Animalsk fedt eller importeret blandingsfedt i foder til smågrise

SAMMENDRAG

Foder indeholdende henholdsvis 5 pct. animalsk fedt og 5 pct. importeret blandingsfedt blev sammenlignet til smågrise i alderen 5-9 uger.

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger, og der indgik i alt ca. 1.705 grise i hver gruppe fordelt på 35 hold. Afprøvningen forløb over ca. ½ år, og der indgik 8 foderproduktioner.

Der var ikke forskel i daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse eller sundhedstilstand ved fodring med de to typer fedt.

Analyser af det anvendte fedt viste, at animalsk fedt i gennemsnit overholdt alle kvalitetskrav, hvorimod der var en overskridelse af flere af kravene ved det importerede blandingsfedt. Derudover var der en større variation i kvaliteten af blandingsfedtet end i kvaliteten af det animalske fedt, specielt var der ét parti blandingsfedt, der afveg væsentligt fra kvalitetskravene.

Den større variation, der er mellem de enkelte partier blandingsfedt, øger risikoen for udsving i produktionsresultaterne, hvilket der skal tages hensyn til ved vurdering af prisforskellen ved brug af de to typer fedt.

Importeret blandingsfedt og animalsk fedt kan erstatte hinanden i foder til 5-9 ugers grise uden påvirkning af produktionsresultater og sundhedstilstand. Fedtet bør som minimum overholde DAKOFO-kravene.

BAGGRUND

Foderfedt er et biprodukt, der kan bestå af afsmeltet slagteriaffald og/eller af planteolier. Der skelnes generelt mellem teknisk svinefedt, teknisk animalsk fedt, ren vegetabilsk fedt og blandingsfedt.

DAKOFO har opstillet en række kvalitetskriterier for de fire typer af foderfedt. Erfaringer viser dog, at kvaliteten varierer meget i nogle af de fedttyper, der udbydes på det danske marked, specielt på importeret blandingsfedt.

Blandingsfedt består af både vegetabilske og animalske restfedtprodukter, der eksempelvis kan stamme fra olie- og margarinefabrikker, friturestegning og destillationsrester. Blandingsfedt kan dermed bestå af produkter, som har været udsat for høje temperaturer, hvilket forringer fedtets kvalitet. Animalsk fedt består af afsmeltet fedt slagteriaffald og i mindre grad fra selvdøde dyr.

Erfaringer fra praksis antyder, at fodring med importeret blandingsfedt kan medføre nedsat tilvækst og øget diarréfrekvens.

Formålet med afprøvningen var at fastlægge den produktionsøkonomiske betydning ved at iblande smågrisefoderet importeret blandingsfedt fremfor det dyrere animalske fedt.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger, hvor smågrisene blev fravænnet ved ca. 4 uger. I afprøvningen indgik to grupper.

Gruppe 1: Foderet indeholdt 5 pct. animalsk fedt

Gruppe 2: Foderet indeholdt 5 pct. importeret blandingsfedt.

Iblandingsprocenten blev fastsat til 5 pct. med baggrund i den vejledende maks. grænse for iblanding af blandingsfedt.

I besætning A indgik der 984 grise pr. gruppe fordelt på 19 hold, og i besætning B indgik der ca. 720 grise pr. gruppe fordelt på 16 hold.

Ved fravænning blev hvert kuld smågrise fordelt i to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt.

Den første uge efter fravænning fik alle grisene besætningens "normale startblanding". En uge efter fravænning blev grisene vejet, og der blev skiftet over til foder med enten 5 pct. animalsk fedt eller 5 pct. importeret blandingsfedt. Grisene fik dette foder indtil afgang fra smågrisestalden ved ca. 9 uger.

I afprøvningsperioden blev grisenes tilvækst og foderoptagelse registreret. Derudover blev der foretaget registrering af grise behandlet mod diarré, ledbetændelse, luftvejslidelser samt grise med halebid.

Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i smågriseperioden. Foderblandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Blandingerne var sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til 5-10 ugers grise (Fokus på "Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1991).

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning, pct.*

Gruppe 1

Gruppe 2

Sojaskrå

Byg

Hvede

Fiskemel, askefattigt

Animalsk fedt

Importeret blandingsfedt

Lysin (30 pct.)

Methionin (30 pct.)

