Aminosyreniveauer til smågrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 4-9 uger. Begge besætninger anvendte holddrift, og der indgik 6-7 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 680 grise pr. gruppe.

Smågrisene fik tildelt foder med varierende indhold af lysin, methionin, treonin og tryptofan. Kontrolblandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske slagterier).

Tre fodergrupper blev sammenlignet, som med hensyn til indhold af ford. aminosyrer var planlagt til at indeholde henholdsvis normen (kontrol); normen plus 15 pct. ekstra lysin (gruppe 2) og normen plus 15 pct. ekstra af aminosyrerne lysin, methionin, treonin og tryptofan (gruppe 3).

I perioden 4-6 uger havde de grise, der fik foder fra gruppe 3 signifikant bedre foderudnyttelse på 10,6 pct. i forhold til kontrolgruppen og på 5,6 pct. i forhold til gruppe 2. Der var ikke forskel i daglig tilvækst mellem de tre grupper.

I perioden 6-9 uger havde de grise, der fik foder fra gruppe 2 og 3 signifikant højere daglig tilvækst på henholdsvis 4,3 pct. og 4,9 pct. og en bedre foderudnyttelse på henholdsvis 5,3 pct. og 7,1 pct. end grisene i kontrolgruppen.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

Resultatet fra perioden 6-9 uger viser, at smågrise har behov for mere ford. lysin end beskrevet i de danske normer ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier).

I perioden lige efter fravænning havde grisene en betydelig bedre foderudnyttelse, når foderet indeholdt flere let tilgængelige aminosyrer (de ekstra aminosyrer var tilsat som syntetiske aminosyrer). Der er derfor behov for flere undersøgelser, som belyser grises behov for totale og let tilgængelige aminosyrer i den første periode efter fravænning.

BAGGRUND

Det medfører lavere daglig tilvækst, ringere foderudnyttelse og lavere dækningsbidrag pr. gris, når grisene ikke får dækket deres daglige behov for aminosyrer. Derfor diskuteres det ofte, om de anbefalede aminosyrenormer er korrekte i forhold til grises genetiske vækstkapacitet.

Danielsen et al. (1989) fandt, at grise i perioden 4-8 uger både havde 8 pct. højere tilvækst og 8 pct. bedre foderudnyttelse, når foderet indeholdt 11,4 g ford. lysin pr. FEs i forhold til 9,5 g ford. lysin pr. FEs. Indholdet af lysin i grundfoderet var lidt lavere end beskrevet i normen (4 ugers grise: 10,0 g ford. lysin pr. FEs). I forsøget fandtes ikke yderligere effekt af øget tildeling af aminosyrerne methionin og treonin.

Der er gennemført mange forsøg for at beskrive grises behov for aminosyrer, og der er opstillet mange forslag til den ideelle proteinsammensætning. På baggrund af resultatet fra Danielsen et al. (1989), var det interessant under praktiske forhold at undersøge, om det kun var lysinniveauet, der skulle hæves i forhold til det gældende normsæt ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier) eller om det også gjaldt for methionin, treonin og tryptofan.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge indflydelsen på tilvækst, foderudnyttelse og sundhed hos smågrise i perioden 4-9 uger, når blandingerne havde forskellige indhold af de første begrænsende aminosyrer.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 konventionelle besætninger. Afprøvningen omfattede grise i vækstperioden 4-9 uger. Der var 6-7 hold pr. besætning, svarende til ca. 680 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 3 grupper, og grisene blev mellemvejet 14 dage efter fravænning.

Grupper

Gruppe 1: Kontrol.	Aminosyrenorm til smågrise, 1989.
Gruppe 2: Forsøg.	Som gruppe 1, men hvor indholdet af lysin blev øget med 15 pct.
Gruppe 3: Forsøg.	Som gruppe 1, men hvor indholdet af lysin, methionin, treonin og tryptofan blev øget med 15 pct.

Tabel 1. Forventet g ford. aminosyrer pr. FEs
Gruppe	Norm	Kontrol	2	3
Startblanding	4 - 6 uger
Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	10,0 3,3 - 5,6 6,0 1,7	10,0 3,5 2,1 5,6 6,0 1,8	11,5 3,5 2,1 5,6 6,0 1,8	11,5 4,0 2,1 6,1 6,9 2,1
Slutblanding	6 - 9 uger
Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	9,4 3,1 - 5,4 5,7 1,6	9,4 3,2 2,2 5,4 5,7 1,8	10,8 3,2 2,2 5,4 5,7 1,8	10,8 3,7 2,2 5,9 6,6 1,9

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Før afprøvningens start blev et parti af de enkelte råvarer reserveret. Det var således råvarer fra samme parti, der blev anvendt ved fremstilling af samtlige blandinger. Alle råvarer blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og samtlige aminosyrer. De kemiske analyser blev gennemført på Steins Laboratorium og analyserne for aminosyrer på laboratoriet hos Eurolysine, Frankrig. Analyseresultaterne blev brugt i den efterfølgende optimering af blandingerne. Det forventede indhold af ford. aminosyrer pr. FEs i blandingerne fremgår af tabel 1.

