Antibiotikabehandling vil i visse tilfælde øge kuldstørrelsen, men kan samtidig sænke drægtighedsprocenten. Udvikling af resistente bakteriestammer efter længere tids behandling kan muligvis nedsætte behandlingens effekt.

Antibiotikabehandling fra dag 3 til dag 8 efter fravænning blev undersøgt i 6 besætninger med lav kuldstørrelse, hvor øvrige løsninger ikke havde givet effekt. Der blev benyttet Nitrofurantoin i 3 besætninger og Oxytetracyklin (Terramycin Vet) i 3 besætninger. Begge antibiotika blev testet overfor en uvirksom kontrolblanding.

Behandlingen bevirkede en signifikant forøgelse af kuldstørrelsen i 2 besætninger, mens der ingen effekt blev observeret i de øvrige besætninger. Undersøgelser i besætningerne afklarede ikke, hvorfor behandlingen gav effekt i netop disse 2 besætninger. Der var en tendens til en lavere drægtighedsprocent i besætninger, der behandlede med oxytetracyklin. I disse besætninger blev der fundet oxytetracyklinresistente bakterier.

Slagteundersøgelser af søer fra besætningerne viste, at søerne havde en højere frekvens af blæresten end en gruppe søer fra tilfældigt udvalgte besætninger. Der blev isoleret bakterier i bør eller blære hos 34 procent af de undersøgte søer. Det drejede sig oftest om forskellige serotyper af E. Coli. Undersøgelser viste, at PPV-vaccination ikke altid giver beskyttelse imod PPV-infektion.

Antibiotikabehandling vil i visse tilfælde øge kuldstørrelsen, men kan samtidig sænke drægtighedsprocenten. Udvikling af resistente bakteriestammer efter længere tids behandling kan muligvis nedsætte behandlingens effekt.

Baggrund

Udenlandske undersøgelser og danske erfaringer tyder på, at det er muligt at øge kuldstørrelsen med en antibiotikabehandling omkring faring, fravænning eller løbning. Behandlingen har også haft effekt på flåd- og omløberproblemer. Antagelig bevirker behandlingen en reduktion af smittepresset i urin- og kønsvejene.

Det er danske erfaringer, at der opnås en tydeligere brunst, og at brunsten bliver længere hos behandlede søer. Det er ikke klart, hvilke bakterier der skal behandles for, og dermed ved man ikke, hvilke antibiotika der har den bedste effekt.

Formål

Undersøgelsen skulle vise, om resultatet efter en antibiotikabehandling stod mål med udgifterne. Samtidig skulle slagteundersøgelser og laboratorieundersøgelser afklare hvilke infektioner, der var i besætningerne, for at kunne forklare en eventuel effekt af behandlingen.

Gennemførsel

Afprøvningen blev foretaget i 6 besætninger, hvor den gennemsnitlige kuldstørrelse ikke levede op til forventningerne. Besætningerne er beskrevet i tabel 1. Før besætningerne indgik i afprøvningen, blev det undersøgt, om managementmæssige eller racemæssige forhold var årsag til den lave kuldstørrelse.

Tabel 1. Oversigt over besætninger der deltog i undersøgelsen. Gennemsnit for det sidste år før undersøgelsen begyndte

Bes.

Status

Årssøer

Frav.alder

1.lægskuld, pct.

Rekrutteringaf sopolte

Levf.grise/kuld

Dødf.grise/kuld

Beh.

1

2

3

4

5

6

SPF

MS

SPF

MS

MS

MS

170

260

140

115

235

20

24

26

20

25

26

8

18

29

35

26

26

indkøb

egen avl

egen avl

indkøb

egen avl

egen avl

9,8

9,8

9,2

9,3

9,7

9,5

0,9

1,1

1,0

0,5

0,8

0,8

Nitro

Nitro

Tetra

Tetra

Nitro

Tetra

I hver besætning blev behandling med antibiotika afprøvet overfor en kontrolgruppe, der blev behandlet med mælkesukker. Afprøvningen blev udført som blindforsøg, så besætningsejerne ikke vidste hvilken blanding, der indeholdt antibiotika.

Der blev benyttet nitrofurantoin og oxytetracyklin (Terramycin^R) i afprøvningen. De to antibiotika blev ikke testet imod hinanden, men blev fordelt til besætningerne efter forudgående resistensundersøgelse.

