Ad libitum fodring af individuelt opstaldede, drægtige søer

SAMMENDRAG

Fiberrige foderblandinger med et indhold af roepiller på mellem 35 til 55 pct. blev tildelt ad libitum til individuelt opstaldede drægtige søer for at undersøge sammenhæng mellem indhold af roepiller og søernes foderoptagelse. Afprøvningen skulle desuden afklare fiberrigt foders effekt på adfærden hos individuelt opstaldede, drægtige søer, og om forskellige formalingsmetoder af roepiller havde indflydelse på foderoptagelse, adfærd og vandbindingskapacitet.

I afprøvningen indgik 66 drægtige søer, der var individuelt opstaldede i bokse. Der var seks forsøgsgrupper og en kontrolgruppe. Søerne i forsøgsgrupperne fik tildelt foder ad libitum med enten 35, 45 eller 55 pct. roepiller, der enten var formalet ved hjælp af valse eller hammermølle. Søerne i kontrolgruppen blev fodret restriktivt efter huld to gange om dagen med en almindelig drægtighedsblanding.

Ad libitum fodring af individuelt opstaldede søer med stigende mængde roepiller reducerede foderoptagelsen pr. dag fra 4,2 til 3,6 FEs.

Foderets vandbindingskapacitet var påvirket af indholdet af roepiller. Analyser viste, at mængden af bundet vand pr. gram foder steg med cirka et halvt gram eller godt 10 pct., for hver gang mængden af roepiller blev hævet med 10 pct. enheder. Vandbindingskapaciteten var ikke påvirket af formalingsmetoden.

Ad libitum fodring med en foderblanding indeholdende mellem 35 og 55 pct. roepiller ændrede søernes adfærd markant sammenlignet med søer, der blev fodret restriktivt med en almindelig drægtighedsblanding. Ved ad libitum fodring blev søerne mere rolige, idet de lå mere og var mere inaktive. Hos kontrolsøerne var der tydelige tegn på, at søerne var frustrerede over ikke at være blevet mætte af den tildelte foderration. Det tyder derfor på, at stressfaktoren omkring fodring var reduceret hos søer fodret ad libitum med foder indeholdende roepiller.

For at reducere foderoptagelsen yderligere, må der bruges andre fodermidler, der kan begrænse søernes foderoptagelse og/eller energiindhold i foderblandingen. Erfaringer fra praksis viser, at anvendelse af foderblandinger med endnu større mængder roepiller vil medføre, at søernes gødning bliver meget lind - med deraf følgende hygiejnemæssige og æstetiske ulemper.

Under forudsætning af at de fundne resultater kan overføres til løsgående, drægtige søer, forventes det, at en ad lib. foderblanding til løsgående søer skal indeholde 40-50 pct. roepiller for at begrænse søernes foderoptagelse, samt andre fiberholdige fodermidler for at begrænse foderets energiindhold.

BAGGRUND

Danske og udenlandske forsøg med fodring af søer har vist, at foder med store mængder opløselige såvel som uopløselige fibre forøger ædetiden og dæmper rodeadfærd og aktivitetsniveau. Det fiberrige foder fylder i maven, og soen føler sig mæt længe, fordi næringsstofferne frigives langsomt. Det er primært de opløselige fibre, der gør søerne mindre aktive, ændrer den stereotype adfærd og aggressionsniveauet, samt begrænser foderoptagelsen i drægtighedsperioden. Denne effekt ses ikke så tydeligt ved brug af store mængder uopløselige fibre (Brouns et al., 1995 og Vestergaard, 1997).

Det er altså muligt at påvirke drægtige søers foderoptagelse og adfærd gennem foderets sammensætning af fodermidler. Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvilke fiberkilder, der bruges i blandingerne. Den mest markante og længst varende effekt opnås ved brug af store mængder opløselige fibre fra sukkerroeaffald. Det styrker antagelsen om, at sult er en væsentlig grund til overdreven rodeadfærd og aggression hos søer, der fodres restriktivt med almindeligt standardfoder.

