SAMMENDRAG

Afprøvningen er gennemført i farestaldene i 2 besætninger og omfattede 4 grupper. I de to grupper var søerne opbundet i halsbindsel. I de øvrige grupper var søerne fikseret løse i fareboks. Stierne målte 2,4 x 1,5 m og den faste del af lejet udgjorde 140 cm. Halvdelen af stierne var indrettet med densitbetonspaltegulv og resten med triangelrist.

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i produktionsresultaterne mellem de 4 opstaldningskombinationer.

Frekvensen af søer med alvorligt beskadigede pattevorter lå på et højere niveau (14-22 pct.) end i tidligere afprøvninger. Der var flere patte- og benskader hos søer, der stod på triangelrist sammenlignet med densitbetonspaltegulv. Fikseringsformen havde tilsyneladende ingen effekt på frekvensen af patte- og benskader.

Der var større behov for rengøring af spaltegulvet, når soen var fikseret i fareboks end i farebøjle. Dette skyldes, at de opbundne søer havde større bevægelsesfrihed. Der var mindre behov for rengøring af triangelristen sammenlignet med densitbetonspaltegulvet.

Erfaringer

Ved rengøring af densitbetonspaltegulvet med skovl og/eller skraber blev der i nogle tilfælde slået kanter af bjælkerne. Her kunne nyfødte grise sidde fast og risikere at blive lagt ihjel.

I forbindelse med registrering af beskadigede pattevorter blev der foretaget supplerende registreringer i en farestald, hvor den faste del af lejet udgjorde cm. Frekvensen af patteskader lå på et betydeligt lavere niveau (3 pct.) end i den egentlige afprøvning. Resultaterne antyder, i lighed med en tværgående undersøgelse, at frekvensen af patteskader påvirkes af, om soen står med bagbenene på den faste del af lejet eller spaltegulvet.

BAGGRUND

Farebøjler og farebokse er sammenlignet i en tidligere afprøvning (meddelelse nr. 75). Tilsvarende har der været afprøvet flere forskellige typer af spaltegulve til farestier. Imidlertid udvikles der fortsat nye typer af bokse og bøjler samtidig med, at der jævnligt markedsføres nye spaltegulvstyper specielt beregnet til farestier. Da der ikke er tilstrækkelig viden om, hvilke kombinationer af fikseringsform og spaltegulvstype der fungerer bedst, blev en afprøvning af disse forhold igangsat.

Formål

At undersøge produktionsresultater samt funktion af farebøjler og fareboks kombineret med forskellige spaltegulvstyper.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med holddrift og 4 ugers fravænning. I begge besætninger var stierne leveret af Langkjær Staldinventar A/S.

Besætning 1.

I besætning 1 var farestalden usektioneret og indrettet med 52 kassestier med dimensionerne 2,5 m i længden og 1,5 m i bredden. Den faste del af lejet udgjorde 140 cm (målt fra stiens forkant) og spaltegulvet den resterende del. Der var støbt op under krybben. Stierne var indrettet med overdækket smågriserum med gulvmåtte (plast) og uden gulvvarme. Der blev strøet med spåner i stierne.

Besætning 2.

Farestalden var delvis sektioneret med en ca. 1 m høj mur mellem de enkelte afdelinger (4 sektioner). Stalden omfattede 40 stier i alt. Stier indrettet med farebøjler havde dimensionerne 2,4 m i længden og 1,5 m i bredden. Stien med farebokse var 2,5 m i længden og 1,5 m i bredden. Stier med farebokse var 2,5 m i længden og 1,5 m i bredden. Den faste del af lejet udgjorde 140 cm (målt fra stiens forkant) og spaltegulvet den resterende del. Der var støbt op under krybben. Stierne var forsynet med overdækket smågriserum med gulvmåtte (plast) og gulvvarme. Der blev strøet med spåner i stierne.

I tabel 1 er vist, hvilke spaltegulve, der indgik i afprøvningen.

Tabel 1. Spaltegulvenes konstruktion
Spaltegulv	Firma	Trædefl., cm	Spaltebrd., cm	Åbn. areal, pct.
Triangelrist	Langkjær	1,0	1,0	50
Densitbetonrist	P.H. Bjerg	3,4	1,2	26

En nærmere beskrivelse af spaltegulvene findes i meddelelse nr. 118.

