Afkomsfordeling efter krydsløbning med orne og ks ii

SAMMENDRAG

Indekset for KS-orner er for det meste højere end besætningsornernes indeks. Derfor er det et ønske, at KS-ornerne bliver ophav til flest mulige grise. En tidligere afprøvning viste, at ved krydsløbning med KS og besætningsorne, har det stor betydning for antal grise efter KS-ornen, hvornår de enkelte løbninger og insemineringer foretages.

Fordelingen af afkom efter 3 strategier for krydsløbning med orne og KS blev afprøvet på 55 søer i én besætning. Søerne blev skannet 2 gange daglig for at bestemme tidspunktet for ægløsning. Skanningerne viste, at ægløsningen kan forekomme indenfor et stort interval efter første brunstobservation. Derfor er det svært at angive en løbestrategi, der dækker alle søer.

Hvad enten sæden stammede fra besætningsornen eller fra KS-ornen, så var sædcellerne ikke effektive i konkurrencen, hvis sæden var benyttet mere end 24 timer før ægløsningen. Søer, der var løbet én gang før ægløsningen, fik ikke afkom efter den løbning, der kom efter ægløsningen.

Der var ingen af de afprøvede strategier, der var optimale med hensyn til både at give et godt reproduktionsresultat og et stort antal grise efter KS-ornen. På basis af skanningerne kan der anbefales to strategier for krydsløbning med orne og KS:

1.	Løbning med besætningsorne ved første observation af stående brunst, fulgt af inseminering 24 timer senere. Søer, der er i brunst 24 timer efter inseminering kan løbes med besætningsornen.
2.	Inseminering efter observation af stående brunst og 24 timer senere. Søer, som stadig er i stående brunst 24 timer efter 2. inseminering løbes med besætningsornen.

BAGGRUND

Ved krydsløbning med KS og besætningsorne vil KS-ornen bidrage med 2 mia. bevægelige spermier, mens besætningsornen bidrager med ca. 60 mia. bevægelige spermier. Hvis sædcellerne fra de to løbninger har lige vilkår, vil besætningsornen i kraft af flest sædceller blive far til flest grise.

En tidligere afprøvning viste, at hvis besætningsornen blev brugt 8 timer før insemineringen, så blev 99 pct. af afkommet efter besætningsornen. Hvis besætningsornen der imod blev brugt 24 timer før insemineringen, så blev besætningsornen kun far til 57 pct. af afkommet. Insemineringen blev i begge tilfælde foretaget ca. 36 timer efter første observation af brunst.

Strategier for krydsløbning, hvor KS-ornen har størst chance for at blive far til grisene, skal omfatte en inseminering på det optimale tidspunkt for befrugtning. Besætningsornen skal fungere som "sikkerhed" for befrugtning, hvis ægløsningen kommer på et uventet tidspunkt. Besætningsornen skal således benyttes meget tidligt eller meget sent i brunsten. Strategierne i den aktuelle afprøvning er baseret på, at det optimale tidspunkt for løbning er 12 timer inden ægløsningen, at ægløsningen forventes at ske 36 timer efter 1. observation af stående brunst, samt at løbning efter ægløsning ikke fører til befrugtning.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Ved fravænning torsdag blev søerne inddelt i tre grupper. Søerne gik i grupper på 4, omgivet af 3 ornestier. Fra lørdag efter fravænning blev søernes æggestokke skannet kl. 8.00 og kl. 14.00 for at observere tidspunktet for ægløsning. Der blev udført brunstkontrol 2 gange daglig. Brunsten blev vurderet efter en skala på 1 (ingen brunst), 2 (svag brunst), 3 (tydelig brunst) og 4 (stærk brunst). En vurdering på 3 blev defineret som "stående brunst". Søerne blev løbet efter planen vist i tabel 1, idet søer, hvor første observation af stående brunst var om aftenen, blev rykket et felt i skemaet.

