Brug af faringsinduktion medførte, at ca. 60 pct. af faringerne fandt sted indenfor arbejdstiden. Dette resulterede i bedre mulighed for overvågning og samling af arbejdsrutiner, som f.eks. kuldudjævning.

Faringsinduktion er afprøvet i 3 sobesætninger med ugentlig holddrift. Midlerne - Dinolytic, Estrumat og Prosolvin - blev benyttet. Behandling fandt sted mellem 112. dagen og 115. dagen i drægtighedsperioden. Ca. 80 pct. af forsøgsholdets søer kunne behandles. Øvrige søer havde faret inden dagen for behandling indtraf. Det var muligt at samle ca. 55 pct. af faringerne i forsøgsholdet indenfor en dag. Ca. 9 pct. af faringerne fandt sted i weekenden (lørdag og søndag) mod 35 pct. i kontrolholdet.

Brug af faringsinduktion medførte, at ca. 60 pct. af faringerne fandt sted indenfor arbejdstiden. Dette resulterede i bedre mulighed for overvågning og samling af arbejdsrutiner, som f.eks. kuldudjævning.

Produktionsresultaterne, overløberfrekvensen samt antal dage til 1. løbning udviste ikke forskelle, der kunne tilskrives faringsinduktionsmidlerne. Der blev heller ikke konstateret forskelle de enkelte midler imellem.

Søernes reaktion som følge af injektion blev bedømt subjektivt. Dinolytic medførte så kraftige reaktioner hos søerne, at midlet blev taget ud af afprøvningen. Dinolytic må betragtes som uegnet til faringsinduktion hos søer. De øvrige midler medførte kun begrænset reaktion.

Baggrund

I dag gennemføres holddrift i mange besætninger. Det er almindeligt at fravænne søer og pattegrise på en fast ugedag oftest torsdag. Dette medfører, at søerne kan løbes i begyndelsen af den efterfølgende uge.

Imidlertid varierer søernes drægtighedsperiode mellem 110 og 120 dage. Faringerne fordeler sig derfor som regel over hele ugen dog oftest med flest faringer i slutningen af ugen. Spredningen i faringerne medfører nogle arbejdsmæssige ulemper, eftersom disse ofte finder sted i weekenden, hvor der kun er begrænset arbejdskraft til rådighed i besætningerne. Desuden sker de fleste faringer uden for den egentlige arbejdstid med manglende muligheder for overvågning til følge.

Ved hjælp af faringsinduktion skulle det imidlertid være muligt at samle faringerne indenfor et snævert tidsrum og dermed undgå nogle af de nævnte ulemper.

Formålet med afprøvningen var:

At belyse de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser ved at inducere faringerne med prostaglandin (PGF2-alfa).
At undersøge om en koncentration af faringerne indenfor et snævert tidsrum påvirker arbejdsforbruget.
At undersøge forskellige præparater til brug ved faringsinduktion.

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 3 sobesætninger. I alle besætninger blev der praktiseret ugentlig holddrift. Fravænningen skete om torsdagen.

Søerne blev opdelt i 3 grupper - 1 kontrol og 2 forsøgsgrupper. Den gennemsnitlige drægtighedsperiode var i alle 3 besætninger 115,5 dage. Søer i forsøgsgrupperne blev behandlet med PGF2-alfa, hvis de var 112 dage eller mere henne i drægtigheden. Behandling fandt sted torsdag morgen mellem kl. 08.00 og 10.00. Injektionerne blev foretaget af en dyrlæge.

Ud over de normale produktionsmæssige registreringer blev faringstidspunktet registreret med det formål at beregne det gennemsnitlige responsinterval for de enkelte præparater. Endvidere blev præparaternes indflydelse på søernes adfærd undersøgt.

Prostaglandiner

Prostaglandiner virker fysiologisk ved sammentrækning og afslapning af den glatte muskulatur i bl.a. børen. Inden for veterinærmedicinen benyttes prostaglandiner PGF2-alfa til at fremkalde brunst hos kvæg og heste samt til at inducere og synkronisere faringerne hos svin.

Som medikament findes PGF2-alfa både i naturlig form og syntetisk fremstillet. Ved afprøvningen blev følgende midler anvendt:

Tabel 1. Prostaglandiner anvendt ved afprøvningen

Handelsnavn

Type

Dosis, ml

Dinolytic

Estrumat

Prosolvin

naturlig

syntetisk

syntetisk

2,0

1,0

1,0

Prostaglandiner nedbrydes meget hurtigt i organismen. Halveringstiden for nedbrydningen angives således at være nogle få minutter.

Resultater

Fordelinger af faringer

Fordelingerne af faringer på de enkelte ugedage for henholdsvis kontrol- og forsøgshold er vist i figur 1. Resultaterne omfatter i alt 1.949 kuld.

