Strategisk anvendelse af orne i løbeafdelingen kan udføres på mange måder. En af måderne er at udsætte søerne for en overraskelseseffekt, således at ornen kun er tilstede i en periode af søernes ophold i løbeafdelingen.

Strategisk anvendelse af orne i løbeafdelingen kan udføres på mange måder. En af måderne er at udsætte søerne for en overraskelseseffekt, således at ornen kun er tilstede i en periode af søernes ophold i løbeafdelingen.

Afprøvningen omfattende to besætninger, hvor reproduktionsresultaterne fra søer, som havde mulighed for konstant trynekontakt med en orne (kontrol), blev sammenlignet med søer, som kun havde mulighed for trynekontakt indtil 2 døgn før den forventede løbedag (forsøg). I forsøgsgruppen blev ornen først introduceret igen ved løbning.

Der var ingen forskel i faringsprocenten mellem forsøgs- og kontrolgruppen. For totalfødte grise pr. kuld viste den statistiske analyse vekselvirkning mellem besætningerne. Derfor kunne sammenligningen af kuldstørrelsen kun ske indenfor samme besætning. Denne viste, at der for den ene besætning ikke var forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppen, mens der i den anden besætning var statistisk sikker forskel på 0,6 gris totalfødte grise pr. kuld til fordel for forsøgsgruppen.

Det totale tidsforbrug til arbejdet omkring inseminering var statistik sikkert lavere i forsøgsgruppen (4½ min.) sammenlignet med tidsforbruget i kontrolgruppen (6 min.). Forskellen i tidsforbrug skyldes primært en forskel i tid anvendt til stimulation af soen til udvisning af stående brunst.

En positiv effekt af anvendelse af overraskelseseffekten af ornen på reproduktionsresultaterne kunne derfor kun delvist bekræftes i denne afprøvning. Der sås ingen effekt på faringsprocenten, men dette kunne skyldes, at den i forvejen lå på et højt niveau i besætningerne. Den positive effekt på kuldstørrelsen blev kun observeret i den besætning, der i forvejen havde den laveste kuldstørrelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at anvendelse af overraskelseseffekt af orne kan have en positiv indflydelse på reproduktionsresultaterne, når strategien anvendes i besætninger med en ringere reproduktion, end det var tilfældet for de to involverede besætninger.

Baggrund

God ornekontakt er nødvendig for at opnå gode reproduktionsresultater ved anvendelse af kunstig sædoverføring (KS). Af historiske årsager har ornen i danske løbeafdelinger som regel været tilstede under hele perioden af søernes ophold i løbeafdelingen. Erfaringer fra Sverige (Erfaring nr. 0007, 2000) viser imidlertid, at ornekontakt gennem hele forløbet i løbeafdelingen ikke er en fordel. Tværtimod ses en tendens til, at søer, som udsættes for en overraskelseseffekt, fx ved fjernelse af ornen i en periode og først introduktion af ornen til søerne på den forventede løbedag, kan give en mere tydelig brunst. En tydeligere brunst vil sandsynligvis påvirke reproduktionsresultaterne positivt på flere måder. Det må forventes, at antallet af søer, som ikke er i brunst, men som alligevel insemineres, nedsættes, samt at sædtransporten, via udskillelse af oxytocin, udløst af den seksuelle stimulans, forbedres (Medd. nr. 532, 2001). Under danske forhold er anvendelse af overraskelseseffekten beskrevet i en erfaringsindsamling (Erfaring nr. 0207, 2002).

