De 5-10 ugers smågrise opnåede samme tilvækst på et løbende optimeret hjemmeblandet melfoder, som på en indkøbt pelleteret fuldfoderblanding. Foderudnyttelsen blev forringet med 2-5 pct. på det hjemmeblandede foder i forhold til indkøbt.

Et hjemmeblandet, enkelt sammensat fuldfoder, der blev optimeret hver 6. uge, blev sammenlignet med en indkøbt, alsidigt sammensat pelleteret fuldfoderblanding til smågrise fra 5 til 10 uger i 2 besætninger. Afprøvningen omfattede 6 hold svarende til i alt ca. 800 grise pr. gruppe.

Der fandtes ingen forskel i daglig tilvækst mellem grupperne. Foderforbruget steg derimod med 0,06 FEs pr. kg tilvækst på det hjemmeblandede foder sammenlignet med det indkøbte. Forskellen var statistisk sikker for afprøvningen som helhed, og i begge besætninger. Der blev ikke behandlet for diarré i nogen af besætningerne. Dødeligheden var generelt lav med kun små forskelle mellem grupperne.

Det hjemmeblandede foder blev fremstillet 0,34 kr. billigere pr. FEs sammenlignet med det indkøbte, inkl. udgifter til forrentning, afskrivning, drift og vedligehold af male/blandeanlæg. Alle råvarer, inkl. korn, var i beregningerne forudsat indkøbt. Der blev sparet knap 7 kr. pr. gris ved selv at blande foderet.

I den ene besætning, hvor der blev anvendt halmstrøelse, var forskellen mellem gruppernes foderforbrug større end i den anden, der slet ikke brugte strøelse. Som følge af uhensigtmæssige krybbeudformning kunne der registreres foderspild i begge grupper. Men hvor der blev fodret med pelleteret foder, kunne grisene til en vis grad sortere og genfinde pillerne i halmen. Foderforbruget blev derfor mindre på det indkøbte (pelleterede) foder.

I denne afprøvning har 5-10 ugers smågrise opnået samme tilvækst på et løbende optimeret, enkelt sammensat, hjemmeblandet melfoder, som på en indkøbt, alsidig sammensat, pelleteret fuldfoderblanding. Foderudnyttelsen blev forringet med 2-5 pct. på det hjemmeblandede foder i forhold til det indkøbte. Den besparelse, som den enkelte besætning i almindelighed kan opnå ved at blande selv, afhænger bl.a. af den mængde korn, der kan høstes på ejendommen, muligheder for salg til andet formål (sædekorn, maltbyg), og om der i forvejen forefindes anlæg til tørring/konservering og opbevaring af korn.

Baggrund

Hjemmefremstillede smågriseblandinger, der er baseret hovedsagelig på eget korn suppleret med indkøb af proteinfoder, mineraler og vitaminer, er i reglen billige i forhold til indkøbte fuldfoderblandinger.

I fabriksfremstillede blandinger kan fx indgå varmebehandlet korn, fiskemel af særlig god kvalitet, animalsk og vegetabilsk fedt samt vækst- og smagsfremmende stoffer. Hertil kommer tilsætning af vitaminer ud over normerne.

Hjemmeblandet og indkøbt foder adskiller sig desuden ved forskelle i formalingsgrad og fysisk form. Foderstofindustrien er således underkastet flyvehavrelovens begrænsninger med hensyn til valg af formalingsgrad, men kan til gengæld tilbyde pelleteret foder. Disse forskelle kan tænkes at have produktionsteknisk og -økonomisk betydning.

Formål

Formålet er at sammenligne tilvækst, foderforbrug, dødelighed, antal behandlinger for diarré samt produktionsøkonomi ved anvendelse af en enkelt sammensat hjemmeblanding, optimeret hver 6. uge, og en indkøbt, alsidig sammensat, pelleteret fuldfoderblanding til smågrise fra 5 til 10 uger.

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i perioden februar - november 1986 i to sobesætninger. Grisene var i gennemsnit 23 dage gamle ved fravænning, hvor kuldene blev delt i to ensartede grupper efter afstamning og vægt. Afprøvningen omfattede 6 hold pr. besætning, svarende til i alt ca. 800 grise pr. gruppe.

Fra fravænning og frem til afprøvningens start blev begge grupper fodret med besætningens sædvanligt anvendte startfoderblanding. I afprøvningsperioden, der omfattede smågrisene fra de var gns. 35 til 67 dage gamle, fik gruppe 1 hjemmeblandet foder, mens gruppe 2 fik indkøbt fuldfoderblanding (Allegro fra KFK).

Hvert hold blev afsluttet, før et nyt indgik i afprøvningen. Ved starten af hver afprøvningsperiode, dvs. hver 6. uge, blev der foretaget en optimering af det hjemmeblandede foders sammensætning for at opnå lavest mulige FEs-priser.