Af figuren fremgår, at ca. 55 pct. af faringerne fandt sted på en enkelt ugedag ved at benytte faringsinduktion og ca. 9 pct. af faringerne fandt sted i weekenderne. Det var muligt at behandle ca. 66 pct. af søerne i forsøgsholdene. De resterende dyr i forsøgsholdene havde faret inden dagen for behandling indtraf.

Ved almindelig holddrift (kontrol) var faringerne mere jævnt fordelt over ugen. Dog fandt 35 pct. af faringerne sted i weekenden (lørdag og søndag).


Figur 1.	Fordeling af faringer over ugens dage med og uden brug af faringsinduktion

Responsinterval

Responsintervallet, dvs. perioden fra injektion af PGF2-alfa, til faring var i gennemsnit 23,9 timer for alle behandlinger. Variationen i perioden fra injektion til faring fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Fordeling af faringer i pct. i relation til injektionstidspunktet (i alt 863 obs.)
	Timer efter injektion
	10	> 10-20	> 20-30	> 30-40	>40	Arbejdstid*
Alle midler Dinolytic Estrumat Prosolvin	9 11 10 8	18 28 18 15	60 43 60 63	9 16 8 9	4 - 4 5	59 59 59 59
* Arbejdstiden angiver perioden fra kl. 07.00 til kl. 17.00. Den del af faringerne, der fandt sted i arbejdstiden blev beregnet for injektionsdagen samt den efterfølgende dag. Det er forudsat, at injektion fandt sted kl. 08.00 om morgenen.

Af tabellen fremgår, at de fleste faringer fandt sted mellem 20 og 30 timer, efter at injektionerne var foretaget. Spredningen i faringerne var lidt større ved brug af Dinolytic end ved brug af de øvrige midler. Det skal dog understreges, at resultaterne for Dinolytic er baseret på relativt få observationer, nemlig 81 i alt. Ca. 60 pct. af faringerne fandt sted i arbejdstiden.

Søernes reaktion på faringsinduktion

Søerne blev overvåget i op til 1 time efter injektion. Dyrenes reaktion blev bedømt i form af øget respiration, gnaven i forværk og uro (gnubben mod skillerum, stå uroligt). Reaktionen blev bedømt ud fra skalaen:

O =

+ =

++ =

+++ =

ingen reaktion

lidt reaktion

meget reaktion

ekstrem reaktion

På grund af vanskeligheder med at bedømme reaktionen "øget respiration" er denne undladt i det følgende. Søernes reaktion er gengivet i tabel 3, 4 og 5.

Tabel 3. Søernes reaktion i form af ændret eller uændret adfærd efter injektion af Dinolytic (antal og pct.)
	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		I alt
	gnaven	uro	gnaven	uro	gnaven	uro	gnaven	uro
0 + ++ +++	9 3 7 7	10 6 7 3	4 1 2 18	3 2 4 16	- - 88 22	1 8 21 -	13 4 17 47	14 16 32 19
% søer m. ændret adfærd	65	61	84	88	100	97	84	83

Af tabel 3 fremgår, at søerne reagerede meget kraftigt efter behandling med Dinolytic. Reaktionen var i nogle tilfælde så kraftig, at søerne bed sig selv til blods. Af denne grund blev midlet taget ud af afprøvningen og erstattet af midlet Prosolvin.

Tabel 4. Søernes reaktion i form af ændret adfærd efter injektion med Prosolvin (antal og pct.)
	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		I alt
	gnaven	uro	gnaven	uro	gnaven	uro	gnaven	uro
0 + ++ +++	116 1 - -	117 - - -	153 24 5 1	175 4 3 1	155 3 - -	133 16 8 1	424 28 5 1	425 20 11 2
% søer m. ændret adfærd	-	-	17	4	2	16	7	7

Tabel 5. Søernes reaktion i form af ændret adfærd efter injektion med Prosolvin (antal og pct.)
	Besætning 1		Besætning 2		Besætning 3		I alt
	gnaven	uro	gnaven	uro	gnaven	uro	gnaven	uro
0 + ++ +++	109 - - -	109 - - -	92 5 10 1	101 4 3 -	131 - - -	128 2 1 -	332 5 10 1	338 6 4 -
% søer m. ændret adfærd	0	0	15	6	0	2	5	3

Af tabel 4 og 5 fremgår, at kun få af søerne reagerede med ændret adfærd efter injektion af henholdsvis Estrumat og Prosolvin. Reaktionen hos søer, som udviste ændret adfærd, var desuden ikke særlig kraftig.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for behandlede og ubehandlede søer er vist tabel 6.

