Der blev ikke konstateret forskelle i produktionsresultater og sundhedstilstand mellem kontrol og afprøvningshold.

En slagtesvineblanding med 18 pct. ærter, 12 pct. rapsskrå og 10,2 pct. sojaskrå blev afprøvet mod en kontrolblanding med 22,9 pct. sojaskrå. Der blev anvendt dobbeltlav rapsskrå og gule kogeærter af sorten Bodil. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med i alt 4.700 slagtesvin i perioden marts 1983 til september 1984.

Der blev ikke konstateret forskelle i produktionsresultater og sundhedstilstand mellem kontrol og afprøvningshold.

I gennemsnit for alle grise var den daglige tilvækst på 730 g, foderstyrken på 2,1 FEs og foderforbruget på 2,9 FEs pr. kg tilvækst.

Økonomisk foderoptimering af en slagtesvineblanding med krav om minimum 10 pct. sojaskrå og en pris pr. 100 kg dobbeltlav rapsskrå og ærter på kr. 160,- viser, at prisen på sojaskrå skal være mindre end kr. 205,- pr. 100 kg, før det kan betale sig at erstatte rapsskrå og ærter med sojaskrå.

Baggrund

Fordelagtige prisrelationer og mulighed for et bedre sædskifte har øget interessen for dyrkning af raps og ærter. EF's markedsordninger skal sikre, at EF-producerede oliefrø og proteinafgrøder er konkurrencedygtige i forhold til importeret soja. Der gives derfor tilskud til forædlingsindustrien ligesom landmanden garanteres en mindstepris.

Rapsarealet er steget fra 65.000 ha i 1979 til 192.000 ha i 1984. Ærtearealet er steget fra 2.000 ha i 1979 til 56.000 ha i 1984.

Såvel ærter som raps kan indeholde forskellige uheldige stoffer. Bl.a. garvesyre (tannin), der forringer smag og proteinudnyttelse, og glucosinolater, der hæmmer væksten, forøger leverens vægt og hæmmer skjoldbruskkirtlens optagelse af jod.

Ved forædling er der frembragt dobbeltlave rapssorter, som har et lavt indhold af såvel erucasyre (ca. 1 pct. af fedtsyrer) som af glucosinolater (1,2 mg pr. g fedtfri tørstof beregnet som allylsennepsolie). Ved opfodring af rapsskrå skal det sikres, at denne er fremstillet af dobbeltlave sorter.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne 2 slagtesvineblandinger, hvor kontrolholdet udelukkende fik sojaskrå som proteintilskud, mens afprøvningsholdet fik erstattet ca. halvdelen af sojaskråen med ærter og rapsskrå.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 slagtesvinebesætninger, der begge ved hjælp af et 2-strenget fodringsanlæg var inddelt i 2 grupper Afprøvningsperioden var 6 kvartaler fra marts 1983 til september 1984.

Besætning 1 var en lukket SPF-besætning med automatisk vådfodringsanlæg, og der udfodredes 2,7 kg valle pr. kg tørfoder.

Besætning 2 var en MS-besætning med indkøbte grise og støbfodringsanlæg.

I begge besætninger blev grisene fodret efter norm. Foderprøver blev udtaget hver anden måned og indsendt til fuldstændig foderstofanalyse på Bioteknisk Institut, Kolding.

Foderblandingernes sammensætning

I forsøgsfoderet anvendtes rapsskrå af dobbeltlave sorter, samt ærter af sorten Bodil, som er en gul kogeært.

En analyse af rapsskråen viste, at den indeholdt 0,66 mg glucosinolat pr. g vare og 0,76 pct. garvesyre. En analyse af ærterne viste, at de indeholdt 0,11 pct. garvesyre, men ikke glucosinolater. Det konstaterede garvesyreindhold var relativt lavt i såvel rapsskrå som ærter.