For drægtige søer i almindelighed og for løsgående, drægtige søer i særdeleshed er det ønskværdigt, at foderblandinger kan sammensættes således, at søernes har fri adgang til foder, når de ønsker det. Der findes pt. en del erfaringer med ad libitum blandinger til løsgående, drægtige søer, men disse er stadig under udvikling. Store mængder opløselige fibre påvirker søernes adfærd og foderoptagelse, men også søernes gødning, der bliver meget lind. Dette giver anledning til hygiejnemæssige og æstetiske problemer. Derfor ønskes fibrenes adfærdsregulerende effekt, uden at alt for mange gener følger med.

Formålet med afprøvningen var derfor, at

-	undersøge hvilken effekt ad libitum fodring med foderblandinger med roepiller har på udvalgte adfærdselementer hos individuelt opstaldede, drægtige søer
-	undersøge hvor stort indholdet af roepiller i foderet skal være for begrænse søernes foderoptagelse og ændre søernes adfærd, så de bliver mere rolige mv.
-	undersøge om forskellige måder at formale roepillerne på, har indflydelse på foderets vandbindingskapacitet og søernes foderoptagelse.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Sjælland III. Der indgik i alt 66 søer, som var jævnt fordelt mellem forsøgsgrupperne, med hensyn til alder og antal læg. Søerne blev sat i forsøg 4-6 uger efter løbning og var i forsøg i 2 x 3 uger. Søerne var individuelt opstaldet i bokse (60 x 200 cm) på fast gulv. Krybben var opdelt således, at vand og foder var adskilt.

Der indgik i alt syv grupper fordelt på en kontrolgruppe og seks forsøgsgrupper. Søerne i forsøgsgrupperne 1-6 fik foder, der indeholdt 35, 45 eller 55 pct. roepiller, der enten var formalet ved hjælp af valse eller hammermølle, tabel 1.

Afprøvningen blev gennemført som et overkrydsningsforsøg. Det vil sige, at de søer, der fik foder med fx 35 pct. valsede roepiller (forsøgsgruppe 1) de første 3 uger, fik foder med 35 pct. hammermølleformalede roepiller (forsøgsgruppe 4) de efterfølgende 3 uger. Tilsvarende var der søer, der fik hammermølleformalede roepiller (forsøgsgruppe 4) de første 3 uger og valsede (forsøgsgruppe 1) de sidste 3 uger. Det blev således opnået, at søerne var deres egen kontrolgruppe med hensyn til formalingsmetoden.

Søer i forsøgsgruppe 1-6 blev fodret ad libitum. Foderet blev tildelt manuelt flere gange om dagen, således at søerne altid havde frisk foder til rådighed. Søer i kontrolgruppen blev fodret restriktivt efter huld to gange om dagen - kl. 7.00 og kl 13.30 med en almindelig drægtighedsblanding. Alle søer havde fri adgang til vand, der blev tildelt via en næseventil. Foderblandingernes råvaresammensætning og indholdet af næringsstoffer fremgår af appendiks 1.

I den første af de 3 testuger blev der ikke foretaget registreringer; perioden blev brugt til, at søerne kunne vænne sig til foderet. De sidste 2 uger fungerede som reel testperiode, hvor der blev gennemført registrering af søernes foderoptagelse, adfærd og tilvækst. Der blev kun registreret foderoptagelse i forsøgsgrupperne 1-6.

Der blev foretaget tre gentagelser, og i hver gentagelse indgik tre søer pr. forsøgsgruppe og seks søer i kontrolgruppen, dog indgik der ingen kontrolsøer i den første gentagelse.

Foderet var indkøbt, men ikke pelleteret. Alle foderblandinger med roepiller var sammensat, så indholdet af næringsstoffer var så ens som muligt og således, at indholdet stemte overens med normen jf. Fokus på Normer for næringsstoffer, 1998.