Grupper

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1: Farebøjler og densitbetonsspaltegulv

Gruppe 2: Farebøjle og triangelrist

Gruppe 3: Fareboks og densitbetonspaltegulv

Gruppe 4: Fareboks og triangelrist

I figur 1 er de 4 kombinationer vist.

Registreringer

Følgende registreringer blev foretaget:

Produktionsresultater
Skader på søer og pattegrise
Gødning på spaltegulv

Desuden blev arbejdsforbruget i forbindelse med de forskellige opstaldningsformer vurderet.

Farebøjler og bokse

I figur 2 er vist en skitse af henholdsvis farebøjle og fareboks samt dimensioner og justeringsmuligheder. (Figur 2 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., Tlf. 33 11 60 50. (Red.)).

Figur 1. Kombinationer i afprøvningen.

RESULTATER

De gennemsnitlige produktionsresultater for de to besætninger er vist i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater (gennemsnit af begge besætninger)
Fikseringsform Spaltegulv	Bøjle Densit		Bøjle Triangel		Boks Densit		Boks Triangel
Antal kuld	235	193		208		209
Antal grise pr. kuld efter kuldstandardisering	10,6	10,5		10,5		10,1
Fravænningsalder, dage	29	29		28		30
Antal fravænnede pr. kuld	9,4	9,3		9,4		9,1
Pct. døde	11,4	11,5		10,1		10,7
Fravænningsvægt, kg pr. gris	7,4	7,4		7,2		7,5

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i produktionsresultaterne.

I tabel 3 er vist en oversigt over frekvensen af skader på søerne i de forskellige grupper.

Pattevorterne er registreret som beskadigede, når en større eller mindre del af vorten er revet af, flænget eller på anden måde læderet. Skaderne på yveret omfatter rifter og sår, som regel som følge af for lange biklove. Benskaderne omfatter typisk sår på biklove, has og kode.

Tabel 3. Frekvens af skader i relation til opstaldningsform.
Fikseringsform Spaltegulv	Bøjle Densit		Bøjle Triangel		Boks Densit		Boks Triangel		Bøjle * Perf. U-jern
Antal kuld	236	193		208		209		101
Pct. søer m. patteskader	14	19		14		22		3
Pct. søer m. besk. yver	6	3		3		1		0
Pct. søer m. benskader	2	12		5		16		0

* Resultater fra supplerende farestald i den ene besætning. Stidimensioner: 2,40 x 1,5 m, spaltegulv 80 cm, fast leje cm. Farestalden blev taget med for at udvide sammenligningsgrundlaget.

Frekvensen af alvorlige pattebeskadigelser var betydeligt højere end i tidligere afprøvninger (se f.eks. meddelelse nr. 118). Niveauet var højt på både densitbetonristen og triangelristen. Der var lidt flere patteskader, når stien var indrettet med triangelrist. Patteskaderne optræder typisk på 2. eller 3. bageste pat. Tilsvarende var der betydeligt flere benskader hos søer i stier med triangelrist. Benskaderne opstår ved, at der slides hul på ydersiden af has og kode, når soen ligger på siden. I stierne med perforeret U-jernrist var frekvensen af skader markant lavere end i stierne med triangelrist eller densitbetonspaltegulv.

Fikseringsformen havde tilsyneladende ikke indflydelsen på frekvensen af patteskader. Derimod tyder resultaterne på, at lejets dybde er afgørende for, hvor mange skader der opstår.

Hygiejne

Behovet for fjernelse af gødning fra spaltegulvet blev vurderet før faring samt i diegivningsperioden. Resultaterne er vist i tabel 4.

Tabel 4. Procent stier med behov for daglig rengøring af spaltegulvet.
Fikseringsform Spaltegulv	Bøjle Densit		Bøjle Triangel		Boks Densit		Boks Triangel
1 uge af diegiv. perioden	22	11		32		27
8 dage efter faring-frav.	0	3		8		3

Af tabel 4 fremgår, at der var mindre behov for rengøring af triangelristen sammenlignet med densitbetonspaltegulvet i den første uge efter faring. Dette skyldes, at triangelristen har et større åbningsareal. Gødningen trædes derfor let gennem denne rist.

