Afprøvning af insemineringsbøjle

SAMMENDRAG

Insemineringsbøjlen "Sofus" fra Unitron A/S blev afprøvet i fem store sobesætninger med i alt 1.459 løbninger.

Efter at soen er stimuleret til at vise stårefleks, placeres bøjlen på ryggen af soen. Når katetret er lagt ind i soen, kan bøjlen fastholde sædbeholderen, og soen kan selv suge sæden ind i børen.

Anvendelse af bøjlen skete uden problemer i besætningerne, og der blev opnået produktionsresultater på højde med normal inseminering.

Arbejdsmæssigt kunne der spares cirka et minut pr. inseminering ved anvendelse af 3 bøjler samtidig pr. mand. Der fandtes dog stor variation mellem besætningerne.

Stimulering under inseminationen er tilsyneladende ikke væsentlig for produktionsresultaterne.

BAGGRUND

Før og under inseminering anbefales det at foretage stimulering af soen. Stimuleringen gennemføres med flankestød, vægt på soens kryds, strygning over patter etc. (se "Fokus på inseminering", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, februar 1992). Denne stimulering bevirker, at søer i brunst udviser stårefleks, det vil sige står helt stille med krum ryg og strittende ører. Samtidig igangsættes børkontraktioner, som sørger for, at sæden bliver transporteret op til æggelederen, hvor befrugtningen finder sted.

Stimuleringen er således nødvendig for at få en god befrugtning af æggene. Insemineringen eller den tid det tager for soen at optage sæddosens indhold på 85 ml varer i gennemsnit 3½ minut, men der er stor spredning mellem de enkelte søer. Det er således nødvendigt at blive ved soen, holde sæddosen og eventuelt stimulere soen yderligere i denne periode. Stimulering under selve insemineringen antages at kunne forbedre børkontraktionerne og dermed være medvirkende til en hurtigere og bedre inseminering. Insemineringen kan således opdeles i to faser, første fase hvor stimulering får soen til at vise stårefleks og anden fase, hvor sæden optages af soen.

I efteråret 1991 markedsførte Unitron A/S en insemineringsbøjle med handelsnavnet "Sofus" Bøjlen er fremstillet af fjederstål (se figur 1), således at faconen kan ændres efter søernes størrelse. Bøjlen påsættes soen efter stimulering af stårefleks, hvorefter bøjlen kan fastholde sædbeholderen. Da bøjlens "arme" samtidig klemmer soens flanker, menes dette at kunne stimulere soen under insemineringen.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om insemineringsbøjlen påvirkede produktionsresultaterne og om arbejdstidsforbruget i løbeafdelingen kunne reduceres ved anvendelsen.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i fem større besætninger med stor erfaring i anvendelse af KS.

Inden afprøvningens start havde kun en af besætningerne prøvet bøjlen. Alle besætninger inseminerede en stor del af søerne. Alle besætningerne havde søerne fikseret i halsbindsel i løbeafdelingen.

Tabel 1. Oversigt over deltagende besætninge
Besætningsnr.	Antal årssøer	Sundhedstatus		*Prod.niveau^)**	Ins./uge^)**
1 2 3 4 5	280 800 370 660 460	Konv. Konv. Konv. MS Konv.	23,1 22,6 22,3 24,9 21,2		9,4 18,8 15,1 19,8 11,1

^*)fravænnede grise pr. årsso i afprøvningsperioden

^**)det gennemsnitlige antal dyr insemineret pr. uge

Figur 1. Insemineringsbøjlen "Sofus"

De søer, der skulle insemineres i en given uge, blev tilfældigt inddelt i to grupper på baggrund af deres sonumre. Der indgik ingen sopolte i afprøvningen.

Bøjlen blev anvendt efter firmaets anvisninger. Soen skulle stimuleres til at vise stårefleks, herefter påsattes bøjlen, og insemineringskatetret blev lagt ind. Soen blev herefter normalt ikke yderligere stimuleret, før sæddosen var tømt.

Kontrolsøerne blev på samme måde stimuleret til at vise stårefleks, hvorefter insemineringen foregik efter de normale procedurer.

Alle søer skulle insemineres to gange med et interval på ca. 24 timer og ved hver inseminering vurderedes forløbet subjektivt.

Arbejdstidsforbruget blev målt to til tre gange i hver besætning, hvor hver gruppe blev insemineret færdig før næste gruppe påbegyndtes.

RESULTATER OG DISKUSSION

Afprøvningen forløb uden problemer med anvendelsen af bøjlen. Imidlertid fandt de fleste besætningsejere, at det var for vanskeligt at tilpasse bøjlen til hver enkelt so, og tilpassede herefter bøjlen således, at den "klemte" de fleste søer en anelse.

Stort set ingen søer, som havde bøjlen på, lagde sig ned, hvis de var stimuleret tilstrækkeligt til at vise stårefleks. Hver person, der inseminerede, kunne passe cirka tre stk. bøjler samtidig.

Der blev i alt gennemført 1.459 insemineringer. Der var 73 søer (5 pct.) hvor kun første inseminering var mulig. Disse er udeladt i materialet.

Tabel 2. Produktionsresultater fra 5 besætninger
Gruppe	Kontrol		Insemineringsbøjle
Antal løbninger Faringsprocent Levendefødte/kuld Dødfødte/kuld Totalfødte/kuld	705 87,9 11,1 0,9 12,0	681 86,0 11,3 0,9 12,2

I én besætning var der en signifikant (P <,04) sikker lavere faringsprocent på 10 pct. i gruppen, hvor insemineringsbøjlen blev anvendt. Årsagen til dette er ikke kendt. I en anden besætning med generel lavere faringsprocent fandtes en svag tildens til højere faringsprocent ved anvendelse af insemineringsbøjlen.

Produktionsresultaterne i tabel 2 viser, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsresultaterne.

Stimulering af soen under inseminationen ser således ikke ud til at være nødvendig. Det kan dog ikke udelukkes, at stimuleringen i forsøgsgruppen er fremkommet gennem a) vægten af bøjlen på cirka 10 kg og b) ved at bøjlen "klemmer" soen. Dette findes dog næppe sandsynligt. Stimulering skal således udelukkende ske for at reducere insemineringstiden.

Tilbageløb af sæd ud af skeden umiddelbart efter insemineringen blev observeret ved 7 pct. af insemineringerne i begge grupper.

Tilbageløbet af sæd påvirkede dog ikke produktionsresultaterne.

Tidsregistreringerne i besætningerne viste, at der i gennemsnit kunne spare cirka et minut pr. so pr. inseminering ved anvendelse af bøjlen. Der var dog variationer mellem besætningerne i besparelser fra ½ til 5 minutter. Der var ikke tendens til, at der var flere søer i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen, hvor insemineringen varede over fem minutter.

Anvendelse af insemineringsbøjlen kan på baggrund af afprøvningen gennemføres uden reducerede produktionsresultater. Arbejdstidsmæssigt vil der være en mindre besparelse. Denne arbejdstidsbesparelse skal kunne dække forrentning og afskrivning af investeringen på cirka 865 kr. pr. insemineringsbøjle.

Stimulering under insemineringen påvirker tilsyneladende ikke produktionsresultaterne, men der kan muligvis hentes en tidsbesparelse ved at foretage denne.