De valgte niveauer af roepiller var dels baseret på resultater fra tidligere forsøg (Brouns et al., 1995 og Vestergaard, 1997), dels fra en igangværende afprøvning af Pulpetter til individuelt opstaldede, drægtige søer. Nogle af de første erfaringer fra afprøvningen med Pulpetter viste, at det kunne være svært at få søerne til at æde tilstrækkelige mængder foder, hvis det indeholdt 60 pct. Pulpetter. Det blev derfor besluttet at holde mængden af roepiller under dette niveau.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Forsøgsgruppe	1	2	3	4		5	6	Kontrol
Formalingsudstyr	----------- Valse ------------				---------------- Hammermølle -------------
Roepiller, pct.	35	45	55	35		45	55	0
Antal søer, stk.	9	9	9	9		9	9	12

Alle søer blev vejet før og efter en testperiode. Søerne i forsøgsgrupperne 1-6 havde således fået foder ad libitum i en uge, da de blev vejet første gang.

Alle søer fik halm én gang om dagen - ca. kl. 9:00.

Adfærdsregistreringerne blev foretaget i den anden uge af hver testperiode. Registreringerne blev gennemført ved eftermiddagsfodringen 2 dage i træk - klokken 13:30. Søernes adfærd blev observeret i tidsrummet fra 1 time før til 1½ time efter fodring. Søernes adfærd blev dels skannet (registreret) hvert andet minut og dels ved all-occurence sampling af positurskifte i den mellemliggende tominutters periode. De registrerede positurer og adfærdselementer fremgår af appendiks 2.

Foderet blev analyseret for næringsstofindhold. Desuden blev der hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum foretaget en bestemmelse af foderets vandbindingskapacitet (vandbinding ved centrifugering) i relation til foderets indhold af roepiller og formalingsmetode.

Effekten af de forskellige niveauer af roepiller og formalingsmetoder blev testet på foderoptagelsen, tilvækst og de udvalgte adfærdselementer. Data vedrørende foderoptagelse, tilvækst, samt de forskellige adfærdselementer blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af GLM-proceduren i SAS.

Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau (p<0,05) korrigeret for antal parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Antallet af parvise sammenligninger fremgår af tabellerne. P-værdierne i adfærdsundersøgelserne er ikke korrigerede for antal parvise sammenligninger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Afprøvningen viste, at foderets indhold af roepiller havde indflydelse på søernes foderoptagelsen i den 14 dage lange testperiode, mens formalingen af roepillerne ikke havde nogen betydning. Søer, der blev fodret med en foderblanding med 35 pct. roepiller, åd i gennemsnit 59,4 FEs i testperioden, hvilket var statistisk sikkert mere end søer, der blev fodret med en foderblanding med henholdsvis 45 og 55 pct. roepiller, hvor søerne åd henholdsvis 50,0 og 50,4 FEs, tabel 2.

Tabel 2. Søernes foderoptagelse i relation til indhold af roepiller samt formalingsmetode, FEs pr. so

Indhold af roepiller

-------- 35 pct. --------

--------- 45 pct. --------

-------- 55 pct. --------

Formalingsudstyr

Valse

Hammermølle

Valse

Hammermølle

Valse

Hammermølle

Foderopt. i hele perioden

60,4a

58,5a

50,9b

49,2b

51,5b

49,2b

Foderoptagelse pr. dag

4,3

4,2

3,6

3,5

3,7

3,5

a og b: Forskellige bogstaver i samme række betyder, at der er statistisk sikker forskel (p<0,05). Ved den statistiske analyse er der korrigeret for 15 parvise sammenligninger

Der var ingen forskel på søernes foderoptagelse, når foderblandingens indhold af roepiller blev hævet fra 45 til 55 pct. Det kunne tyde på, at den maksimale effekt på individuelt opstaldede søers foderoptagelse opnås, når indholdet af roepiller er mellem 35 og 45 pct. En foderoptagelse på over 3,5 FEs pr. dag er for høj - kommende undersøgelser skal søge at afklare muligheden for at begrænse foderoptagelsen eller i det mindste begrænse søernes indtagelse af energi. Det kan ikke udelukkes, at søernes store foderoptagelse skyldtes at de ikke havde andet at foretage sig og derfor åd af kedsomhed. Ud fra dette kan det derfor antages, at løsgående, drægtige søer fodret med en tilsvarende foderblanding vil have en mindre foderoptagelse, fordi de ofte er opstaldet i et langt mere stimulerende nærmiljø.

