Automatisk tildeling af opblødt foder til smågrise (4-10 uger)

SAMMENDRAG

Tildeling af opblødt foder i Pig-o-mat vådfoderautomater fra Datamix A/S og tørfoder i simple tørfoderautomater blev sammenlignet i to besætninger.

Smågrisene, som fik opblødt foder, opnåede i besætningen med det laveste tilvækstniveau en større daglig foderoptagelse på 0,13 FEs pr. gris og en højere daglig tilvækst på 40 g pr. gris end grisene, der fik tørfoder. På grund af foderspild fra Pig-o-mat vådfoderautomaterne blev der i begge besætninger registreret en ringere foderudnyttelse på henholdsvis 0,16 og 0,14 FEs hos de grise, som fik opblødt foder. De nævnte forskelle var statistisk sikre.

Tildeling af opblødt foder kan medvirke til at sikre smågrisenes væskeforsyning og minimere belastningen omkring fravænningen. Hvis smågrisene generelt trives godt (højt tilvækstniveau), kan der ikke forventes bedre produktionsresultater ved at tilbyde dem opblødt foder sammenlignet med fodring fra simple tørfoderautomater og tildeling af vand fra bideventiler.

Krybben med opblødt foder skal tømmes fuldstændigt mindst én gang dagligt for at sikre en ordentlig hygiejne i krybben og at smågrisene får frisk foder.

BAGGRUND

Resultaterne fra en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 236, Den rullende Afprøvning) med manuel tildeling af opblødt foder eller tørfoder til smågrise de første 14 dage efter fravænning viste, at grisene, som fik opblødt foder, havde en større daglig foderoptagelse og en højere daglig tilvækst end de grise, der fik tørfoder.

Det opblødte foder tildeles ofte manuelt i de første to uger efter fravænning. Imidlertid er der for nylig markedsført nye vådfoderautomater, hvor opblødt foder tildeles automatisk.

Det var afprøvningens formål at sammenligne automatisk udfodring af opblødt foder med tørfodring i simple tørfoderautomater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor grisenes fravænningsalder var ca. fire uger. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold og smågrisestaldenes indretning

Besætning

A

B

Sundhedsstatus

Sektionens dim., m

Antal grise pr. sti

Foderblandinger

MS

6,7 x 5,2

60

Startrite 90

Minigris 3, PPH

Minigris 5, PPH

MS

5,15 x 6,0

30

Minigris 3, PPH

Maxigris 7, PPH

I forsøget indgik to grupper:

Gruppe 1: Fodring via simple tørfoderautomater.

Gruppe 2: Fodring via vådfoderautomater.

Ved fravænning blev hvert kuld grise fordelt i de to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Alle grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden. Der blev endvidere foretaget registrering af grise, som blev behandlet mod diarré, ledbetændelse, luftvejslidelser samt grise med halebid.

Grisene i gruppe 1 blev fodret via simple tørfoderautomater fra henholdsvis K.Ø. og DSI-Langkjær. Grisene i gruppe 2 blev fodret via Pig-o-mat vådfoderautomater fra Datamix A/S. Automaterne blev styret med et tænd/sluk ur, så krybben blev tømt tre gange dagligt. Forholdet mellem tørfoder og vand afhang af foderblandingerne. I begge besætninger havde smågrisene fri adgang til vand fra bideventiler.

Foderet blev i begge besætninger indkøbt som færdigfoder. Foderblandingerne fremgår af tabel 1. Der blev én gang i afprøvningsperioden udtaget foderprøver, som blev sendt til Steins Laboratorium. Prøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

I løbet af afprøvningsperioden blev Pig-o-mat vådfoderautomaterne vurderet med hensyn til følgende forhold:

1. Spild

2. Justering

3. Brodannelse

4. Kagedannelse

5. Hygiejne.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyseresultaterne af foderet viste, at normerne for næringsstoffer til grise fra 4-10 uger var opfyldt ("Fokus på næringsstofnormer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1991).

Produktionsresultaterne for hver af de to besætninger er vist i tabel 2.

