Ærter (bohatyr) til smågrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 3-10 uger. Der indgik 5-6 hold pr. besætning, svarende til ca. 360 grise pr. gruppe.

Tre fodergrupper blev sammenlignet. En kontrolgruppe uden ærter, en gruppe med varmebehandlede ærter (gruppe 2) og en gruppe med ikke-varmebehandlede ærter (gruppe 3). Der blev anvendt ærter af sorten Bohatyr.

I perioden 3-5 uger fik grisene i gruppe 2 og 3 en blanding med 10 pct. ærter, og i perioden 5-10 uger fik grisene i gruppe 2 og 3 en blanding med 20 pct. ærter.

I perioden 3-5 uger var der ikke forskel i produktionsresultaterne mellem de tre grupper.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 en lavere daglig tilvækst på henholdsvis 3,2 pct. og 3,5 pct. og et højere foderforbrug på henholdsvis 2,2 pct. og 3,9 pct. end grisene i kontrolgruppen.

Mellem grisene fra gruppe 2 og 3 var der ikke forskel i resultaterne. Varmebehandling af ærterne havde således ikke effekt på produktionsresultaterne.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem grisene i de tre grupper. Grisene havde i den ene besætning lidt løsere afføring, når de fik ærter, men det gav ikke produktionsmæssige problemer.

Hvis der i foder til smågrise bruges ærtesorter med et lavt indhold af trypsininhibitor (dette gælder f.eks. Bohatyr), er der ikke grund til at varmebehandle ærterne.

Det kan ikke anbefales at bruge mere end 5 pct. ærter i blandinger til smågrise i alderen 3-5 uger.

Det kan ikke anbefales at bruge mere end 12-15 pct. ærter i blandinger til smågrise i alderen 5-10 uger.

BAGGRUND

Ærter indeholder hæmmende stoffer (bl.a. trypsininhibitor), der nedsætter proteinets nytteværdi, men en varmebehandling ødelægger en del af de hæmmende stoffer. Mortensen & Larsen (1988) fandt, at varmebehandling af ærtesorten Stehgolt medførte øget daglig tilvækst hos slagtesvin med 5 pct., samtidig med et fald i foderforbruget på 5 pct.

Modsat fandt Madsen & Mortensen (1989), at varmebehandling af ærtesorten Bodil ikke medførte ændring i tilvækst og foderudnyttelse hos slagtesvin.

Ærter (hovedsagelig af sorten Bodil) kan indgå med op til 15 pct. i pelleteret foder til smågrise ældre end 6 uger (Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 143).

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af varmebehandlede henholdsvis ikke-varmebehandlede ærter (Bohatyr) på tilvækst, foderudnyttelse og sundhed hos smågrise i perioden 3-10 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger - en MS-besætning og en tidligere SPF-besætning reinficeret med Ap2-lungesyge.

Afprøvningen omfattede grise i alderen 3-10 uger. Der var 5-6 hold pr. besætning, svarende til ca. 360 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 3 grupper, og grisene blev vejet ved indsættelse, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

Ærter af sorten Bohatyr blev anvendt i forsøget, hvor halvdelen af partiet blev varmebehandlet i en Dan-toaster. Temperaturen i brandkammeret var ca. 600 ºC, og opholdstiden var ca. 4 minutter, således at ærterne blev opvarmet til ca. 130 ºC.

Tabel 1 viser forsøgsopstillingen med de 3 grupper.

Tabel 1. Gruppeindeling
Gruppe	Kontrol	2 Ærter varmebehandlet	3 Ærter ikke-varmebehandlet
Startblanding (3-5 uger)	-	10 pct.	10 pct.
Slutblanding (5-10 uger)	-	20 pct.	20 pct.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 5 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer, 1989, Danske Slagterier). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Før foderet blev blandet, blev en prøve fra ærtepartiet analyseret på Steins Laboratorium for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Analyseresultatet blev brugt i den efterfølgende optimering af blandingerne.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 2.