Som følge af den store foderoptagelse havde søerne også en stor tilvækst, tabel 3. Søer, der fik foder med henholdsvis 35 og 55 pct. roepiller, havde en tilvækst, der var statistisk sikkert større end søer, der fik kontrolfoder. Der var ingen forskel mellem gruppen af søer, der fik foder indeholdende 45 pct. roepiller og kontrolgruppen. Den lavere foderoptagelse hos gruppen af søer, der fik foder med henholdsvis 45 og 55 pct. roepiller, viste sig ikke i fuld omfang på søernes tilvækst. Søer, der fik 55 pct. roepiller, havde en tilvækst, der ikke var statistisk sikkert forskellig fra gruppen af søer, der fik 35 pct. roepiller, selvom de i testperioden fik ca. 10 FEs mindre. Selvom søerne, der blev fodret ad libitum, havde en tilvænningsperiode på 1 uge, kan det ikke afvises, at søerne også i testperioden øgede deres mavevolumen og dermed øgede foderoptagelsen, og at en del af den høje tilvækst skyldtes et forøget tarmindhold.

Formalingsmetoden havde ingen effekt på søernes tilvækst.

Tabel 3. Søernes tilvækst i løbet af den 14 dage lange testperiode, kg

	Kontrol	35 pct. roepiller	45 pct. roepiller	55 pct. roepiller
Gennemsnitlig tilvækst	5,8a	12,8b	7,6a	10,6b
a og b: Forskellige bogstaver i samme række betyder, at der er en statistisk sikker forskel (p<0.05). Ved den statistiske analyse er der korrigeret for 6 parvise sammenligninger

Bestemmelse af foderets vandbindingskapacitet viste, at mængden af bundet vand pr. gram foder steg med cirka et halvt gram eller godt 10 pct. for hver gang, mængden af roepiller blev hævet med 10 pct. enheder (tabel 4). Vandbindingskapaciteten var ikke påvirket af formalingsmetoden. Selvom det kan forventes, at fiberstrukturen i roepillerne i højere grad bevares, når roepillerne bliver valset, har det tilsyneladende ingen betydning for vandbindingskapaciteten.

Tabel 4. Vandbindingskapacitet i relation til formalingsmetode og indhold af roepiller. Gram bundet vand pr. gram foder

Indhold af roepiller	----- 35 pct. ------			------ 45 pct. -------			------- 55 pct. -------
Formalingsudstyr	Valse	Hammer- mølle	Valse		Hammer- mølle	Valse		Hammer- mølle
Vandbindingskapacitet	3,5	3,6	4,0		4,1	4,6		4,4
Vandbindingskapacitet, gns.	------- 3,5 -------			-------- 4,0 ---------			--------- 4,5 ---------

Formalingsmetoden havde ingen statistisk sikker effekt på søernes adfærd. I det følgende er denne faktor derfor ikke taget med, og der optræder kun fire grupper; 35, 45 og 55 pct. roepiller samt kontrol. Resultatet for de observerede positurer og adfærdselementer ses i figur 1, 2 og tabel 5.

Figur 1. De observerede positurer 1 time før til 1½ time efter eftermiddagsfodringen. Positurerne er opgjort i procent af det totale antal observationer.