Nitrofurantoin (Leveret af KVL's apotek):

Et kemoterapeutikum med effekt i nyrer, blære og urinrør. Det virker overfor et bredt spekter af bakterier. Hver so fik 2 g aktivt stof daglig. Pris for behandling af en so i 5 dage: kr. 6,85

Oxytetracyklin (Leveret som Terramycin fra Pfizer A/S):

Et antibiotikum med effekt i de fleste organer, herunder bør, nyrer og blære. Oxytetracyklin er effektivt overfor de fleste bakteriegrupper, men også overfor leptospirer og flere andre sygdomsfremkaldende organismer. Hver so fik 5 g terramycin Vet (1 g aktivt stof) daglig. Pris for behandling af en so i 5 dage: kr. 22,50.

Søer blev tildelt en skefuld forsøgsblanding daglig på foderet fra 3 til 8 dage efter fravænning.

Antibiotika og kontrolblanding til forsøget blev fremstillet og pakket af Apoteket, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, København.

Statens Serumlaboratorium, København typebestemte 13 colistammer. Den Rullende Afprøvnings klimateknikere beskrev klimaet i de 6 besætninger.

I løbet af undersøgelsen blev alle udsættersøerne undersøgt på slagteriet, og der blev taget prøver fra blæren og fra børen til bakteriologisk undersøgelse. Denne blev udført på Danske Slagteriers Laboratorium, Kjellerup.

Der blev taget 20 blodprøver i hver besætning til undersøgelse for antistoffer imod leptospira bratislava og parvovirus. Undersøgelserne blev udført på Statens Veterinære Serumlaboratorium, København (Leptospira) og Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm (Parvovirus).

Ved løbning blev brunststyrken registreret på en skala fra 1 (svag brunst) til 4 (stærk brunst).

Resultater

Resultaterne er angivet i tabel 2a og 2b

Tabel 2a. Behandling med oxytetracyklin
Besætning	3		4		6		I alt
Behandling	Beh.	kont.	beh.	kont.	beh.	kont.	beh.	kont.
Antal løbet Dage til 1.løbning* Brunststyrke Antal løbn/brunst Faringsprocent Levendefødte/kuld Dødfødte/kuld Misdannelser i alt Mumificerede i alt Levendefødte**	42 7,9 3,2 3,1 71 11,7 0,9 0 0 11,6	46 8,1 3,2 3,2 85 9,9 1,1 0 6 10,0	69 6,1 4,0 2,9 83 9,9 0,4 0 6 9,3	57 5,3 4,0 2,8 87 9,8 0,6 0 4 9,2	48 5,2 4,0 2,0 85 10,9 0,9 0 1 10,6	52 5,5 4,0 1,9 88 10,9 0,6 1 2 10,5	161 6,3 3,8 2,0 81 10,6 0,7 0 7 10,5	159 6,2 3,7 1,9 87 10,2 0,7 1 12 10,0
* Hvis antal dage til 1. løbning var over 25 dage, så er værdien sat til 25 dage. ** Korrigeret for effekt af kuldnummer.

Tabel 2b. Behandling med nitrofurantoin
Besætning	1		2		5		I alt
Behandling	Beh.	kont.	beh.	kont.	beh.	kont.	beh.	kont.
Antal løbet Dage til 1.løbning* Brunststyrke Antal løbn/brunst Antal faret Faringsprocent Levendefødte/kuld Dødfødte/kuld Misdannelser i alt ^B) Mumificerede i alt ^B) Levendefødte**	50 7,0 3,7 2,4 40 80 10,1 0,7 4 12 10,3	39 6,4 3,7 2,3 28 72 9,9 0,8 4 4 10,1	46 5,5 2,9 1,7 34 74 10,9 1,2 0 0 11,0	52 5,8 2,9 1,7 41 79 9,4 1,6 1 0 9,6	32 12,8 4,0 1,9 29 91 11,4 0,7 1 1 11,3	39 9,1 3,9 1,7 35 90 11,3 0,8 4 5 11,2	128 8,2 3,5 2,0 103 80 10,7 0,9 5 13 10,8	130 7,0 3,5 1,9 104 80 10,2^A 1,1 9 9 10,2
^A) P=0,10; ^B) Antal i alt * Hvis dage til 1. løbning er større end 25 dage er værdien sat til 25 dage ** Korrigeret for effekt af kuldnummer.

