40 pct. kogeærter til slagtesvin

SAMMENDRAG

En afprøvning af 40 pct. kogeærter i foder til slagtesvin, blev gennemført i 2 besætninger med i alt ca. 1700 grise pr. gruppe.

I samme besætninger blev undersøgt reproduktionsforhold hos 1. lægssøer, der var opfodret henholdsvis med og uden 40 pct. ærter i slagtesvinefoderet.

Afprøvningen viste, at ærtegruppen havde signifikant højere daglig tilvækst (17 g) end kontrolgruppen. Der blev ikke fundet forskel mellem grupperne på foderudnyttelse, kødprocent, slagtesvind og sygdomsforhold.

Der var i begge besætninger problemer med løs gødning, der klistrede til spalter og gulv, men problemerne var generelle for både forsøgs og kontrolgruppen.

Resultaterne fra denne afprøvning er i overensstemmelse med såvel udenlandske som danske forsøg. Ærter kan anvendes i store mængder til slagtesvin, når der tages højde for ærternes lave methioninindhold.

Erfaringer med ærter til gylte og søer er vekslende. Udenlandske forsøg med høje ærtemængder til polte har ikke påvirket reproduktionsforholdene. I nærværende afprøvning blev der ikke fundet effekt på 1.lægssøers reproduktionsresultater ved at anvende 40 pct. ærter i opvækst perioden. Materialet var dog relativt lille, hvilket betyder, at der ikke kan drages en klar konklusion af ærters indflydelse på 1.lægssøers reproduktionsforhold.

BAGGRUND

På grund af EF's støtteordning til produktion og forbrug af ærter i foder, er det som regel økonomisk fordelagtigt at anvende ærter i slagtesvinefoder.

Der hersker imidlertid nogen usikkerhed omkring store mængder ærters indflydelse på slagtesvins tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent og sundhed.

Ligeledes er det uvist, om polte, der opfodres med store ærtemængder, er ligeså gode moderdyr, som polte opfodret uden ærter. Cronrath et al (1973) fandt ingen negativ effekt på kuldresultater hos gylte, der fra fravænning blev fodret med 94 pct. ærter i foderet.

Anvendelse af ærter i sofoderet har medført ringere reproduktionsforhold (Linnemann et al., 1975), mens afprøvninger ved Den rullende Afprøvning har påvist stor variation i kuldstørrelse ved anvendelse af 20 pct. ærter. Ved anvendelse af 10 pct. ærter blev der ikke fundet negativ effekt på reproduktionsforhold (Medd. 153, 1989, Den rullende Afprøvning).

Det er derfor af interesse at få klarlagt om det er forsvarligt at opfodre polte i slagtesvineperioden med store mængder ærter.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge de produktionsøkonomiske konsekvenser at et slagtesvinefoder med 40 pct. ærter hos såvel slagtesvin fra 25-95 kg, som hos 1. lægssøer fodret med ærteblandingen i slagtesvinestalden.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 slagtesvinebesætninger med eget tillæg af sopolte og omfattede slagtesvin i vækstperioden 30-95 kg.

Besætning A var en lukket, konventionel besætning med kontinuert drift. Der anvendtes støbfodring i langstier med spaltegulv langs ydervæggen.

Besætning B var en MS-besætning med ung- og slagtesvinestald. Besætningen blev drevet med kontinuerlig indsætning af slagtesvin. Både ung- og slagtesvin blev fodret efter ædelyst fra automater.

Afprøvningen var planlagt til at forløbe i et indkøringskvartal + 4 kvartaler, hvor forsøgsresultaterne blev registreret. Imidlertid blev besætning B inficeret med Hp6 og afprøvningen blev afbrudt efter 2 kvartaler. Der indgik således resultater fra 4 kvartaler fra besætning A og 2 kvartaler fra besætning B i opgørelsen.

Det anvendte foder var et indkøbt, pelleteret fuldfoder. Foderet indeholdt 20 ppm virginiamycin. Foderblandingernes sammensætning ses i tabel 1.

Tabel 1. Foderets sammensætning i pct.

Blanding

Kontrol

Forsøg

Ærter

Sojaskrå

Rapsskrå, DL. lav

Hvede

Animalsk fedt

Mineral- og vitaminbl.

