Aminosyrenormer for ungsvin

SAMMENDRAG

2 fuldfoderblandinger sammensat efter en høj og en lav aminosyrenorm blev afprøvet i 2 besætninger med ungsvin i vægtintervallet 18 til 45 kg.

Afprøvningens resultater viste, at den lave aminosyrenorm medførte en signifikant lavere daglig tilvækst på 15 g samt et højere foderforbrug på 0,04 FEs pr. kg tilvækst (P =0,17). Kødprocenten var 0,2 pct. enheder lavere ved den lave aminosyrenorm end ved den høje.

Dette tyder på, at underforsyning af aminosyrer til ungsvin har størst effekt på egenskaber som tilvækst og foderudnyttelse, mens kødprocenten væsentligst påvirkes af foderstyrken i sidste del af vækstperioden.

Begge ungsvineblandingers indhold af lysin var 0,2-0,3 g pr. kg lavere end deklareret, hvilket svarer til at kontrolgruppen har fået 8,3 g ford. lysin pr. FEs og forsøgsgruppen 7,5 g ford. lysin pr. FEs.

Afprøvningen giver derfor ikke noget endeligt svar på den optimale aminosyrenorm til ungsvin på 18 kg, men resultaterne tyder på, at det bedste produktionsresultat opnås ved at anvende den høje aminosyrenorm baseret på 8,5 g ford. lysin pr. FEs.

BAGGRUND

I pjecen "FOCUS PÅ næringsstofnormer" fra Danske Slagterier angives der normer for aminosyreindhold i foderblandinger til ungsvin i vægtgrupperne 18 - 45 kg, henholdsvis 25 - 45 kg. Disse normer dækker ungsvinenes behov i den første tredjedel af de pågældende vægtintervaller.

Aminosyrenormerne for ungsvin, der indsættes ved ca. 18 kg, er høj i forhold til normerne ved ca. 25 kg. Dette kan bevirke, at de tidligt indsatte ungsvin overforsynes med aminosyrer i den sidste del af ungsvineperioden, sandsynligvis med forringet foderudnyttelse til følge.

Formål

Det var formålet at sammenligne en høj (18-45 kg) med en lavere aminosyrenorm (25-55 kg), (FOCUS PÅ næringsstofnormer, 1. udgave) til ungsvin i vægtintervallet 18-45 kg, med henblik på tilvækst, foderudnyttelse, kødpct. og sundhedstilstand.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger i en periode på 13 måneder og omfattede i alt ca. 0 grise pr. gruppe.

Besætning A var en MS so- og slagtesvinebesætning med ca. 180 årssøer. Ungsvinestalden var indrettet med 2 foderstrenge til tørfoder samt tørfoderautomater. De anvendte langstier havde spaltegulv i 3/4 af stiarealet. 1/3 af smågrisene blev solgt. Slagtesvinestalden var af Verandatypen med gulvfodring i nogle stier og tørfoderautomater i andre.

Besætning B var en blå SPF-sobesætning med tilhørende slagtesvineproduktion. Der var ca. 100 årssøer. Ungsvinestalden var indrettet med Jyden-tørfoderautomater. Der blev fodret manuelt. I slagtesvinestalden var der langstier med spaltegulv i 2/3 af stiarealet. Der blev fodret manuelt.

I begge besætninger blev smågrisene kulddelt med øreklipning i 2 grupper ved faring og overført til ungsvinestalden ved ca. 17 kg.

Ungsvinene blev fodret efter ædelyst med indkøbte fuldfoderblandinger efter 2 forskellige aminosyrenormer frem til ca. 45 kg. I resten af perioden frem til slagtning blev de fodret efter tilnærmet ædelyst med indkøbt fuldfoder og efter samme norm i begge grupper. Foderet blev fremstillet af Superfos.

Som grundlag for afprøvningen blev benyttet de aminosyrenormer, som var gældende frem til september 1988 efter følgende plan:

	Ungsvin			Slagtesvin
	Kontrol	Forsøg	(45-90 kg)
Ford. lysin, g/FEs Ford. methionin, g/FEs Ford. meth.+cyst., g/FEs Ford. treonin, g/FEs	8,5 2,8 5,1 5,3	7,8 2,6 4,9 5,1	6,8 2,3 4,5 4,5

Det procentiske indhold af de enkelte råvarer varierede lidt i løbet af perioden, idet der blev taget hensyn til svingninger i de anvendte råvarepartiers næringsindhold. Herved blev det tilstræbt at holde indholdet af ford. aminosyrer pr. FEs konstant.

Den typiske sammensætning af de anvendte foderblandinger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Foderblandingernes typiske sammensætning
	Ungsvin			Slagtesvin
	Kontrol	Forsøg
Sojaskrå toasted Ærter Byg Hvede Animalsk fedt Mineraler + vitaminer Rapsskrå, dobbeltlav Kokoskager, fedtrige Roemelasse Rug	23,7 15,0 32,5 22,0 2,9 3,9 - - - -	23,2 13,0 34,7 22,2 3,0 3,9 - - - -	4,5 25,0 23,4 - 4,0 3,1 10,0 5,0 5,0 20,0

Foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold er vist i tabel 2. Som det fremgår af tabel 2, stemte det analyserede næringsindhold godt overens med det deklarerede, bortset fra indholdet af calcium, som var lidt højere end forventet.

