Afprøvningen af tørfodring, tørfodring med forvanding og vådfodring af søer, har vist en svagt stigende fravænningsvægt, når der fodres med opblødt foder.

Afprøvningen af tørfodring, tørfodring med forvanding og vådfodring af søer, har vist en svagt stigende fravænningsvægt, når der fodres med opblødt foder. Der er konstateret en statistisk sikker forskel i dødelighedsprocenten i diegivningstiden med den største dødelighed ved vådfodring. Vådfodring kan, på grund af gruppefodring i drægtighedsstalden, medføre en betydelig uensartethed i søernes huld. Vådfodring og tørfodring med forvanding, kan give anledning til problemer med svineri i farestierne, idet søerne sviner mere med det opblødte foder end med tørfoder. Den ændrede vandtildelingsteknik, har ikke haft indflydelse på forekomsten af farefeber.

Indledning

Afprøvningen af tørfodring, tørfodring med forvanding og vådfodring af søer, er gennemført i 3 besætninger i perioden 1980 - 1982. Formålet med afprøvningen, var at belyse om en ændret vandtildelingsteknik kunne påvirke søernes foderoptagelse i diegivningstiden, hvor der ofte er problemer med at få søerne til at æde nok. Desuden skulle afprøvningen belyse, om forekomsten af farefeber/mælkemangel reduceres når søerne tildeles væske med foderet.

Afprøvningen var et led i det tværfaglige projekt "Landbrugs Byg 77/80" og "Landbrugsbyg 81/83" under Landbrugets Samråd for Forskning og Forsøg.

Afprøvningen har omfattet følgende fodringsanlæg:

Tørfodringsanlæg fra Funki A/S og Egebjerg Maskinfabrik.
Forvandingsanlæg fra Vendia, (overtaget af Funki)
Vådfodringsanlæg fra Weda og Big Dutchman.

Afprøvningens gennemførelse

I de 3 besætninger, har søerne været delt i 2 grupper med hver sit fodringssystem, i såvel løbe-, drægtigheds- som farestald efter følgende plan:

Besætning

1

AB

2

AC

3

BC

      A: Tørfodring
      B: Tørfodring med forvanding
      C: Vådfodring

Foderforbruget er ikke opgjort særskilt for grupperne, men søerne er fodret efter norm.

A. Tørfodring

Søerne blev fodret fra et automatisk tørfodringsanlæg med en foderkasse for hver faresti eller drægtighedsplads. Der var monteret drikkenipler ved hver krybbe og der var åbent for vandet hele døgnet i farestalden og 2 x 45 minutter pr. dag i drægtighedsstalden. Trykventilerne i drægtighedsstalden gav ca. 2 l vand pr. minut, mens bideventilerne i farestalden gav ca. 3 1/2 l vand pr. minut. Søerne blev fodret to gange i døgnet.

B. Tørfodring med forvanding

Det automatiske tørfodringsanlæg var i denne gruppe suppleret med et forvandingsanlæg, der bestod af et nedløb til hver krybbe, som var forsynet med en reguleringsventil. Umiddelbart før udfodring, blev der uddoseret vand svarende til 1,5 - 2,0 l vand pr. kg tørfoder. Søerne havde adgang til vand fra drikkenipler, som var åbne hele døgnet i farestalden og 2 x 45 minutter pr. dag i drægtighedsstalden. Søerne blev fodret to gange i døgnet.

C. Vådfodring

I besætning 2 var Big Dutchman anlægget fuldautomatisk, medens Weda anlægget i besætning 3 var halvautomatisk i farestalden og fuldautomatisk i drægtighedsstalden. Drikkenipler til supplerende væskeforsyning var opsat i fare- og drægtighedsstaldene, dog blev niplerne i drægtighedsstalden i besætning 3, først monteret midt i afprøvningsperioden. Blandingsforholdet var i afprøvningsperioden 4 l vand til 1 kg tørfoder. I drægtighedsstaldene var der ved Big Dutchman anlægget 7 søer pr. ventil, mens der ved Weda anlægget kun var 5 søer pr. ventil. Søerne blev fodret to gange i døgnet.

Produktionsresultater

I tabel 1 er resultaterne fra de enkelte besætninger angivet.

Tabel 1. Produktionsresultater fra de enkelte besætninger

Besætning

1

2

3

Fodringssystem

A

B

B

C

A

C

Antal kuld

1. lægs kuld, pct.

Krydsningssøer, pct.

352

42

90

286

42

88

289

21

6

292

21

3

322

35

98

351

35

99

Antal dage til 1. løbning

Golddage

6,5

17,7

7,6

19,5

13,7

21,3

15,5

23,6

11,3

12,9

10,8

13,9

Antal lev.fødte grise

Antal grise ved frav.

Døde grise, pct.

9,7

9,0

10,0

9,4

9,0

8,5

9,0

8,4

8,3

9,3

8,2

12,5

10,2

9,3

8,4

10,2

9,2

10,7

Alder ved frav., dg.

Vægt ved frav., kg

34

7,7

34

7,8

40

9,5

42

9,8

34

7,7

34

7,8

Kuld med diarré, pct.

15,3

17,5

3,6

2,3

4,7

5,4

Søer med Farefeber/ mælkemangel., pct.