Ved sammenligning af fikseringsformens indflydelse på renholdelsen af spaltegulvet ses, at behovet for rengøring var mindre i stier indrettet med farebøjle. Årsagen hertil er, at søer opbundet i halsbindsel har mulighed for at træde gødningen igennem spaltegulvet p.g.a. større bevægelsesfrihed. Derimod bevirker boksens udformning, at der er mulighed for ophobning af gødning bag bokslågen. Her kan soen ikke træde gødningen igennem spaltegulvets åbninger på grund af begrænsningen bagtil.

DISKUSSION/KONKLUSION

Arbejdsforholdene var bedre i stier indrettet med farebøjle end med fareboks, som følge af mere plads til at behandle so og grise. Desuden var der mindre behov for rengøring af spaltegulvet, når soen var fikseret i farebøjle. Dette skyldes, at de opbundne søer havde mere bevægelsesfrihed end søerne i boksene.

Farebøjlens justeringsarme var monteret over soens hoved og hals. Dette gør det besværligt at binde/løsne samt behandle soen. Tilsvarende besværliggør rørene foroven i fareboksen behandling af soen.

Et par søer i den ene besætning fik hovedet i klemme mellem fingrene på fareboksens nederste rør og blev derved hængt. Langkjær Staldinventar har siden foretaget konstruktionsændringer på boksen for at hindre dette.

De fleste farebokse på markedet i dag er forsynet med en baglåge, d.v.s. boksen afsluttes ved stiens bagvæg. Det er vigtigt, at lågen er fri for grater efter svejsninger m.v. Disse kan beskadige vulva og/eller soens bagparti og give risiko for infektioner.

Der blev ikke fundet forskelle i produktionsresultater mellem de forskellige opstaldningskombinationer. Det skal imidlertid understreges, at forudsætningen for at undgå klemte grise er, at såvel farebøjle som fareboks indstilles korrekt.

Specielt er det væsentligt, at farebøjlen klemmes let sammen omkring soen ved faring og de efterfølgende par dage, for at undgå at soen smider sig på grisene. Fareboksen er derimod relativ snæver, uanset indstilling. Dette medfører at behovet for nøjagtig justering til de enkelte søers størrelse ikke er så påkrævet som ved farebøjlen. Lågen i fareboksen kan vendes, hvorved boksens længde kan varieres fra ca. 170 cm til 200 cm målt fra krybbens bagkant. Den "korte boks" benyttes til gylte og små søer.

Ved rengøring af densitbetonspaltegulvet med skovl eller skraber blev der i nogle tilfælde slået en flis/kant af bjælkerne, hvor nyfødte grise kunne komme i klemme med benene og derved sidde fast. Fareboksene var bagtil boltet fast i spaltegulvet. På grund af vibrationer opstod der skader i form af huller i bjælkerne på densitbetonspaltegulvet.

Skridsikkerheden var ens på de to spaltegulve og må bedømmes som middelgod.

Frekvensen af alvorlige skader på pattevorterne var betydelig højere end i tidligere afprøvninger. I begge besætninger var søernes benstilling og bentilstand dårlig, idet mange søer havde understillede ben, lange klove og biklove. Dette kan muligvis have haft indflydelse på frekvensen af patteskader. I den ene besætning blev der foretaget supplerende registreringer i en farestald indrettet med fast gulv i de forreste cm og spaltegulv i de bageste 80 cm (perforeret u-jernrist) af lejet. Her var frekvensen af søer med alvorlige pattebeskadigelser betydeligt lavere (3 pct.). En tværgående analyse i 43 besætninger viser samstemmende, at frekvensen af søer med alvorligt beskadigede pattevorter var lavere (ca. 9 pct. af søerne), når spaltegulvet udgjorde mindre end 80 cm af lejet sammenlignet med spaltegulv, der udgjorde mere end 80 cm (ca. 16 pct. af søerne).

Afprøvning af farebøjle og fareboks kombineret med hen­holdsvis densitbetonspaltegulv eller triangelrist

Afprøvning af farebøjle og fareboks kombineret med henholdsvis densitbetonspaltegulv eller triangelrist