I alle besætninger med orm var udskillelsen af ormeæg meget lav hos ubehandlede 6-12 ugers grise og næsten totalt forhindret hos de behandlede grise. Der kunne ikke påvises tendens til bedre produktionsresultater hos de behandlede grise.

Afprøvningen omfattede en sammenligning af parasitologiske data og produktionsresultater hos strategisk ormebehandlede søer og grise kontra ubehandlede søer og grise i 7 forskellige produktionssystemer (5 sobesætninger).

I 3 produktionssystemer (2 besætninger) med moderat forekomst af knudeorm hos søerne skete der i løbet af 2 faringsperioder et klart fald i ormebyrden hos de behandlede søer, hvorimod ormebyrden hos de ubehandlede søer var ret konstant.

I 4 produktionssystemer (2 besætninger) med lav forekomst af spolorm hos søerne, var der en tendens til stigende ormebyrde hos de ubehandlede søer, mens ormebyrden hos de behandlede søer i hele perioden var meget lav.

I 2 produktionssystemer (2 besætninger) blev der på intet tidspunkt konstateret orm - uanset behandlingsgruppe.

I alle besætninger med orm var udskillelsen af ormeæg meget ringe hos ubehandlede 6-12 ugers grise og næsten totalt forhindret hos de behandlede grise.

Der kunne ikke påvises tendens til bedre produktionsresultater hos de behandlede grupper, hvilket til dels kan skyldes den forholdsvis ringe ormebyrde i besætningerne.

Indledning

Forekomst af indvoldsorm har hidtil været anset som uundgåeligt i svinebesætninger, og nyere undersøgelser har vist, at eksperimentelle podninger med knudeorm (der er hyppigst forekommende hos søer) kan nedsætte produktionsresultaterne for søer og grise.

Afprøvningens formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge naturlige ormeinfektioners indflydelse på produktionsresultaterne i sobesætninger med forskellige produktionssystemer.

Produktionsforholdene i besætningerne

Af tabel 1 fremgår produktionsforholdene i de 7 produktionssystemer. I besætning 263/264 foregik samtidig en afprøvning af ekstensiv produktion (263) kontra intensiv produktion (264), i besætning 405 blev 2 kontra 4 ugers fravænning afprøvet, og i besætning 950 blev først Jern-o-pect og senere Binodan afprøvet i den ene halvdel af den behandlede gruppe. I besætning 237 og 273 foregik der ikke andre afprøvninger. I alle besætningerne havde man før afprøvningens start praktiseret strategisk ormebehandling.

Tabel 1. Produktionsforhold i de 7 produktionssystemer
Besætning		237	263	264	273	405A	405B	950
Prod.form		Konv.	SPF	SPF	Reinf.SPF	Konv.	Konv.	Konv.
Antal søer		100	200	230	90	90	110	90
Drægtighedsstald	Søer Strøelse Gulv	Opb. Halm Fast	Opb. Halm Fast	Opb. Intet Perf.	Opb. Halm Spalt	Opb. Halm Fast	Opb. Halm Fast	Opb. Halm Fast
Farestald	Søer Strøelse Gulv	Løse Halm Fast	Løse Halm Fast	Fiks. Intet Perf.	Opb. Halm Spalt	Løse Halm Fast	Løse Halm Fast	Løse Halm Fast
Fravænnede grise	Frav.alder(uger) Strøelse Gulv	5 Halm Spalt	4-5 Halm Spalt	4-5 Intet Perf.	5 Halm Spalt	4 Halm Spalt	21/2 Intet ) Perf. )	5 Halm Spalt

*)	Grisene gik i klimastald umiddelbart efter fravænning og blev senere overført til fravænningsstald 405A.
263 og 264:	Samme besætning, men to adskilte afdelinger.
405A og 405 B:	Samme besætning, og søerne var ikke adskilt fra hinanden.
Konv.:	Konventionel besætning.
Reinf SPF:	Reinficeret SPF
Opb.:	Opbundne søer.
Fiks:	Fikserede søer
Fast:	Fast gulv.
Spalt:	Spalter bag so eller spalter i rensegang (grise).
Perf:	Total perforeret gulv.

Afprøvningens gennemførelse

I hvert produktionssystem blev der udvalgt 25 søer (i besætning 950 dog 20 søer), der ikke måtte ormebehandles i afprøvningsperioden. Disse søers kuld måtte ikke behandles før de blev overført til slagtesvinestald. De resterende søer i hvert produktionssystem blev 1-2 uger før faring behandlet med fenbendazole (Panacur, 4 % pulver) opblandet i foderet, og grisene fra disse kuld blev behandlet ved fravænning.

Bortset fra ormekuren blev de behandlede og de ubehandlede søer og grise behandlet ens, og de var ikke isoleret fra hinanden i besætningerne.

Parasitologiske data

15 ubehandlede søer samt 10 behandlede søer i hvert produktionssystem blev fulgt med gødningsprøver hver 2.-4. uge i hele afprøvningsperioden, og antallet af ormeæg blev bestemt. Der blev samtidig taget gødningsprøver fra 2 fravænnede grise fra hver af disse søers kuld i 6-12 ugers alderen.