0

13,2

10,0

73,2

0,5

3,1

40,0

2,0

10,0

43,4

1,6

3,0

Der blev udtaget foderprøver til fuldstændig foderstofanalyser ca. 1 gang pr. måned og til aminosyreanalyse cirka hver anden måned. Analyserne blev foretaget på Bioteknisk Institut, Kolding. Næringsstofindhold fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsstofindhold
	Kontrol			Forsøg
Besætning	Deklareret	Analyseret	Deklareret		Analyseret
Antal prøver FEs/kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct.	- 1,05 19,0 2,6 4,5 5,5 0,80 0,66	16 1,06 19,0 3,0 3,9 5,2 0,84 0,70	- 1,05 19,0 3,7 5,0 5,5 0,80 0,66		14 1,05 18,8 3,8 4,7 5,3 0,83 0,72

Analyseresultaterne viste, at der var fin overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede næringsstofindhold i de to blandinger.

I tabel 3 ses det deklarerede og analyserede indhold af de vigtigste aminosyrer.

Tabel 3. Aminosyreindhold i foderblandingerne
	Kontrol			Forsøg
Besætning	Deklareret	Analyseret	Deklareret		Analyseret
Antal prøver Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg	- 9,1 3,1 3,6 6,1	8 9,6 2,7 3,8 6,5	- 9,5 2,8 3,1 6,1		7 10,0 2,5 3,4 6,5

Indholdet af methionin var lavere end planlagt, hvilket kan skyldes usikkerhed i forbindelse med methioninanalysen. Indholdet af øvrige aminosyrer var højere end beregnet.

Tendensen i over- og underindhold af aminosyrer var ens i begge blandinger, hvorved det vurderes, at unøjagtighederne påvirkede forsøgs- og kontrolholdene på samme måde og derfor ikke influerede på afprøvningens resultater.

I besætning A blev grisene vejet ved levering for at belyse foderets effekt på slagtesvindet.

For at vurdere om 40 pct. ærter i slagtesvinefoder påvirker grisenes senere reproduktionsevne, blev der udtaget polte fra begge grupper. Brunst- og reproduktionsforhold ved 1. kuld blev registreret. Efter overførsel til soholdet ved ca. 93 kg, blev poltene fodret med en almindelig sofoderblanding uden ærter.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne fra afprøvningen fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
	Kontrol	Forsøg	Konrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal grise	1.064	1.170	551		575	1.615		1.745
Daglig tilvækst, g FEs/gris daglig FEs/kg tilv.	693 2,03 2,92	715 2,09 2,93	747 2,12 2,83		760 2,17 2,85	720 2,07 2,88		737 2,13 2,89
Vægt ved inds., kg Kødprocent * Slagtesvind, pct. Grise m. fradrag, pct. Døde/kasserede, pct.	29,5 57,7 23,0 6,7 5,4	30,1 57,4 23,0 6,3 5,3	31,5 56,9 - 2,7 6,2		30,4 56,9 - 3,0 5,1	30,2 57,3 4,7 5,8		30,2 57,2 4,7 5,2

*) Korrigeret til niveau efter 1. oktober 1988.

I besætning A blev der fundet signifikant højere tilvækst i forsøgsgruppen på 22 g tilvækst pr. dag. Der var ingen forskel mellem grupperne på foderudnyttelsen. Der var tendens til en lavere kødprocent i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (P <0,054). Der var ingen forskel i sygdomsbemærkninger og dødelighed mellem grupperne.

Der blev ikke fundet forskel på slagtesvindet mellem grupperne.

I besætning B havde forsøgsgrisene 13 g højere daglig tilvækst end kontrolgrisene. Forskellen var ikke signifikant. Der var ingen forskel i foderudnyttelse, kødprocent, sygdomsbemærkninger og dødelighed.

I afprøvningen som helhed, havde forsøgsgruppen 17 g højere daglig tilvækst end kontrolgruppen. Forskellen var signifikant. Der var ingen forskel på foderudnyttelse, kødprocent, sygdomsbemærkninger og dødelighed.

Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger for nogen af de registrerede egenskaber.

Slagtesvinefoderets effekt på sopoltenes senere reproduktionsresultater fremgår af tabel 5. På grund af, at afprøvningen blev afbrudt i besætning B blev der registreret så få resultater i soholdet, at besætningen ikke indgår i datamaterialet. De viste resultater er registreret i besætning A.

Tabel 5. Produktionsresultater hos 1.lægssøer (besætning A)

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Alder ved løbning, dage

Udsatte p.g.a. mangl. brunst, stk.

Levendefødte grise pr. kuld

Dødfødte grise pr. kuld

Vægt ved fødsel, kg

Fravænnede grise pr. kuld

Alder ved frav., dage

Vægt ved frav., kg

21

224

5

9,5

0,6

1,5

8,6

32

8,2

16

234

7

9,6

0,5

1,4

8,4

32

8,6

Ærteblandingen havde ingen effekt på alder ved 1. løbning. Der var generelt problemer i besætningen med at få poltene i brunst. Ud af 26 indsatte polte fra kontrolgruppen blev 5 udsat på grund af manglende brunst. Af 25 indsatte polte fra forsøgsgruppen blev 7 polte udsat på grund af manglende brunst, 1 blev udsat på grund af manglende drægtighed og 1 døde ca. 1 måned efter løbning.