3,9

3,1

3,9

7,9

7,5

9,9

Den lille kuldstørrelse i besætning 2, skyldes den ringe anvendelse af krydsningssøer. I samme besætning har der været betydelige brunstproblemer, muligvis som følge af for lav temperatur i løbeafdelingen, som er placeret inde midt i drægtighedsstalden. Besætning 1 har i afprøvningsperioden været ramt af både Aujezsky og Parvo-virus infektion, hvilket har påvirket kuldstørrelsen. Farefeberfrekvensen har ligget meget lavt i alle tre besætninger. Gennemsnittet for et større antal besætninger under Den rullende Afprøvning, ligger på ca. 11 pct.

Korrigeres enkeltresultaterne for forskelle i besætningsniveau, race, kuldstørrelse og kuldnummer, fremkommer nedenstående grupperesultater, hvor fodringsprincipperne kan sammenlignes direkte, for de egenskaber, som vandtildelingsteknikken kan øve indflydelse på.

Tabel 2. Gennemsnitsresultater for våd- og tørfodring samt tørfodring med forvanding, søer
Fodringssystem	A	B	C
Antal kuld	674	575	643
Antal lev.fødte grise Døde grise, pct. Vægt ved fravænning, kg	9,8 9,9 8,4	9,5 8,7 8,5	9,9 12,2 8,7
Søer med farefeber/mælkemangel, pct.	5,7	3,5	8,9

Der er konstateret en statistisk sikker større dødelighed ved vådfodring fra fødsel til fravænning, som muligvis kan skyldes flere udpræget magre søer i denne gruppe, med deraf følgende nedsat mælkeydelse.

Vægt ved fravænning er svagt stigende fra tørfodring over til tørfodring med forvanding til vådfodring, men den konstaterede forskel er ikke signifikant.

Der er ikke konstateret en effekt på farefeber, men dette kan skyldes, at forekomsten af farefeber/mælkemangel har været meget lav i disse tre besætninger.

Vurdering af afprøvningen

Gruppevis vådfodring af søerne i drægtighedsstalden kan afstedkomme fodertildelingsproblemer. Når op til 7 søer er fælles om en udfodringsventil, vil nogle søer få for lidt foder, idet de ikke kan optage fodersuppen hurtigt nok. Dette afstedkommer en afmagring og antallet af afmagrede søer har udgjort ca. 5 pct. af det totale antal i gruppen. Omvendt bliver en tilsvarende del af søerne for fede, hvilket totalt giver mere uensartede søer, når der fodres gruppevis end ved individuel fodring.

I løbeafdelingen skal man være opmærksom på ornernes huld, idet de kan blive for fede, hvis de fodres fra en fælles krybbe med søerne.

I farestalden fodres søerne individuelt, og her må det halvautomatiske anlæg anses for mest hensigtsmæssig, idet man kommer rundt til alle søer når der fodres. Fodertildelingen til den enkelte so kan dermed bedre styres, således at overfyldte krybber undgås hvis en so mister ædelysten.

Krybberne i farestalden skal være udformet således, at soen ikke kan svine med foderet dvs. at krybben skal være afskærmet i enderne og tilstrækkelig rummelig (15 l) såfremt der kun fodres to gange i døgnet.

Forvanding i farestalden kan ligeledes give problemer med svineri, såfremt en so leger med vandventilen og dermed får fyldt krybben med vand. Når forvandingen sættes i gang render krybben over og stien bliver våd. Dette kan afhjælpes ved at montere drikkeventilen så langt nede i krybben som muligt, idet soen da bliver forhindret i at fylde krybben med vand.

Monteres forvanding, skal der opsættes separat vandtank med pumpe, idet vandværkstryk ikke er tilstrækkeligt til at sikre et ensartet tryk i ledningen og dermed en nøjagtig dosering af vandet.

Afslutning

Afprøvningen har vist en større dødelighed i diegivningstiden, nar søerne fodres med vådfoder. Endvidere er der en tendens til stigning i fravænningsvægten ved en ændret vandtildelingsteknik, men undersøgelsen kan ikke dokumentere om dette skyldes en større foderoptagelse eller væskeoptagelse. Vandtildelingsteknikken har ikke haft indflydelse på forekomsten af farefeber.

Ved anvendelse af vådfodringsanlæg i soholdet, må man påregne en større uensartethed i søernes huld i drægtighedsperioden, forårsaget af gruppefodringen.

I farestaldene kan der såvel ved vådfodring som ved tørfodring med forvanding forekomme svineri fra soens krybbe, som kan være med til at smågrisene begynder at svine i stien.

I forbindelse med de ændrede normer for fodring af søer i diegivningstiden pågår der p.t. en afprøvning, der tager sigte på bl.a. at belyse direkte, om søernes foderoptagelse kan påvirkes af vandtildelingsteknikken.

Det tværfaglige projekt "Landbrugsbyg 77/80" og "Landbrugsbyg 81/83" omfatter følgende institutioner:

Statens Husdyrbrugsforsøg, afd. for forsøg med svin, Statens Byggeforskningsinstitut, Instituttet for Intern Medicin ved Landbohøjskolen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Jordbrugsøkonomisk Institut, Landboorganisationernes fællesudvalg, Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, svineproduktions- og bygningskonsulenterne og Landsudvalget for Svineavl og -produktion.

Afprøvning af 3 fodringssystemer til søer.