Kontrol Dinolytic Estrumat Prosolvin Induktion samlet

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i antallet af levende- og dødfødte grise mellem kontrol- og forsøgsgrupper. Gruppen, som blev behandlet med Estrumat, havde signifikant lavere dødelighed i diegivningsperioden sammenlignet med de øvrige grupper, men forskellen var dog meget beskeden.

Fravænningsvægten for grise fra søer behandlet med Prosolvin var signifikant mindre end for de øvrige hold. Imidlertid var der vekselvirkning mellem besætning og behandling. Dette betyder, at forskellen i fravænningsvægt skyldes andre faktorer end selve behandlingen.

Ved analyse af omløberfrekvens og antal dage til første løbning i efterfølgende kuld blev der ikke fundet forskelle mellem kontrol- og forsøgsgrupper.

Tabel 6. Produktionsresultater
	Kontrol	Dinolytic	Estrumat	Prosolvin	Induktionsamlet
Antal kuld Gns. kuldnr. Antal lev. fødte* Antal dødfødte* Pct.døde i diegivn. Vægt ved frav.	1025 3,0 10,1 0,6 11,0 6,3	81 3,7 10,0 0,6 12,0 6,3	458 3,8 10,2 0,5 9,0 6,3	348 3,7 10,2 0,6 11,0 6,2	887 3,7 10,2 0,6 10,0 6,3
* Korrigeret for besætningseffekt og kuldnr. ** Korrigeret for besætningseffekt, kuldnr. og kuldstørrelse.

Diskussion og konklusion

På grund af spredning i drægtighedsperioden og løbningstidspunktet havde nogle af søerne i forsøgsholdet faret inden dagen for behandling indtraf. Endvidere var der nogle af forsøgsholdets søer (ca. 4 pct.), som ikke reagerede på behandlingen med PGF2-alfa (faring senere end 40 timer efter injektion). Når behandlingen fandt sted torsdag morgen, var det muligt at behandle ca. 75 pct. af søerne i forsøgsholdet. De opnåede resultater stemmer overens med angivelser i litteraturen.

Størstedelen af faringerne fandt sted ca. 24 timer efter behandling, uanset hvilket middel der blev anvendt. Faringsinduktion giver derfor en mulighed for at styre faringerne således, at disse finder sted i arbejdstiden. I afprøvningen fandt ca. 60 pct. af faringerne sted i dagtimerne. Ved almindelig holddrift finder de fleste faringer (ca. 60 pct.) sted udenfor arbejdstiden, når der er ro i stalden. Til trods for, at det var muligt at overvåge flere af faringerne hos søerne i forsøgsholdet, blev der ikke opnået flere grise ved fravænning. Det var dog muligt at koncentrere en del af arbejdsrutinerne, som f.eks. kuldudjævning.

Der var betydelig forskel i søernes reaktion på de forskellige prostaglandiner. injektion med Dinolytic medførte så kraftige reaktioner hos søerne, at midlet blev taget ud af afprøvningen. Midlet betragtes som uegnet til brug ved faringsinduktion. For de øvrige to midler var reaktionerne hos de behandlede dyr begrænsede. Søernes reaktion, som følge af injektionen, blev bedømt subjektivt. Der kan derfor have forekommet forskelle i vurderingerne fra besætning til besætning. Endvidere kan tilstedeværelsen af flere personer omkring soen i forbindelse med injektion også have haft indflydelse på søernes reaktion.

Kuldresultaterne udviste ikke forskelle, der kunne tilskrives faringsinduktionsmidlerne. Omløberfrekvens samt antal dage til 1. løbning var heller ikke forskellig mellem kontrol- og forsøgsgrupper.

Det må anbefales kun at behandle søer, der befinder sig på 113. dagen eller senere i drægtighedsperioden, ellers er der risiko for mange dødfødte grise. Faringsinduktion kræver påpasselighed i forbindelse med registrering af løbedatoen, der er bestemmende for injektionsdatoen.

Behandlinger med faringsinduktionsmidler må kun foretages af en dyrlæge. Økonomisk betyder dette, at midicinudgiften beløber sig til ca. kr. 15 pr. dyr. Dertil skal lægges honorar, der udgør kr. 90-120 i startgebyr for den første behandling + kr. 10 - 15 for efterfølgende behandlinger samt omkostninger til kørsel.

Eksempel:

I en besætning med ca. 100 søer og 14 dages holddrift vil der være ca. 10 søer pr. hold. Hvis der regnes med, at ca. 70 pct. af søerne kan behandles med PGF2-alfa, vil udgifterne altså blive 7 x 15 (medicinudgift) + kr. 100,- (startgebyr) + 6 x 12 (gebyr for efterfølgende behandlinger = 227,00 + kørselsomkostninger (hver 2. uge).

Afprøvning af faringsinduktion