Det beregnede næringsindhold i begge blandinger opfyldte normerne for 5-10 ugers smågrise. De afprøvede blandingers sammensætning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Det hjemmeblandede og indkøbte fuldfoders sammensætning, pct.
	Hjemmeblandet			Indkøbt
Hold	1-3	4-5	6	1-6
Sojaskrå, toasted Rapsskrå, dobbeltlav Hvede Byg Fiskehelmel, askefattigt Methioninforblanding, 30 pct. Mineralsk foderblanding Skummetmælksp.denat.formel 1K Kartoffelprotein Fiskemel, askefattigt Majs Fedt, animalsk Dicalciumfosfat Calciumkarbonat Fodersalt Lysinforblanding, 30 pct. Vitamin-/mineral-blanding	19,30 70,57 6,00 0,13 4,00	19,51 51,32 20,00 5,00 0,17 4,00	19,50 2,20 69,17 5,00 0,13 4,00	9,50 50,00 11,50 0,05 4,50 3,00 5,50 10,00 2,35 2,30 0,13 0,30 0,47 0,40

Begge blandinger var tilsat 20 ppm Bayo-N-ox.

Det hjemmeblandede foder blev optimeret på grundlag af aktuelle priser på råvarer, herunder korn leveret på gården. Kun almindeligt anvendte råvarer, som teknisk kan håndteres uden videre i de fleste besætninger, blev medtaget ved optimeringen. Dvs., sojaskrå, dobbeltlav rapsskrå, fiskehelmel, byg, hvede, aminosyreforblandinger og mineralsk foderblanding. Foderets næringsindhold blev beregnet på basis af aktuelle analyser på sojaskrå og korn. For de øvrige råvarer blev benyttet tabelværdier fra Andersen og Just (1983): Tabeller over foderstoffers sammensætning.

Der blev indsendt foderprøver til analyse på Bioteknisk Institut. Det analyserede indhold af næringsstoffer er vist sammen med det deklarerede indhold i tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold
	Hjemmeblandet		Indkøbt
	Beregnet	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Kalcium, g/FEs Fosfor, g/FEs	108 194 22 28 8,5 7,5	12 109* 202 25 28 8,0 7,7	114 180 38 26 8,2 7,5	12 113* 184 40 27 7,7 6,9
*) Beregnet ved korrektion af deklareret FEs-indhold ud fra analyse.

Prisrelationerne mellem de anvendte foderstoffer var stabile i længere tid ad gangen. Det hjemmeblandede foders sammensætning blev derfor kun ændret i alt 3 gange.

Indholdet af selen blev hævet fra 0,1 ppm til 0,3 ppm fra 01.05.1986 i begge blandinger.

Det analyserede indhold af kalcium var lidt lavere end det beregnede/deklarerede i begge blandinger. Samtidig var det analyserede fosforindhold i det indkøbte foder lidt lavere end deklareret. Gennemsnitsværdierne for kalcium- og fosforanalyserne dækkede over en betydelig variation for begge blandingers vedkommende. Forskellen mellem højeste og laveste værdi var 5,3 g pr. kg for kalcium og 1,9 pr. kg for fosfor (hjemmeblandet foder) baseret på i alt 23 analyser. Kalcium/fosforforholdet varierede dog "kun" fra 0,85 til 1,56 (indkøbt foder) og fra 0,88 til 1,16 (hjemmeblandet foder).

Produktionsresultater

Tabel 3. Produktionsresultater i afprøvningsperiode
Besætning	A		B		Gns.
	Hjbl.	Indk.	Hjbl.	Indk.	Hjbl.	Indk.
Antal grise indsat Vægt ved inds. kg Alder ved inds. dage Vægt ved afgang, kg Alder ved afgang, dage Alder ved 25 kg (korr.) Daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig ) FEs pr. kg tilvækst ) Pct. grise, døde Pct. grise beh. for diarré	349 7,6 36 23,3 68 70 488 0,90 1,84 0,8 0	353 7,5 36 23,3 68 70 491 0,86 1,76 0,3 0	444 8,5 35 25,0 66 66 523 0,87 1,65 1,0 0	445 8,4 35 24,5 66 67 514 0,83 1,61 0,6 0	793 8,1 35 24,1 67 68 506 0,88 1,75 0,9 0	798 8,0 35 23,9 67 69 502 0,85 1,69 0,4 0
*) Beregnet på grundlag af analyseresultaterne

Der fandtes kun små og ikke-signifikante forskelle i daglig tilvækst mellem grupperne inden for hver besætning og for afprøvningen som helhed.

Foderforbruget var derimod signifikant (P <0,0007) lavere for det indkøbte foder sammenlignet med det hjemmeblandede. Forskellen var mest udpræget i besætning A (P <0,0006), men var dog også signifikant (P <0,043) i besætning B.

Der var ingen diarréproblemer i afprøvningsperioden i de 2 besætninger. Men i den ene besætning var der mere svineri i stier og krybber hos smågrise på det indkøbte foder, og de var tydeligt mere fedtede end på kontrolholdet. Forholdet var generelt for alle forsøgshold i den pågældende besætning, også selv om holdene byttede side. I modsætning til den anden besætning blev der ikke anvendt strøelse. Svineriet havde tilsyneladende ingen indflydelse på smågrisenes trivsel.