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af periodevis tilstedeværelse af orne i løbeafdelinger til løsgående søer på reproduktionsresultaterne og sammenligne dette med resultaterne efter konstant tilstedeværelse af orne. Endvidere at måle det tidsmæssige arbejdsforbrug ved løbning med de to strategier ved anvendelse af insemineringssti.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i perioden februar 2001 til januar 2003 i to besætninger med isolerede løbeafdelinger, der var indrettet til løsgående søer. En nærmere besætningsbeskrivelse er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Besætningsbeskrivelse for løbe- og drægtighedsafdeling

Besætning	1	2
Besætningsstørrelse, årssøer	Ca. 740	Ca. 600
Løbeafdeling Flokstørrelse	Ca. 35	Ca. 44
Indretning	Dybstrøelse i aktivitetsareal og æde-/insemineringsboks	Dybstrøelse i aktivitetsareal og ædeboks
Bokstype (firma)	Æde-/insemineringsboks (DSI Langkjær)	Ædeboks (Sønder Vissing)
Foder	Vådfoder, restriktiv	Tørfoder, ad libitum
Insemineringssted	Æde- og insemineringsboks	Insemineringssti i separat rum
Sæd	Durocblanding sæd fra 2 - 20 orner (Hatting-KS)	PIC produktionssæd (Bendixhøj Aps.)
Opholdstid i løbeafdelingen, dage	7	7
Drægtighedsafdeling Flokstørrelse	Ca. 140 - dynamisk indsættelse	Ca. 44 - stabile grupper
Indretning	Dybstrøelse i lejeareal og spaltegulv i gødeareal	Dybstrøelse i lejeareal og udeareal med fast gulv samt spaltegulv
Fodringsprincip	Elektronisk sofodring (Big Dutchmann)	Fodring i dybstrøelse
Foder	Tørfoder	Cubs

Sæden blev leveret mandag og anvendt i besætningerne mandag og tirsdag. Sæd blev efter modtagelse og indtil anvendelse opbevaret ved 16-18 grader celsius i klimaskab. Der indgik kun søer i afprøvningen og heraf kun kuldresultater fra søer, der blev insemineret to gange med ca. 24 timers mellemrum. Hvis en so løb om, indgik kuldresultatet fra den efterfølgende drægtighed ikke i afprøvningen. Søer blev tilfældigt udvalgt til at indgå i kontrol eller forsøgsgruppen. Grupper og behandling er vist tabel 2.

Tabel 2. Kontrol og forsøgsgruppe med angivelse af tilstedeværelse af orne

Gruppe	Behandling
Kontrol	Søerne havde mulighed for trynekontakt med en orne under hele opholdet i løbeafdelingen. Ornen var opstaldet i en sti i søernes lejeareal
Forsøg	Søerne havde mulighed for trynekontakt med en orne indtil 2 døgn før den forventede løbedag. Herefter blev ornen fjernet fra løbeafdelingen. På den forventede løbedag umiddelbart før løbning blev ornen atter introduceret. Ornen forblev synlig indtil løbearbejdet var overstået, hvorefter den blev fjernet. Ornen blev atter introduceret på anden løbedag

I forsøgsgruppen i besætning 1 blev ornen ført tilbage til løbeafdelingen på den forventede løbedag, således at den var tilstede foran æde- og insemineringsboksene. I forsøgsgruppen i besætning 2 blev søer på den forventede løbedag ført til en insemineringssti, hvor introduktion til ornen opstaldet i en ornesti fandt sted.

I besætning 2 blev arbejdstiden omkring løbning registreret af tekniker fra Den rullende Afprøvning. Registreringerne blev opdelt i tid til afhentning af so, stimulation til stående brunst og inseminering.

Reproduktionsresultaterne blev analyseret ved anvendelse af SAS version 8.2. Til analyse af faringsprocenten blev proceduren GENMOD anvendt, mens antal totalfødte grise pr. kuld blev analyseret med proceduren MIXED. Tidsstudiet blev analyseret i samme statistik program ved anvendelse af proceduren GLM.