Det analyserede indhold af cystin var forholdsvis lavt i de fleste råvarer. For at opfylde normen for methionin plus cystin i blandingerne, blev det forventede indhold af methionin i kontrolgruppen højere end beskrevet i normerne (jf. tabel 1).

Kontrolfoderets sammensætning fremgår af tabel 2.

Blandingerne blev fremstillet på forsøgsblandeanlægget på Statens Husdyrbrugsforsøg.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning

Gruppe

Startblanding

4 -6 uger

Slutblanding

6 - 9 uger

Sojaskrå, toasted

Skummetmælkspulver

Fiskehelmel

Kartoffelproteinkonc.

Hvede

Byg

Fodersukker (glucose)

Lysin, 40

Animalsk fedt

Vitamin- og mineralblanding

FEs pr. kg

13,0

3,0

10,0

1,7

63,42

-

3,0

0,38

3,6

1,9

1,20

20,0

-

7,2

-

46,15

20,0

-

0,35

3,2

3,1

1,14

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold
Gruppe	Kontrol	2	3
Startblanding:	4 - 6 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	1 121 23,4 6,8 2,3 7,1 7,6 4,8	1 120 23,7 6,0 2,2 6,9 7,8 4,8	1 120 24,0 6,1 2,4 7,4 7,8 4,9
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin Tryptofan	14,0 5,0 3,3 8,5 2,7	15,9 5,0 3,3 8,4 2,7	15,9 5,4 3,3 9,4 3,0
g ford. aminosyrer pr. FEs * Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	10,1 3,6 2,4 6,0 6,1 1,9	11,6 3,6 2,4 6,0 6,0 1,9	11,6 3,9 2,4 6,3 6,8 2,2

* beregnet efter analyse

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold (fortsat)
Gruppe	Kontrol	2	3
Slutblanding:	6 - 9 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	2 115 22,7 5,5 3,4 8,9 9,5 5,3	2 115 22,9 5,8 3,4 8,7 9,2 5,2	2 115 23,1 6,0 3,2 8,8 9,2 5,3
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin Tryptofan	12,9 4,5 3,5 8,2 2,5	14,1 4,5 3,4 8,0 2,5	14,2 4,9 3,5 9,3 2,7
g ford. aminosyrer pr. FEs * Lysin Methionin Cystin Meth. + cystin Treonin Tryptofan	9,6 3,3 2,6 5,9 6,0 1,8	10,6 3,3 2,5 5,8 5,9 1,8	10,6 3,7 2,6 6,3 6,9 2,0

* beregnet efter analyse

Kontrolfoderet blev tilsat henholdsvis 15 pct. ekstra lysin (gruppe 2) og 15 pct. ekstra lysin, methionin, treonin og tryptofan (gruppe 3). De ekstra aminosyrer blev tilsat som syntetiske aminosyrer.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på henholdsvis Steins Laboratorium og Eurolysine. Foderprøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og samtlige aminosyrer.

Blandingernes analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3.

Som det fremgår af tabel 3 havde start- og slutblandingerne indbyrdes stort set samme kemiske sammensætning på nær indholdet af aminosyrer.

Det analyserede indhold af råprotein blev i samtlige blandinger fundet 1-1,5 pct. højere end forventet. Der er ingen forklaring på, hvorfor der blev fundet et højere indhold af råprotein i blandingerne end forventet ud fra analyser af råvarer.

Startblanding

Det analyserede indhold af aminosyrer i kontrolfoderet lå tæt på det forventede indhold.

Foderet i gruppe 2 havde ca. 15 pct. højere indhold af lysin end kontrolfoderet, mens niveauet af de andre aminosyrer lå på linie med indholdet i kontrolfoderet.

Foderet i gruppe 3 havde et højere indhold på ca. 15 pct. lysin, 8 pct. methionin, 12 pct. treonin og 15 pct. tryptofan end i kontrolfoderet.

Det analyserede indhold af cystin var højere end forventet. Derfor havde blandingerne et højere indhold af methionin plus cystin end forventet.