Figur 1. De observerede positurer 1 time før til 1½ time efter eftermiddagsfodringen. Positurerne er opgjort i procent af det totale antal observationer

Figur 2. De observerede adfærdselementer 1 time før og 1½ time efter eftermiddagsfodringen. Adfærdselementerne er opgjort i procent af det totale antal observationer

Figur 2. De observerede adfærdselementer 1 time før og 1½ time efter eftermiddagsfodringen. Adfærdselementerne er opgjort i procent af det totale antal observationer

Afprøvningen viste, at alle søer, der blev fodret ad libitum med foder med roepiller, statistisk sikkert stod mindre og lå mere end søer, der blev fodret restriktivt med foder uden roepiller, figur 1 og tabel 5. At søer fodret med et stigende indhold af roepiller stod mere og lå mindre hænger bl.a. sammen med, at søerne brugte mere tid på at æde, jo højere indholdet af roepiller var. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne med hensyn til positurskift.

Kontrolsøerne brugte statistisk sikkert mere tid på at drikke eller manipulere drikkeventilen end søer, der blev fodret ad libitum, figur 2 og tabel 5. Det indikerer, at kontrolsøerne stadig er sultne, efter de er færdige med at æde deres foderration, og derfor bruger de drikkeventilen til at afreagere på. Søerne drikker en hel del af vandet for at fylde maven og har således en vandoptagelse, der formodentlig er højere end deres behov.

Indholdet af roepiller havde indflydelse på ædetiden. Søer, der fik foder med roepiller, brugte statistisk sikkert mere tid til at æde end søer, der fik kontrolfoder. Søer, der fik foder med 55 pct. roepiller, brugte ligeledes statistisk sikkert mere tid på at æde end søer, der fik foder med henholdsvis 35 og 45 pct. roepiller.

Med hensyn til adfærdselementerne “bid i inventar”, “roder (gulv/trug)” og “aktiv” var der statistisk sikker forskel mellem kontrolsøerne og søerne, der blev fodret ad libitum. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem søer, der fik ad lib.-foder med forskelligt indhold af roepiller.

Kontrolsøerne var mere aktive end søer, der blev fodret ad libitum. I forsøgsgrupperne med søer, der fik foder med roepiller, var det gruppen af søer, der fik foder med 35 pct. roepiller, der statistisk sikkert var de mest inaktive. Som nævnt ovenfor vil en højere andel roepiller bevirke, at søerne bruger længere tid på at æde, hvilket påvirker den andel af tid, de var eller kan være inaktive eller ligge ned.

Tabel 5. Positurer og udvalgte adfærdselementer, procent af det totale antal observationer

	Kontrol	35 pct. roepiller	45 pct. roepiller	55 pct. roepiller
Positurer
Stå	51,7a	27,0b	30,7b	36,9c
Sidde	1,2a	1,7a	3,9a	4,1b
Ligge	47,1a	71,4b	65,4bc	60,0c
Positurskift	19,9	25,7	24,9	29,5
Adfærdselementer
Drikke	11,1a	2,3b	2,4b	3,3b
Æde	4,8a	19,7b	21,5b	26,4c
Bid i inventar	4,0a	0,7b	0,7b	1,4b
Rode (gulv/trug)	18,2a	2,6b	4,3b	4,3b
Aktiv	17,3a	3,9b	5,5b	5,5b
Inaktiv	44,7a	70,8b	65,6c	58,9c
a, b og c: Forskellige bogstaver i samme række betyder, at der er statistisk sikker forskel (p<0,05)

Der blev fundet forskel i søernes adfærd før og efter, de var blevet fodret, tabel 6 og appendiks 3. Søer inden for samme forsøgsgruppe sad eller lå statistisk sikkert mere før fodring end efter. Mellem grupperne var der også forskel i positurerne før og efter fodring, mens forholdet, hvor kontrolsøerne sad og lå mindre end forsøgssøerne, blev bibeholdt. Med undtagelse af kontrolgruppen var der forskel i positurskift inden for grupperne før og efter fodringen, således at søerne, der fik foder med roepiller, havde flere positurskifte før fodring end efter.

