Ved en glidende overgang på en uge fra en traditionel smågriseblanding til en alternativ slagtesvineblanding, blev der for hele produktions-perioden opnået samme produktionsresultater, som ved brug af alternative blandinger fra fravænning til slagtnining.

Sammendrag

Smågriseblandinger indeholdende ærter, dobbeltlave rapskager og tapiokamel blev sammenlignet med traditionelle blandinger. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger, med grise i alderen 4-11 uger og fra 11 uger til slagtning. I smågriseperioden indgik der 6, henholdsvis 4 hold pr. besætning omfattende ialt ca. 338 grise pr. gruppe. I slagtesvineperioden indgik der 6 hold pr. besætning omfattende ialt ca. 370 producerede grise pr. gruppe.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og derefter en slutblanding frem til ca. 27 kg. Mellem de 2 grupper, der fik tildelt smågriseblandinger indeholdende ærter, rapskager og tapiokamel henholdsvis traditionelle blandinger, blev der ikke fundet signifikant forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse. Foderoptagelse og sundhedstilstand blev heller ikke påvirket.

I slagtesvineperioden fik alle grise tildelt samme alternative blanding. Mellem grupperne, som i smågriseperioden havde fået tildelt alternative henholdsvis traditionelle blandinger, blev der ikke fundet signifikant forskel i daglig tilvækst, kødprocent, brysthindear og døde/kasserede.

Ved anvendelse af en glidende overgang på en ugestid fra en traditionel smågriseblanding til en alternativ slagtesvineblanding, blev der for hele produktionsperioden opnået samme produktionsresultater, som ved anvendelse af alternative blandinger fra fravænning til slagtning. Til grise fravænnet ved 4 uger kan der i foderblandingerne anvendes mindre andele af ærter, rapskager og tapiokamel. Samtidig skal der stilles store kvalitetskrav til de alternative foderstoffer, som ønskes anvendt i smågriseblandingerne.

Baggrund

På det seneste er der sket en stigende anvendelse af alternative foderstoffer i dansk svineproduktion. De hidtidige erfaringer med alternative foderstoffer til ung- og slagtesvin tyder på en del problemer ved foderskift fra blandinger baseret på korn og sojaskrå til blandinger med højt indhold af de alternative foderstoffer.

Spørgsmålet er om en tilvænning til de alternative foderstoffer allerede ved fravænning løser problemet med diarré og nedsat tilvækst ved det senere foderskift til alternative slagtesvineblandinger.

Formål og gennemførelse

Afprøvningen havde 2 formål:
A:	At undersøge alternative sammensatte blandingers effekt på smågrisenes produktion og sundhed.
B:	At undersøge om anvendelse af alternative foderblandinger i smågriseperioden kan lette overgangen til en alternativ slagtesvineblanding ved ca. 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i perioden januar 1988 - januar 1989 i to MS-besætninger. Smågrisene blev i gennemsnit fravænnet 29 dage gamle, hvor kuldene blev delt i 2 ensartede grupper efter afstamning og vægt. Grisene var gennemsnitlig 43 dage gamle ved mellemvejning og gennemsnitlig ca. 79 dage gamle ved overgang til slagtesvinestald. Afprøvningen omfattede 6 hold i hver besætning. På grund af vejningsproblemer blev 2 hold i smågriseperioden i den ene af besætningerne ikke medtaget i resultatopgørelsen.

Grisene indgik i afprøvningen fra 4-ugers alderen og frem til slagtning. Der blev foretaget foderskift 14 dage efter fravænning samt da grisene vejede ca. 27 kg. Blandingernes indhold af alternative foderstoffer kan ses i tabel 1.

Tabel 1.

De alternative blandingers sammensætning, pct.

Periode

4-6 uger

6-11 uger

11 uger - slagtning

Ærter

Rapskager

Tapiokamel

10

5

10

20

10

20

21 - 25

11,5 - 12

22 - 25

De anvendte blandingers sammensætning fremgår af tabel 2.

Tabel 2.

