Betonspaltegulve og støbejernsriste i løbestalde

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger i en periode på 20 måneder. I 2 besætninger blev der afprøvet betonspaltegulve og støbejernsriste. Betonspaltegulvene var fra henholdsvis Poulstrup Beton og Sunds Cementvarefabrik. Spaltegulvet fra Poulstrup Beton havde en bjælkebredde på 5,5 cm og en spalteåbning på 1,6 cm. Spaltegulvet fra Sunds have en bjælkebredde på 6,2 cm og en spalteåbning på 1,8 cm. Støbejernsristene var fra Proagria og var fremstillet i T-profil med en trædeflade på 1,2 cm og en spalteåbning på 0,9 cm.

I den 3. besætning blev der afprøvet to betonspaltegulvstyper fra Poulstrup Beton. I gruppe 1 var bjælkebredden 6,4 cm og spalteåbningen 1,6 cm. I gruppe 2 var bjælkebredden 20,2 cm og spalteåbningen 1,8 cm.

Afprøvningen blev suppleret med pilotundersøgelse i en besætning.

Støbejernsristene virkede mere glatte end betonspaltegulvene, hvilket resulterede i signifikant flere udskridninger under løbningerne.

Der fandtes ingen sammenhæng mellem gulvtyper og farings- og omløberprocent.

Betonspaltegulve med en bjælkebredde på 5,5 henholdsvis 6,2 cm og en spalteåbning på 1,6 henholdsvis 1,8 cm havde en bedre renholdelsesevne end spaltegulvet med en bjælkebredde på 20,2 cm.

Spaltegulvet med 20,2 cm brede bjælker forhandles ikke længere.

Der fandtes ingen forskel på bedækningsforhold og -tid i besætning 3 mellem de to typer betonspaltegulve. I denne besætning blev der ikke konstateret udskridninger under løbningerne. I nsæten hele afprøvningsperioden blev betonspaltegulvene højtryksrenset een gang om ugen dels for at øge skridsikkerheden, dels for at holde spaltegulvene rene.

BAGGRUND

I nogle besætninger er der problemer med skridsikkerheden ved anvendelse af betonspaltegulve i løbestalde. Derfor var der interesse for at afprøve spaltegulve, der sandsynligvis havde en god skridsikkerhed. Støbejernsriste havde vist sig velegnet med hensyn til skridsikkerhed i farestier. Desuden var der kommet et nyt betonspaltegulv på markedet, som havde en meget bred bjælkebredde.

Formålet med afprøvningen var at belyse spaltegulvtypernes indflydelse på bedækningsforhold (herunder skridsikkerheden), bedækningstid og reproduktionsforhold. Yderligere var formålet at undersøge gulvtypernes renholdelsesevne og arbejdsforbruget ved rengøring af spaltegulve.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 3 besætninger. I 2 af besætningerne blev der afprøvet betonspaltegulve og støbejernsriste, mens der i den 3. besætning udelukkende var betonspaltegulve i ornestierne.

I nedenstående tabel ses en oversigt over de enkelte besætningers spaltegulvstyper og -fabrikater, som indgik i afprøvningen.

Ornerne gik på samme spaltegulvstype i hele afprøvningsperioden.

Tabel 1. Spaltegulvstyper og -fabrikater

Bjælkebr. cm

Spalteåbn. cm

Besætning 1:

Betonspaltegulv, Poulstrup Beton

Støbejernsrist, T-profil, Proagria

Besætning 2:

Betonspaltegulv, Sunds Cementvare

Støbejernsrist, T-profil, Proagria

Besætning 3:

Betonspaltegulv, Poulstrup Beton

Betonspaltegulv, Poulstrup Beton

5,5

1,2

6,2

1,2

6,4

20,2

1,6

0,9

1,8

0,9

1,6

1,8

I tabel 2 ses besætningsstørrelserne og løbestaldenes indretning.

Tabel 2. Besætningsstørrelserne og løbestaldenes indretning

Besætning

1

2

3

Antal søer

Antal ornestier

Ornestier, areal m²

Spaltegulv, pct. af lejeareal

Udmugningssystem

300

7

4,3

66

Vacuum

167

6

5,8

50

Vacuum

180

7

10,0

100

Vacuum

I figur 1 - 3 er vist udsnit af løbestaldenes indretning

Figur 1. Udsnit af løbestaldens indretning i besætning 1

I besætning 1 var ornestierne meget små, og løbningerne foregik derfor normalt ved at løbe søerne, mens de stod bundne i båsene.

Figur 2. Udsnit af løbestaldens indretning i besætning 2

I besætning 2 stod søerne i bokse. Søerne kunne lukkes ind til ornen enten ved at soboksens skillerum blev lukket om til siden, således at boksens areal indgik i ornestiens areal, eller ved at drive soen bag ud af boksen og ind i ornestien.

Figur 3. Udsnit af løbestaldens indretning

i besætning 3.