Ædeadfærden var i alle forsøgsgrupper påvirket af fodringen. Selvom søer, der fik foder med roepiller, blev fodret ad libitum og dermed havde adgang til foder hele tiden, blev de påvirket af, at kontrolsøerne blev fodret, og brugte mere tid på at æde efter fodring af kontrolsøerne end før. Før fodringen brugte forsøgssøerne lige meget tid på æderelateret adfærd, mens der efter fodringen var forskel mellem grupperne. Gruppen af søer, der fik foder med 35 pct. roepiller, brugte således mindst tid på at æde, mens gruppen med 55 pct. roepiller brugte mest. Kontrolsøerne bed mere i inventaret efter fodringen end før, mens der ingen forskel var hos forsøgssøerne. Alle grupperne var mere inaktive før fodring end efter. Kontrolsøerne var mere aktive før end efter fodringen. Efter fodringen var kontrolsøernes aktivitet på samme niveau som forsøgssøerne. Der var ingen forskel på forsøgssøernes aktivitet før og efter fodringen. Efter fodring var søer fodret med 35 pct. roepiller de mest inaktive, hvilket, som tidligere anført, primært skyldes forskellen i ædetid.

Tabel 6. Positurer og udvalgte adfærdselementer før og efter fodring, procent af det totale antal observationer

Kontrol

35 pct. roepiller

45 pct. roepiller

55 pct. roepiller

Positurer

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Stå

36,9a

66,3b

15,2c

38,8a

12,7c

48,2a

17,4c

56,3b

Sidde

1,9abc

0,5b

2,4a

1,0b

4,1c

1,4b

6,4d

1,4b

Ligge

61,2a

33,2b

82,5c

60,2a

83,2c

50,4d

76,2c

42,3bd

Positurskift

18,9abc

21,4b

24,3c

28,0b

25,0c

24,8b

31,7c

25,8b

Adfærdselementer

Drikke

4,2a

17,7b

1,7a

2,9a

1,6a

3,1a

2,7a

4,0a

Æde

0,3a

9,5b

8,2b

31,4c

4,4ab

38,6d

7,3b

45,5e

Bid i inventar

2,5a

6,2b

0,6c

0,8c

0,5c

0,9ac

1,4ac

1,5ac

Rode (gulv/trug)

9,4a

26,0b

3,1c

2,1c

5,5ac

3,2c

5,4ac

3,3c

Aktiv

23,0a

9,4b

4,4b

3,3b

6,6b

4,4b

6,6b

4,4b

Inaktiv

61,7a

31,3b

82,0c

59,5a

81,5c

49,8d

76,6c

41,6bd

a, b og c: Forskellige bogstaver i samme række betyder, at der er statistisk sikker forskel (p<0,05)

Hos kontrolsøerne var adfærdselementer “drikke”, “bid i inventar” og “rode (gulv/trug)” sandsynligvis tegn på, at søerne var frustrerede over, ikke at være blevet mætte af den tildelte foderration. Det er ikke vist i undersøgelser, at denne frustration går ud over reproduktionsresultaterne, men den øgede aktivitet hos kontrolsøerne vil betyde, at de har et forhøjet behov for energi til vedligeholdelse.

Disse resultater stemmer i stor udstrækning overens med det, der er fundet i andre undersøgelser, hvor søer er blevet fodret med foder indeholdende 50 pct. roepiller (Vestergaard, 1997).

Ad libitum fodring af individuelt opstaldede søer med stigende mængde roepiller fra 35 pct. til 45 eller 55 pct. reducerede foderoptagelsen pr. dag fra 4,2 til 3,6 FEs.

Foderets vandbindingskapacitet var påvirket af indholdet af roepiller. Analyser viste, at mængden af bundet vand pr. gram foder steg med cirka et halvt gram eller godt 10 pct., for hver gang mængden af roepiller blev hævet med 10 pct. enheder. Vandbindingskapaciteten var ikke påvirket af formalingsmetoden. Selvom det kan forventes, at fiberstrukturen i roepillerne i højere grad bevares, når roepillerne bliver valset, har det tilsyneladende ingen betydning for vandbindingskapaciteten.