Blandingernes sammensætning

	Startblanding		Slutblanding		Sl. svineblanding
	4-6 uger		6-11 uger		11 uger-slagtning
	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Bes. A	Bes. B
Ærter Rapskage, DL Tapiokamel Sojaskrå, toasted Fiskehelmel Robilac Tørgær Kartoffelprotein, konc. Solsikkeskrå, delv.afsk. Hvede Byg Melasse Animalsk fedt Pigfoss, lacdry Calciumcarbonat Dicalciumfosfat Salt Ligninsulfonat Fumarsyre Jern(II) sulfat Lysin, 100 pct. Methionin, 100 pct. Methionin, 50 pct. Vitamin-/mineralbl. Vitaminbl.	- - - 12,1 10,0 4,5 2,0 1,0 - 33,4 30,0 - 3,6 0,1 0,7 1,6 0,4 - - 0,1 0,07 0,03 - - 0,4	10,0 5,0 10,0 8,9 10,0 4,5 2,0 1,0 - 32,9 8,5 - 4,0 0,1 0,6 1,6 0,4 - - 0,1 - 0,05 - - 0,4	- - - 18,5 6,0 - - - - 50,0 19,8 - 2,0 - 0,5 1,5 0,4 0,5 0,1 0,1 0,19 - 0,05 - 0,4	20,0 10,0 20,0 13,5 6,0 - - - - 24,7 - - 2,7 - 0,4 1,3 0,3 0,5 0,1 0,1 - - 0,05 - 0,4	25,0 12,0 25,0 14,7 - - - - 5,0 7,1 - 3,0 5,1 - 0,8 1,5 0,4 - - - - - - - 0,4	20,7 11,5 22,0 19,4 - - - - 6,0 11,8 - - 5,8 - - - - - - - - - - 2,8 -

Blandingerne var afstemt i forhold til normerne. (Focus PÅ "Næringsstofnormer", 1985, Danske Slagterier). Startblandingerne var fremstillet af Superfos Korn A/S, og slutblandingerne af Brødr. Ewers A/S. Besætning A anvendte samme indkøbte slagtesvineblanding i hele perioden. Blandingen blev fremstillet af M. Perregaard A/S.

Besætning B hjemmeblandede sin slagtesvineblanding. I besætningen blev der samtidig anvendt valle. Slagtesvinene fik tildelt forholdet 60 pct. valle til 40 pct. tørfoder.

Før fravænning fik grisene tildelt 1/2 kontrol- og 1/2 forsøgsblanding i farestalden. I slagtesvineperioden fik begge grupper indenfor besætningen tildelt den samme alternative slagtesvineblanding.

Tabel 3.

Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold

Smågriseblandinger	Startblanding				Slutblanding
	Kontrol		Forsøg		Kontrol		Forsøg
	dekl.	anal.	dekl.	anal.	dekl.	anal.	dekl.	anal.
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct. Aske, pct.	- 116 23,0 6,5 3,7 1,1 0,9 7,0	3 116 21,9 7,1 2,9 1,0 0,8 6,0	- 116 23,0 6,5 3,7 1,1 0,9 7,5	3 116 22,8 7,2 3,2 1,0 0,8 6,4	- 110 21,0 4,5 3,8 0,9 0,8 5,5	5 112 21,0 4,7 3,4 0,9 0,8 5,5	- 110 21,5 5,0 4,5 0,9 0,8 6,5	5 109 21,5 5,0 5,0 0,9 0,7 6,3
g pr. kg
Lysin Methionin Cystin Treonin	14,0 4,9 3,5 -	12,8 4,5 3,1 8,1	14,2 5,1 3,5 -	13,7 4,8 3,1 8,9	12,1 4,2 3,4 -	12,1 3,7 3,4 8,7	12,8 4,3 3,4 -	12,4 3,6 3,4 8,0

Slagtesvineblandinger

Besætning A

Besætning B

Dekl.

Analyse

Dekl.

Analyse

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Calcium, pct.

Fosfor, pct.

-

109

19,7

6,3

5,8

0,9

0,7

2

102

20,0

5,3

6,4

0,9

0,7

-

109

20,9

7,7

6,0

0,8

0,7

2

108

20,8

7,7

7,6

0,9

0,8

g pr. kg

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

10,9

3,1

3,2

7,4

11,1

2,8

3,1

7,1

11,8

3,3

3,4

8,0

10,5

3,0

3,1

7,4

Ved slutblandingerne i smågriseperioden blev der mellem forsøg- og kontrolblandingerne fundet en forskel på 3 FEs pr. 100 kg. For de øvrige kemiske analyser var der god overensstemmelse mellem det analyserede og det deklarerede indhold.

