Arvelighed af kødfarve

SAMMENDRAG

Kødfarve er vurderet subjektivt og målt objektivt med Minolta udstyr i form af L-, a- og b-værdier på slagtede renracede forsøgsgrise. Der er målinger fra 547 Landrace grise, 591 Yorkshire grise, 761 Duroc grise og 465 Hampshire grise. Målinger fra Hampshire racen er ikke medtaget i den statistiske analyse på grund af RN- genets tilstedeværelse i denne race.

Arvelighederne af farvemålene blev fundet til 0,23 (subjektiv farve), 0,17 (L-værdi), 0,53 (a-værdi) og 0,20 (b-værdi). Indbyrdes genetiske og fænotypiske korrelationer blev bestemt og herudfra blev beregnet, at der ved en multitrait evaluering kan selekteres for mørkere kød med en sikkerhed, som svarer til en arvelighed på 0,53. Der blev fundet en negativ sammenhæng mellem foderforbrug og henholdsvis subjektivt bedømt farve og L-værdi. Det betyder, at hvis foderforbruget forbedres, bliver kødet lysere.

BAGGRUND

Flere markeder, specielt det japanske, påpeger, at dansk svinekød er for lyst, og at kødet er blevet lysere med årene.

N. Oksbjerg et al, 1997, fandt i en sammenligning af dansk Landrace anno 1976 med dansk Landrace anno 1995, at kødet er blevet lysere. Minolta L-værdien - der angiver, hvor lyst kødet er - er i perioden øget med 4,4; a-værdien, der er et mål for kødets rødhed, er reduceret med 1,0, og pigmentindholdet i musklerne er blevet mindre.

I perioden fra 1976 til 1995 er der sket en markant forbedring af de produktionsøkonomiske egenskaber: daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødindhold, og det kan have været medvirkende til, at svinekødet er blevet lysere.

For at vurdere konsekvenserne, hvis kødfarve inddrages i et fremtidigt avlsmål, skal der bestemmes arvelighed og sammenhænge til de øvrige egenskaber i avlsmålet.

Undersøgelsen er gennemført under det FØTEK-2 støttede projekt "Optimering af kødfarve dryptab og spisekvalitet i svinekød".

Denne meddelelse indeholder de foreløbige beregninger af arvelighed og et skøn for sammenhængen mellem kødfarve og de produktionsøkonomiske egenskaber. Senere i projektforløbet rapporteres arvelighed samt fænotypiske og genetiske parametre for hver enkelt race.

FORMÅL

Formålet med undersøgelsen er at beregne arvelighed, genetiske og fænotypiske korrelationer til de øvrige egenskaber i avlsmålet og derudfra udarbejde et beslutningsgrundlag for eventuel inddragelse af kødfarve i avlsmålet.

MATERIALE OG METODE

Kødfarven i kam er målt på alle slagtede forsøgsgrise fra forsøgsstationen Bøgildgård. Alle forsøgsgrise er hangrise, og de er fodret ad libitum med en traditionel tørfoderblanding, der var tilsat 50 mg jern pr. kg, i hele vækstperioden. Slagtningen blev foretaget på Danish Crown i Sæby. Transporttiden har været på ca. 2 timer, og forsøgsgrisene var opstaldet på slagteriet i ca. 1 time inden slagtning. Kødfarven blev målt med et Minolta CR 300 udstyr (L-, a- og b-værdier) ca. 24 timer efter slagtning. Målingerne er foretaget på en kamskive udtaget i kammens hofteende. Forud for målingerne er kamskiverne iltet i 60 min. Der er foretaget fire målinger pr. kamskive. Derudover er der foretaget en subjektiv bedømmelse af kødfarven efter Japan-skalaen, og slut-pH i kammen er målt ca. 48 timer efter slagtning med pH* K21 fra NWK-Binär.

Antal forsøgsgrise, gennemsnit og spredning for de fire racer er vist i tabel 1.

Hampshire er ikke medtaget i de statistiske analyser, da RN^- genet, som kun findes i denne race, kan influere på farve og pH-målinger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Antal dyr, gennemsnit og spredning for kødfarvemålene og slut-pH fremgår af tabel 1.