Sammenlignet med kontrolfoderet blev hvede og fiskemel delvis erstattet med ærter i gruppe 2 og 3. Blandingerne blev fremstillet af KFK.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på Steins Laboratorium. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning, pct.*
Blanding	Startfoder 3-5 uger			Slutfoder 5-10 uger
Gruppe	Kontrol	Ærter 2+3	Kontrol		Ærter 2+3
Kærnemælkspulver, denat. Fiskehelmel, askefattigt Sojaskrå, toasted Ærter, Bohatyr Hvede Byg Glucose Melasse, sukkerroe Animalske fedt Lysin, 30 Methionin, 30 Treonin, 30 Vitamin- og mineralblanding	4,0 12,0 11,8 - 62,1 - 2,0 1,0 4,3 0,4 - 0,1 2,3	4,0 11,0 11,5 10,0 53,1 - 2,0 1,0 4,6 0,3 0,1 0,1 2,3	- 9,0 20,7 - 52,0 10,0 - 1,0 3,8 0,1 - - 3,4		- 6,5 20,8 20,0 33,6 10,0 - 1,0 4,4 - 0,2 - 3,5

*) Der var tilsat 50 ppm Olaquindox til alle blandingerne.

Blandingernes forventede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Blandingernes forventede og analyserede indhold
Gruppe	Kontrol			2 + 3	2	3
	Forv.	Analysere	Forv.		Analysere	Analyse
Startblanding: 3-5 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 120 22,5 6,9 2,2 7,9 7,2 5,3	1 121 22,9 7,1 2,1 12,0 7,5 5,8	- 120 22,5 7,3 2,4 7,9 7,2 5,3		1 120 23,3 7,1 2,4 11,0 7,8 6,0	1 120 23,1 7,1 2,4 11,4 6,7 5,7
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	13,7 4,8 3,0 -	13,4 5,0 3,4 8,4	13,9 4,8 3,0 -		14,6 5,0 3,3 8,4	13,9 5,3 3,4 8,7
Slutblanding: 5-10 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 115 22,5 6,0 2,8 9,8 8,6 6,0	3 116 22,9 6,2 3,2 10,3 8,8 6,1	- 115 22,5 6,5 3,4 9,8 8,6 6,1		3 115 23,6 6,2 3,9 10,9 8,6 6,2	3 117 23,6 6,8 3,5 11,6 8,6 6,3
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	12,7 4,4 3,2 -	13,0 4,6 3,2 8,5	13,1 4,3 3,3 -		13,9 4,7 3,1 8,9	14,1 4,9 3,3 9,2

Startblanding

Alle tre startblandinger havde et højere indhold af både calcium og aske end forventet. Afvigelsen har ingen indflydelse på tolkningen af resultaterne. De resterende kemiske analyser stemmer overens med det forventede indhold.

Slutblanding

I alle tre slutblandinger stemmer de kemiske analyser overens med det forventede indhold.

Med hensyn til indhold af aminosyrer havde især fodergruppe 2 og 3 et højere indhold af lysin og methionin end forventet, mens kontrolfoderets indhold af aminosyrer lå tæt på det forventede indhold.

Trypsininhibitor

Ved analyse havde de ikke-varmebehandlede ærter en trypsininhibitoraktivitet på 0,21 U pr. g tørstof (U = den mængde som inaktiverer 1 mg trypsin), mens de varmebehandlede ærter havde et indhold på 0,00 U pr. g tørstof. Analyserne blev gennemført af Centrallaboratoriet, Foulum.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 og 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 4. Produktionsresultater for hver besætning

Besætning

A

B

Gruppe

Kontr.

2

3

Kontr.

2

3

Antal hold

Antal grise indsat

Vægt ved indsætt., kg

Alder ved inds., dage

5

198

7,4

26

5

199

7,3

26

5

197

7,4

26

6

161

6,9

22

6

161

6,9

22

6

161

6,9

22

3 - 5 uger:

Vægt ved mellemv., kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,6

1,53

241

10,6

1,45

246

10,5

1,52

233

9,5

1,62

1,79a

9,1

1,71

159b

9,2

1,66

164ab

5 - 10 uger:

Vægt ved afgang, kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

28,7

1,75

659

28,1

1,72

639

28,1

1,74

643

30,1

1,83a

595a

29,1

1,94b

575ab

29,0

1,98b

566b

3 - 10 uger:

Alder ved 25 kg, dage

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

62

1,72

523

63

1,68

511

63

1,70

509

64

1,80a

474a

65

1,91a

454a

65

1,94b

450b

Døde, pct.