I besætning A havde de grise, som fik opblødt foder, en statistisk sikker større daglig foderoptagelse på 0,08 FEs pr. gris og en statistisk sikker ringere foderudnyttelse på 0,16 FEs pr. kg tilvækst sammenlignet med grisene, som fik tørfoder. Der var ikke forskel på den daglige tilvækst mellem de to grupper.

I besætning B havde de grise, som fik opblødt foder, en større daglig foderoptagelse på 0,13 FEs pr. gris og en højere daglig tilvækst på 40 g pr. gris. Foderudnyttelsen var 0,14 FEs pr. kg tilvækst ringere hos de grise, som fik opblødt foder. De nævnte forskelle var statistisk sikre.

Den daglige foderoptagelse var i begge besætninger størst hos grisene, som fik opblødt foder. Dette antyder, at grisene foretrækker opblødt foder. Imidlertid blev der registreret foderrester i spalteåbningerne og på flydelaget i gyllekummen under vådfoderautomaterne, hvilket indikerer et foderspild. Dette understøttes af, at foderforbruget i begge besætninger var ca. 10 pct. større hos grisene, som blev fodret fra vådfoderautomaterne.

Tabel 2. Produktionsresultater 4-10 uger
Besætning	A			B
Fodring	tørfoder	vådfoder	tørfoder		vådfoder
Antal hold	6	6	5		5
Antal grise indsat	365	366	272		274
Vægt v.indsættelse, kg	6,7	6,6	7,3		7,4
FEs pr. gris dgl.	0,79^a	0,87^b	0,74^a		0,87^b
Dgl. tilvækst, g	483	486	405^a		445^b
FEs pr. kg tilvækst	1,63^a	1,79^b	1,82^a		1,96^b
Døde, pct.	0,8	0,3	1,8^a		4,0^b
Halebid, pct.	0	0	20		4

a, b: Signifikant forskel (P<0,05) mellem grupper indenfor besætning A eller B.

I besætning B, hvor den daglige tilvækst var 40 g større hos grisene, som fik opblødt foder, var der generelt problemer med at få grisene til at vokse efter fravænning, selv om de havde den største fravænningsvægt. Som det fremgår af tabel 3, var den daglige tilvækst ca. 100 g mindre i perioden 4-6 uger i denne besætning. I ingen af besætningerne blev der i perioden 4-6 uger registreret en større daglig foderoptagelse og en højere daglig tilvækst hos grisene, som fik opblødt foder. Dette var tilfældet i afprøvningen med manuel tildeling af opblødt foder de første 14 dage efter fravænning (Meddelelse nr. 236, Den rullende Afprøvning). I denne afprøvning kan det hænge sammen med den meget lille fodermængde, som grisene optog de første 14 dage efter fravænning. Ved manuel fodertildeling kan fodermængden bedre tilpasses antallet af grise i stien og grisenes foderoptagelse, mens der ved automatisk udfodring doseres en konstant mængde foder, når føleren melder tom. Endvidere er det lettere at kontrollere grisenes foderoptagelse ved manuel fodertildeling.

Tabel 3. Produktionsresultater opdelt på perioder
Besætning	A			B
Fodring	tørfoder	vådfoder	tørfoder		vådfoder
4 - 6 uger:
FEs pr. gris daglig	0,49	0,48	0,30		0,33
Daglig tilvækst, g	285	276	177		195
FEs pr. kg tilvækst	1,74	1,75	1,75		1,74
Døde, pct.	0,3	0	0,4		2,9
6 - 10 uger:
FEs pr. gris daglig	0,96^a	1,09^b	0,95^a		1,12^b
Daglig tilvækst, g	594	605	515^a		567^b
FEs pr. kg tilvækst	1,62^a	1,81^b	1,84^a		2,0^b
Døde, pct.	0,5	0,3	1,5		1,1

a, b: Signifikant forskel (P<0,05) mellem grupper indenfor besætning A eller B.

I perioden 6-10 uger blev der i besætning B registreret en statistisk sikker større daglig tilvækst på 52 g hos grisene, som fik opblødt foder, mens der fortsat var en niveauforskel mellem besætning A og B.

I perioden 6-10 uger blev der også fundet en statistisk sikker forskel på den daglige foderoptagelse og foderudnyttelsen mellem de to grupper. Denne forskel skyldtes til dels foderspild fra Pig-o-mat vådfoderautomaterne som tidligere omtalt.