Effekt på brunsten

Søer behandlet med nitrofurantoin kom i gennemsnit 1,2 dage senere i brunst end kontrolholdet, mens søer behandlet med oxytetracyklin kom 0,1 dag tidligere i brunst. Der var ingen klar tendens for de enkelte besætninger.

Brunststyrken blev ikke ændret af behandlingerne. Brunststyrken kan kun vurderes indenfor den enkelte besætning. De behandlede dyr blev løbet 0,1 flere gange pr. brunst.

Der var således en svag tendens til, at antibiotikabehandlingen medførte en lidt længere brunst. Der blev benyttet KS ved løbning af 25 pct. af søerne.

Effekt på faringsprocenten

Nitrofurantoinbehandling havde ingen effekt på faringsprocenten i det samlede resultat. Der var store variationer imellem besætningerne. Ved oxytetracyklinbehandling faldt faringsprocenten med 6 procent (ikke signifikant). Denne tendens blev observeret i alle 3 besætninger, og var tydeligst i den besætning, hvor behandlingen havde effekt på kuldstørrelsen. De manglende faringer i behandlingsgruppen skyldtes flere symptomløse omløbere samt 2 aborter.

Effekt på levendefødte grise pr. kuld

De 582 behandlinger førte til 578 løbninger og 476 faringer. Effekten på kuldstørrelsen for det samlede resultat og for de enkelte antibiotika er ikke signifikant forskellig.

Alle besætninger havde en højere kuldstørrelse i behandlingsgruppen, men kun i 2 besætninger (en besætning der behandlede med nitrofurantoin, og en der behandlede med oxytetracyklin) var forskellen statistisk sikker. De øvrige besætninger forbedrede kun kuldstørrelsen med 0,1-0,2 levendefødte grise, et resultat der antages at være tilfældigt.

I besætning 5 steg kuldstørrelsen i såvel forsøgs- som kontrolholdet. Således var kuldstørrelsen i gennemsnit 9,8 levendefødte/kuld de sidste 28 uger før forsøget, 11,2 levendefødte i de 16 forsøgsuger, og 10,4 levendefødte i de første 7 uger efter forsøget.

Effekt på frekvens af misdannede fostre

Behandlingen påvirkede ikke antallet af grise med observerede misdannelser. Misdannede grise (inklusive "svømmere") blev observeret i 15 kuld (3 procent af alle kuld). Der var stor variation i procent kuld med misdannede grise imellem besætningerne, hvilket kan skyldes variationer i, hvor intensivt observationen blev udført.

Undersøgelse af blodprøver

I hver besætning blev der udtaget 6 blodprøver fra hver af følgende grupper: 1) gylte, 2) søer der havde faret med et lille kuld, og 3) søer der havde løbet om. Undersøgelse for antistoffer mod PPV (Parvovirus) viste, at en stor del af gyltene var dårligt beskyttede trods vaccination (tabel 3).

Blodprøver fra søer der havde faret med for lav kuldstørrelse, eller søer der var løbet om, kunne i 2 besætninger frikende PPV som årsagen, mens PPV kunne være årsag til problemer hos en del af søerne i de øvrige 4 besætninger.

Tabel 3. Antistofundersøgelse for PPV hos vaccinerede gylte
Titer		Besætning						I alt
	Vurdering	1	2	3	4	5	6
0 16 32-512 1.024-4.096* >=8.192	Ikke beskyttet Dårligt beskyttet Beskyttet Beskyttet Status efter infektion	6 0 0 0 0	3 0 0 0 4	0 0 0 6 0	2 4 0 0 0	1 0 0 3 2	2 0 4 0 0	14 4 4 9 6
* Kan muligvis være status efter infektion med PPV.

Undersøgelse af blodprøverne for antistoffer imod leptospira bratislava viste lave antistoftitre (0-30) i alle 6 besætninger. Det betyder, at infektion med leptospira bratislava og leptospira muenchen ikke har været årsag til den lave kuldstørrelse.

Slagteundersøgelser

Udsættersøer fra besætningerne i undersøgelsen blev slagtet på 4 forskellige slagterier. Materialet omfatter alle søer, som blev udsat fra besætningerne, uanset om de indgik i undersøgelsen.

Resultaterne er opgjort i tabel 4.