Slutblanding

Det analyserede indhold af aminosyrer i kontrolfoderet lå meget tæt på det forventede indhold.

Foderet i gruppe 2 havde ca. 10 pct. højere indhold af lysin end kontrolfoderet, mens niveauet af de andre aminosyrer stemte godt overens med indholdet i kontrolfoderet.

Foderet i gruppe 3 havde et højere indhold på ca. 10 pct. lysin, 12 pct. methionin, 15 pct. treonin og 11 pct. tryptofan end i kontrolfoderet.

Det analyserede indhold af cystin var også i slutblandingerne højere end forventet. Analyseresultatet tyder på, at analysen af cystin i råvarerne var undervurderet.

Denne fejl får ikke indflydelse på tolkningen af resultaterne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 og 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 4. Produktionsresultater for hver besætning

Besætning

A

B

Gruppe

Kontr.

2

3

Kontr.

2

3

Antal hold

Antal grise inds.

Vægt ved indsætt., kg

Alder ved inds., dage

7

229

7,6

30

7

228

7,6

30

7

228

7,6

30

6

449

8,5

27

6

452

8,5

27

6

449

8,4

27

4 - 6 uger:

Vægt ved mellemv., kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,7

1,43a

216a

10,8

1,40ab

225ab

11,0

1,29b

225ab

10,9

1,79a

1,77

11,0

1,67ab

184

11,0

1,59b

182

6 - 9 uger:

Vægt ved afgang, kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

20,4

1,72

503

20,8

1,67

516

21,1

1,65

518

20,0

1,68a

475a

20,5

1,56b

504b

20,6

1,50b

508b

Hele perioden:

Alder ved 25 kg, dage

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

72

0,63

1,65a

381a

71

0,63

1,60ab

393ab

70

0,62

1,56b

399b

68

0,59a

1,69a

349a

67

0,58ab

1,57b

367ab

67

0,56b

1,51b

369b

Døde og kass., pct.

Diarré, dag 1.14, pct.

1,4

4,8

1,7

4,8

1,2

3,7

1,7

0,2

0,9

0,0

1,2

0,2

a, b) De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A eller B

Besætning A

I perioden fra 4-6 uger havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på 19 g (P <0,04) og et lavere foderforbrug på 0,14 FEs (P <0,04) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen. Gruppe 3 havde samtidig tendens (P <0,09) til lavere foderforbrug pr. kg tilvækst end gruppe 2.

I perioden fra 6-9 uger var der mellem grupperne ikke forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Besætning B

I perioden fra 4-6 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis tendens (P <0,08) til og 0,2 FEs (P <0,006) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

I perioden fra 6-9 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 29 g (P <0,02) og 33 g (P <0,01) højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug på henholdsvis 0,12 FEs (P <0,02) og 0,18 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed, og i perioden var der ikke problemer med diarré.

Tabel 5. Produktionsresultater for begge besætninger

Gruppe

Kontrol

2

3

Antal hold

Antal grise inds.

Vægt ved indsætt., kg

Alder ved inds., dage

13

678

8,0

29

13

680

8,0

29

7

677

8,0

29

4 - 6 uger:

Vægt ved mellemv., kg

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,8

0,31a

1,61a

196

10,9

0,31a

1,53a

205

11,0

0,29b

1,44b

208

6 - 9 uger:

Vægt ved afgang, kg

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

20,2

0,83

1,70a

489a

20,7

0,82

1,61b

510b

20,9

0,81

1,58b

513b

Hele perioden:

Alder ved 25 kg, dage

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

70

0,61a

1,67a

365a

69

0,60ab

1,59b

380b

69

0,59b

1,54c

384b

Døde og kass., pct.

Diarré, dag 1.14, pct.

1,5

2,7

1,3

2,6

1,2

2,1

a, b, c) Signifikant forskel

Gennemsnit af 2 besætninger

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

I perioden 4-6 uger havde grisene i gruppe 3 en bedre foderudnyttelse på henholdsvis 0,17 FEs (P <0,001) og 0,09 FEs (P <0,05) pr. kg tilvækst og en lavere daglig foderoptagelse på 0,02 FEs (P <0,007) end grisene i kontrolgruppen og gruppe 2.

I perioden 6-9 uger opnåede grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 21 g (P <0,01) og 24 g (P <0,006) højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse på henholdsvis 0,09 FEs (P <0,01) og 0,12 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

DISKUSSION/KONKLUSION

Smågrisene indgik i afprøvningen lige efter fravænning. Under afprøvningen blev der brugt en startblanding i perioden fra grisene var ca. 4-6 uger gamle, og en slutblanding i perioden fra grisene var ca. 6-9 uger gamle.