Diarré, beh. dag 1.14, pct.

1,5

4,4

0

4,4

2,0

0,4

0

0

0,6

1,1

0,6

0,6

a,b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A eller B (P <0,05).

Besætning A

Den gennemsnitlige alder ved fravænning var 26 dage, og grisene fik tildelt slutblandingen fra de i gennemsnit var 39 dage. Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Med hensyn til konsistens af gødning fra grisene blev der ikke observeret forskel mellem de tre grupper.

Besætning B

Den gennemsnitlige alder ved fravænning var 22 dage, og grisene fik tildelt slutblandingen fra de i gennemsnit var 36 dage.

I perioden fra 3-5 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 20 g (P <0,03) og tendens til (P <0,10) lavere daglig tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 3 en lavere daglig tilvækst på 29 g (P <0,03) end kontrolgruppen, mens grisene fra både gruppe 2 og 3 havde et højere foderforbrug på henholdsvis 0,11 FEs (P <0,001) og 0,15 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

I hele perioden fra 3-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 20 g (P <0,04) og 24 g (P <0,02) lavere daglig tilvækst og et højere foderforbrug på henholdsvis 0,11 FEs (P <0,001) og 0,14 FEs (P <0,001) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Med hensyn til konsistens af gødning havde grisene i gruppe 2 og 3 en mørkere og tyndere gødning end grisene fra kontrolgruppen, dog uden at det gav sig udslag i særlig mange behandlinger mod diarré.

Tabel 5. Produktionsresultater fra begge besætninger

Gruppe

Kontrol

2

3

Antal hold

Antal grise indsat

Vægt ved indsætt., kg

Alder ved inds., dage

11

359

7,1

24

11

360

7,1

24

11

358

7,1

24

3 - 5 uger:

Vægt ved mellemv., kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,0

1,57

210

9,8

158

203

9,8

1,59

199

5 - 10 uger:

Vægt ved afgang, kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

29,5

1,79a

627a

28,6

1,83ab

607b

28,6

1,86b

605b

3 - 10 uger:

Alder ved 25 kg, dage

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

63

1,76a

499a

64

1,80ab

482b

64

1,82b

480b

Døde, pct.

Diarré, beh. dag 1.14, pct.

0,8

2,0

0,3

2,6

1,4

0,5

a,b: Signifikant forskel (P <0,05).

Gennemsnit af 2 besætninger

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

I perioden 3-5 uger var der mellem grupperne ikke forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 20 g (P <0,04) og 22 g (P <0,02) lavere daglig tilvækst og et højere foderforbrug på henholdsvis tendens til (P <0,07) og 0,07 FEs (P <0,005) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

I hele perioden fra 3-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 henholdsvis 17 g (P <0,03) og 19 g (P <0,01) lavere daglig tilvækst og et højere foderforbrug på henholdsvis tendens til (P <0,08) og 0,06 FEs (P <0,004) pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

Med hensyn til foderudnyttelse var der i perioden 5-10 uger og for hele perioden (3-10 uger) vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

Det fremgår også af tallene i tabel 4, at grisene i besætning A i store træk udnyttede foderet lige godt i de tre fodergrupper, mens grisene fra gruppe 2 og 3 i besætning B havde ringere foderudnyttelse end grisene i kontrolgruppen.

DISKUSSION/KONKLUSION

Selvom blandingerne var enkelt sammensat, blev der i begge besætninger opnået meget gode produktionsresultater.

Som det fremgår af figur 1 og 2, var der ikke effekt af at varmebehandle ærterne, idet der mellem gruppe 2 og 3 ikke var forskel i resultaterne.

Figur 1.

Resultater fra smågrise i perioden 3-5 uger.

10 pct. ærter (Bohatyr) i blandingen til gruppe 2 og 3

Figur 2.

Resultater fra smågrise i perioden 5-10 uger.

20 pct. ærter (Bohatyr) i blandingen til gruppe 2 og 3

Det fremgår af tabel 6, at ærtesorten Bohatyr har et lavt indhold af trypsininhibitor sammenlignet med sorterne Stehgolt og især Progreta. Til sammenligning er der i byg målt et indhold af trypsininhibitor på henholdsvis 0,53 (Mortensen & Larsen, 1988) og 0,33 U pr. g tørstof (Madsen & Mortensen, 1989).

Tabel 6. Indhold af trypsininhibitor i ikke varmebehandlede ærter **
Ærtesort	Bohatyr	Bodil	Stehgolt	Progreta	Progreta
U pr. g tørstof *	0,21	0,37	0,53	2,03	4,86

* U = den mængde som inaktiverer 1 mg trypsin.

** For ærtesorterne Bodil, Stehgolt og Progreta er analysetallene fra Mortensen & Larsen (1988)

og Madsen & Mortensen (1989).

Der er sammenhæng mellem effekt af varmebehandling og indhold af trypsininhibitor, idet varmebehandling af sorten Bodil ikke ændrede produktionsresultaterne hos slagtesvin (Madsen & Mortensen, 1989). Ved varmebehandling af ærtesorten Stehgolt, er der hos slagtesvin vist en positiv effekt på 5 pct. for både tilvækst og foderudnyttelse, mens varmebehandling af ærtesorten Progreta bevirkede øget tilvækst på 15 pct. og faldende foderforbrug på 9 pct. hos slagtesvin (Mortensen & Larsen, 1988).

Ved brug af ærter i blandinger til grise, er der ikke grund til at varmebehandle de ærtesorter, der har indhold af trypsininhibitor på mindre end 0,40 U pr. g tørstof.

I perioden 3-5 uger var der mellem de tre grupper ikke forskel i resultaterne (jf. figur 1). Dog var der i besætning B (fravænning ved 22 dage) en ringere tilvækst hos de grise, der fik blandingerne med 10 pct. ærter, mens der i besætning A (fravænning ved 26 dage) ingen forskel var mellem grupperne. Til grise i alderen 3-5 uger kan det ikke anbefales at bruge mere end 5 pct. ærter i blandingerne.

I perioden 5-10 uger havde grisene i gruppe 2 og 3 både en lavere daglig tilvækst og ringere foderudnyttelse (jf. figur 2). Med hensyn til foderudnyttelsen var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling, hvor der mellem de tre grupper i besætning A ikke var forskel i foderudnyttelse, mens grisene i gruppe 2 og 3 i besætning B havde en ringere foderudnyttelse end grisene i kontrolgruppen.

Ved analyse af slutblandingerne blev der i blandingerne til gruppe 2 og 3 fundet et relativt højere indhold af aminosyrer end forventet. Det var således ikke et underindhold af aminosyrer, som var årsag til de ringere resultater i de grupper, der fik blandinger med 20 pct. ærter. Til grise i alderen 5-10 uger kan det således ikke anbefales at bruge mere end 12-15 pct. ærter i blandingerne, hvilket også tidligere er fundet med grise ældre end 6 uger (Den rullende Afprøvning, medd. nr. 143).

Mellem de tre grupper var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré. Selvom smågrisene i perioden 5-10 uger fik 20 pct. ærter i blandingerne, og grisene i ærtegrupperne i den ene besætning havde lidt løsere afføring, gav det ikke produktionsmæssige problemer.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 143, 1988. 15 pct. ærter i foderblandinger til smågrise.

Madsen, A. & H.P. Mortensen, 1989. Varmebehandling af ærter og byg til slagtesvin. 744 medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Mortensen, H.P. & A.E. Larsen, 1988. Varmebehandling af ærter til slagtesvin. 710 medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.