Ærter er rige på aminosyren lysin, men fattige på svovlholdige aminosyrer. Forholdet er omvendt for rapsskrå.

Tabel 1 viser, at en blanding af 40% rapsskrå og 60% ærter indeholder de pågældende aminosyrer i et forhold, der svarer til sojaskrå. I forsøgsblandingen indgår rapsskrå og ærter derfor i forholdet 2:3. Sammenlignet med sojaskrå har rapsskrå et højt træstofindhold og korndelen i forsøgsblandingen udgøres derfor af hvede.

Tabel 1. Energiindhold, træstofindhold og ford. aminosyrer i pct. af ford. råprotein (standardtal)

Dobbeltlavrapsskrå

Ærter

40 pct. rapsskrå,60 pct. ærter

Sojaskrå

FEs pr. kg

Træstof, pct.

0,80

11,9

1,06

5,0

0,96

7,8

1,13

6,1

I pct. af ford. råprotein

Ford. lysin

Ford. meth. + cyst.

Ford. treonin

5,2

4,3

4,2

7,0

2,5

3,7

6,3

3,2

3,9

6,1

3,2

3,7

Analyserne viste, at der i besætning 2 var 11 g råprotein/FEs mere i forsøgsblandingen end i kontrolblandingen. Det højere indhold af råfedt skyldes den halve procent, der var tilsat foderet samt analysemetoden (Stoldt fedt), der giver ca. 0,5 pct. mere fedt end Soxhlet metoden, som anvendes på blandinger, der ikke er tilsat fedt.

I bes. 1 har indholdet af ford. aminosyrer været lidt højere i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet, men aminosyrenormerne har været opfyldt.

Tabel 2. De anvendte blandingers sammensætning og indhold

Besætning 1

Besætning 2

Ærter/raps

Sojaskrå

Ærter/raps

Sojaskrå

Sammensætning

Sojaskrå, pct.

Ærter, pct.

Rapsskrå, dobbeltlav, pct.

Byg, pct.

Hvede, pct.

Melasse, rør-, pct.

Animalsk fedt, pct.

Vitaminblanding, pct.

Valle, pct.

2,8

4,9

3,2

-

15,4

-

-

0,7

73,0

6,6

-

-

19,7

-

-

-

0,7

73,0

10,2

18,0

12,0

-

57,0

-

-

2,8

22,9

-

-

44,2

22,7

2,0

0,5

2,7

Analyseret indhold

Antal analyser

FEs/100 kg

FEs/kg tørstof

Råprotein, g/FEs

Råfedt, g/FEs

Træstof, g/FEs

Ca, g/FEs

P, g/FEs

8

32,0

1,18

180

18

41

7,1

6,9

9

29,8

1,17

179

17

45

8,7

8,1

13

104

1,19

186

18

45

7,2

7,1

11

104

1,19

175

28

43

7,0

6,6

Beregnet indhold

Ford. råprotein, g/FEs

Ford. lysin, g/FEs

Ford. meth. + cyst., g/FEs

Ford. treonin, g/FEs

149

7,3

4,8

5,4

150

7,6

5,0

5,6

155

7,4

5,2

5,3

151

7,2

5,2

5,2

Produktionsresultater

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra afprøvningen.

Tabel 3. Produktionsresultater
	Besætning 1		Besætning 2		Gennemsnit
	Ærter/raps	Sojaskrå	Ærter/raps	Sojaskrå	Ærter/raps	Sojaskrå
Prod. svin Vægt v.inds., kg Dgl. tilvækst, g) FEs pr. dag FEs pr. kg tilv.) Kødprocent Udsatte, pct. Fradragsgivende sygdomsbem, pct.	1.122 29,0 780 2,15 2,76 55,4 2,3 1,7	1.151 30,0 791 2,19 2,77 55,0 2,9 2,6	1.210 29,0 678 2,00 2,95 54,8 3,8 3,3	1.194 28,5 674 2,03 3,01 55,0 5,0 2,9	2.332 29,0 729 2,08 2,86 55,1 3,1 2,5	2.345 29,3 733 2,11 2,89 55,0 3,9 2,8
*) korr. for forskelle i indsættelsesvægt.