Som det fremgår af figur 1 og 2 skal opgørelsen af resultatet splittes op i forhold til disse perioder, fordi der var forskellig respons i de to perioder.

Forskellen mellem de tre startblandinger var, at blandingen i gruppe 2 havde 15 pct. højere indhold af syntetisk lysin end kontrolfoderet, og blandingen i gruppe 3 havde 10-15 pct. højere indhold af de syntetiske aminosyrer lysin, methionin, treonin og tryptofan end kontrolfoderet.

Når smågrise fravænnes ved 4 uger, er deres enzym-system ikke fuldt udviklet. I perioden efter fravænning udsættes grisene for en stor belastning, hvor væksten af tarmen stopper i de første 3-4 dage efter fravænning. Der sker en halvering af tarmtrævlernes højde og dermed også nedsættelse af overfladearealet i tarmen samt op til en halvering af enzymaktiviteten fra bugspytkirtlen. Disse forhold er bl.a. årsag til, at unge grise har problemer med at fordøje vegetabilsk protein. Når f.eks. blandingernes sammensætning beregnes, anvendes der fordøjelighedstal, som er baseret på fordøjelighedsforsøg med grise i vækst i perioden 50-60 kg (Just et al., 1983).

Figur 1. Resultater for smågrise i perioden 4-6 uger

Figur 2. Resultater for smågrise i perioden 6-9 uger

I perioden fra grisene var 4-6 uger gamle, var der med hensyn til daglig tilvækst ikke effekt af at tildele ekstra aminosyrer i blandingen. Med hensyn til foderudnyttelsen var der derimod stor effekt af at hæve indholdet af lysin, methionin, treonin og tryptofan i blandingen. Dette resultat går imod vores normale opfattelse af grise i vækst, hvor der forventes sammenhæng mellem højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse. Det er et spørgsmål, om det opnåede resultat ikke skyldes, at grisene i gruppe 3 havde en bedre udnyttelse af foderet, fordi blandingen havde et højere indhold af tilgængelige aminosyrer på grund af de tilsatte syntetiske aminosyrer. Hvis denne formodning holder, betyder det, at grise i perioden efter fravænning fordøjer det vegetabilske protein ringere end forventet og altså ikke som forventet på basis af værdier beskrevet af Just et al. (1983).

Forskellen mellem de tre slutblandinger var, at blandingen i gruppe 2 havde 10 pct. højere indhold af syntetisk lysin end kontrolfoderet, og blandingen i gruppe 3 havde 10-15 pct. højere indhold af de syntetiske aminosyrer lysin, methionin, treonin og tryptofan end kontrolfoderet.

I perioden 6-9 uger var der i forhold til aminosyreforholdet beskrevet i det danske normsæt, effekt af at øge tildelingen af ford. lysin med 10 pct., mens der ikke var yderlig effekt af ekstra tildeling af methionin, treonin og tryptofan. Resultatet stemmer godt overens med det Danielsen et al. (1989) fandt, nemlig at smågrisene i perioden 4-8 uger havde øget tilvækst og bedre foderudnyttelse, når foderets indehold af lysin blev øget fra 9,5 g ford. lysin pr. FEs til 11,4 g ford. lysin pr. FEs, mens der ikke var effekt ved øget tildeling af methionin og treonin.

Resultatet fra perioden 6-9 uger i denne afprøvning og resultatet fra forsøg udført af Danielsen et al. (1989) viser, at smågrise har behov for mere ford. lysin end beskrevet i "FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier. I denne afprøvning havde kontrolfoderet et højere indhold af aminosyrerne methionin plus cystin, treonin og tryptofan end beskrevet i den nuværende norm. Det kan derfor ikke ud fra denne undersøgelse afgøres, om den nuværende norm for de resterende aminosyrer er tilstrækkelig til optimal vækst.

I perioden lige efter fravænning havde grisene en betydelig bedre foderudnyttelse, uden at det viste udslag i øget tilvækst, når foderet indeholdt flere let tilgængelige aminosyrer (tilsat som syntetiske aminosyrer). Der er derfor behov for flere undersøgelser, som i den første periode efter fravænning kan belyse grises behov for både total og let tilgængelige aminosyrer.

REFERENCER

Danielsen, V.; H. Jørgensen & B.O. Eggum, 1989. Lysin, methionin og treonin til fravænnede smågrise. 739 medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Just, A; H. Jørgensen; J.A. Fernández; S. Bech-Andersen og N. Enggaard Hansen, 1983. Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin.