3-fasefodring af slagtesvin med “skrabet” slutblanding

SAMMENDRAG

Der er gennemført en afprøvning af 3-fasefodring med en “skrabet slutblanding” i forhold til fodring med den samme blanding hele vækstperioden igennem. Afprøvningen blev gennemført med grise i vægtintervallet 30 til 99 kg. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst. Afprøvningen omfattede i alt 75 hold og 2.519 producerede slagtesvin.

Kontrolfoderet, der overholdt normerne for vækstintervallet 25-100 kg, var tilsat 20 ppm tylosin og 20 ppm kobber. Fasefodringens første to blandinger var tilpasset normerne for protein og aminosyrer ved fasefodring, mens slutblandingen ikke var tilsat vitaminer og mikromineraler, ligesom indholdet af fordøjeligt fosfor på ca. 1,5 g pr. FEs var væsentligt lavere end normen på 2,0 g pr. FEs. Slutblandingen udgjorde cirka halvdelen af foderforbruget. Blanding 1 var tilsat 170 ppm kobber og 40 ppm tylosin, blanding 2 var identisk med kontrolfoderet med tilsætning af 20 ppm kobber og 20 ppm tylosin, mens slutblandingen ikke var tilsat kobber eller vækstfremmere.

Denne afprøvning var halvt gennemført, da det frivillige stop for brug af antibiotiske vækstfremmere i slagtesvineproduktionen trådte i kraft. Det blev dog valgt at fortsætte som planlagt.

Anvendelse af skrabet slutblanding gav en besparelse på ca. 3 øre pr. FEs i hele vækstperioden, men på grund af et moderat fald i produktionsresultaterne var der total-økonomisk set et mindre tab ved brug af den skrabede slutblanding. Det er ikke muligt præcist at afgøre, om de forringede produktionsresultater skyldes mangel på vitaminer, mikromineraler, fosfor eller det mindre forbrug af vækstfremmer.

Fasefodring med skrabet slutblanding gav 4 pct. mindre kvælstofudledning og 22 pct. mindre fosforudledning pr. produceret slagtesvin.

På baggrund af afprøvningen fastholdes de gældende normer for fosfor, vitaminer og mikromineraler i slutfoder til slagtesvin. Der er igangsat en ny afprøvning for at få undersøgt, om fasefodring ifølge de anbefalede normer giver en bedre økonomi end fodring med kun en blanding.

BAGGRUND

I Danmark har der været tradition for kun at anvende én foderblanding i slagtesvineperioden, men flere forhold betyder, at det nu er meget relevant at undersøge effekten af at bruge tre foderblandinger:

-	Udledningen af kvælstof og fosfor kan mindskes.
-	Udenlandske erfaringer tydede på, at man kunne undlade tilførelsen af vitaminer og mineraler de sidste uger før slagtning uden, at det påvirkede produktionsresultaterne negativt. Supplerende erfaringer fra USA har senere været modsatrettede (See, 1998).
-	Ved kun at anvende vækstfremmere til smågrise mindskes forbruget og risikoen for restkoncentrationer elimineres.
-	Øget anvendelse af holddrift gør det nemmere at anvende flere blandinger, således at man kan opnå en reduceret foderpris uden at skulle øge investeringen nævneværdigt.

Fasefodring har tidligere været undersøgt (meddelelse nr. 282). Undersøgelsen tog udgangspunkt i at reducere indholdet af kvælstof. Konklusionen var, at der ikke var en fordel ved at reducere kvælstofindholdet, hvilket formodentligt skyldtes, at aminosyreforsyningen ikke var optimal i forhold til vækstintervallet. Det blev endvidere konkluderet, at fasefodring trods dette er interessant på grund af de mulige "sidegevinster" i form af lavere foderudgift, nedsat fosforudledning og optimal udnyttelse af vækstfremmere.

I de kommende multi-site produktionssystemer vil det være muligt at bruge dette koncept uden nogen form for merinvesteringer.

Afprøvningens formål var at undersøge, om man med 3-fasefodring med “skrabet” slutblanding kan forbedre det økonomiske resultat, samtidig med at forbruget af kvælstof, mineraler, vitaminer og vækstfremmere reduceres.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Beskrivelse af besætningerne findes i appendiks. Grisene blev indsat ved ca. 30-34 kg og fodret med tørfoder efter ædelyst. Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på to ensartede grupper, ligeligt fordelt på køn og gennemsnitlig indsættelsesvægt. So- og galtgrise gik sammen i stierne.

Tabel 1. Forsøgsdesign samt foderblandingernes planlagte næringsstofindhold

Gruppe	Kontrolgruppe	Forsøgsgruppe
Fodertype	Kontrolfoder (= MIDT)	START	MIDT	SLUT
Vægtinterval	30-100 kg	30-45 kg	45-65 kg	65-100 kg
Ford. råprotein, g/FEs	130	140	130	115
Ford. lysin, g/FEs	7,3	7,8	7,3	6,5
Ford. methionin, g/FEs	2,3	2,5	2,3	2,0
Ford. treonin, g/FEs	4,8	5,1	4,8	4,3
Calcium, g/FEs	7,0	7,5	7,0	6,0
Ford. fosfor, g/FEs	2,2	2,4	2,2	1,4
Kobber, mg tilsat pr. kg foder	20		20	Intet tilsat
Tylosin, mg pr. kg foder	20	40	20	0
Vitaminer og mikromineraler	Norm	Norm	Norm	Intet tilsat

Et hold (gentagelse) bestod af to stier: 1 sti med kontrolgrise og 1 sti med forsøgsgrise i besætning A. I besætning B bestod et hold af 12 stier i en sektion: 6 stier i hver gruppe.

For hver sti blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. Der blev i begge grupper inden for et hold foretaget mellemvejning, når der i forsøgsgruppen blev skiftet til slutblanding.

Grisene i hvert hold blev leveret til slagteri over to-fire gange med en gennemsnitlig slagtevægt på 75-76 kg.

Ved besætning A, der anvendte hjemmeblandet foder, blev der gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt de essentielle aminosyrer på stikprøver af byg, hvede og havre. Ved hver levering af mineralske foderblandinger blev der udtaget prøver til analyse af kobberindhold. Færdigblandingernes næringsindhold blev i begge besætninger kontrolleret ved stikprøver af foderet udtaget i foderautomaterne. Der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt de essentielle aminosyrer og tylosin.

Foderblandingernes planlagte sammensætning findes i appendiks.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver gruppe i hvert hold (dvs. for hver sti) brugt til beregning af produktionsværdi i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris. Tilvækst og foderforbrug blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Som notering blev brugt gennemsnit af den periode, afprøvningen blev gennemført: Købspris for 30 kg’s grise på 366 kr. og kg-regulering på 5,27 kr. Afregningspris inklusiv efterbetaling på 10,21 kr./kg. Produktionsværdien blev beregnet således: DB pr. stiplads pr. år = DB/gris x 365 x 0,95 (= staldudnyttelse) / foderdage. DB/gris udregnes således: DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre med proceduren Generel Lineær Model i SAS med vægt ved indsættelse som co-variabel og med besætning, sektion, holdnummer og gruppe som forklarende variable.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Analyserne viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte rimeligt overens med det forventede ved besætning B (indkøbt færdigblanding), mens der ved det ca. 10 år gamle hjemmeblandeanlæg i besætning A, på trods af flere servicebesøg af forhandleren af anlægget, til stadighed skete en overdosering af mineralske foderblandinger i alle tre blandinger. Da dette gjaldt i alle tre blandinger, gav det et højere niveau af de tilsatte aminosyrer samt fosfor og øvrige mineraler samt vitaminer i start- og midtblandingerne. Den økonomiske konsekvens af overdoseringen af mineralske foderblandinger hos besætning A var en øget foderomkostning på ca. 2,50 kr. pr. produceret slagtesvin (i begge grupper).

Det analyserede indhold af næringsstoffer, omregnet til totalt og fordøjeligt indhold pr. FEs, fremgår af appendiks. Det fordøjelige indhold blev beregnet på grundlag af forholdet mellem fordøjeligt og totalt indhold af hvert næringsstof på blandingsberegningen/indlægssedlen for hver blanding. Det vægtede gennemsnit af tildelt fordøjeligt råprotein og fordøjeligt lysin fra de tre blandinger i fasefodringsgruppen var henholdsvis 133 og 7,6 gram pr. FEs i besætning A samt 125 og 6,9 gram pr. FEs i besætning B.

Produktionsresultater

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med stort set samme resultat (ingen vekselvirkning), hvorfor der kun vises gennemsnitstal i tabel 2. Produktionsresultaterne for hver af de to besætninger findes i appendiks.

Tabel 2. Produktionsresultater, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe	Kontrol	3-fasefodring med “skrabet” slutblanding
Antal stier (gentagelser)	71	75
Fra indsættelse til mellemvejning (33 til 68 kg)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,10	2,15
Daglig tilvækst, gram	852	874
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,47	2,47
Fra mellemvejning til slagtning (68 til 99 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,70	2,58
Daglig tilvækst, gram	872	808
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	3,13	3,22
Hele afprøvningen fra indsættelse til slagtning (33 til 99 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,38	2,35
Daglig tilvækst, gram	863	838
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,76	2,80
Kødprocent	59,8	59,6
Døde og kasserede, pct.	1,2	1,7
Kg kvælstof ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	3,07	2,95
Kg fosfor ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	0,588	0,460

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger eller i dødelighed. Der var ikke tegn på ømbenethed i fasefodringsgruppen på trods af det lave fosforniveau efter mellemvejning.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper. Resultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi og faktiske dækningsbidrag ved aktuelle priser

Gruppe

Kontrol

3-fasefodring med

“skrabet” slutblanding

Produktionsværdi:

DB/stiplads/år, kr. ved 127 kr. pr. 100 FEs¹

Indeks

614 a

100

572 b

93

Faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser²:

Foderpriser, kr. pr. 100 FEs (analyserede FEs)

DB/stiplads/år³

Indeks

127

614

100

124

604

98

¹	Der var statistisk sikker forskel (p=0,001) ved sammenligning mellem grupperne. Mindste sikre forskel var: DB/stiplads/år: Minimum 24 kr. Indeks: Minimum 4 indekspoint.
²	Der blev ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved aktuelle priser.
³	DB/gris, hvor der ikke tages hensyn til værdien af tilvækst, var ens for de to grupper.

Resultaterne fra denne afprøvning viste en statistisk sikker forringelse af produktionsværdien ved 3-fasefodring med “skrabet” slutblanding.

Forskellen i produktionsværdien skyldtes, at fasefodring med skrabet slutblanding - regnet over hele perioden fra indsættelse til slagtning- havde 3 pct. lavere daglig tilvækst og 1,5 pct dårligere foderudnyttelse end kontrolgruppen (statistisk sikre forskelle). Der var ikke statistisk sikker forskel i kødprocent.

Fasefodring med skrabet slutblanding gav 4 pct. mindre kvælstofudledning og 22 pct. mindre fosforudledning pr. produceret slagtesvin.

Fasefodring med skrabet slutblanding kan derfor være interessant, hvis det for den enkelte besætning bliver nødvendigt med en kraftig reduktion i fosforudledningen fra slagtesvineproduktionen.

Denne afprøvning var halvt gennemført, da det frivillige stop for brug af antibiotiske vækstfremmere i slagtesvineproduktionen trådte i kraft. Det blev dog valgt at fortsætte som planlagt.

Det er ikke muligt præcist at afgøre, om de forringede produktionsresultater skyldes mangel på vitaminer, mikromineraler, fosfor eller det mindre forbrug af vækstfremmere. En forklaring på den reducerede foderoptagelse ved den skrabede slutblanding fra mellemvejning til slagtning kan være fosformangel, hvilket bl.a. også er fundet i forsøg med reduceret fosfortildeling til slagtesvin på Statens Husdyrbrugsforsøg (Forskningsrapport nr. 28, 1994). En anden forklaring på den reducerede foderoptagelse samt det øgede foderforbrug i denne periode kan være mangel på vækstfremmer i slutfoderet, som i nogle forsøg har givet et udslag i samme størrelsesorden i vækstintervallet 60-100 kg (Forskningsrapport nr. 13, 1993 fra Statens Husdyrbrugsforsøg). Men: Effekten af vækstfremmer varierer meget mellem forsøg og mellem besætninger, hvilket bl.a. er dokumenteret i en ny afprøvning i fem besætninger (meddelelse under udarbejdelse fra Den rullende Afprøvning).

Selvom anvendelse af skrabet slutblanding gav en besparelse på ca. 3 øre pr. FEs i hele vækstperioden, var der total-økonomisk set et mindre tab ved brug af den skrabede slutblanding.

På baggrund af afprøvningen fastholdes de gældende normer for fosfor, vitaminer og mikromineraler i slutfoder til slagtesvin. Der er igangsat en ny afprøvning for at få undersøgt, om fasefodring ifølge de anbefalede normer giver en bedre økonomi end fodring med kun en blanding.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 282, 1994. Multifasefodring af slagtesvin. 7pp.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse under udarbejdelse: Ophørt brug af vækstfremmer ved slagtesvin fodret med tørfoder.

See, T., 1998. Personlig meddelelse. (Dr. Todd See er ansat på North Carolina State University, USA i en stilling, der svarer til landskonsulent).

Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningsrapport nr. 13, 1993. Vækstfremmende antibiotikas indflydelse på ornelugt hos hangrise.

Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningsrapport nr. 28, 1994. Reduceret fosfortildeling til slagtesvin.

APPENDIKS

Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	MS	MS
Fodringsanlæg	computerstyret tørfodring	computerstyret tørfodring
Foder	hjemmeblandet med indkøb af mineralsk foderblanding	indkøbt færdigblanding
Fodringsstrategi	ædelyst	ædelyst
Foderautomattype	simpel tørfoderautomat	simpel tørfoderautomat
Vandforsyning i foderautomat	nej	nej
Gulvtype	fuldspalte	fuldspalte
Sektioneret drift (alt-ud-alt-ind)	delvis: vaskemure mellem nogle “sektioner”	ja: fuldsektioneret
Indkøb af smågrise	nej	ja
Adskillelse af so-/galtgrise	nej	nej
Indsættelsesvægt, kg	33,9	31
Prod. grise i alt	1.552	967
Antal grise pr. sti	20	15
Antal grise indsat pr. hold	40	30

Besætning A: Planlagt sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Blanding	START (30-45 kg)	MIDT (45-65 kg) =Kontrolblanding	SLUT (65-100 kg)
Hvede	55,3	58,6	65,5
Byg	9,0	10,7	10,0
Havre	4,0	4,0	4,0
Sojaskrå	25,3	21,8	16,1
Animalsk fedt	2,0	2,0	2,0
Mineralsk foderblanding*	4,4	2,9	2,4

* Indeholdt L-lysinhydrochlorid, DL-methionin, L-treonin, vitaminer, mikro- og makromineraler (også fosfor til slutblandingen for at sikre 1,3 g ford. fosfor pr. FEs) samt tylosin til start- og midtblandingen. Der var ikke vitaminer tilsat i mineralsk foderblanding til slutblandingen.

Besætning B: Planlagt sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Blanding	START (30-45 kg)	MIDT (45-65 kg) =Kontrolblanding	SLUT (65-100 kg)
Hvede	36,88	39,93	45,92
Byg	27,00	27,3	28,00
Sojaskrå	18,77	15,83	7,34
Rapskage, dobbeltlav	7,00	7,00	10,00
Rug	5,00	5,00	5,00
Animalsk fedt	2,30	1,90	1,60
Dicalciumfosfat	1,30	1,10	0,20
Calciumkarbonat (kridt)	0,80	1,00	1,20
Fodersalt (NaCl)	0,50	0,45	0,45
Forblanding*	0,20	0,25	-
L-lysinhydrochlorid	0,17	0,17	0,23
DL-methionin	0,06	0,05	0,03
L-treonin	0,02	0,02	0,03

* Indeholdt vitaminer, tylosin og mikromineraler.

Besætning A (hjemmeblander): Totalindhold af næringsstoffer pr. FEs, beregnet ud fra analyseret indhold pr. kg vare
Blanding	START (30-45 kg)		MIDT (45-65 kg) =Kontrolblanding		SLUT (65-100 kg)
Fordeling i forsøgsgrup- pen, pct. af forbrugte kg	20,0		27,3		52,7
	Beregnet ud fra analyser	Resultat i forhold til planlagt, pct.	Beregnet ud fra analyser	Resultat i forhold til planlagt, pct.	Beregnet ud fra analyser	Resultat i forhold til planlagt, pct.
Antal prøver	8		10		6
Energiindhold, FEs/kg	1,09	99	1,09	100	1,09	100
Råprotein, g pr. FEs	178	103	168	104	152	105
Råfedt, g pr. FEs	41	103	39	100	39	100
Råaske, g pr. FEs	59	119	52	111	49	126
Træstof, g pr. FEs	38	101	36	82	35	99
Calcium, g pr. FEs	9,7	137	9,1	128	8,0	129
Fosfor, g pr. FEs	5,8	117	5,2	111	3,5	108
Lysin, g pr. FEs	9,8	108	9,2	108	8,1	109
Methionin, g pr. FEs	3,1	105	2,8	104	2,5	106
Met.+cystin, g pr. FEs	6,3	106	6,0	105	5,3	106
Treonin, g pr. FEs	6,6	108	6,3	109	5,5	108
Øvrige essentielle amino- syrer, eksklusiv tryptofan		104-112		105-112		105-108
Fordøjeligt indhold * f. råprotein, g pr. FEs	147	103	139	107	125	105
f. fosfor, g pr. FEs	2,8	117	2,6	118	1,4	100
f. lysin, g pr. FEs	8,4	108	8,0	110	7,1	109

*Anslået ud fra de fordøjelighedskoefficienter, der kunne beregnes ud fra forventet indhold af næringsstoffer. I denne besætning måtte blanderecepterne tilpasses løbende uden mulighed for at udskifte de mineralske foderblandinger hver gang, hvilket resulterede i, at det vægtede gennemsnit af det planlagte indhold af fordøjeligt råprotein blev 119 gram pr. FEs.

Det vægtede gennemsnit af tildelt fordøjeligt råprotein og fordøjeligt lysin fra de tre blandinger i fasefodringsgruppen var henholdsvis 133 og 7,6 gram pr. FEs

Besætning B (indkøbt færdigblanding): Totalindhold af næringsstoffer pr. FEs, beregnet ud fra analyseret indhold pr. kg vare
Blanding	START (30-45 kg)		MIDT (45-65 kg) =Kontrolblanding		SLUT (65-100 kg)
Fordeling i Forsøgsgrup- pen, pct. af forbrugte kg	21,7		27,9		50,4
	Beregnet ud fra analyser	Resultat i forhold til planlagt, pct.	Beregnet ud fra analyser	Resultat i forhold til planlagt, pct.	Beregnet ud fra analyser	Resultat i forhold til planlagt, pct.
Antal prøver	4		4		4
Energiindhold, FEs/kg	1,088	102	1,085	102	1,075	102
Råprotein, g pr. FEs	169	99	165	102	146	100
Råfedt, g pr. FEs	42	93	38	93	39	93
Råaske, g pr. FEs	46	90	44	88	39	91
Træstof, g pr. FEs	43	96	41	95	37	82
Calcium, g pr. FEs	7,3	104	7,4	99	6,3	90
Fosfor, g pr. FEs	6,0	108	5,8	109	4,3	115
Lysin, g pr. FEs	9,4	103	8,6	100	7,5	97
Methionin, g pr. FEs	2,9	97	2,8	104	2,5	100
Met.+cystin, g pr. FEs	6,1	102	5,9	105	5,3	100
Treonin, g pr. FEs	6,1	98	5,7	98	5,2	98
Øvrige essentielle amino- syrer, eksklusiv tryptofan		100-108		100-108		100-108
Fordøjeligt indhold* f. råprotein, g pr. FEs	139	99	133	102	115	100
f. fosfor, g pr. FEs	2,6	108	2,4	109	1,5	107
f. lysin, g pr. FEs	8,0	103	7,3	100	6,3	97

*Anslået ud fra de fordøjelighedskoefficienter, der kunne beregnes ud fra forventet indhold af næringsstoffer.

Det vægtede gennemsnit af tildelt fordøjeligt råprotein og fordøjeligt lysin fra de tre blandinger i fasefodringsgruppen var henholdsvis 125 og 6,9 gram pr. FEs

Produktionsresultater fra besætning A, korrigeret til samme indsættelsesvægt
Gruppe	Kontrol	3-fasefodring med “skrabet” slutbl.
Antal stier (gentagelser)	40	40
Fra indsættelse til mellemvejning (34 - 66 kg)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,25	2,28
Daglig tilvækst, gram	860	871
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,62	2,61
Fra mellemvejning til slagtning (66 - 98 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,70	2,60
Daglig tilvækst, gram	875	815
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	3,10	3,19
Hele afprøvningen fra indsættelse til slagtning (34 - 98 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,47	2,43
Daglig tilvækst, gram	868	844
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,85	2,88
Kødprocent	59,3	59,1
Døde og kasserede, procent	0,6	1,7
Kg kvælstof ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	3,21	3,07
Kg fosfor ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	0,62	0,48

Produktionsresultater fra besætning B, korrigeret til samme indsættelsesvægt
Gruppe	Kontrol	3-fasefodring med “skrabet” slutbl.
Antal stier (gentagelser)	31	35
Fra indsættelse til mellemvejning (31 - 69 kg)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	1,96	2,03
Daglig tilvækst, gram	844	877
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,33	2,33
Fra mellemvejning til slagtning (69 - 99 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,70	2,56
Daglig tilvækst, gram	868	802
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	3,17	3,24
Hele afprøvningen fra indsættelse til slagtning (31 - 99 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,28	2,26
Daglig tilvækst, gram	855	831
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,67	2,72
Kødprocent	60,1	60,2
Døde og kasserede, pct.	1,8	1,5
Kg kvælstof ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	2,89	2,81
Kg fosfor ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	0,55	0,44

Arkiv nr.: 460