Belastningsforsøg med hvede inficeret med stinkbrand i foder til smågrise (5-10 uger)

SAMMENDRAG

Foder, der indeholdt 10, 20, 30 eller 50 pct. hvede inficeret med stinkbrand, blev sammenlignet med foder, der ikke indeholdt inficeret hvede.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der indgik 56 grise i hver gruppe, i alt 280 grise. Grisene indgik i afprøvningen ved alderen 5-10 uger.

Det inficerede hvedeparti indeholdt 2,1 mio. stinkbrandsporer pr. gram kerne, svarende til at hvedepartiet indeholdt ca. 1 pct. brandkorn.

Der var ikke forskel i daglig foderoptagelse, daglig tilvækst, foderudnyttelse og sundhed mellem de 5 grupper.

Hvede inficeret med stinkbrand kan indgå med op til 50 pct. af en smågriseblanding uden produktionsmæssige problemer. Indeholder et givent parti hvede mere end 2,1 mio. stinkbrandsporer pr. gram kerne (ca. 1 pct. brandkorn), anbefales det dog at reducere iblandingsprocenten, da det ikke kan udelukkes, at et højere indhold af sporer kan påvirke produktionsresultaterne negativt.

BAGGRUND

I de seneste år er der registreret et øget antal tilfælde af stinkbrand i hvede. Stinkbrand i hvede skyldes svampen Tilletia caries. Angrebne hvedeaks udvikler ikke normale kerner, men i stedet små runde "kerner" (brandkorn) fyldt med sorte stinkbrandsporer. I sporerne findes stoffet trimethylamin, der lugter som sildelage. Selv mindre angreb med stinkbrand gør hveden ildelugtende, og det kan derfor ikke anvendes til brødkorn.

Stinkbrand er en udsædsbåren smitte, og angreb af stinkbrand kan derfor kun forebygges ved en ordentlig bejdsning af udsæden. Er hveden først angrebet, er der ikke senere mulighed for at gøre noget for at mindske smitten. Jordsmitte kan forkomme, men er kun en ubetydelig årsag til smitte med stinkbrand. Stinkbrand etablerer sig uanset temperatur og fugtighed. Stinkbrandsporerne kan ved tør opbevaring bevare spireevnen i flere år, da sporerne er i et hvilestadium. Inficeret hvede er ikke mere modtagelig for andre svampeangreb og deraf følgende risiko for indhold af svampetoksiner end ikke angrebet hvede.

Der findes i dag kun meget lidt viden om mulighederne for at bruge hvede inficeret med stinkbrand i foder til svin. Forsøg med få grise har vist, at opfodring med inficeret hvede nedsætter tilvæksten og forringer foderudnyttelsen.

Effekten på sundheden er ikke entydig; der er i ældre litteratur angivelser af forgiftningssymptomer, som dog ikke i senere forsøg har kunnet eftervises. I enkelte forsøg ligeledes med få grise er der observeret forandringer i nyrerne hos grise fodret med inficeret hvede.

Disse forandringer kunne ikke med sikkerhed føres tilbage til toksiner i det inficerede hvede.

Formålet med afprøvningen var at belyse effekten af en stigende tildeling af inficeret hvede til smågrise i perioden 5-10 uger. Effekten blev målt på grisenes tilvækst, foderudnyttelse og sundhed.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning og omfattede 8 hold grise opdelt i 5 grupper. Der indgik i alt 56 grise pr. gruppe.

Ved fravænning blev grisene fordelt på de 5 grupper, således at afstamning, alder, vægt og køn blev ligeligt fordelt mellem grupperne. Grisene var i gennemsnit 25 dage og vejede i gennemsnit 7,2 kg ved fravænning.

I den første uge efter fravænning (4-5 uger) blev grisene i alle 5 grupper fodret med besætningens "normale" startblanding. I den efterfølgende periode (5-10 uger) blev grisene i de 5 grupper tildelt et foder indeholdende varierende mængder hvede inficeret med stinkbrand. Det blev tilstræbt, at grisene blev fodret efter ædelyst gennem hele forsøget. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsplan.
Gruppe	1	2	3	4	5
Pct. inficeret hvede *	0	10	20	30	50

* Procentindhold i foderblandingen.

De 5 foderblandinger havde samme indhold af næringsstoffer, men der var en lille variation i indhold af de enkelte råvarer. Dette skyldes, at det inficerede hvede-parti havde et højere vandindhold end den ikke-inficerede hvede. Den samlede mængde hvede varierede ikke i de 5 foderblandinger. Foderet var ikke varmebehandlet og blev udfodret som melfoder.

Foderet blev sammensat ud fra normerne til smågrise (5-10 uger), som angivet i "FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Foderblandingernes sammensætning fremgår af tabel 2.

Forsøgsfoderet blev produceret i to omgange. Der blev udtaget en prøve af hver fodergruppe ved hver foderproduktion. Prøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium og fosfor samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Analyserne blev foretaget af Steins Laboratorium.

Hvedepartiet, der var inficeret med stinkbrand, var høstet i efteråret 1992. Graden af inficerede hvedeaks blev vurderet umiddelbart inden høst og mængden af stinkbrandsporer i kornet efter høst blev analyseret af Plantedirektoratet. Analysen omfattede en bestemmelse af antal sporer pr. gram kerne inklusiv sporerne i de hele brandkorn.