Som det fremgår af tabel 2 var der i besætning B en statistisk sikker større dødelighed blandt smågrisene, som fik opblødt foder. Denne forskel kan ikke umiddelbart forklares.

Endvidere blev der i besætning B registreret halebid hos 20 pct. af smågrisene, som blev fodret fra simple tørfoderautomater. Det skyldes primært et hold, hvor 44 grise havde halebid, og det er sandsynligvis ikke fodringsprincippet, som var årsagen til halebid. Det var ikke nødvendigt at foretage behandlinger mod diarré, ledbetændelse eller luftvejslidelser i afprøvningsperioden.

Som det fremgår af resultaterne, var der meget store forskelle mellem de to besætninger. Begge besætninger havde MS-status. Grunden til, at smågrisene reagerede positivt på det opblødte foder i besætning B, kan ikke umiddelbart forklares. Det kan ikke udelukkes, at det skyldes væskeforsyningen. Når smågrisene får tilbudt opblødt foder, har de også let adgang til væske. Vandforsyningen var i øvrigt ens i de to besætninger, men det er ikke ensbetydende med, at alle grise har optaget lige meget vand. Det er ikke alle smågrise, som har lige let ved at betjene fx bideventiler efter fravænning. En høj mælkeoptagelse i dieperioden kan have resulteret i, at pattegrisene havde et lille behov for vand i denne periode. Den høje fravænningsvægt og den efterfølgende lave daglige tilvækst i besætning B antyder netop, at smågrisene har haft vanskeligt ved at tilpasse sig det nye fodringsprincip.

Det kan derfor ikke udelukkes, at der kunne opnås samme resultat, hvis smågrisene, der fik opblødt foder i besætning B, havde haft adgang til vand i en krybbe eller i en drikkekop med vandspejl. Væskeforsyningen er ikke nødvendigvis sikret, blot der er tilstrækkeligt med drikkeventiler i stien. Grisene skal også kunne betjene ventilerne.

Afprøvningen afslørede et foderspild på næsten 10 pct. fra Pig-o-mat vådfoderautomaterne, uden at dette var særligt synligt i stien. Dette illustrerer, at foderspildet kan være betydeligt, når der ses foderrester omkring krybben.

Vådfoderautomaten skal placeres frit, så grisene har fri adgang til alle ædepladser. Placeres automaten med enden op mod en stiadskillelse, er der risiko for, at grisene gøder i krybben.

Vurderingaf Pig-o-mat vådfoderautomaten

Der blev registreret foderspild fra Pig-o-mat vådfoderautomaterne. Foruden det større foderforbrug var der foderrester i spalteåbningerne og på flydelaget i gyllekummen. Foderspildet forekom specielt i perioden 6-10 uger efter fravænning. Dette antyder, at udformningen af krybben ikke var tilpasset den størrelse grise i tilstrækkelig grad.

For at begrænse foderspildet har Datamix A/S ændret Pig-o-matens foderdosering og krybbe. Vådfoderautomaten er ikke vurderet med de nævnte ændringer.

Der blev ikke registreret brodannelse i foderbeholderen eller kagedannelse i krybben eller mellem krybbeadskillelserne.

Justering og indstilling af den ønskede vandmængde fungerede tilfredsstillende. Der var imidlertid behov for at kunne justere mængden af foder, som blev uddoseret, når føleren kaldte på foder. Specielt hos de nyfravænnede grise var fodermængden rigelig.

Det var let at rengøre og vaske automaten.

Erfaringerne med Pig-o-mat vådfoderautomaterne har vist, at automatens krybbe skal tømmes fuldstændigt mindst én gang dagligt for at opretholde en tilfredsstillende hygiejne i krybben og sikre, at smågrisene får frisk foder.

Andre vådfoderautomater

Foruden Pig-o-mat vådfoderautomaten markedsføres der også en vådfoderautomat med tilsvarende fodringsprincip fra Helge Bruhn A/S under varebetegnelsen Stolbro.

REFERENCE

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 236, 1992. Opblødt foder eller tørfoder til smågrise de første 14 dage efter fravænning.