Samlet viste afprøvningen, at der ikke kunne påvises en sikker forskel i produktionsværdien ved tilsætning af Betafin til en lav-energi blanding - hverken i forhold til en lav-energi blanding uden Betafin eller i forhold til kontrolfoderet.

Produktet Betafin, som indeholder betain, er afprøvet i foder til slagtesvin. To forsøgsblandinger blev sammenlignet indbyrdes samt med en kontrolblanding. Alle foderblandinger var uden antibiotisk vækstfremmer.

Der indgik følgende forsøgsbehandlinger:

Kontrolfoder
Lav-energi foder + 1,25 kg/ton Betafin fra Danisco Cultor
Lav-energi foder

Alle foderblandinger blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 29-99 kg i én besætning. Der indgik i alt 72 grise i hver gruppe fordelt på 24 hold (stier). Der var tre grise i hver sti.

Produktionsværdien er beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for alle foderblandinger.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke kunne påvises en sikker forskel i produktionsværdien ved tilsætning af Betafin til en lav-energi blanding - hverken i forhold til en lav-energi blanding uden Betafin eller i forhold til kontrolfoderet. Energiindholdet i lav-energi blandingerne (gruppe 2 og 3) var dog højere (1,07 FE/kg) end planlagt (1,04 FE/kg), hvilket kan have begrænset virkningen af det afprøvede produkt. Sammenlignet med tidligere afprøvninger var variationen i datamaterialet i denne afprøvning forholdsvis stor, hvilket har mindsket den statistiske følsomhed.

Baggrund

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor produktionsværdien ønskes belyst under danske forhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Produktet Betafin indeholder 96% betain. Betain er et naturligt forekommende stof, som findes i alle levende organismer, hvor det indgår i mange forskellige stofskifteprocesser - specielt den cellulære osmoregulering (opretholdelse af væskebalance) og methylering (forsyning med methylgrupper). Betain kan udvindes af sukkerroer. Udenlandske forsøg viser, at betain tilsat foderet muligvis kan øge kødtilvæksten og reducere P2-rygspæktykkelsen hos slagtesvin (1, 2). Dette gælder under antagelse af, at energiindtaget er begrænsende for proteinaflejringen og aminosyrebehovet er dækket.

Som en af virkemekanismerne antages betain at nedsætte grisenes energibehov til basalstofskifteprocesserne (fx til osmoregulering) og produktet antages derfor at være særlig egnet til foder med lavt energiindhold, hvor den ”ekstra” energi i stedet kan bruges til vækst.

Formål

Formålet med afprøvningen var derfor at undersøge effekten af betain tilsat et foder til slagtesvin med lavt energiindhold. Effekten blev målt på produktionsresultaterne.

Materialer og metoder

Grupper

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Jylland med slagtesvin. To forsøgsblandinger blev sammenlignet indbyrdes samt med en kontrolblanding. Alle foderblandinger var uden antibiotisk vækstfremmer. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe	Produkt	Firma
1	Kontrol	-
2	Lav-energi foder + 1,25 kg/ton Betafin	Danisco Cultor
3	Lav-energi foder uden Betafin	-

Foder

Alle foderblandinger var sammensat, således at indholdet af aminosyrerne; lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm, for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer, (jf. ”FOKUS PÅ Næringsstofnormer”, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin). Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Alle foderblandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andel.

Energiindholdet i foderet til gruppe 2 og 3 (lav-energi blandinger) var planlagt til at være 6 FEs lavere end i kontrolfoderet (gruppe 1). Denne forskel blev opnået primært ved at reducere indholdet af animalsk fedt i lav-energi foderet. Indholdet af de øvrige råvarer afveg kun minimalt i forhold til kontrolfoderet. Råvaresammensætningen fremgår af appendiks 1. Produktet Betafin er nærmere beskrevet i appendiks 2.