Søerne stod i bokse, indtil de blev løbet. Derefter blev de flyttet til et kontrolområde, hvor de stod bundne.

RESULTATER

Tabel 3. Produktionsresultater i besætning 1 og 2
Besætning	1			2			Gns.
Gruppe Bjælkebr./spalteåbn. Antal faringer Pct. 1.lægskuld Antal lev.fødte*)	Beton 5,5/1,6 380 24,8 10,5	Støbej. 1,2/0,9 201 6,5 10,1	Beton 6,2/1,8 260 19,8 9,3		Støbej. 1,2/0,9 220 15,5 10,1	Beton - 640 22,3 9,9		Støbej. - 421 11,0 10,1

*) Korrigeret for forskel i kuldnr.

I tabel 3 er vist produktionsresultaterne fra besætning 1 og 2.

I de gennemsnitlige resultater fandtes ingen signifikante forskelle. I besætning 2 var der signifikant færre levendefødte grise hos søer og gylte, der var løbet på betonspaltegulve. Årsagen til dette er næppe gulvtyperne, men at 3 af de anvendte orner gav væsentlig mindre kuld end de øvrige orner. De enkelte orner i gruppen med betonspaltegulv gik på samme gulvtype gennem hele afprøvningsperioden.

I tabel 4 er vist produktionsresultaterne fra besætning 3, hvor der udelukkende blev afprøvet betonspaltegulve.

Tabel 4. Produktionsresultater i besætning 3

Gruppe

Betonsp.

Betonsp.

Bjælkebr./spalteåbning

antal faringer

Pct. 1.lægs kuld

Antal levendefødte grise *)

6,4/1,6

241

28,7

9,9

20,2/1,8

187

26,1

10,0

*) Korrigeret for forskel i kuldnr.

Resultaterne viste ingen forskel i levendefødte grise pr. kuld.

I tabel 5 ses sammenhængen mellem gulvtyperne og henholdsvis udsætterårsager, farings- og omløberprocenter i besætning 1 og 2.

Faringsprocent omfatter procent søer, der har faret efter een løbning.

Tabel 5. Gulvtypernes indflydelse på udsætterårsager, farings- og omløberprocenter
Besætning	1			2			Gns.
Gruppe Bjælkebr./spalteåbn. Antal løbede søer Faringspct. Omløberpct. Pct. uds. mangl. dræg. Pct. uds. andre årsager	Beton 5,5/1,6 479 79,3 9,8 9,2 1,7	Støbej. 1,2/0,9 230 87,4 9,1 3,5 0,0	Beton 6,2/1,8 303 85,8 3,3 7,8 3,1		Støbej. 1,2/0,9 252 87,3 1,2 6,7 4,8	Beton - 782 82,5 6,6 8,5 2,4		Støbej. - 482 87,3 5,2 5,1 2,4

I de to besætninger fandtes ingen signifikante forskelle mellem gulvtyperne og omløberprocent.

På betonspaltegulve var der en signifikant (P <0,05) lavere faringsprocent og ligeledes var der signifikant flere udsatte på grund af manglende drægtighed. At forskellene var signifikante skyldtes resultaterne fra besætning 1.

Tabel 6.	Gulvtypens indflydelse på udsætterårsager, farings- og omløberprocent i besætning 3
Gruppe		Betonsp.	Betonsp.
Bjælkebr./spalteåbning antal løbede søer Faringspct. Omløberpct. Pct. uds. mangl. dræg. Pct. uds. andre årsager		6,4/1,6 286 84,1 7,3 5,5 3,1	20,2/1,8 221 84,6 7,7 5,0 2,7

Der var ikke signifikante forskelle i udsætterårsag, farings- og omløberprocent i relation til gulvtyperne i besætning 3.

I tabel 7 ses gulvtypernes indflydelse på bedækningsforhold og -tid i besætning 1 og 2. Bedækningsforholdene er defineret som rolig adfærd uden udskridning for hverken so eller orne henholdsvis urolig adfærd med udskridning under løbningerne. Bedækningstiden er defineret som selve forløbet fra ornen bestiger soen til bedækningen er afsluttet. Bedækningstiden er opdelt i intervaller på under 2 minutter, 2-5 minutter og over 5 minutter.

Tabel 7. Gulvtypernes indflydelse på bedækningsforhold og -tid
Besætning	1			2			Gns.
Gruppe Bedækningsforhold Antal løbninger Rolige, pct. Urolige, pct. Udskridninger, pct. Bedækningstid Under 2 min., pct. 2 - 5 min., pct. Over 5 min., pct.	Beton 691 91,1 7,7 0,4 8,1 81,6 10,3	Støbej. 352 41,8 26,4 31,8 16,5 71,3 12,2	Beton 570 94,4 5,6 0,0 6,8 75,4 17,8		Støbej. 470 92,3 5,8 1,9 8,2 78,3 13,5	Beton 1261 93,2 6,6 0,2 7,5 78,5 14,0		Støbej. 822 67,1 16,1 16,8 12,4 74,8 12,8

I besætning 1 var bedækningsforholdene signifikant (P <0,001) bedre på betonspaltegulve end på støbejernsriste. I besætning 2 var der kun en tendens. Dette kan skyldes, at kun halvdelen af ornestiernes gulvareal var støbejernsriste, hvorved nogle af løbningerne i praksis kan være gennemført på det faste gulvareal. Endvidere blev der anvendt savsmuld for at forbedre skridsikkerheden.