Besætning 3 afviger fra de øvrige besætninger ved en lav frekvens af unormale fund. I de øvrige besætninger bemærkes især, at frekvensen af unormalt indhold i uterus er forøget med 5-100 procent, og at frekvensen af urinsediment (blæresten) er 3-8 doblet. Frekvensen af blærebetændelse, nyrebækkenbetændelse og unormale æggestokke svarer til referencematerialet.

Forskellene imellem besætningerne er delvis betingede af, at søerne fra de 6 besætninger er undersøgt på 4 forskellige slagterier. Det unormale indhold i børen er nærmere beskrevet i tabel 5.

Tabel 4. Resultatet af slagteundersøgelse. Antal søer
Besætning	1	2*	3**	4	5****	6****	Reference*
Søer undersøgt Cyster Cyster i Cl. Unormal bør Let blærebet. Svær blærebet. Urinsediment Nyrebetændelse	32 1 2 9 8 3 5 6	46 4 3 17 13 4 6 2	31 0 0 3 2 2 0 1	52 2 2 15 9 0 2 1	8 0 0 3 5 1 2 0	10 0 0 3 2 0 1 0	600 3 pct. 8 pct. 17 pct. 21 pct. 8 pct. 3 pct. 8 pct.
Infekt. pct.***	5	28	34	42	25	52

*	Referenceværdien er beregnet på et antagelig normalt slagtemateriale (600 søer) undersøgt på Koopmanns Soslagteri 1988-89 i USK-projektet.
**	Besætninger der havde effekt af behandlingen.
***	Procent søer med renkultur af bakterier i enten bør eller blære.
****	Besætning nr. 5 fik kun 8 søer undersøgt, da udsætterprocenten i denne besætning var meget lav. I besætning 6 lykkedes det ikke at få alle dyr USK-undersøgt.

Tabel 5. Unormale fund ved undersøglse af sobørene
	Antal børe	Antal børe med fund af bakterier	Kommentarer
Fund i børen
Urin	4	2	E. Coli og Streptococcus Faecalis
Blod	1	0
Pus	6	2	4 af søerne udsat over 50 dage efter løbning. E. Coli
Detritus*	5	2	Kun besætning nr. 1. E. Coli og Hæm. Strep.Grp L.
Slim	29	5	Ikke besætning 1. 4 E. Coli Staphylococcus Aureus.
Normale	3	0	Udsat pga ledskred (42 dg drægtig) Flåd (26 dage drægtig) Aler (27 dage drægtig)
* Detritus er en mørk cremeagtig tynd belægning på børens inderside. Består nok af afstødt slimhinde. Det er et normalt fund indtil 3 uger efter faring.

Slim blev især observeret hos søer undersøgt på 2 slagterier, mens dyrlægen der undersøgte søer fra besætning 1 angiver, at slim ikke er blevet registreret. Da slim i børen ikke blev registreret ved opgørelse af "Reference-materialet" (se tabel 4), er det sandsynligt at frekvensen af unormalt indhold i børen ikke afviger fra det fund, der blev fundet i et repræsentativt udsnit af danske slagtesøer.

Den højere frekvens af urinsediment og blæresten må derimod være reelt. Årsagen kendes ikke. Der er fundet mindst 2 typer af sediment. Dels gul-brune nyresten der indeholder Kalcium, Magnesium og Fosfat, og dels et kartoffelmelsagtigt sediment der indeholder Magnesium, Ammonium og Fosfat. Normal urin fra svin er sur (pH 6-7), mens urinen ved fund af det hvide sediment ofte er basisk (pH 8).

Ved undersøgelsen blev det ikke registreret hvilken type sediment der blev fundet, så forekomsten af det hvide sediment kan ikke nærmere forklares. Det høje pH og dermed det hvide sediment (struvit) kan være en følge af en infektion i blæren med urinstofspaltende bakterier, eller det kan dreje sig om fodring med foderstoffer, der medfører en basisk urin og dermed fører til udfældning af det hvide sediment.

Bakteriologisk undersøgelse

Ved dyrkning af prøver fra bør og blære af de slagtede dyr blev der isoleret bakterier hos 79 søer (34 procent). I 65 tilfælde (82 procent) drejede dette sig om nonhæmolytiske E. Coli. En undersøgelse af E. Coli fra 13 søer i 5 besætninger viste, at det drejede sig om 13 forskellige sero-typer. Der er således ikke tale om bestemte sygdomsfremkaldende typer, som det kendes ved colidiarre, men om staldbundsbakterier der tilfældigvis udnytter en periode med dårlig modstandskraft. Corynebakterium (Eubakterium) suis blev isoleret fra urin der blev opsamlet i stalden men aldrig fra slagtehus-materiale. Dette tyder på, at corynebakterier oftest findes i blærehalsen eller i skeden.