Foderanalyser

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor og kobber. Endvidere blev der foretaget en screening for antibiotika i alle foderblandinger.

Indsættelse

Der blev til afprøvningen indkøbt grise fra én besætning med konventionel sundhedsstatus. Grisene blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 29 kg. Der indgik i alt 216 grise i denne afprøvningsrunde, fordelt på tre grupper med 72 grise og 24 hold (stier) i hver gruppe. Der var tre grise i hver sti, og grisene var af samme køn indenfor hvert hold.

Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var en simpel tørfoderautomat og en drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt cirka hver anden dag.

Statistisk analyse

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka seks uger efter indsættelse i forsøget. Produktionsværdien, udtrykt som dækningsbidrag (DB) pr. stiplads pr. år, blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.

DB/stiplads/år = DB/gris x 365 x staldudnyttelse / foderdage.

DB/gris blev beregnet som:
DB/gris = salgspris ÷ indkøbspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

De fastsatte noteringer var gennemsnittet af de sidste 5 år (1. september 1995 til 1. september 2000) for 30 kg's smågrise (364 kr. pr. stk. ± 4,98 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,01 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 procent. Foderprisen blev ligeledes fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,22 kr./FEs). Det samme prissæt blev anvendt i alle grupper. Prisen for de tilsatte produkter er således ikke indregnet.

Der blev desuden foretaget beregning af produktionsværdien ved 5-ugers priser (uge 50-03 2000/2001). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg's MS-grise var 408 kr. pr. stk. ± 5,53 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 11,05 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoder var 1,17 kr./FEs. Endvidere blev bruttoudsalgsprisen for det tilsatte produkt (Betafin) i gruppe 2 lagt oven i foderprisen.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Produktionsværdien blev analyseret med proceduren GLM i SAS. Vægt ved indsættelse indgik som co-variabel, og gruppe og holdnr. som forklarende variabel i den statistiske model. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med kontrolgruppen, samt gruppe 2 og 3 indbyrdes) ved en Bonferroni t-test.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 3.

Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer. Dog var forskellen i energiindholdet mellem lav-energi blandingerne (gruppe 2 og 3) og kontrolfoderet kun 3 FEs i modsætning til en beregnet forskel på 6 FEs pr. 100 kg.

Screeningsanalyserne af foderet viste ikke forekomst af antibiotika i nogen af foderblandingerne.

Sygdomsbehandlinger

Der var generelt meget god sundhedstilstand i besætningen. I gruppe 1 døde én gris og én måtte tages ud - begge fra samme sti, og stien blev af den grund ikke medtaget ved dataopgørelsen. I gruppe 3 blev der udtaget én gris på grund af sygdom i løbet af afprøvningsperioden.

Behandlingsfrekvensen for sygdomme (udelukkende benproblemer) lå på 1,1 pct. som gennemsnit over de tre grupper. Der var ikke forskel mellem grupperne i behandlingsfrekvensen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

Produkt

1

Kontrol

2

Lav-energi + Betafin

3

Lav-energi

Antal hold

Antal grise indsat

24

72

24

72

24

72

29-71 kg:

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

2,12

888

2,40

2,16

879

2,46

2,18

908

2,40

71-99 kg:

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

3,13

952

3,30

3,09

918

3,39

3,14

993

3,18

29-99 kg:

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

2,50

911

2,74

59,9

2,50

894

2,80

60,0

2,56

943

2,71

59,7

Ud fra de opnåede produktionsresultater blev produktionsværdien beregnet for de tre grupper, jf. tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi

Gruppe

Produkt

1

Kontrol

2

Lav-energi + Betafin

3

Lav-energi

Produktionsværdi (5-års priser):

DB/stiplads/år, kr. 1)

Indeks

680

100

646

95

715

105

Produktionsværdi (5-ugers priser):

DB/stiplads/år, kr. 2)

Indeks

882

100

824

93

923

105

1)	Der skal være en forskel i produktionsværdien på minimum 89 kr./stiplads pr. år eller minimum 13 indekspoint, før der er tale om en statistisk sikker forskel imellem grupperne. Værdierne er beregnet ved samme foderpris i alle tre grupper, og prisen for Betafin indgår således ikke.
2)	Der er ikke foretaget statistisk analyse på forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser. Prisen for Betafin er indregnet i gruppe 2.