Resultater og diskussion

Søernes reproduktionsresultater opgjort som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld er angivet i tabel 3 og 4. I tabel 3 angives faringsprocenten som et gennemsnit for de to involverede besætninger, da en statistisk analyse viste, at der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 3. Gennemsnitlig faringsprocent og totale antal søer fordelt på grupper

Gruppe	Antal søer, stk.	Faringsprocent
Kontrol	1.058	91,0
Forsøg	1.138	91,7

Der var ingen forskel i faringsprocenten mellem forsøgs- og kontrolgruppen. For totalfødte grise pr. kuld viste den statistiske analyse, at der var en vekselvirkning mellem besætningerne. Derfor kunne sammenligningen af kuldstørrelsen kun ske indenfor samme besætning.

Tabel 4. Antal kuld og totalfødte grise pr. kuld fordelt på gruppe og besætning

Besætning	Gruppe	Antal kuld, stk.	Totalfødte grise pr. kuld, stk. (spredning)
1	Kontrol	604	14,5 (3,1)
	Forsøg	635	14,2 (3,2)
2	Kontrol	359	12,5^a (3,0)
	Forsøg	408	13,1^b (3,2)

a,b	Forskelligt bogstav indenfor kolonne for samme besætning angiver statistisk sikker forskellig værdi p<0,05

En sammenligning af kuldstørrelsen indenfor besætning viste ingen forskel i besætning 1, mens der var en statistisk sikker forskel (p = 0,01) på 0,6 totalfødte grise pr. kuld i besætning 2 til fordel for forsøgsgruppen.

Den fremsatte hypotese omkring en positiv effekt af anvendelse af overraskelseseffekten af ornen på søernes reproduktionsresultater, kunne derfor kun delvist bekræftes i denne afprøvning. Der var ingen effekt på faringsprocenten, men dette kunne skyldes, at denne i forvejen lå på et højt niveau sammenlignet med et landsgennemsnit på ca. 84 procent. Der var en effekt på kuldstørrelsen, men dette er alene observeret i én besætning, den besætning som lå lavest i kuldstørrelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at anvendelse af overraskelseseffekt af orne kan have en positiv indflydelse på reproduktionsresultaterne, når strategien anvendes i besætninger med dårligere reproduktionsresultater, end det er tilfældet for de to involverede besætninger. Med andre ord må det forventes, at den knap så gode inseminør opnår større effekt på reproduktionsresultaterne ved anvendelse af overraskelseseffekt af orne, end den øvede inseminør.

Opgørelsen af arbejdstidsforbruget ved inseminering i de to grupper, for besætning 2, er angivet i tabel 5.

Tabel 5. Arbejdstidsforbrug. Antal søer og tid for de enkelte arbejdsprocesser

Gruppe	Antal søer, stk.	Afhentning af so, sek.	Stimulation til brunst, sek.	Inseminering, sek.	Total*, sek.
Kontrol	64	58	78^a	191	353a
Forsøg	63	52	56^b	173	265b

*	Alene observationer medtaget hvor alle tre arbejdssituationer er registreret
a,b	Forskelligt bogstav indenfor kolonne angiver statistisk sikker forskellige værdi (p<0,01)

Det totale tidsforbrug til arbejdet omkring inseminering var statistik sikkert lavere i forsøgsgruppen sammenlignet med tidsforbruget i kontrolgruppen. I gennemsnit blev der anvendt 4½ minut i forsøgsgruppen, mens det samme arbejde tog omkring 6 minutter i kontrolgruppen. Forskellen i tidsforbrug skyldes primært en forskel i tid anvendt til stimulation af soen til udvisning af stående brunst.

Deltagere
Tekniker Jens Martin Strager, Landsudvalget for Svin
Tekniker Sven Borg, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Referencer

-	Svenske løbeafdelinger med flokopstaldede søer og insemineringssti. Erfaring 0007, 2000. Landsudvalget for Svin
-	Effekt af human stimulation af søer på oxytocin i blodbanen ved kunstig sædoverføring. Meddelelse 532, 2001. Landsudvalget for Svin
-	Løbeafdelinger med insemineringsstier etableret i Danmark. Erfaring 0207, 2002. Landsudvalget for Svin

Betydningen af ornens tilstedeværelse i løbeafdelinger til løsgående søer