Der blev ikke fundet forskel på antallet af levendefødte grise mellem de to grupper. Der var heller ingen forskel på fødselsvægt og døde ved fødsel.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Anvendelse af slagtesvinefoder med et indhold af 40 pct. ærter havde ingen negativ effekt på de produktionsøkonomisk relevante egenskaber som daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.

I begge besætninger blev fundet en positiv effekt på tilvæksten, hvilket også er fundet i andre nordiske lande (Ogle og Håkansson, 1988). Danske undersøgelser har vist, at store mængder ærter til slagtesvin nedsætter tilvæksten, hvis der ikke tages hensyn til ærternes lave methioninindhold. Suppleres ærteblandingen med methionin, opnåes en ligeså høj tilvækst ved en blanding med 45 pct. ærter som ved en blanding uden ærter (Madsen og Mortensen, 1985).

Tidligere ærteforsøg har påvist tendens til lavere kødprocent. Hvis ærteblandingen blev suppleret med methionin, treonin og tryptofan var der ingen forskel i kødprocenten mellem kontrolgrise, og grise fodret med 45 pct. ærter i foderet (Madsen og Mortensen, 1985).

Resultaterne af denne afprøvning viste, at grisenes vækstevne og køddannelse ikke påvirkes negativt af det høje ærteindhold i foderet.

Forsøg med forskellig ærtesorter har påvist, at visse ærtesorter med højt indhold af trypsininhibitorer nedsætter grisenes tilvækst og forringer foderudnyttelsen (Mortensen og Larsen, 1988).

Varmebehandling af disse ærtesorter nedsatte indholdet af trypsininhibitorer betydeligt og medførte produktionsresultater, der var fuldt på højde med korn-soja baseret foder. Foderet i det omtalte forsøg var i melform.

Det er uvist, om en pelletering af ærter har den samme effekt som varmebehandling. Hollandske erfaringer tyder imidlertid på, at den skadelige effekt af trypsininhibitorer nedsættes ved pelletering.

De anvendte ærter i den nærværende afprøvning var af blandede sorter, og ærterne var ikke varmebehandlede, men analyser af trypsininhibitorindholdet viste, at forsøgsfoderet kun indeholdt ca. 15 pct. mere trypsininhibitor end kontrolfoderet uden ærter.

Der var i begge besætninger generelt problemer med løs og vandig gødning, der klistrede til gulv og spalter. Problemet var ikke væsentligt forskelligt mellem grupperne og medførte ikke forskelle i sygdomsregistreringer og dødelighed.

Erfaringerne viser generelt, at der ved anvendelse af store ærtemængder i slagtesvinefoder bør påregnes en del svineri i stierne og et øget arbejdsforbrug til rengøring. Ærteblandinger egner sig derfor bedst til stalde med fuldspaltegulve.

Der var generelt en del problemer med at få poltene i brunst. 19 pct. af de indsatte polte fra kontrolgruppen blev udsat på grund af manglende brunst, mens 28 pct. fra forsøgsgruppen blev udsat.

I afprøvningen blev der ikke fundet effekt på 1.lægssøernes produktionsresultater ved anvendelse af 40 pct. ærter i foderet i slagtesvineperioden. Antallet af kuld i denne opgørelse er dog for lavt til, at der kan uddrages en klar konklusion om effekten af ærter på brunst og reproduktionsforhold, men intet tyder på en stor negativ effekt af ærter, når blot ærtefodringen ophører ved overgang til løbestalden.

REFERENCER

Cronrath. J.D., J.A. Froseth og J.J. Reever, 1973. Production in Gilts Fed Cull Peas. Proceedings, Western Section, American Society of Animal Science, Bind 24, 142-148.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 153, 1989. "Ærter til søer".

Linnemann F., B. Laursen, V. Danielsen og H.E. Nielsen, 1975. Ærter til drægtige og diegivende søer. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 27.

Ogle R.B. og J. Håkansson, 1988. Nordic Research with Peas for Pigs. Pig News and Information, 9,2, 149-155.

Mortensen H.P. og A.E. Larsen, 1988. Varmebehandlede ærter til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 710.

Foreløbige resultater fra denne afprøvning har tidligere været publiceret i Årsberetning 1988 fra Landsudvalget for svin.