Vitamin og mineral

21,9

12,0

49,6

7,0

5,0

-

0,75

0,1

3,65

21,9

12,0

49,6

7,0

-

5,0

0,75

0,1

3,65

*: Begge foderblandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox

Der blev produceret foder 8 gange, og dermed indgik der 8 forskellige partier fedt i afprøvningen. Foderprøver fra hver foderproduktion blev sendt til analyse på Steins Laboratorium. Prøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Derudover blev der udtaget en prøve af i alt 7 partier af hver af de to fedttyper. Disse blev analyseret for indhold af vand, smuds, uforsæbelig rest, fedtsyreprocent, frie fedtsyrer, peroxidtal og jodtal.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Danske Andelsejede Kødfoderfabrikker.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der var god overensstemmelse mellem foderets analyserede indhold af næringsstoffer og det forventede indhold. Der blev dog fundet et lidt lavere indhold af lysin i foderet end forventet, men det var samme niveau i begge grupper, hvorfor dette ikke har påvirket resultaterne.

Kvalitetstallene af det anvendte fedt fremgår af tabel 2 og 3.

Analyser af de anvendte fedtpartier viste, at animalsk fedt i gennemsnit overholdt alle kvalitetskravene, hvorimod det importerede blandingsfedt overskred flere af kravene. Ses der på de enkelte partier, var der to partier animalsk fedt, der ikke opfyldte kravet for indhold af fedtsyrer, hvorimod alle partier blandingsfedt overskred mindst et krav. Specielt ét af partierne af det anvendte blandingsfedt var væsentligt ringere end de øvrige.

Den større variation, der blev fundet mellem de enkelte partier blandingsfedt, øger risikoen for udsving i produktionsresultaterne. Denne risiko skal holdes op mod den prisforskel, der er ved brug af de to fedttyper.

Tabel 2. Kvalitetstal for det anvendte animalske fedt (gns. af 7 prøver)
	Forsøg			Kvalitetskrav
Vand, pct. Smuds, pct. Uforsæbelig rest, pct. Total fedtsyrer, pct. FFA, pct. Peroxydtal, mækv/kg Jodtal	0,3 0,2 0,9 87 7,6 1,1 54,7	(0,1-0,4) (0,1-0,3) (0,5-1,7) (81,1-90,3) (6,3-10,5) (0,5-1,6) (47,3-57,5)	Maks. 0,5 Maks. 0,5 Maks. 2,0 Min. 85 Maks. 15 Maks. 5 Maks. 55

( ): Angiver mindste henholdsvis største analyserede værdi

Tabel 3. Kvalitetstal for det anvendte importerede blandingsfedt (gns. af 7 prøver)
	Forsøg			Kvalitetskrav
Vand, pct. Smuds, pct. Uforsæbelig rest, pct. Total fedtsyrer, pct. FFA, pct. Peroxydtal, mækv/kg Jodtal	1,5 0,6 3,2 83 51,3 1 64,8	(0,7-5,9) (0,1-1,8) (2,4-5,1) (76,5-86,5) (41,6-56,1) (0,1-2,3) (53-90,8)	Maks. 0,8 Maks. 0,5 Maks. 2,5 Min. 85 Maks. 50 Maks. 5 Maks. 65

( ): Angiver mindste henholdsvis største analyserede værdi

Produktionsresultaterne er vist i tabel 4. Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling, hvorfor det kun er det samlede resultat, der vises. Der blev ikke fundet forskelle mellem grupperne i produktionsresultaterne. Den anvendte fedttype påvirkede endvidere ikke sundhedstilstanden målt på antal behandlinger mod diarré og på dødeligheden blandt grisene, som i begge besætninger lå på et lavt niveau.

Denne afprøvning viser, at der ikke er forskel i produktionsresultater og sundhedstilstand, når der anvendes 5 pct. animalsk fedt eller 5 pct. importeret blandingsfedt i foder til 5-9 ugers grise på trods af, at det importerede blandingsfedt ikke overholdt alle kvalitetskrav.

Tabel 4. Produktionsresultater fra begge besætninger i perioden 5-9 uger

Gruppe 1

Animalsk fedt

Gruppe 2

Importeret blandingsfedt

Antal hold

Antal grise indsat

Vægt ved indsættelse, kg

FEs pr. gris daglig

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Døde, pct.

Behandlinger mod diarré, pct.

Alder ved 25 kg, dg

35

1.706

7,5

0,67

382

1,76

1,1

0,9

74

35

1702

7,5

0,68

383

1,77

0,9

0,3

74

Det er her vigtigt at bemærke, at der i denne afprøvning indgik færdigfoder, hvilket betyder, at fedtet ikke blev opbevaret så længe, som det er tilfældet ved en producent, der selv blander sit foder.

En overskridelse af kravene for indhold af vand og smuds har større betydning ved lang opbevaring, end når fedtet anvendes umiddelbart efter levering, da et for højt indhold af vand og smuds øger risikoen for vækst af bakterier, og dermed for at fedtet går i forrådnelse.

Foderfedt bør som minimum overholde de kvalitetskrav, der stilles fra DAKOFO, for at sikre en tilstrækkelig god og holdbar kvalitet.

REFERENCER

Fokus på "Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1991.