Resultat og diskussion

Søerne

Forekomst af orm hos søerne er vist i tabel 2:

Tabel 2. Forekomst af orm hos søerne i besætningerne

Besætning

Knudeorm

Spolorm

Piskeorm

237

263/264

273

405A + B

950

0

0

0

+

+

0

+

0

+

0

0

0

0

+

0

Det var overraskende at både knudeorm og spolorm kun forekom i 2 af de 5 besætninger. Derimod var det forventet, at piskeorm havde ret lav hyppighed.


Figur 1.	Knudeorm i besætning 405A + B og 950. Procent gødningsprøver med knudeormeæg (øverst) og gennemsnitlig antal knudeormeæg pr. gram gødning (nederst)

Udviklingen hos de ubehandlede og behandlede søer i besætning 405 (A+B) og 950 er vist i figur 1. Data fra besætningerne er slået sammen, da de er meget ens.

Det ses af figur 1, at ormebehandlingen effektivt men kortvarigt formindsker udskillelsen af knudeormeæg i farestierne. Hos mange søer etableres en ny knudeormeinfektion dog ret hurtigt, men når ikke op på samme niveau som før faringen, og i løbet af afprøvningsperioden er der en klar tendens til fald i bade infektionsprocenten og især i antallet af udskilte æg.

Hos de ubehandlede søer er infektionsprocenten og antallet af knudeormeæg pr. gram gødning ret konstant i afprøvningsperioden. Dette er ret overraskende, da ormebyrden ved starten af afprøvningen var regnet for at være væsentligt reduceret via den strategiske ormebehandling, der allerede havde fundet sted.

Resultaterne i figur 1 kan således antyde, at den tidligere behandling ikke har været konsekvent nok, samt at strategisk behandling før faring kan nedsætte søernes byrde af knudeorm meget i løbet af nogle år.


Figur 2.	Spolorm i besætning 263/264 og 405A + B. Procent gødningsprøver med spolormæg (øverst) og gennemsnitlig antal spolormæg pr. gram gødning (nederst)

Spolorm fandtes i besætning 263/264 og 405, og data fra besætningerne er slået sammen i figur 2, selv om den intensive besætning 264 uden strøelse havde lidt større infektionsniveau end de andre.

Det ses, at infektionsprocenten for spolorm stiger hos de ubehandlede søer, mens ægproduktionen er ret svingende. Hos de behandlede søer forhindres udskillelse af spolormæg i farestierne helt, og i løbet af afprøvningsperioden holdes infektionsprocenten effektivt nede og ægudskillelsen falder.

Piskeorm fandtes kun hos søerne i besætning 405, og ægudskillelsen var i alle tilfælde meget lav (mindre end 100 æg pr. gram gødning). Infektionsprocenten hos de ubehandlede søer var ret konstant nær 10 % i hele afprøvningsperioden, hvorimod den faldt til mindre end 5 % hos de behandlede søer.

Grisene

Undersøgelse af gødningsprøver fra fravænnede 6-12 ugers grise viste, at smitten fra søer til pattegrise i farestierne var ringe i alle de ubehandlede grupper, samt at ormebehandlingen af søer og grise næsten totalt forhindrede ægudskillelse hos de fravænnede grise (tabel 3).

Tabel 3. Ægudskillelse hos 6-12 ugers grise angivet i procent af undersøgte gødningsprøver
	Ubehandlede grise			Behandlede grise
	Knudeorm	Spolorm	Piskeorm	Knudeorm	Spolorm	Piskeorm
237 263 264 273 405A+B 950	- - - - 2,5 % 13,7 %	- 1,4 % 1,0 % - 1,3 % -	- - - - 0,0 % -	- - - - 0,0 % 1,4 %	- 0,0 % 0,0 % - 0,0 % -	- - - - 0,0 % -
- : den pågældende ormeart aldrig påvist i besætningen.

Det varer 3-5 uger (knudeorm) og 6-8 uger (spolorm) fra grisene bliver inficeret til ormene kan producere æg. Men selv om dette tages med i vurderingen af resultaterne fra fravænnede 6-12 uger gamle grise (prøverne var jævnt fordelt indenfor dette aldersinterval), må det konkluderes, at der ikke skete væsentlig smitte af orm fra so til pattegrise i de her undersøgte besætninger.