Tabel 1.	Minolta L-, a- og b-værdier, farvekarakter og slut-pH hos de fire racer (gennemsnit og spredning)
		Antal	L	a	b	Farve	pH
Landrace		547	54,06 ± 2,95	5,45 ± 1,07	5,53 ± 1,07	2,84 ± 0,77	5,51 ± 0,12
Yorkshire		591	52,09 ± 3,00	4,32 ± 1,02	4,58 ± 0,97	2,84 ± 0,77	5,54 ± 0,11
Duroc		761	52,87 ± 2,74	5,67 ± 1,11	5,48 ± 1,00	2,77 ± 0,70	5,58 ± 0,13
Hampshire		465	50,31 ± 3,35	5,95 ± 1,15	4,80 ± 1,10	3,80 ± 0,93	5,42 ± 0,07

L-værdien, som angiver, hvor lyst kødet er (jo højere værdi, jo lysere kød), er højest for Landrace og lavest for Hampshire, d.v.s. Landraces kødfarve er lysere end Hampshires. Minolta a-værdien, der er et mål for, hvor rødt kødet er, er højest hos Hampshire og lavest hos Yorkshire. b-værdien er et mål for kødets “gulhed”. Kød fra Landrace- og Duroc-grise er tilsyneladende mere gult end kød fra Yorkshire og Hampshire.

Den subjektive farvevurdering peger i samme retning som de objektive farvemål. Hampshire har den mørkeste kødfarve, mens der ikke er forskel i kødfarve mellem de øvrige racer.

Slut-pH er - som forventet - lavest hos Hampshire, der har RN^- genet, der giver højt energiindhold i musklerne, som igen giver basis for et lavt slut-pH.

Arveligheden af de enkelte kødfarvemål blev bestemt til:

L-værdi: 0,17; a-værdi: 0,53; b-værdi: 0,20 og subjektivt bedømt farve: 0,23.

Kødets “rødhed”, a-værdien, har den højeste arvelighed. Dette stemmer godt overens med den arvelighed på 0,66 for laboratoriebestemt pigmentindhold, der er fundet i en tidligere undersøgelse.

Hvis man ønsker at forbedre egenskaben “farve”, som er subjektivt bestemt i dette forsøg, så er arveligheden 0,23. Inddrages L-, a- og b-værdierne i en multitrait evaluering, fås en forbedring af arveligheden til 0,53, hvilket er en meget høj arvelighed.

Sammenhængen mellem farvemålinger og produktionsegenskaber er vist i tabel 2.

Tabel 2.		Regressionskoefficienter ved regression på fænotypiske registreringer
			Farve	L	a	b
Slagtevægt			0,00054 _NS	0,0108 _NS	0,021***	0,0132*
Daglig tilvækst, g			-0,00039 _NS	0,00303*	0,0001 _NS	0,00068 _NS
Foderudnyttelse, FEs			0,432***	-2,075***	-0,00807 _NS	-0,3799*
Kødprocent			-0,043**	0,0383 _NS	-0,040 _NS	-0,012 _NS

*	signifikans < 0,05
**	signifikans < 0,01
***	signifikans < 0,001

Der er i denne undersøgelse ikke fundet effekt af slagtevægt på kødfarve. Det kan skyldes, at variationen i slagtevægt har været for lille. I en tidligere undersøgelse, hvor man sammenlignede slagtesvin ved almindelig slagtevægt med tungsvin, fandt man, at kødet hos tungsvinene indeholdt mere pigment.

Der er fundet en negativ sammenhæng mellem kødfarve og foderforbrug. Højere foderforbrug giver mørkere kød. Hvis foderforbruget reduceres med / forbedres med 0,086, vil det give en forringelse på 0,10 i subjektiv farvebedømmelse.

Fortsat avl for mindre foderforbrug vil altså give lysere kød.

De arveligheder, der er fundet i denne undersøgelse, gør det muligt at avle for en bedre kødfarve.