Ad libitum fodring med en foderblanding indeholdende mellem 35 og 55 pct. roepiller, ændrede søernes adfærd markant sammenlignet med søer, der blev fodret restriktivt med en alm. drægtighedsblanding. Ved brug af foder med roepiller blev søerne mere rolige, idet de lå mere og var mere inaktive. Hos kontrolsøerne var der tydelige tegn på, at søerne var frustrerede over ikke at være blevet mæt af den tildelte foderration. Det tyder derfor på, at stressfaktoren omkring fodring var tydeligt reduceret hos søer fodret ad libitum med foder indeholdende roepiller.

For at reducere foderoptagelsen yderligere, må der bruges andre fodermidler, der kan begrænse søernes foderoptagelse og/eller energiindholdet i foderblandingen. Erfaringer viser, at anvendelse af foderblandinger med endnu større mængder roepiller vil medføre, at søernes gødning bliver meget lind - med deraf følgende hygiejnemæssige og æstetiske ulemper.

Under forudsætning af, at de fundne resultater kan overføres til løsgående, drægtige søer, forventes det, at en ad lib. foderblanding til løsgående søer skal indeholde 40-50 pct. roepiller for at begrænse søernes foderoptagelse, samt andre fiberholdige fodermidler for at begrænse foderets energiindhold.

REFERENCE

Brouns, F. et al., 1995. Influence of fibrous feed ingredient on volontary intake of dry sows. Animal Feed Science and Technology, vol. 54, siderne 301-313.

Fokus på Normer for næringsstoffer - 1998. Landsudvalget for Svin, DS

Vestergaard, E.-M., 1997. Effekten af foderfibre på velfærd og produktion hos søer. Ph.D afhandling. KVL, København.

Appendiks 1

Foderblandingernes råvaresammensætning, pct.
Forsøgsgruppe	1 og 4			2 og 5			3 og 6			Kontrol
Byg	27,1			14,6			2,1			10,1
Hvede	15,1			16,0			16,9			24,3
Roepiller, umelas.	35,0			45,0			55,0			-
Sojaskrå, toast	19,8			21,4			23,0			11,5
Rapskage	-			-			-			9,0
Klid	-			-			-			6,0
Fedt, animalsk	-			-			-			3,4
Solsikkeskrå, afsk.	-			-			-			2,0
Melasse	-			-			-			1,0
Andet	-			-			-			2,7
Landmix 5794 no	3,0			3,0			3,0			-
Indhold af næringsstoffer	Forv.	Analy.	Forv.		Analy.	Forv.		Analy.	Forv.		Analy.
FEs pr. 100 kg	100	100	100		99	100		100	106		107
Tørstof, pct.	88,8	87,9	89,2		88,05	89,6		88,3	88,0		86,9
Råprotein, pct.	16,2	16,8	16,6		17,6	16,9		18,2	16		15,4
Råfedt, pct.	2,0	1,95	1,9		1,85	1,8		1,7	5,8		5,8
Råaske, pct.	7,4	5,8	8,2		6,4	9,1		6,75	5,2		5,2

Appendiks 2 - Etogram for de foretagne adfærdsregistreringer

Aktivitet	Beskrivelse
Positurer
Står	Soen støtter på alle fire ben
Sidder	Soen støtter på forbenene og bagpartiet
Ligger	Soen ligger i bug- eller sideleje
Positurskifte	Soen ændrer positur fra stående, siddende eller liggende stilling
Adfærdselementer
Drikker	Soen aktiverer vandniplen og drikker vand
Æder	Soen æder så længe, den har hovedet nede i truget, og der er foder tilbage
Bid i inventar	Soen bider i forværket over krybben eller i bokssiderne
Roder (gulv/trug)	Soen bevæger trynen frem og tilbage mod gulvet eller i truget
Aktiv	Soen er aktiv, men udfører ingen af de ovennævnte adfærdsmomenter
Inaktiv	Soen sover eller ligger uden at udføre nogle af de ovenfor nævnte adfærdsmomenter

Appendiks 3

Figur 3.

Figur 4.

¹)	Volontør i Afd. for Ernæring og Reproduktion og agronomstuderende ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Arkiv nr.: 433, Projektnr.: P000488