Af hensyn til de arbejdsmæssige forhold bør lysintensiteten i farestalde være mindst 100 lux.

Normal lysintensitet (30-100 lux) og høj lysintensitet (200-350 lux), kombineret med forskellig daglængde, 8 henholdsvis 16 timer er afprøvet i farestaldene i to besætninger.

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i pattegrisedødelighed samt vægt ved fravænning.

Den høje lysintensitet medførte arbejdsmæssige fordele, idet overvågning og inspektion kunne gennemføres hurtigere og mere sikkert.

Af hensyn til de arbejdsmæssige forhold bør lysintensiteten i farestalde være mindst 100 lux.

Baggrund

En amerikansk undersøgelse har antydet, at øget lysstyrke og daglængde har gunstig indflydelse på søernes mælkeydelse og dermed grisenes fravænningsvægt. Et canadisk forsøg har påpeget, at lysintensitet og daglængde ikke har indflydelse på fravænningsvægten. Engelske undersøgelser tyder derimod på, at søerne bliver mere rastløse ved øget lysintensitet med flere klemte grise til følge.

Formålet med afprøvningen var:

at undersøge indflydelsen af lysintensitet på produktionsresultaterne i diegivningsperioden
at beregne energiforbruget til belysning.

Gennemførsel

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. I begge besætninger var farestalden opdelt i fire sektioner. Afprøvningen omfattede følgende grupper (svarende til de enkelte staldsektioner):

Gruppe 1 = normal lysstyrke:

Gruppe 2 = normal lysstyrke:

Gruppe 3 = høj lysstyrke:

Gruppe 4 = høj lysstyrke:

30 - 100 lux - 8 timer dagligt

30 - 100 lux - 16 timer dagligt

200 - 350 lux - 8 timer dagligt

200 - 350 lux - 16 timer dagligt

Besætning 1 - produktionsforhold

Hver farestaldssektion var indrettet med 12 stier af trekantstitypen (løsgående søer). Lysarmaturerne var monteret 2,2 m over gulv. I sektioner med "normal lysstyrke" var der monteret 6 lysarmaturer med en samlet effekt på 240 W. Lysintensiteten blev målt til ca. 100 lux, 35 cm over gulv. For at opnå en højere lysintensitet, blev der i hver af de andre 2 sektioner, opsat yderligere 30 lysarmaturer, hvilket resulterede i en lysintensitet på ca. 350 lux og en samlet effekt på 2.090 W.

Besætning 2 - produktionsforhold

Hver sektion var indrettet med 17 kassestier (Protecta). Lysarmaturerne var monteret ca. 2,5 m over gulv. Det eksisterende lysanlæg bestod af 3 lysarmaturer med en samlet effekt på 120 W. Lysintensiteten blev målt til ca. 30 lux i sektioner med "normal" lysstyrke. I sektionerne med "høj lysintensitet", var der monteret i alt 11 lysarmaturer. Lysintensiteten blev målt til ca. 200 lux og den samlede effekt var på 580 W. Perioden med lys (daglængden) blev i begge besætninger styret ved hjælp af et ur.

Resultater

Produktionsresultaterne for hver af besætningerne fremgår af tabel 1 og 2. Gennemsnittene er vist i tabel 3.

Tabel 1. Produktionsresultater for besætning 1
Gruppe	1	2	3	4
Antal kuld Antal levendefødte Antal grise efter kuldudjævning Pct. døde * Vægt ved fravænning, kg	108 10,1 10,3 11 7,4	95 10,3 10,4 12 7,4	107 10,2 10,3 12 7,4	107 10,5 10,4 11 7,7
*) Korrigeret for forskelle i kuldnr. og kuldstørrelse.

Tabel 2. Produktionsresultater for besætning 2
Gruppe	1	2	3	4
Antal kuld Antal levendefødte Antal grise efter kuldudjævning Pct. døde * Vægt ved fravænning, kg	64 10,7 10,9 13 6,5	79 9,6 9,6 8 6,7	44 10,3 9,8 13 6,2	83 10,1 10,2 11 6,9
*) Korrigeret for forskelle i kuldnr. og kuldstørrelse.