Dødeligheden var generelt lav i begge besætninger. Forskellen i dødelighed mellem grupperne udgjorde 2 grise og må anses for tilfældig.

Diskussion og konklusion

Daglig tilvækst var stort set ens i begge grupper, mens foderforbruget var højest på det hjemmeblandede foder, især i besætning A. Det større foderforbrug i denne besætning skyldes hovedsageligt foderspild som følge af uhensigtsmæssige krybbeudformning (ingen ombukket spildkant) kombineret med halmstrøelse i krybberne. Hvor der blev fodret med indkøbt (pelleteret) foder, var det tydeligt, at grisene sorterede pillerne i krybben og stibund fra halmen. På melsiden (hjemmeblandet foder) var halm og foder blandet. Den dårligere foderudnyttelse kan muligvis skyldes, at grisene optog melfoder med højt indhold af træstof fra halmstrøelsen og/eller ikke kunne "finde" det melfoder, som blev spildt i strøelsen på stibunden. Til sammenligning fandtes en væsentlig mindre forskel i foderforbrug mellem de 2 grupper i besætning B, hvor der ikke blev brugt halmstrøelse.

I en afprøvning af forskellige mængder halmstrøelse til slagtesvin (meddelelse nr. 106 fra Den rullende Afprøvning) fandtes et signifikant (P <0,05) lavere foderforbrug hos grise, der ikke fik strøelse med de 2 grupper, der fik tildelt henholdsvis 75 og 150 g halm pr. gris pr. dag. Der blev ikke konstateret forskelle mellem foderforbruget mellem de 2 grupper af slagtesvin, som fik halm. Foderets struktur var ens (melfoder) i alle 3 grupper. melfoder + halm synes således at forringe foderudnyttelsen sammenlignet med melfoder uden halm.

Udviklingen i produktionsresultaterne fra hold til hold inden for de to grupper var praktisk talt ens inden for hver besætning. Grisenes reaktion på de 2 foderblandinger afspejlede derfor ændringer i besætningsmiljøet fra for ændringer i foderet sammensætning. Smågrise, der er 5-6 uger gamle, kan således udmærket klare sig på en enkelt sammensat blanding med skiftende råvaresammensætning, blot dennes næringsindhold opfylder gældende normer.

Ud fra aktuelle priser på råvarer i afprøvningsperioden kan det beregnes, at det hjemmeblandede foder i gennemsnit kostede 211 kr. pr. 100 kg. Udgifter til forrentning, afskrivning, drift- og vedligehold af male/blandeanlæg er beregnet til ca. 5 kr. pr. 100 kg. det hjemmeblandede foder blev således i alt fremstillet til 216 kr. pr. 100 kg, svarende til 2,00 kr. pr. FEs. det indkøbte foder kostede i gennemsnit 2,34 kr. pr. FEs, basis 3 tons løst leveret. Der er således tjent 0,34 kr. pr. FEs ved selv at blande smågrisefoderet frem for at indkøbe det. En del af denne besparelse forsvinder dog i form af øget forbrug af hjemmeblandet foder, jævnfør tabel 3.

Foderudgiften pr. produceret gris i afprøvningsperioden kan beregnes til i alt 56 kr. for hjemmeblandet foder, mens det indkøbte foder var 6,88 kr. dyrere pr. gris.

I henhold til undersøgelsen kan der i en sobesætning med 100 årssøer og 2.000 producerede smågrise således spares knap 14.000 kr. ved selv at blande foderet til smågrisene fra 5 uger og til afgang. I dette beløb fragår i visse tilfælde forrentning og afskrivning af slagtesvinefoder alene. Dette beløb udgør ca. 1.250 kr. årligt i 10 år.

Ved beregningen af det hjemmeblandede foders pris er det forudsat, at alle råvarer, inkl. korn, indkøbes. Svineproducenter, der selv råder over foderkorn, vil kunne fremstille det hjemmeblandede foder endnu billigere, men skal til gengæld regne med udgifter til svind og forrentning af kornbeholdningen, i alt ca. 9 kr. pr. 100 kg korn. Tørreomkostninger skal derimod henføres til omkostninger ved kornlageret og derfor ikke medregnes i fremstillingsprisen for det hjemmeblandede foder.

Det kan konkluderes, at 5-10 ugers smågrise kan opnå samme tilvækst på et løbende optimeret, enkelt sammensat, pelleteret fuldfoderblanding. Foderudnyttelsen forringes derimod med 2-5 pct. på det hjemmeblandede foder.

Fremstillingsprisen for det hjemmeblandede foder var i denne undersøgelse 0,34 kr. pr. FEs lavere end for det indkøbte foder. Trods det større foderforbrug kunne der spares knap 7 kr. pr. gris ved selv at blande foderet.

Den besparelse, som den enkelte besætning i almindelighed kan opnå ved at blande selv, afhænger bl.a. af den mængde korn, der kan høstes på ejendommen, muligheder for salg til andet formå (sædekorn, maltbyg), og om der i forvejen forefindes anlæg til tørring/konservering og opbevaring af korn.

Billigste hjemmeblanding kontra indkøbt fuldfoderblanding til smågrise