Tabel 1. Løbestrategi i de tre grupper

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Gruppe

Morgen

Aften

Morgen

Aften

Morgen

1

Stående brunst

KS

Orne

2

Stående brunst

KS

Orne

3

Stående brunst

Orne

KS

Ved faring blev kuldstørrelsen registreret, og alle levendefødte grise blev mærket med et individuelt øremærke. Når grisene var 6 uger gamle, og blodtyperne var blevet tydelige, blev der taget en blodprøve til faderskabsbestemmelse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Skanning blev undladt hos 4 af de 55 søer på grund af snævert bækken eller blødning. I den 3. uge ophørte skanningerne tirsdag aften, inden de sidste 7 søer havde haft ægløsning. De søer, der havde det korteste interval fra observation af stående brunst til ægløsning, havde den korteste brunst, og samtidig det længste interval fra fravænning til stående brunst. Det er imidlertid ikke muligt, at forudsige det eksakte ægløsningstidspunkt på basis af antal dage fra fravænning til første brunstobservation.

Der var i gennemsnit 1½ dag (37) timer fra første observation af stående brunst til ægløsning, men der var stor spredning omkring dette tidspunkt (tabel 2).

Tabel 2. Tid fra 1. brunstobservation til ægløsning
Dage fra 1. brunstobser- vation til ægløsning	Antal søer	Brunstlængde i timer (dage)	Dage fra fravænning til 1. observation af brunst
½	1	36 (1½)	5,0
1	12	44 (2)	4,5
1½	15	54 (2½)	3,8
2	12	54 (2½)	3,9
2½	1	60 (2½)	4,0
3	3	56 (2½)	3,5
I alt	44	52 (2½)	4,0

Således havde 30 pct. af søerne ægløsning netop 1½ dag efter første observation af stående brunst, mens ægløsningen kom tidligere hos 25 pct. af søerne.

Ægløsningen kom senere end 1½ døgn efter 1. brunstobservation hos 45 pct. af søerne. Hos 85 pct. af søerne kom ægløsningen mellem 24 og 48 timer efter første observation af stående brunst.

Der blev født 508 levende grise. Der blev født grise efter samtlige orner, som indgik i afprøvningen. Der blev ikke blodprøvet grise fra de kuld, hvor der kun blev løbet én gang som følge af en kort brunst. En del grise kunne ikke blodprøves, da de havde tabt øremærkerne eller var døde inden blodprøvning. I alt blev der taget blodprøver af 349 grise.

Det samlede resultat af afprøvningen er angivet i tabel 3. Afprøvningen forløb over 3 uger. Da resultaterne for den første uge afviger fra de øvrige resultater, er resultaterne opdelt i tabel 3a og 3b.

Tabel 3. Samlet resultat af undersøgelsen
Gr.	Antal løbn.	Farings- pct.	Levende- fødte	Død- fødte	Pct. grise efter KS-ornen	Timer til ægløsn.	Brunst- længde	Pct. søer, der kun blev løbet én gang.
1	20	85	12,4	0,6	55	36	48	30
2	18	67	10,8	1,0	78	39	55	50
3	17	82	11,9	0,7	29	38	52	0

Tabel 3a. Resultater efter løbning i første uge
Gr.	Antal løbn.	Faringspct.	Levendefødte grise pr. kuld	Dødfødte grise pr. kuld	Pct. grise efter KS-ornen
1	7	86	11,7	0,8	54
2	6	33	10,5	2,0	0
3	6	83	12,8	0,8	20

Tabel 3b. Resultater efter løbning i uge 2 og 3
Gr.	Antal løbn.	Faringspct.	Levendefødte grise pr. kuld	Dødfødte grise pr. kuld	Pct. grise efter KS-ornen.
1	13	85	12,8	0,5	56
2	12	83	10,9	0,8	89
3	11	82	11,4	0,7	31

