3-fasefodring af slagtesvin med differentieret fosfornorm

SAMMENDRAG

Der er gennemført en afprøvning af 3-fasefodring i forhold til fodring med én blanding igennem hele vækstperioden (enhedsblandingen til slagtesvin). Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger med grise i vækstintervallet 32 til 100 kg. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst. Afprøvningen omfattede i alt 121 hold (gentagelser) og i alt 4.845 producerede slagtesvin.

Foderanalyserne af færdigblandingerne viste 3-6 pct. overindhold af råprotein i besætning A og B samt afvigelser i mineralindhold i alle besætninger i intervallet -7 til +43 pct.

Resultaterne viste, at der for alle besætninger under ét ikke var statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem kontrol- og fasefodringsgruppen, når der regnes med 5-års priser, men fasefodring gav en statistisk sikker nedgang i kødprocenten på 0,4 procentenheder.

Fasefodring havde i besætning A statistisk sikker negativ effekt (4 pct.) og i besætning B statistisk sikker positiv effekt (4 pct.) på produktionsværdien, hvorimod der i besætning C ikke var påviselig effekt af fasefodring på produktionsværdien. Det er sandsynligt, at den højere produktionsværdi af fasefodring i besætning B dels kan skyldes underforsyning med calcium og fosfor i kontrolgruppen, dels, at der - i modsætning til besætning A og C - var gradueret energikoncentration med laveste niveau i slutblandingen, hvilket især for galtenes vedkommende kan forbedre kødprocenten, når der fodres efter ædelyst.

3-fasefodring gav i nærværende afprøvning 4,5 pct. mindre kvælstofudledning og 2,5 pct. mindre fosforudledning pr. produceret slagtesvin i forhold til enhedsblandingen (kontrol).

Det er problematisk at forsøge fasefodring, hvor protein og fosfor tilstræbes reduceret med 4-5 pct., hvis eller rettere når blandeusikkerheden ligger på 5-6 pct. eller derover. Det giver stor risiko for underforsyning af grisene.

På baggrund af afprøvningen anbefales brug af fasefodring til slagtesvin kun, når det kan gøres uden eller med kun få investeringer til følge. Det vil sige ved f.eks. multisite og ved visse vådfodringsanlæg. Desuden må gode råvareanalyser og god blandesikkerhed være en forudsætning for fasefodring.

BAGGRUND

I Danmark har der været tradition for at anvende én foderblanding i slagtesvineperioden, men flere forhold gør det relevant at undersøge effekten af at bruge flere foderblandinger:

-	Udledningen af kvælstof og fosfor kan reduceres.
-	Det er ikke endeligt afklaret, om grisene kan kompensere for underforsyningen i starten af et vækstinterval, når de kommer til den sidste del af et vækstinterval. Hvis denne evne til kompensatorisk næringsstofudnyttelse er tilstrækkelig stor - og det kan denne afprøvning være med til at belyse - er fasefodring i princippet mindre attraktivt set fra en økonomisk synsvinkel.
-	Det bliver muligt at tilsætte kobber til ungsvinefoderet og derved mindske problemerne med diarré efter indsættelse.
-	Resultater fra en dansk afprøvning (Medd. nr. 408, Den rullende Afprøvning) viste, at en “skrabet” slutblanding anvendt fra ca. 65 kg til slagtning, hvor bl.a. fosfor, vækstfremmere, mikromineraler og vitaminer blev udeladt, forringede produktionsøkonomien mere end den opnåede besparelse på foderomkostninger.
-	Øget anvendelse af holddrift gør det nemmere at anvende flere blandinger, således at man kan opnå en reduceret foderpris uden at skulle øge investeringen nævneværdigt.

Ved fasefodring tilpasses foderet til grisenes gennemsnitlige behov over korte vækstintervaller (faser), f.eks. 30-49 kg, 50-69 kg og 70-100 kg. Det er her valgt at undersøge 3 fasefodring frem for 2-fasefodring, da det giver mulighed for større graduering af kobber og fosfor. Hvis der skal gennemføres fasefodring er 2- eller 3-fasefodring aktuelle. Flere faser (og dermed blandinger) har to centrale problemer indbygget: (1) Normerne er ikke særligt godt undersøgt/beskrevet inden for meget korte vækstintervaller og (2) flere blandinger giver større risiko for blandeusikkerhed. Den mest fremherskende strategi i Danmark er fodring med én blanding til slagtesvin, tilpasset grisenes gennemsnitlige behov for næringsstoffer, i vækstintervallet 30-100 kg (herefter kaldt enhedsblanding). Da behovet for bl.a. aminosyrer pr. FEs er størst, når grisene er små, vil der være tale om underforsyning i den første del og overforsyning i den sidste del af vækstintervallet. Det gælder både ved fasefodring og ved enhedsblandingen. Det er skitseret på figur 1.

Figur 1. Skitse over forholdet mellem det teoretiske aminosyrebehov (repræsenteret ved lysin) og tildeling enten via enhedsblandingen eller 3-fasefodring

Fasefodring har tidligere været undersøgt (Medd. nr. 282, Den rullende Afprøvning). Undersøgelsen tog udgangspunkt i at reducere indholdet af kvælstof. I denne afprøvning fandtes væsentlig forringede produktionsresultater, formentlig fordi reduktionen i aminosyreforsyningen sidst i vækstperioden var for stor. I en undersøgelse på Danmarks JordbrugsForskning (842. meddelelse) er fundet uændrede produktionsresultater, men reduceret kvælstofudledning ved fasefodring.

I multisite produktionssystemer vil det være muligt at bruge fasefodring uden nogen form for merinvesteringer.

Afprøvningens formål var at undersøge, om man med fasefodring efter gældende normer kan forbedre det økonomiske resultat, samtidig med at forbruget af kvælstof og fosfor reduceres.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger. Beskrivelse af besætningerne findes i appendiks 1a. Grisene blev indsat ved 30-34 kg og fodret med tørfoder efter ædelyst. Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på to ensartede grupper, ligeligt fordelt på køn og gennemsnitlig indsættelsesvægt. So- og galtgrise gik sammen i stierne. Forsøgsdesign er vist i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign samt foderblandingernes planlagte næringsstofindhold

Gruppe	Enhedsblanding (Kontrolgruppe)	3-fasefodring ---------- (Forsøgsgruppe) ----------
Fodertype	Kontrolfoder (= MIDT)	START	MIDT	SLUT
Vægtinterval, kg	30-100	30-49	49-70	70-100
Blandingsforbrug i % af FEs	100	22	31	47
Ford. råprotein, g/FEs	130	135	130	118
Ford. lysin, g/FEs	7,3	7,7	7,3	6,5
Ford. methionin, g/FEs	2,3	2,5	2,3	2,0
Ford. treonin, g/FEs	4,8	5,1	4,8	4,4
Calcium, g/FEs	7,0	7,5	7,0	6,0
Ford. fosfor, g/FEs	2,2	2,3	2,2	1,9
Kobber tilsat, mg/kg	20	90	20	20
Vitaminer og mikromineraler	Norm	Norm	Norm	Norm

Et hold (en gentagelse) bestod af to stier: 1 sti med kontrolgrise og 1 sti med forsøgsgrise i besætning A. I besætning B bestod et hold af 12 stier i en sektion: 6 stier i hver gruppe. I besætning C bestod et hold af 4 stier i en sektion: 2 stier i hver gruppe.[1]

For hver sti blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. Der blev i begge grupper inden for et hold foretaget mellemvejning, når der i forsøgsgruppen blev skiftet til slutblanding.

Grisene i hvert hold blev leveret til slagteri over 2-4 gange med en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 76 kg, svarende til ca. 100 kg levende vægt.

Ved besætning A og C, der anvendte hjemmeblandet foder, blev der på stikprøver af korn og sojaskrå analyseret for indhold af råprotein, calcium og fosfor. Ved hver levering af mineralske foderblandinger blev der udtaget prøver til afklaring af eventuelle afvigelser i færdigblandingerne. Færdigblandingernes næringsindhold blev i alle besætninger kontrolleret ved hver 14. dag at indsamle stikprøver af foderet fra foderautomaterne eller fra påslag til foderanlæg. På samleprøver af disse blev der gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt alle de essentielle aminosyrer.

Foderblandingernes planlagte sammensætning findes i appendiks 1b, 1c og 1d.

Udledning af kvælstof og fosfor, udtrykt som kg N og P ab dyr blev beregnet som gennemsnit for hver gruppe ud fra følgende formel (Beretning nr. 736 fra Danmarks JordbrugsForskning, 1997):

kg N ab dyr

=

=

N i foder - tilvækst pr. gris * N aflejret pr. kg tilvækst

(FEs pr. produceret svin * g råprotein pr. FEs / 6250) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) * 0,028 kg N pr. kg tilvækst)

kg P ab dyr

=

FEs pr. prod. svin * g P /FEs /1000 g/kg) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt * 0,0055 kg P indeholdt pr. kg tilvækst)

Statistisk analyse

Afprøvningen blev dimensioneret til at kunne vise forskelle ned til 4 pct. af produktionsværdien. Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver forsøgsenhed (= grisene ved én foderventil) brugt til beregning af produktionsværdi i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris. Tilvækst og foderforbrug blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Som notering og foderpris blev brugt gennemsnit af de sidste fem år (1.9.1994 til 31.8.1999): Købspris for 30 kg’s grise på 360 kr., kg-regulering på 4,95 kr., afregningspris, inklusiv efterbetaling på 10,10 kr./kg og foderpris:1,28 kr. pr. FEs. Produktionsværdien blev beregnet således: DB pr. stiplads pr. år = DB/gris x 365 x 0,95 (= staldudnyttelse) / foderdage. DB/gris udregnes således: DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre med proceduren Generel Lineær Model i SAS med vægt ved indsættelse som co-variabel og med besætning, holdnummer indenfor besætning, vekselvirkningsleddet besætning*gruppe og gruppe som forklarende variable.

Desuden er det aktuelle dækningsbidrag med gennemsnit af de sidste 5 ugers notering (uge 15 til 19, 2000) inkl. den aktuelle forskel i foderpris mellem grupperne beregnet. Det var følgende priser: Købspris for 30 kg’s grise på 354 kr., kg-regulering på 4,83 kr. samt afregningspris, inklusiv efterbetaling på (9,18 + 0,61) kr./kg. Prisen pr. FEs var i gennemsnit for de tre besætninger 1,07 kr. for enhedsblandingen (= kontrol) og 1,06 kr. som vægtet gennemsnit af fasefodringen.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 2. Analyserede næringsstofværdiers afvigelse i forhold til planlagt niveau i foreliggende vare og pr. FEs

Besætning A,

Hjemmeblanding

Besætning B,

Indkøbt færdigfoder

Besætning C,

Hjemmeblanding

Gruppe

Kontrol

Fasefodr.*)

Kontrol

Fasefodr.*)

Kontrol

Fasefodr.*)

FEs pr. kg vare

- 1 %

- 1 %

+ 2 %

+ 1 %

- 3 %

- 2 %

Råprotein i varen

+ 3 %

+ 5 %

+ 4 %

+ 6 %

0 %

+ 1 %

Calcium i varen

+ 43 %

+ 39 %

- 1 %

+ 2 %

+ 2 %

+ 11 %

Fosfor i varen

+ 10 %

+ 9 %

- 7 %

- 5 %

+ 8 %

+ 8 %

Lysin i varen

+ 3 %

+ 3 %

+ 4 %

+ 3 %

0 %

+ 1 %

Planlagt og analyseret gennemsnitligt næringsstofindhold pr. FEs (beregnet ud fra analyserne)

Ford. råprotein, plan

Ford. råprotein, analyser

Afvigelse fra plan,

Fasefodr. i.f.t. til Kontrol, (planl.: -4%)

130

135

4 %

125

132

6 %

-2 %

130

132

2 %

125

131

5 %

-1 %

130

133

3 %

125

129

3 %

-4 %

Calcium, plan

Calcium, analyser

Afvigelse fra plan,

Fasefodr. i.f.t. til Kontrol, (planl.: -5%)

7,00

10,11

44 %

6,64

9,32

40 %

-8 %

7,00

6,79

-3 %

6,64

6,71

1 %

-1 %

7,00

7,35

5 %

6,64

7,52

13 %

2 %

Ford. fosfor, plan

Ford. fosfor, analyser

Afvigelse fra plan,

Fasefodr. i.f.t. til Kontrol, (planl.: -5%)

2,20

2,44

11 %

2,09

2,30

10 %

-6 %

2,20

2,01

-9 %

2,09

1,97

-6 %

-2 %

2,20

2,45

11 %

2,09

2,30

10 %

-6 %

Ford. lysin, plan

Ford. lysin, analyser

Afvigelse fra plan,

Fasefodr. i.f.t. til Kontrol, (planl.: -4%)

7,30

7,59

4 %

7,01

7,29

4 %

-4 %

7,30

7,44

2 %

7,01

7,15

2 %

-4 %

7,30

7,52

3 %

7,01

7,22

3 %

-4 %

Antal analyser pr. blanding: Besætning A: 10, besætning B: 8 og besætning C: 4

*)

Da fasefodringsgruppen fik tre blandinger, er de viste tal vægtede gennemsnit af analyseresultaterne for hver blanding. Vægtningen er foretaget i forhold til forbrugt kg foder

I tabel 2 ses de væsentligste afvigelser på foderets næringsstofindhold i forhold til de planlagte niveauer.

De øvrige analyserede næringsstoffer viste ikke væsentlige afvigelser fra det planlagte. Lysin er blot medtaget i tabellen som repræsentant for de øvrige essentielle aminosyrer, der alle blev analyseret, og afvigelser i den viste størrelsesorden for aminosyrer kan ikke siges at være sikkert forskellige fra de planlagte niveauer med de aktuelle antal analyser pr. blanding.

Opmærksomheden henledes på de fremhævede tal i tabel 2 i linjerne, der viser beregnet næringsstofindhold i fasefodringsgruppens foder i forhold til kontrolgruppens. Der er ud for hver linje anført hvilken forskel, der er planlagt. Det ses, at der ved besætning B ikke er så stor besparelse i protein, calcium og fosfortilførslen i fasefodringsgruppen som planlagt, og at kontrolgruppen er blevet tre og ni procent underforsynet med henholdsvis calcium og fosfor i forhold til normen. Det skønnes derfor, at de opnåede produktionsresultater er påvirket heraf til fordel for fasefodringsgruppen.

I besætning A og C, der begge anvendte hjemmeblandet foder kom de tilsatte mineraler og aminosyrerer via en mineralsk foderblanding pr. blandingstype (start-, midt- eller slutblanding). Stikprøver af de mineralske foderblandinger viste god overensstemmelse med det garanterede indhold.

Ved regnskab på forbrugt mineralsk foderblanding blev det afsløret, at der i besætning C - med et blandeanlæg fra 1998 - blev doseret 2-3 pct. for meget, mens der i besætning A - med et blandeanlæg fra 1988 - blev doseret 8-10 pct. for meget. Overdosering fandt sted på trods af, at leverandøren af blandeanlægget flere gange forsøgte at rette fejlen. Ud fra genberegning af blandingerne fra besætning A med 8 pct. overdosering på bekostning af hvede, forventes der følgende overindhold: Calcium 7 pct.; fosfor 4 pct. og lysin 2 pct. Som det ses i tabel 2 svarede det målte forhold ikke dertil. Det illustrerer, hvor vanskeligt det er at undgå afblanding og udtage en repræsentativ stikprøve af melfoder.

Det må konstateres, at der var problemer med at ramme protein- og mineralindhold både for besætning A og for foderstofforretningen, der leverede til besætning B.

Produktionsresultater

Tabel 3a. Besætning A: Produktionsresultater, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe		Kontrol	3-fasefodring
Antal gentagelser / producerede grise		43 / 835	41 / 808

Fra indsættelse til slagtning (32 til 100 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs		2,52	2,53
Daglig tilvækst, gram		891	888
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst		2,83	2,85
Kødprocent		59,8	59,3
Kvælstof ab dyr pr. prod. svin, indeks		100	96
Fosfor ab dyr pr. prod. svin, indeks		100	92

Produktionsværdi, 5 års-priser:
Kr./stiplads/år, omregnet til indeks 1)		100 a	96 b
Kr./gris, omregnet til indeks		100	96

Aktuelt dækningsbidrag, de sidste 5 ugers priser:
Kr./stiplads/år, omregnet til indeks 2)		100 a	98
Kr./gris, omregnet til indeks		100	98

1)	Mindste sikre forskel: 3,1 indekspoint.
2)	Der regnes ikke statistik på aktuelle priser

Gennemsnitstal fra de tre besætninger ses i tabel 3d. Der var forskellig virkning af forsøgsbehandling (kontrol eller 3-fasefodring) i de tre besætninger. Derfor vises produktionsresultaterne for hver af de tre besætninger i tabellerne 3a til 3c.

Tabel 3b. Besætning B: Produktionsresultater, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe		Kontrol	3-fasefodring
Antal gentagelser / producerede grise		68 / 999	64 / 936

Fra indsættelse til slagtning (32 til 101 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs		2,41	2,43
Daglig tilvækst, gram		894	912
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst		2,70	2,66
Kødprocent		60,8	60,6
Kvælstof ab dyr pr. prod. svin, indeks		100	94
Fosfor ab dyr pr. prod. svin, indeks		100	101

Produktionsværdi, 5 års-priser: Kr./stiplads/år, omregnet til indeks 1) Kr./gris, omregnet til indeks		100 a 100	104 b 104

Aktuelt dækningsbidrag, de sidste 5 ugers priser:
Kr./stiplads/år, omregnet til indeks 2) Kr./gris, omregnet til indeks		100 100	105 104

1)	Mindste sikre forskel: 3,0 indekspoint.
2)	Der regnes ikke statistik på aktuelle priser

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. FEs for begge grupper. Resultaterne er vist i tabel 3a til 3c for de enkelte besætninger.

Tabel 3c. Besætning C: Produktionsresultater, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe		Kontrol	3-fasefodring
Antal gentagelser / producerede grise		16 / 632	16 / 635

Fra indsættelse til slagtning (32 til 101 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs		2,33	2,27
Daglig tilvækst, gram		832	819
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst		2,80	2,77
Kødprocent		60,5	60,1
Kvælstof ab dyr pr. prod. svin, indeks		100	95
Fosfor ab dyr pr. prod. svin, indeks		100	93

Produktionsværdi, 5 års-priser: Kr./stiplads/år, omregnet til indeks 1) Kr./gris, omregnet til indeks		100 100	97 98

Aktuelt dækningsbidrag, de sidste 5 ugers priser:
Kr./stiplads/år, omregnet til indeks 2) Kr./gris, omregnet til indeks		100 100	98 99

1)	Mindste sikre forskel: 6,9 indekspoint.
2)	Der regnes ikke statistik på aktuelle priser

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger (3,5 pct. for begge grupper i de tre besætninger) eller i dødelighed (i gennemsnit 1,2 pct. døde og kasserede for begge grupper i de tre besætninger), hverken inden for besætning eller for alle besætninger under ét.

I tabel 4 ses, at der for alle besætninger under ét ikke var statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem kontrolgruppen og fasefodringsgruppen, når der regnes med 5-års priser, men fasefodring gav en statistisk sikker nedgang i kødprocenten på 0,4 procentenheder, hvilket ses i tabel tabel 3d.

Tabel 3d. Alle tre besætningers produktionsresultater, korrektion for indsættelsesvægt og vekselvirkning

Gruppe	Kontrol	3-fasefodring
Antal gentagelser / producerede grise	127 / 2.466	121 / 2.379

Fra indsættelse til slagtning (32 til 101 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,42	2,40
Daglig tilvækst, gram	871	872
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,77	2,76
Kødprocent	60,4	60,0
Kvælstof ab dyr pr. prod. svin, indeks	100	95,5
Fosfor ab dyr pr. prod. svin, indeks	100	97,5

Tabel 4. Produktionsværdi og faktiske dækningsbidrag ved aktuelle priser (alle tre besætninger)

Gruppe		Kontrol	3-fasefodring med differentieret fosfornorm
Produktionsværdi ved 5 års-priser:
Kr./stiplads/år ved 128 kr. pr. 100 FEs 1)		637	632
Indeks		100	99

Dækningsbidrag ved aktuelle foderpriser og de sidste 5-ugers notering 2):
Foderpriser, kr. pr. 100 FEs (analyserede FEs)		107	106
DB/stiplads/år		745	745
DB/gris		168	168

1)	Der var ikke statistisk sikker forskel ved sammenligning mellem grupperne for alle besætninger under ét. Mindste sikre forskel var: DB/stiplads/år: Minimum 41 kr. Indeks: Minimum 6,5 indekspoint. Det anvendte prissæt er et gennemsnit over de sidste 5 år.
2)	Der blev ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved aktuelle priser.

Produktionsværdi pr. gris (beregning ud fra samme foderpris i begge grupper) og dækningsbidrag pr. gris (beregning ud fra aktuel foderpris for hver gruppe) er medtaget for at vise resultatet “renset” for værdi af daglig tilvækst. I visse situationer (hvor man ikke umiddelbart har plads til at producere flere grise, blot fordi tilvæksten f.eks. 20-30 gram) har tilvækst ikke den store værdi.

Fasefodring havde i besætning A statistisk sikker negativ effekt og i besætning B statistisk sikker positiv effekt på produktionsværdien pr. stiplads pr. år, hvorimod der i besætning C ikke var påviselig effekt af fasefodring på produktionsværdien.

Det er sandsynligt, at den højere produktionsværdi af fasefodring i besætning B dels kan skyldes en mindre reduktion af både protein, calcium og fosfor i foderet til fasefodringsgruppen i forhold til kontrolgruppen end planlagt, som det ses i tabel 2, dels, at der - i modsætning til besætningerne A og C - var gradueret energikoncentration med laveste niveau i slutblandingen, hvilket især for galtenes vedkommende kan forbedre foderudnyttelse og kødprocent, når der fodres efter ædelyst (meddelse fra Den rullende Afprøvning under publicering). Hvis der skal indføres lavere energikoncentration i slutblandingen, kan muligheden for billigere fodring med fasefodring nemt blive elimineret for hjemmeblandere. Det skyldes, at der som regel kun er et begrænset antal råvarer til rådighed, og brug af hvede, triticale, rug og fedt både vil være økonomisk attraktivt, og samtidig trække energiindholdet i blandingen op.

Med henvisning til figur 1, hvor forholdet mellem det teoretiske aminosyrebehov (repræsenteret ved lysin) og tildeling enten via enhedsblandingen eller 3-fasefodring er skitseret, tyder det ud fra nærværende afprøvning på, at grisene har en vis evne til kompensatorisk næringsstofudnyttelse. Set fra en økonomisk synsvinkel er fasefodring derfor ikke særlig attraktiv, fordi den lille gevinst, der er i form af en procent billigere foder, skal vejes op af mere udtalte negative konsekvenser af blandeunøjagtighed samt eventuel ekstra investering i fodringsanlæg.

Et karakteristisk træk for alle de undersøgelser af fasefodring, der er gennemført i Danmark er, at den gennemsnitlige kødprocent blev reduceret ved fasefodring, se sammenstillingen i tabel 5.

Tabel 5. Resultater af danske fasefodringsforsøg i procent af enhedsblanding til slagtesvin

Institution, år		SH, 1993 Medd. 842	LU, 1994 Medd. 282		LU, 1998 Medd. 282	LU, 1998 Erf. 9811	Nærværende afprøvning
			--- Multifase ---
Type		Multifase	bes A	bes B	Skrabet slutbl.	Slutbl. = hvede
Antal gentagelser		20	10	12	75	8	121
Daglig tilvækst, %		÷ 0,5	÷ 2,8*	÷ 1,7*	÷ 2,9*	÷14,3*	+ 0,1
FEs/kg tilvækst, %		+ 0,8	+ 3,5 *	+ 0,4	+ 1,4*	+ 18,9*	÷ 0,7
Kødpct., %-point		÷ 0,3	÷ 0,6*	÷ 0,3*	÷ 0,3	÷ 2,9*	÷ 0,4*
Akt. DB/ stipl./år, % 1)		÷ 2	÷ 11	÷ 3	÷ 2	÷ 59	+ 0
Udledt kvælstof, %		÷ 4	÷ 11	÷ 14	÷ 4	÷ 3	÷ 5
Udledt fosfor, %		?	?	?	÷ 22	÷ 5	÷ 3
*)	Statistisk sikker forskel
1)	Ved aktuelle foderpriser: Besparelse på 1 kr. pr. 100 FEs ved kilde nr. 1, 2 og 5. Besparelse på 3 kr. ved kilde nr. 3 og 19 kr. ved kilde nr. 4.

Én forklaring kan være, at de små grise (specielt sogrise) i en sti i højere grad vil opleve underforsyning af aminosyrer i forhold til deres behov, idet de når senere op på den vægt, hvor blandingen passer til dem, og når det endelig sker, skiftes til en mindre koncentreret blanding, der igen underforsyner dem i forhold til deres behov, se problemet skitseret i figur 2. Netop hos disse sogrise kunne der sandsynligvis opnås bedre resultater ved en meget nøje størrelsessortering af grisene før indsættelse i stierne.

Figur 5. 2-fasefodring, North Carolina - USA

Figur 2. Problematik omkring underforsyning med næringsstoffer af de mindste grise i stien

<>

En kommende revision af den danske energi- og proteinvurdering kan muligvis også give en del af forklaringen på den reducerede kødprocent ved fasefodring, nemlig at energien undervurderes og aminosyretilgængeligheden overvurderes i det nuværende system i en blanding med lavt råproteinniveau. Derfor burde der ifølge denne ny viden have været tilsat større mængde fri aminosyre i slutblandingerne. Resultaterne fra besætning B kunne tyde på, at det for fasefodring vil være fornuftigt med et højt energiindhold i startblandingen, lavere i midtblandingen og lavest i slutblandingen.

Til sammenligning er fasefodringsstrategier fra Holland, Frankrig og North Carolina, USA kort beskrevet i appendiks 2.

Udledning af fosfor og kvælstof

Et af formålene med fasefodring er at reducere kvælstof- og fosforudledningen. Som det ses i tabel 3 blev udledningen af kvælstof reduceret 4,5 pct (svarende til 0,14 kg N ab dyr) ved hjælp af fasefodring i nærværende afprøvning, hvor der i gennemsnit blev tilført 3,6 g mindre fordøjeligt råprotein pr. FEs. Udledningen af fosfor blev ved hjælp af fasefodring reduceret 2,5 pct. (svarende til 0,02 kg P ab dyr).

I en afprøvning af niveauer på 110, 120 og 130 g fordøjeligt råprotein mod hinanden (Medd. nr. 467, Den rullende Afprøvning), blev det fundet, at når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 130-110 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, faldt kvælstofudskillelsen med 0,35 kg N ab dyr, hvilket er sammenligneligt med nærværende afprøvning.

Hvis foderudnyttelsen er uændret gælder det, at hvis man fra ca. 130 g fordøjeligt råprotein reducerer råproteinindholdet 1 pct., reduceres kvælstofudledningen ca. 1,6 pct.

Konklusion

Det er problematisk at forsøge fasefodring, hvor protein og fosfor tilstræbes reduceret med 4-5 pct., hvis eller rettere når blandeusikkerheden ligger på 5-6 pct. eller derover. Det giver stor risiko for underforsyning af grisene.

På baggrund af afprøvningen anbefales brug af fasefodring til slagtesvin kun, når det kan gøres uden eller med kun få investeringer til følge. Det vil sige ved f.eks. multisite og ved visse vådfodringsanlæg. Desuden må gode råvareanalyser og god blandesikkerhed være en forudsætning for fasefodring.

Det konkluderes, at fasefodring ikke giver anledning til stor reduktion af kvælstofudledningen fra slagtesvineproduktionen med mindre der accepteres en nedgang i produktivitet. Derimod kan der opnås væsentlig reduktion i kvælstofudledningen ved nedgang i råproteinniveauet i slagtesvineblandingen med tilhørende ekstra tilskud af frie aminosyrer. Det er ikke endeligt afklaret, hvor et optimalt råproteinniveau ligger, men det vil afhænge af prisrelationerne mellem sojaskrå, frie aminosyrer og på længere sigt af, om kravet til antal slagtesvin pr. ha bliver justeret efter den enkelte besætnings dokumeterede tildeling af kvælstof via foderet.

Deltagere

Tommy Nielsen, Ib Dahl Jensen og Thomas Lund Sørensen, Landsudvalget for Svin.

REFERENCER

Beretning nr. 736, Danmarks JordbrugsForskning (1997). Normtal for husdyrgødning. En vurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium.

Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 9811, 1998. 3-fasefodring af slagtesvin med hvede som “slutblanding”. 5pp.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 282, 1994. Multifasefodring af slagtesvin. 7pp.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 408, 1994. 3-fasefodring af slagtesvin med skrabet slutblanding. 8pp.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 467, 2000. Reduceret proteinindhold i slagtesvinefoder. 8pp.

Relandeau, C., oplysninger om typiske franske foderblandinger 1999. Adresse: “Eurolysine”, 153, Rue de Courcelles, 75817 Paris, faxnr.: +33 01 44 40 12 13

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 842, 1993. Gradvis reduktion af aminosyrer til slagtesvin. 5pp.