Produktionsresultater

Tabel 4. Ukorrigerede produktionsresultater for ormebehandlede og ubehandlede søer og grise i alle besætninger
Besætning	237		263/264		273		405		950
Behandling	+	-	+	-	+	-	+	-	+	-
Antal levendefødte grise	11,6	12,8	10,0	10,2	10,7	10,0	9,5	9,9	10,0	10,5
Antal dødfødte grise	0,3	0,7	0,8	0,9	0,5	0,5	0,7	0,8	0,6	1,1
Antal døde i dieperioden	0,8	1,3	1,1	1,2	1,4	1,2	0,8	0,8	1,0	0,9
Antal grise ved fravænning	11,0	11,5	9,0	9,2	9,6	9,0	8,9	9,2	9,4	9,5
Vægt ved fravænning, kg	10,7	10,4	7,9	7,9	8,1	9,0	A7,3 B4,6	A7,3 B4,6	9,2	9,3
Alder (dage) ved 25 kg	76,2	75,6	74,8	76,2	80,6	82,0	83,0	83,4	83,7	83,6
Dage til første løbning	5,7	5,5	7,7	8,0	6,2	6,7	6,9	7,4	6,8	5,0
Antal golddage	6,4	5,5	9,6	10,5	6,4	6,7	9,9	11,9	11,5	5,0
A: 4 ugers fravænning B: 2 ugers fravænning (besætning 405)

Ukorrigerede produktionsresultater fra samtlige 5 besætninger er vist i tabel 4. Ved at korrigere disse data for afhængighed af kuldnr., race mm., beregne differencerne mellem de ubehandlede og de behandlede grupper, og derefter dividere disse med standard afvigelserne for de pågældende parametre fås nogle værdier, der kan sammenlignes uanset hvilken variabel og besætninger, der er tale om (figur 3). Jo større forskel der er på den behandlede og den ubehandlede gruppe mht. en variabel, jo længere vil værdien ligge væk fra nul. Fortegnet er valgt således, at en gunstig effekt af ormebehandlingen er positiv og ligger over den vandrette streg i figur 3.

Det ses, at punkterne ligger ret tilfældigt fordelt omkring nul, uanset besætningens ormestatus. Der er dog signifikant forskel på de to behandlingsgrupper (p < 0.05) mht. antallet af dødfødte grise i besætning 950, hvor der er knudeorm. Men da der ikke er tendens til en tilsvarende forskel i besætning 405, hvor der også er knudeorm, må signifikansen anses for tilfældig.


Figur 3.	Forskellen på de behandlede og de ubehandlede gruppers korrigerede produktionsresultater divideret med deres standardafvigelser (SD). En positiv effekt af ormebehandlingen er angivet med positivt fortegn (dvs. over den vandrette linier) og negativ effekt af behandlingen er angivet med negativt fortegn

Konklusion

Afprøvningen af ormemiddel i sobesætninger har vist, at behandling af søerne før faring dels kan resultere i en kort periode med meget lav ægudskillelse, og dels på længere sigt kan mindske den totale ormebyrde i besætningen, hvad enten det drejer sig om knudeorm, spolorm eller piskeorm. Imidlertid havde besætningerne ved afprøvningens start et ret lavt infektionsniveau, og selv da større grupper af søer forblev ubehandlede igennem ca. 3/4 år, var der ingen eller kun en svag tendens til forøget ormebyrde.

Selv om behandlingen før faring her har kunnet reducere søernes ormebyrde over en vis periode, har undersøgelsen ikke kunnet understøtte de to væsentligste argumenter for netop at behandle før faring, i stedet for f.eks. hele besætningen på en gang 2 - 4 gange om året. Der blev således ikke påvist øget udskillelse af knudeormeæg fra de diegivende søer, som det er beskrevet i en del andre undersøgelser, og der var ingen væsentlig overførsel af infektioner fra inficerede søer til pattegrise.

Betydningen af ormebehandlingen ved fravænning er vanskelig at vurdere i denne afprøvning, fordi også de ubehandlede grise fremviste meget lav ægudskillelse.

Den manglende forøgelse i ormebyrde hos de ubehandlede søer og deres grise kunne tyde på, at udviklingsforholdene for ormeæg og larver i det ydre stimiljø har været relativt dårlige, således at de ikke er blevet infektionsdygtige. Det er imidlertid værd at understrege, at besætninger der deltager i De rullende Afprøvninger bl.a. er udvalgt efter passende god driftsledelse og hygiejne, og i andre besætninger kan infektionsforholdene være væsentlig anderledes. Derfor kan det være farligt at generalisere de ovennævnte resultater for meget (f.eks.) med hensyn til det formålstjenlige i at behandle fravænnede grise.

Der var ingen forskel på produktionsresultaterne for de behandlede og de ubehandlede søer og grise. Det kan være vanskeligt at påvise sådanne forskelle, fordi de naturlige ormeinfektioner hos svin næsten altid forløber tilsyneladende symptomfrit og kun i begrænset omfang påvirker foderudnyttelse, tilvækst, mælkeydelse og lignende. I denne afprøvning steg infektionsniveauet ikke eller kun meget lidt hos de ubehandlede søer, og da de fravænnede grise desuden var næsten ormefri, er det ikke mærkeligt, at der ikke kunne påvises produktionstab. Men det udelukker ikke, at der kan forekomme produktionstab i andre besætningstyper, hvis der ikke behandles, eller at der kunne være påvist gradvis forøget produktionstab hos de her ubehandlede søer/grise, hvis afprøvningen havde fortsat i mere end 3/4 år.

Afprøvning af strategisk ormebehandling i sobesætninger