Resistensforhold

Af i alt 46 bakteriestammer isoleret fra søer, der kom fra besætninger, der behandlede med nitrofurantoin, var 40 følsomme, 5 var moderat følsomme, og en stamme var relativt resistent overfor Nitrofurantoin.

Af 37 bakteriestammer fra besætninger der behandlede med oxytetracyklin, var 5 følsomme, 21 moderat følsomme, 1 relativt resistent og 10 resistente overfor tetracyklin. De resistente bakterier kom fra såvel behandlede søer (6 af 12 stammer var resistente) som fra ubehandlede søer (7 af 31 stammer var resistente). De resistente bakterier blev isoleret fra alle 3 besætninger, og viste sig første gang efter 4 måneder i besætning 3 og 4, og allerede efter 2 måneder i besætning 6. Besætning nr. 3 benyttede tetracyklin til farefeberbehandling.

Fra en besætning, der før undersøgelsen behandlede søerne med oxytetracyklin ved faring, blev der isoleret Tetracyklin-resistente bakterier i de første 3 måneder. Herefter blev der ikke isoleret bakterier fra denne besætning, hvorfor det ikke er afklaret, hvor hurtigt resistensen forsvandt.

Dyrkning af bakterier og udvidet slagteundersøgelse forklarede ikke, hvorfor behandlingerne virkede i enkelte besætninger, men ikke i de andre.

Klimaundersøgelser

Klimaet i de enkelte besætninger blev dels beskrevet under det indledende besætningsbesøg, og dels undersøgt af klimatekniker i januar måned efter at behandling var ophørt i 5 af de 6 besætninger.

Besætning nr. 1:

Spalterne var tørre ved besøgene, og staldluften virkede ren. Det trak langs ydermure og ned i søernes lejeareal. Drikkeventilerne ydede for lidt i drægtighedsstalden.

Besætning nr. 2:

Løbe-drægtighedsstalden var fugtig med tung luft, i farestalden var luften tung. Løbedrægtighedsstalden havde en temperatur forskel på 3 ºC fra den ene ende af stalden til den anden. Ventilationsanlægget var svært at styre, og enkelte lufthuller til gulvudsugning var tilstoppede.

Besætning nr. 3:

Tørt gulv i alle staldafsnit, dog var der fugtige huller i gulvet i løbestalden. Tung luft, især i farestalden. Manglende effektiv ventilation, da spjæld i ventilator manglede. Ventilationsluft til farestalden blev hentet i nabostalden. Bagfald under en enkelt drægtig so. Drikkeventilerne kunne sprøjte op i foderkasserne og medførte, at de stoppede til, hvilket kunne resultere i dårligt foder og manglende fodring.

Besætning nr. 4:

Tørt gulv i alle stier. Træk på de fravænnede søer, da indsugningen var indstillet til vinterventilation (august!). Der var senere luftnedslag, da indsugningen var indstillet til sommerventilation (februar). Enkelte stier med bagfald. Dårlig ventilation i enderne af løbestalden.

Besætning nr. 5:

Kombineret sopolte-løbestald og drægtighedsstald, hvor der var fast gulv, med en del fugtige stier. Der blev strøet med lidt halm. Vandventilerne skønnedes at give nok vand. Falsk luftindtag i gyllekanal medførte en høj ammoniakkoncentration i staldluften. Jerndrager i loftet gav risiko for koldluftnedslag. Huller og manglende fald af gulv medførte fugtige lejer. Flere vandventiler var tilstoppede.

Besætning nr. 6:

Fast gulv i alle staldafsnit. Der blev benyttet halm overalt. I farestalden strøs med så meget halm, at søerne ligger på en halmmåtte. De fravænnede søer var meget beskidte, og der var fugtigt under de fleste fravænnede og drægtige søer. Luften i staldene virkede frisk. Store temperaturforskelle i staldene. Laveste temperatur under besøget var 6 °C, den højeste var 17 °C. Spjæld manglede i udsugning, og vægventiler var manuelt betjente og tilstoppede med halm. Mange våde og kolde stier.