Det har knebet med at genfinde det forventede aminosyreindhold, hvor især det analyserede methioninindhold konsekvent lå under det deklarerede indhold. Udfra analyserne af startblandingerne er det beregnede ford. lysinindhold i kontrol- og forsøgsblandingen henholdsvis 9,5 og 10,0 g pr.FEs. Ingen af analyserne faldt udenfor latituderne.

For hver produktion af smågriseblandingerne blev der indsendt en prøve af de anvendte rapskager til statsfrøkontrollen til analyse for glucosinolatindhold bestemt ved HPLC-metoden. Af 6 prøver blev der i gennemsnit fundet 9.5 mikromol glucosinolat pr. g tørstof. I de 5 af analyserne svingede glucosinolatindholdet mellem 7-9 mikromol pr. g tørstof, medens indholdet i den 6. analyse var helt oppe på 16 mikromol pr. g tørstof.

6 prøver af tapiokamel blev analyseret på Steins laboratorium for indhold af stivelse og blåsyre. Der blev fundet et gennemsnitligt stivelsesindhold på 63,5 pct. samt et gennemsnitligt blåsyreindhold på 4,5 mg pr. kg. Stivelsesindholdet svarede til en normalvare, mens blåsyreindholdet blev fundet lavt. I bekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1988 er der i tapiokamel tilladt et maks. indhold af blåsyre på 100 mg pr. kg.

Produktionsresultater

Tabel 4 viser smågrisenes produktionsresultater.

Tabel 4.

Smågrisenes produktionsresultater (8-27 kg)

Besætning A

Besætning B

Gennemsnit

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Antal grise indsat

Vægt v. inds., kg

Alder v. inds., dage

188

7,6

29

188

7,6

29

150

7,7

29

149

7,7

29

338

7,6

29

337

7,6

29

Før mellemvejning

Vægt v. mellemvægt, kg

FEs pr. gris daglig

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,8

0,34

1,52

221

10,9

0,35

1,53

225

10,3

0,30

1,61

198

10,5

0,30

1,55

207

10,6

0,32

1,56

209

10,7

0,33

1,54

216

Efter mellemvejning

Vægt v. afgang, kg

FEs pr. gris daglig

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

27,7

0,92

1,92

477

27,5

0,92

1,92

478

26,8

0,90

2,01

450

26,0

0,86

2,08

428

27,4

0,91

1,97

464

26,9

0,90

2,00

453

Hele perioden

Alder ved 25 kg, dage

FEs pr. gris daglig

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Døde, pct.

Antal beh.lungesyge,pct.

74

0,75

1,87

395

4,8

41,8

74

0,75

1,88

397

4,7

29,2

77

0,73

1,90

389

4,6

0,0

79

0,70

1,95

374

2,0

0,0

75

0,74

1,89

392

4,7

25,1

76

0,73

1,91

386

3,3

18,3

Ingen af de registrerede forskelle i besætning A var signifikante. I perioden var der mange behandlinger for lungelidelser. Resultatet er opgivet som antal behandlinger i procent af grise. Alle grise fik en forebyggende behandling mod diarré og lungelidelser. Under afprøvningen blev der ikke konstateret diarré.

I besætning B var der heller ingen signifikante forskelle mellem grupperne. I perioden blev samtlige grise behandlet forebyggende mod diarré. Der blev under afprøvningen registreret diarré hos 1,3 pct. af grisene i kontrolgruppen.

I afprøvningen som helhed, blev der mellem grupperne ikke fundet signifikante forskelle i daglig tilvækst, foderudnyttelse samt i sundhedsforholdene. Der blev heller ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger.

I slagtesvineperioden fortsatte registreringen af daglig tilvækst og sygdomsbehandlinger. Begge grupper i hver besætning fik tildelt samme slagtesvineblanding.

Før levering til slagteriet blev grisene skinkemærket med gruppenummeret. 3,4 pct. af de leverede slagtesvin blev ikke skinkemærkeaflæst. Derfor blev antal indsatte i slagtesvineperioden korrigeret. Tabel 5 viser resultaterne i slagtesvineperioden.

Tabel 5.

Slagtesvinenes produktionsresultater (27 - 95 kg)

Besætning A

Besætning B

Gennemsnit

Foder i smågrisepierode

Kontr.