I forsøgsperioden (5-10 uger) blev grisenes foderoptagelse, tilvækst og frekvensen af diarré samt dødeligheden registreret. Desuden blev grisenes sundhed vurderet af en dyrlæge hver 14. dag.

Tabel 2. Foderets sammensætning, pct.*

Gruppe

1

2

3

4

5

Sojaskrå

Byg

Hvede

Hvede-stinkbrand

Hvedestrømel

Fiskemel

Lysin

Methionin

Vitaminer og mineraler

Animalsk fedt

FEs pr. 100 kg

21,0

12,88

50,0

0,0

0,2

8,0

0,5

0,02

3,6

3,8

117

21,4

12,20

40,0

10,0

0,2

8,0

0,5

0,02

3,68

4,0

117

21,7

11,66

30,0

20,0

0,2

8,0

0,5

0,02

3,63

4,3

117

21,9

11,25

20,0

30,0

0,2

8,0

0,5

0,02

3,63

4,5

117

22,5

10,23

0,0

50,0

0,2

8,0

0,5

0,02

3,65

4,9

117

* Alle 5 foderblandinger var tilsat 50 ppm carbadox

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderblandingernes analyserede næringsstofindhold fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Blandingernes analyserede næringsstofindhold

Gruppe

1

2

3

4

5

FEs pr. 100 kg*

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Calcium, g pr. kg

Fosfor, g pr. kg

Gram ford. pr. FEs*

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

117

22,9

6,5

2,9

9,1

8,9

10,0

2,9

2,8

5,9

117

22,6

6,4

2,8

9,2

9,0

10,2

3,2

2,6

6,0

116

22,3

6,7

3,2

9,0

8,8

10,1

3,0

2,7

6,1

117

22,4

7,0

3,0

9,2

8,8

9,8

2,9

2,6

5,8

117

22,4

7,6

2,9

9,0

8,8

9,8

3,0

2,6

5,9

* Beregnet ud fra kemisk analyse

Analyserne af foderet viste, at indholdet af næringsstoffer stort set svarede til det forventede.

Vurderingen af kornet inden høst viste, at ca. 40-50 pct. af hvedeaksene var inficeret med stinkbrand. Analysen af hveden efter høst viste, at det i alt indeholdt 2,1 mio. sporer pr. gram kerne, hvoraf 1,3 mio. kom fra hele brandkorn og 0,8 mio. kom fra afvaskning af de øvrige kerner. Det gennemsnitlige indhold af sporer i ét brandkorn blev vurderet til 5 mio. sporer. Omregnet svarer det fundne antal sporer til ca. 5,8 mg sporer pr. gram kerne.

Det er ikke muligt at forudsige mængden af sporer i et parti inficeret hvede ud fra antal inficerede hvedeaks i marken, da en del hele brandkorn med sporer og en del frigjorte sporer blæses væk i forbindelse med mejetærskning. Den bedste vurdering af infektionsgraden er derfor indholdet af stinkbrandsporer, eller det procentvise indhold af brandkorn.

Effekten af at fodre med varierende mængder af inficeret hvede på produktionsresultaterne er vist i tabel 4. Produktionsresultaterne er korrigeret til samme indsættelsesvægt.

Der var ikke forskel mellem de 5 grupper med hensyn til daglig foderoptagelse, daglig tilvækst og foderudnyttelse. Heller ikke smågrisenes sundhed blev påvirket.

Praktiske erfaringer med opfodring af inficeret hvede har ligeledes været gode. I en besætning udgjorde inficeret hvede således hele hvedeandelen i foderet til slagtesvin, søer og smågrise, uden der blev registreret nogen effekt på produktionsresultater og sundhed, der kunne henføres til den inficerede hvede.

Tabel 4. Resultater for perioden 5-10 uger

Gruppe

Pct. sporer i foderet*

1

0

2

0,06

3

0,12

4

0,17

5

0,29

Antal grise indsat

Antal hold

Alder ved indsættelse, dg

Vægt ved indsættelse, kg

FEs pr. gris pr. dag

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 25 kg, dg

Diarrébehandlinger, pct.

Dødelighed, pct.

56

8

32

8,3

0,94

525

1,79

65

0

0

56

8

32

8,4

0,91

508

1,80

66

0

0

56

8

32

8,3

0,92

509

1,81

66

0

0

56

8

32

8,3

0,93

510

1,81

66

0

0

56

8

32

8,1

0,94

527

1,79

65

0

0

* Beregnet ud fra indholdet af sporer og den anvendte mængde hvede.

Graden af infektion i den anvendte hvede blev i marken opgjort til ca. 50 pct. af hvedeaksene, og svarede således nogennbefales det derfor at reducere iblandingsprocenten.

REFERENCER

"FOKUS PÅ Normer for Næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

¹	Stud Agro fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Dette forsøg blev gennemført på Sjælland III i et samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvor Kirsten Kyndesen var deltager i forsøget, for derefter at bruge resultaterne i sit afsluttende speciale.