Af tabel 3 fremgår, at der var stor variation i de målte resultater i denne besætning, idet der skal være 13 indekspoint til forskel i produktionsværdi mellem to grupper, før der er tale om en statistisk sikker forskel (jf. tabel 3, fodnote 1).

Samlet viste afprøvningen, at der ikke kunne påvises en sikker forskel i produktionsværdien ved tilsætning af Betafin til en lav-energi blanding - hverken i forhold til en lav-energi blanding uden Betafin (gruppe 3) eller i forhold til kontrolfoderet (gruppe 1). Energiindholdet i lav-energi blandingerne (gruppe 2 og 3) var dog højere (1,07 FEs/kg) end planlagt (1,04 FEs/kg), hvilket kan have begrænset virkningen af det afprøvede produkt.

Referancer

1.	Anonym. 1994. “The Betain Briefing”, Finnsugar Bioproducts
2.	Virtanen E., Mottram M. and Edwards T. 2000 ‘Better production with Betafin’ Milne’s Pork Journal, May issue

Deltagere: Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr.: 496

Appendiks 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning, pct.

Gruppe Produkt	1 Kontrol	2 Lav-energi + Betafin	3 Lav-energi
Hvede	38,78	40,26	40,51
Byg	28,00	28,42	28,10
Sojaskrå, toasted	20,75	20,28	20,27
Animalsk fedt	3,88	1,50	1,50
Hvedeklid	5,50	6,50	6,70
L-lysin, HCl 99 pct.	0,21	0,15	0,15
DL-Methionin 40 pct.	0,14	0,10	0,10
L-Treonin 50 pct.	0,12	0,05	0,06
Kridt	1,19	1,31	1,31
Fodersalt	0,49	0,46	0,46
Monocalciumfosfat	0,74	0,64	0,64
Vitaminer + mineraler	0,20	0,20	0,20
Betafin 1)	-	0,125	-

1)	Produktet blev doseret direkte i fuldfoderet.

Appendiks 2

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

Gruppe 2:

Produktnavn:	Betafin
Leverandør:	Danisco Cultor Edwin Rahrs Vej 38 DK - 8220 Brabrand
Indhold:	96% indhold af betain i varen. Produktet er varmestabilt og tåler pelletering.
Pris:	20,55 kr. pr. kg af produktet svarende til 2,57 kr. pr. 100 kg foder ved den anvendte dosering på 1,25 kg/ton foder.

Appendiks 3

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe Produkt	1 Kontrol		2 Lav-energimed Betafin		3 Lav-energi
Beregnet/analyseret ¹	Ber.	Analyseret	Ber.	Analyseret	Ber.	Analyseret
FEs pr. 100 kg²	110	110	104	107	104	107
råprotein, pct.²	17,4	17,5	17,5	17,4	17,5	17,0
Lysin, g/kg	9,8	9,8	9,4	9,4	9,4	9,2
Methionin, g/kg	3,1	3,1	3,0	2,9	3,0	2,8
Treonin, g/kg	6,7	6,6	6,3	6,3	6,3	6,3
Calcium, g/kg	7,7	9,2	7,8	8,1	7,8	7,5
Total-fosfor, g/kg	5,9	6,0	5,8	5,7	5,8	5,5
Kobber, mg/kg	30	25	30	25	30	23
Antibiotika screening	-	negativ	-	negativ	-	Negativ

1)	Analyserede indhold angives på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
2)	Gennemsnit af fire analyser.

Betafin til slagtesvin