Som det fremgår af tabel 2, blev der fundet et lidt lavere lysinindhold i blandingerne end beregnet, hvilket betød at grisene i kontrolgruppen havde fået 8,3 g ford. lysin pr. FEs istedet for 8,5 g, og grisene i forsøgsgruppen havde fået 7,5 g ford. lysin pr. FEs istedet for 7,8 g. I slagtesvineperioden fik grisene 6,6 g ford. lysin pr. FEs istedet for 6,8 g. Til gengæld blev der opnået den ønskede niveauforskel i lysinindholdet mellem de 2 ungsvineblandinger.

Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold
	Kontrolbl.			Forsøgsbl.			Slagtesvinebl.
	Dekl.	Anal.	Dekl.		Anal.	Dekl.		Anal.
Antal prøver * FEs pr. 100 kg Næringsindhold Råprotein, g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg	108 181 45 44 8,4 6,7 10,9 3,6 3,4 -	18 108 185 45 40 10,5 6,9 10,7 3,2 3,5 7,0	108 181 47 44 8,0 6,5 10,1 3,1 3,3 -		16 109 176 47 37 9,6 6,3 9,8 3,1 3,4 6,8	104 166 54 62 7,9 6,4 8,9 3,1 3,2 -		21 105 172 54 60 9,2 6,6 8,6 3,1 3,3 6,5

* ikke alle prøver blev analyseret for samtlige anførte næringsstoffer.

RESULTATER

Afprøvningen har omfattet 5 gentagelser (besætning A) henholdsvis 7 gentagelser (besætning B) pr. gruppe. Hver gentagelse har omfattet en periode svarende til den gns. opholdstid i det pågældende staldafsnit, typisk 6-7 uger i ungsvinestalden. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater (ungsvin)
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Kontr.	Fors.	Kontr.		Fors.	Kontr.		Fors.
Antal afgåede svin Vægt v.inds., kg Vægt v.overf., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris dagl. FEs pr. kg tilvækst Udsatte/kass., pct. Kødprocent	1.159 15,7 42,0 538 1,30 2,41 0,7 55,8	1.086 15,5 41,2 527 1,30 2,45 2,0 55,4	472 18,1 46,5 660 1,52 2,30 1,4 54,9		466 18,5 45,8 641 1,50 2,34 1,4 54,9	1.631 16,9 44,2 599 1,41 2,36 1,1 55,3		1.552 17,0 43,5 584* 1,40 2,40 1,7 55,1

* Statistisk sikker forskel (P <0,009)

I begge besætninger blev opnået lidt lavere tilvækst og lidt højere foderforbrug på forsøgsblandingen. Kødprocenten faldt lidt i forsøgsgruppen i den ene besætning, men var uændret i den anden.

Gennemsnitligt set reducerede ungsvineblandingen med det laveste indhold af fordøjelige aminosyrer pr. FEs grisenes tilvækst med 15 g (2.5 pct.) og øgede foderforbruget med 0.04 FEs pr. kg tilvækst (1.7 pct.) i forhold til kontrolgruppen. Kødprocenten faldt 0.2 enheder i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Kun forskellen i daglig tilvækst var statistisk sikker. Forsøgsblandingen påvirkede ikke grisenes sundhed. Der blev ikke foretaget registreringer af slagtesvinenes produktionsresultater, bortset fra kødpct.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Undersøgelser viser, at for hver 5 pct. underforsyning med fordøjelige aminosyrer i forhold til grisenes behov, forringes den daglige tilvækst og foderudnyttelsen med 2 pct. i intervallet ned til 20 pct. underforsyning. Forskerne er noget uenige om konsekvenserne for kødpct.

I denne afprøvning er forsøgsholdet tildelt ca. 10 pct. mindre fordøjeligt lysin pr. FEs end kontrolgruppen. Forringelsen af tilvækst og foderudnyttelse er knap så stor som forventet. Statens Husdyrbrugsforsøg har vist, at slagtesvin, der underforsynes med livsvigtige aminosyrer som ungsvin, kan opnå tilfredsstillende tilvækst, foderforbrug og kødpct., såfremt de er velforsynede med aminosyrer i den sidste del af vækstperioden.

Til trods for at lysinindholdet i slagtesvinefoderet er lavere end beregnet, har der ikke været negativ effekt på kødprocenten ved at anvende den lave aminosyrenorm i ungsvineperioden. Dette tyder på, at aminosyreforsyningen i ungsvineperioden først og fremmest påvirker grisenes tilvækst og foderudnyttelse, mens kødprocenten påvirkes af andre forhold som foderstyrken i sidste del af vækstperioden.

Afprøvningen giver ikke noget endegyldigt svar på, hvilken mængde ford. aminosyrer, der må anses for optimal til ungsvin på 18 kg. Men resultaterne tyder på, at det vil være fornuftigt at benytte den nugældende norm, baseret på 8,5 g ford. lysin pr. FEs til ungsvin på 18 kg, specielt hvis der benyttes en lavere aminosyrenorm fra 45 kg. I øvrigt anbefales det at følge de nye aminosyrenormer som beskrevet i 2. udgave af pjecen: FOCUS PÅ næringsstofnormer fra Danske Slagterier.

RERERENCER

Mortensen, H.P., A. Madsen, D.D. Hall, 1988. Protein og aminosyrer til slagtesvin. 2. 635. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

FOCUS PÅ næringsstofnormer, 1. udgave. Danske Slagterier.

FOCUS PÅ næringsstofnormer, 2. udgave 1988. Danske Slagterier.

Resultaterne fra denne afprøvning har tidligere været publiceret i Årsberetning 1988 fra Landsudvalget for Svin.