Fors.

Kontr.

Fors.

Kontr.

Fors.

Antal producerede svin

Vægt v. indsættelse, kg

Daglig tilvækst, g

Kødprocent

Bem./brysthindear, pct.

Antal beh. lungel., pct.

Døde/kasserede, pct.

172

27,7

665

57,0

51,4

31,4

3,2

163

27,5

672

56,9

48,4

30,3

4,3

206

27,4

742

57,9

14,5

0,0

3,1

206

26,3

722

57,9

8,7

0,0

2,2

378

27,5

704

57,5

33,0

14,3

3,2

369

26,9

697

57,4

28,6

13,8

3,2

I besætning A blev der mellem forsøgs- og kontrolgruppen ikke fundet signifikant sikker forskel på tilvækst, kødprocent, brysthindear og døde/kasserede.

I besætning B blev der mellem grupperne heller ikke fundet signifikante forskelle på tilvækst, kødprocent og døde/kasserede. Kontrolgruppen havde 5,8 pct. flere bemærkninger for brysthindear, om end forskellen ikke var signifikant (P <0,15).

For slagtesvineperioden som helhed blev der mellem forsøgs- og kontrolgruppen ikke fundet signifikant forskel på tilvækst, kødprocent, brysthindear og døde/kasserede. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger.

Diskussion og konklusion

I smågriseperioden blev der mellem forsøgs- og kontrolgruppen ikke fundet signifikant forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse. Foderoptagelse og sundhedstilstand blev heller ikke påvirket.

I startblandingen, der blev anvendt de første 14 dage efter fravænning, blev der fundet det laveste lysinindhold i kontrolblandingen Det kan ikke udelukkes, at dette har påvirket produktionsresultaterne før mellemvejning.

I besætning B blev der i det rapsparti, som blev anvendt ved sidste produktion af slutblandingen i smågriseperioden, fundet et indhold på 16 mikromol glucosinolat pr. g tørstof. Ved iblanding af 10 pct. rapskage svarede det til 1,6 mikromol glucosinolat pr. g tørstof i fuldfoderet. Grisene, der fik tildelt dette parti, var utrivelige, og de havde i forhold til kontrolgruppen en betydelig lavere tilvækst.

Denne observation er i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse med rapskager til smågrise og anvisning af et maks. glucosinolatindhold på 1,0 mikromol pr. g fuldfoder til smågrise (Medd.nr. 146, Rullende Afprøvning).

Grisene, som i smågriseperioden havde fået tildelt kontrol- henholdsvis forsøgsblanding, fik tildelt samme alternative blanding i slagtesvineperioden. I slagtesvineperioden blev der mellem grupperne ikke fundet signifikant forskel på tilvækst, kødprocent, brysthindear og døde/kasserede. I slagtesvineperioden blev foderforbruget ikke registreret.

I denne undersøgelse har der ikke været problemer ved anvendelse af forsøgsblandingerne, samt ved foderskift fra den alternative smågriseblanding til alternative slagtesvineblanding. Den alternative gruppe fik foretaget foderskift fra den ene dag til den anden fra smågriseblanding til slagtesvineblanding, mens kontrolgruppen i begge besætninger havde en glidende overgang på en uges tid fra den traditionelle smågriseblanding til den alternative slagtesvineblanding.

Konklusionen af denne afprøvning er, at det kan lade sig gøre at anvende små mængder af ærter, rapskager og tapiokamel i blandingerne til grise fravænnet ved 4 uger. Samtidig skal der stilles store kvalitetskrav til de alternative foderstoffer, som ønskes anvendt i smågriseblandinger.

Introduktion af smågriseblandinger, som havde indhold af de samme foderstoffer som i de senere slagtesvineblandinger gav ingen problemer ved foderskiftet fra den ene dag til den anden fra smågrise til slagtesvineblandinger.

Ved anvendelse af en glidende overgang på en uges tid fra en traditionel smågriseblanding til en alternativ slagtesvineblanding, blev der for hele produktionsperioden opnået samme produktionsresultater, som ved anvendelse af alternative blandinger fra fravænning til slagtning.

Referencer

-	Bekendtgørelse om fastsættelse af tilladte størsteindhold af uønskede stoffer og produkter i foderstoffer. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1988.

Alternative foderblandinger til smågrise