Der var ingen forskelle mellem forsøgs- og kontrolhold. Afprøvningen viste, jvf. tabel 3, at over halvdelen af sojaskråen i slagtesvinefoder kunne erstattes af dobbeltlav rapsskrå og gule kogeærter uden at påvirke produktionsresultaterne og sundhedstilstanden.

Økonomisk foderoptimering

Tabel 4 viser en optimeret slagtesvineblanding med flg. indhold pr. FEs: 149 g ford. råprotein, 7,3 g ford. lysin, 5,0 g ford. meth. og cys., 5,1 g ford. treonin, 18 g råfedt, 38 g træstof, 8,5 g Ca og 7,5 g P. Den indeholder 104 FEs/100 kg og der var indlagt krav om minimum 10% sojaskrå.

Tabel 4. Optimeret slagtesvineblanding med rapsskrå og ærter
Fodermiddel	Indhold/100 kg	Pris/100 kg	Optimal foderprissvingning,kr./100 kg
Rapsskrå dobbeltlav Sojaskrå Hvede Ærter Min.-vit.	6,83 10,00 56,43 23,41 3,33	160 225 160 160 -	134 205 130 155 -	179 164 179 -
Pris for blanding: 170 kr/100 kg eller 164 kr/100 FEs.

Når prisen pr. 100 kg er kr for rapsskrå, hvede og ærter skal prisen for sojaskrå under 205 kr for at indgå med mere end 10% i blandingen.

Følsomhedsanalysen viser, at prisen pr. 100 kg rapsskrå alt andet lige, kan svinge mellem 134-179 kr uden at ændre blandingens sammensætning. Ligeledes kan ærter svinge mellem 155-179 kr, såfremt de andre priser er uændrede.

Diskussion

Ved fodring med rapsskrå skal der være sikkerhed for, at det er de dobbeltlave sorter, der leveres. I besætning 1, der har vådfodring, var der ingen problemer med grisenes ædelyst i afprøvningsperioden. I besætning 2, der har støbfodring, blev der i et tilfælde leveret foder med alm. rapsskrå i stedet for dobbeltlav. Analyser af rapsskråen viste, at erucasyreindholdet var 31, 5 pct. af fedtsyrer og glucosinolatindholdet var 0,94 mg/g vare. Grisene reagerede med en kraftig ædevægring. Det pågældende parti foder blev byttet efter få dage, og fejlen fik ingen indflydelse på produktionsresultaterne. I et andet tilfælde, hvor grisene havde nedsat ædelyst, var der mistanke om, at det ikke var gule kogeærter, der var i blandingen.

I praksis vil det være relevant at få foretaget erucasyre- og glucosinolatanalyse på det anvendte foder eller tilskudsfoder, såfremt grisene går fra foderet. Herved kan opklares, om der ved fejltagelse er iblandet partier af ikke dobbeltlave rapssorter. Grænsen for glucosinolat i dobbeltlav rapsfrø på 1,2 mg pr. g fedtfri tørstof kan ikke direkte overføres til rapsskrå. Normalt ligger glucosinolatindholdet på 0,2 - 0,7 mg pr. g vare i rapsskrå af dobbeltlave sorter og erucasyreindholdet må ikke overstige 1 pct. af fedtsyrer. Ved analyse af tilskudsfoder eller fuldfoder er analyse af erucasyreindholdet mest relevant.

En glucosinolatanalyse koster ca. kr. 400,-, medens en erucasyreanalyse koster ca. kr. 190,-. Det tager normalt en uges tid at få svar på analysen, men expresanalyser kan bestilles mod et pristillæg på 50 pct.

Ærter og dobbeltlav rapsskrå i foderblandinger til slagtesvin