I besætning 1 blev søerne løbet, mens de stod bundne i drægtighedsboksene, hvor baglågerne var fjernet. I drægtighedsboksene var der ligeledes støbejernsriste i 66 pct. af lejearealet. Da støbejernsristene konstant var fugtige og glatte, var det nødvendigt at der var en person til stede ved løbningerne, for at hjælpe so og orne og i videst mulig omfang forhindre udskridninger. Dette var arbejdskrævende, idet der kun kunne løbes een so ad gangen.

For bedækningstiden fandtes ingen signifikante forskelle mellem betonspaltegulvene og støbejernsristene i de to besætninger.

I tabel 8 ses resultaterne vedrørende bedækningsforhold og - tid i besætning 3.

Tabel 8. Gulvtypernes indflydelse på bedækningsforhold og -tid

Gruppe

Betonsp.

Betonsp.

Bjælkebr./spalteåbning

Bedækningsforhold

Antal løbninger

Rolige, pct.

Urolige, pct.

Udskridninger, pct.

Bedækningstid

Under 2 min., pct.

2 - 5 min., pct.

Over 5 min., pct.

6,5/1,6

652

91,0

9,0

0,0

0,3

44,0

55,7

20,2/1,8

526

90,1

9,9

0,0

1,2

37,5

61,3

Resultaterne for bedækningsforhold og -tid viste ingen signifikante forskelle mellem de to betonspaltegulvstyper.

Der var ingen udskridninger på nogen af spaltegulvene. Det kan skyldes, at spaltegulvene hver mandag morgen i hovedparten af afprøvningstiden blev højtryksrenset, da renholdelsesevnen samt skridsikkerheden var bedre, når gulvet hele tiden blev holdt rent.

Det tog længere tid at rengøre en sti, hvor spaltegulvet bestod af brede bjælker end et, hvor der var anvendt smalle bjælker.

Ornernes huld og holdbarhed

I afprøvningen indgik der i alt 29 orner, hvoraf hovedparten var Yorkshire- og Durocorner. Ornernes huld og holdbarhed blev vurderet gennem hele afprøvningsperioden. Den daglige fodermængde til ornerne blev justeret efter huldvurdering.

I de 3 besætninger blev der ikke konstateret forskel på ornernes holdbarhed og huld i relation til spaltegulvstyper.

Pilotundersøgelse

I forbindelse med afprøvningen af betonspaltegulve med brede bjælker, blev der foretaget pilotundersøgelse i en besætning.

Besætningen omfattede:

- 190 søer (MS)

- 8 ornestier á 5,9 m² (excl. krybbe)

- betonspaltegulv i 60 pct. af lejearealet

- bjælkebredden var på 20,2 cm og spalteåbningen på 1,8 cm

- linespilsanlæg.

Spaltegulvene havde været i brug i 2 år. I den periode var hverken stierne eller betonspaltegulvene blevet højtryksrenset. I begyndelsen af ugen blev ornestierne skrabet rene dagligt.

Erfaringerne fra denne besætning viste:

-at betonspaltegulvets renholdelsesevne ikke var god

-at manuel rensning var tilstrækkelig til at opnå en tilfredsstillende skridsikkerhed.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Støbejernsristene var generelt mere glatte end betonspaltegulve. Dette resulterede i flere udskridninger ved løbninger, og dyrene var derfor mere urolige.

For at forbedre skridsikkerheden, specielt i stier med støbejernsriste, blev der brugt savsmuld under løbningerne. Det var endvidere nødvendigt med mere hjælp til so og orne samt opsyn under løbningerne. Den større omhu under løbningerne var formentlig medvirkende til, at faringsprocenten blev lidt højere end hos søerne, der blev løbet i stierne med betonspaltegulve.

For at udnytte de brede betonbjælkers renholdelsesevne, var det nødvendigt at rengøre spaltegulvet mindst een gang om ugen. Det tog længere tid at højtryksrense stier med brede (20,2 cm) betonbjælker end stier med smalle (6,4 cm) bjælker. Spaltegulve med en bjælkebredde på 6,4 cm og en spalteåbning på 1,6 cm blev foretrukket fremfor spaltegulvet med den brede bjælkebredde.

Spaltegulve med 20,2 cm brede bjælker forhandles ikke længere.