Tabel 3. Produktionsresultater - gennemsnit for besætning 1 og 2
Gruppe	1	2	3	4
Antal kuld Antal levendefødte Antal grise efter kuldudjævning Pct. døde ) Vægt ved fravænning, kg *)	172 10,4 10,5 12 7,1	174 10,0 10,0 10 7,1	151 10,2 10,1 12 7,1	190 10,3 10,3 11 7,2
) Korrigeret for forskelle i kuldnr. og kuldstørrelse. *) Korrigeret for forskelle i besætningsniveau, kuldnr. og diegivningsperiode.

I besætning 2 var dødeligheden lidt lavere i gruppe 2 og 4 end i gruppe 1 (kontrol). Tilsvarende forskel blev ikke konstateret i besætning 1. Ved den statistiske analyse af produktionsresultaterne blev der ikke fundet sikre forskelle i dødelighed mellem grupperne.

I begge besætninger var grisenes vægt ved fravænning lidt højere i gruppe 4 (høj lysstyrke og daglængde) end i de øvrige grupper. Ved den statistiske analyse, hvor fravænningsvægten blev korrigeret for forskelle i diegivningsperiode, blev der ikke fundet signifikante forskelle mellem grupperne.

Energiomkostninger

Nedenfor er vist de beregnede årlige energiudgifter til belysning for besætning 1 og 2, ved forskellig lysintensitet og lysperiode.

Besætning 1. (12 stier pr. sektion) Årlig udgift i kroner

Gruppe

Pr. farestaldssektion

Pr. sti

1

2

3

4

240 W - 8 timer dagligt

240 W - 16 timer dagligt

2090 W - 8 timer dagligt

2090 W - 16 timer dagligt

350

700

3.051

6.102

29

58

254

508

Besætning 2. (17 stier pr. sektion) Årlig udgift i kroner

Gruppe

Pr. farestaldssektion

Pr. sti

1

2

3

4

120 W - 8 timer dagligt

120 W - 16 timer dagligt

580 W - 8 timer dagligt

580 W - 16 timer dagligt

175

350

847

1.694

10

21

50

100

Beregningerne omfatter de rene elektricitetsomkostninger. Det er forudsat at energiomkostningerne beløber sig til 50 øre pr. kwh, og at lyset er tændt hver dag året rundt.

Ovenfor beregnede energi udgifter må betragtes som de maksimale omkostninger til belysning.

Diskussion og konklusion

Øget lysintensitet medførte ikke nedsat dødelighed eller øget fravænningsvægt i denne afprøvning. Resultaterne stemmer således overens med en tilsvarende engelsk undersøgelse gennemført under almindelige produktionsforhold.

Datamaterialet fra besætning 1 blev desuden analyseret for reproduktionsforhold efter fravænning. Der blev ikke fundet forskelle i omløberfrekvens samt antal dage til første løbning mellem søerne i de 4 grupper.

Imidlertid havde den høje lysstyrke arbejdsmæssige fordele, idet overvågning og inspektion kunne gennemføres hurtigere og mere sikkert. Dette resulterede i, at begge besætningsejere efter afprøvningens afslutning monterede ekstra lysarmaturer i kontrolsektionerne.

I Protektafarestalde, samt ældre farestalde er lysintensiteten ofte kun 20 - 30 lux. Af hensyn til de arbejdsmæssige forhold, bør lysintensiteten være mindst 100 lux. Som en tommelfingerregel kan der regnes med en effekt på ca. 4 W/m² i gennemsnit på hele arealet, når lysarmaturerne ophænges i en højde af 22,2 - 2,5 m over gulv. Det vil dog altid være hensigtsmæssigt at få el-installatøren til at vejlede med udvælgelse af de rigtige armaturer samt måling af lysintensiteten.

Lysarmaturer bør være placeret over midten af farestierne og over inspektionsgangene, for at give en hensigtsmæssig belysning. Det er endvidere en fordel, at ophænge lysarmaturerne i snore, således at lyskilden kommer så tæt på de områder, der skal belyses som muligt.

Da der tilsyneladende ikke blev opnået nogen gunstig effekt af at øge daglængden, bør lyset kun være tændt i den periode af dagen, hvor der udføres arbejde i stalden. Dette betyder, at energiudgiften til belysning ved en lysintensitet på 100 lux vil beløbe sig til 10-15 kr. pr. faresti pr. år.

Afprøvning af lysintensitet i farestalde