I gruppe 2 blev besætningsornen først benyttet 36 timer efter første observation af stående brunst. Denne gruppe gav flest grise efter KS-ornen, men faringsprocenten var overraskende lav. Den lave faringsprocent skyldes utilfredsstillende resultater i den første uge, hvor kun 2 af 6 søer farede. Der var ingen af de fødte grise i denne gruppe, som stammede fra KS-ornen. Søerne i gruppe 1 og 2 blev insemineret samtidig, og med sæd fra de samme orner, og 54 pct. af grisene i gruppe 1 var efter KS-ornen, så insemineringsteknikken og sædkvaliteten må forventes at have været i orden. Det er således ikke muligt, at give en acceptabel forklaring på resultaterne i denne uge, og resultatet kan skyldes en tilfældighed. I de to følgende uger var der ikke forskel på faringsprocenterne i de enkelte grupper, og en meget stor del af grisene i gruppe 2 var efter KS-ornen.

Antallet af mulige løbninger i gruppe 1 og 3 udviser en overraskende forskel. Når der skulle løbes med besætningsorne 36 timer efter første brunstobservation i gruppe 1, var brunsten ophørt hos 30 pct. af søerne. Trods dette kunne alle søerne i gruppe 3 insemineres 36 timer efter første observation af stående brunst. Det er sandsynligt, at en del søer i gruppe 3 blev insemineret, selv om de ikke ville have stået for besætningsornen. Løbning eller inseminering, efter at den stående brunst er ophørt, medfører øget risiko for børinfektion, da børens immunforsvar dæmpes i forbindelse med den begyndende drægtighed.

Som følge af stor spredning i intervallet fra første brunstobservation til ægløsning, var der ingen af de tre afprøvede strategier, der var optimale med hensyn til både at give et godt reproduktionsresultat, og samtidig give et højt antal grise efter KS-ornen. Gruppe 2 gav lovende resultater, men det bør afklares, om strategien påvirker frugtbarheden.

Resultaterne af skanningerne viser, at en stor del af søerne i den tidligere afprøvning først blev insemineret efter ægløsningen. Disse søer har følgelig udelukkende fået afkom efter besætningsornen.

Hvis ægløsningen kom efter de 2 løbninger med henholdsvis. KS og besætningsorne, så var sædcellerne fra den første løbning over 24 timer gamle. Disse sædceller var meget lidt konkurrencedygtige.

Hvis en løbning eller en inseminering kom efter ægløsningen, så havde den tidligere løbning eller inseminering allerede befrugtet alle æggene.

En løbestrategi, der både medfører en høj frugtbarhed og mange grise efter KS-ornen, må baseres på to kendte holdepunkter: Tidspunktet for den første observation af stående brunst, og kendskabet til det interval, der højst bør være fra løbning til ægløsning. Sikkerheden for tidspunktet for stående brunst afhænger af antal daglige brunstkontroller, og af hvor intensivt brunstkontrollen gennemføres. Undersøgelser omkring insemineringsintervaller viser, at der højest bør være 24 timer mellem de enkelte løbninger/insemineringer. Skanningerne i denne undersøgelse viste, at ægløsningen kan ligge fra 12 til 72 timer inde i brunsten. En optimal løbestrategi forudsætter således, at der løbes med 24 timers interval indtil brunsten ophører. Dette vil føre til, at en del søer løbes 3 eller 4 gange.

Det optimale antal grise efter værdifulde avlsorner opnås ved kun at benytte KS ved løbningerne. Det kan dog opnås en rimelig procentdel afkom efter KS-ornen ved følgende to krydsløbningsstrategier.

1.	Der løbes med besætningsornen ved første observation af stående brunst. Et døgn senere insemineres de søer, som stadig er i stående brunst. De få søer, som stadig er i stående brunst et døgn senere, insemineres eller løbes med besætningsornen.
2.	Der insemineres efter første observation af stående brunst samt 24 timer senere. De søer, som stadig er i brunst 24 timer efter 2. insemination løbes med besætningsornen.

Strategi 2 forventes at give den største procentdel grise efter KS-ornen, men strategien forudsætter, at der er sæd fremme til inseminering. Strategi 1 har den fordel, at besætningsornen hjælper med at finde de søer, som er i stående brunst.