Besøget af klimateknikeren førte til, at der blev fundet og rettet fejl i alle besætningerne. Rapporterne var mere eksakte end observationerne under første besætningsbesøg, og gav i højere grad mulighed for en konstruktiv dialog med besætningsejeren. Besætning nr. 2 og 3, der senere viste sig at have effekt af behandlingen, havde tung luft på grund af en mangelfuld ventilation og havde de højeste værdier ved kultveilte og kuldioxidmålingerne. Det var imidlertid ikke i disse besætninger, at fugtige gulve blev bemærket.

Diskussion og konklusion

Besætningerne i undersøgelsen havde alle SPF- eller MS-status, hvilket ikke var tilstræbt efter forsøgsplanen.

Antibiotikabehandling omkring løbning havde ingen effekt på brunststyrken, brunstlængden eller på antal misdannede grise i det følgende kuld.

Behandling med såvel oxytetracyklin, som nitrofurantoin havde en tydelig effekt på kuldstørrelsen i en af 3 besætninger, mens kuldstørrelsen ikke blev ændret i de øvrige besætninger. Behandling med Oxytetracyklin gav tendens til en lavere drægtighedsprocent. Den lavere faringsprocent efter tetracyklinbehandling kan eventuelt skyldes, at den kraftige behandling ødelægger normalfloraen i skeden, og dermed giver mulighed for infektion med bakterier, der bevirker reproduktionsproblemer.

Til trods for en tydelig resistensudvikling efter 4 måneder i besætninger der behandlede med oxytetracyklin, så holdt virkningen af oxytetracyklinbehandlingen sig i de 4 måneder undersøgelsen varede.

Blodprøverne viste, at en stor del af gyltene ikke var beskyttet imod PPV-infektion, selvom de alle var vaccineret efter de anbefalede regler. Dette kan være en del af årsagen til den lave kuldstørrelse i en del af besætningerne. Det var ikke muligt at finde årsagen til vaccinationssvigtet, men en fornyet vaccination medførte god beskyttelse af de testede dyr.

Der blev ikke fundet tegn på infektion med leptospira bratislava i de 104 undersøgte blodprøver. Dette er overraskende, da 40 procent af 368 blodprøver fra 49 danske besætninger var seropositive i 1986.

Søer fra 5 af de 6 undersøgte besætninger, havde oftere blæresten, og unormalt indhold i børen, end søer fra et referencemateriale. Betydningen af disse fund er ikke afklaret. Der blev fundet bakterier i en stor del af de undersøgte børe og blærer (34 pct.). Bakterietyperne var tilfældige bakterier fra staldmiljøet. Frekvensen af inficerede børe og blærer, eller typen af de fundne bakterier forklarer ikke, hvorfor behandlingen virkede i netop de 2 besætninger.

Behandling med Nitrofurantoin eller med oxytetracyklin (Terramycin Vet) blev foretaget omkring løbning i 6 besætninger, hvor kuldstørrelsen i over et år havde været uacceptabelt lav. Forinden behandling blev iværksat, blev managementmæssige årssager til problemerne så vidt muligt elimineret.

Antibiotikabehandling omkring løbning havde effekt på kuldstørrelsen i 2 af 6 undersøgte besætninger. USK-undersøgelsen med supplerende bakteriologiske undersøgelser gav ingen forklaring på årsagen til den generelt lavere kuldstørrelse og forklarer ikke, hvorfor netop 2 besætninger reagerede på behandlingen.

Parvovirusvaccination svigter ofte. Jævnlig kontrol må anbefales.

Ved omfattende oxytetracyklinbehandlinger kan resistente bakterier findes efter 3-4 måneders behandling. Generelt bør besætninger der anvender strategiske behandlinger anvende en anden type antibiotika ved akut sygdomsbehandling.

Antibiotikabehandling omkring løbning i besætninger med lav kuldstørrelse er ikke en løsning, der vil have effekt i alle besætninger. Prisen på behandling og effekten taget i betragtning, begrænses løsningen til besætninger hvor øvrige tiltag har været uden tilstrækkelig effekt.

Undersøgelsen fortsætter i 9 besætninger.

Reference

-	A. Mikèl Jensen, M. Binder. Leptospirose - en mulig årsag til abort og ufrugtbarhed hos svin? Hyologisk Tidsskrift Svinet nr. 12, 1986 side 21.