Zerrahn, J.E., oplysninger om typiske hollandske foderblandinger 1999. Adresse: “Orffa A/S”, Jacob Gades Allé 4A, 6600 Vejen

APPENDIKS

Appendiks 1a

Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B	C
Sundhedsstatus	MS	MS	Konventionel
Fodringsanlæg	computerstyret tørfodring	computerstyret tørfodring	computerstyret tørfodring
Foder	hjemmeblandet med indkøb af mineralsk foderblanding	indkøbt færdigblanding	hjemmeblandet med indkøb af mineralsk foderblanding
Fodringsstrategi	ædelyst	ædelyst	ædelyst
Foderautomattype	simpel tørfoderautomat	simpel tørfoderautomat	rørfoderautomat med vand
Vandforsyning i foderautomat	nej	nej	ja
Gulvtype	fuldspalte	fuldspalte	fuldspalte
Sektioneret drift, (alt-ud-alt-ind)	delvis: vaskemure mellem nogle “sektioner”	ja: fuldsektioneret	ja: fuldsektioneret
Indkøb af smågrise	nej	ja	nej
Adskillelse af so-/galtgrise	nej	nej	nej
Antal grise pr. sti / foderventil	20 / 20	15 / 15	20 / 40
Antal grise indsat pr. hold	40	30	80

Appendiks 1b

Besætning A: Planlagt sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Blanding		START (30-49 kg)	MIDT (50-70 kg) =Kontrolblanding	SLUT (71-100 kg)
Planlagt energiindhold, FEs/100 kg		110	110	110
Hvede		56,31	59,21	64,26
Byg		10,00	10,00	10,00
Havre		4,00	4,00	4,00
Sojaskrå		23,94	21,58	17,02
Animalsk fedt (92/4)		2,73	2,92	2,56
Mineralsk foderblanding*		3,02	2,29	2,16
*	Én mineralsk foderblanding for hver af de tre færdigblandinger, som indeholdt L-lysinhydrochlorid, DL-methionin, L-treonin, vitaminer, mikro- og makromineraler

Appendiks 1c

Besætning B: Planlagt sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Blanding		START (30-49 kg)	MIDT (50-70 kg) =Kontrolblanding	SLUT (71-100 kg)

Planlagt energiindhold, FEs/100 kg		109	107	105
Hvede		39,20	40,30	45,30
Byg		20,00	20,00	20,00
Sojaskrå		19,73	14,90	6,87
Rapskage, dobbeltlav		6,00	7,00	9,00
Rug		4,00	5,00	5,00
Animalsk fedt		3,50	2,90	2,40
Solsikkeskrå, afskallet		2,50	4,00	6,00
Sukkerrørmelasse		2,00	3,00	3,00
Dicalciumfosfat		1,30	1,20	0,80
Calciumkarbonat (kridt)		0,85	0,80	0,75
Fodersalt (NaCl)		0,45	0,45	0,40
Forblanding*		0,20	0,20	0,20
L-lysinhydrochlorid		0,18	0,20	0,25
DL-methionin		0,06	0,03	-
L-treonin		0,03	0,02	0,03

*	Indeholdt vitaminer og mikromineraler.

Appendiks 1d

Besætning C: Planlagt sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Blanding		START (30-49 kg)	MIDT (50-70 kg) =Kontrolblanding	SLUT (71-100 kg)

Planlagt energiindhold, FEs/100 kg		108	108	108
Hvede		59,95	61,96	66,59
Vår- og vinterbyg		15,00	15,00	15,00
Sojaskrå		20,05	18,33	13,91
Animalsk fedt (92/10)		1,50	1,50	1,50
Mineralsk foderblanding*		3,50	3,21	3,00

*	Én mineralsk foderblanding for hver af de tre færdigblandinger, som indeholdt L-lysinhydrochlorid, DL-methionin, L-treonin, vitaminer, mikro- og makromineraler

APPENDIKS 2

Andre landes modeller for fasefodring

Det er relevant at sammenligne den danske strategi med en enheds- eller gennemsnitsblanding til slagtesvin i vækstintervallet ca. 30-100 kg med fodringsstrategier i udlandet, hvor der f.eks. i Holland, Frankrig og dele af USA gennemføres forskellige modeller for fasefodring. Fra specielt hollandsk side er der udtrykt undren over, at fasefodring ikke er udbredt i Danmark. En forklaring til denne undren kan være, at den traditionelle hollandske gennemsnitsblanding til slagtesvin havde en langt højere næringsstofkoncentration end den danske, hvorved man i Holland havde en klar miljømæssig gevinst ved at indføre fasefodring. I figurerne herunder er der - via det beregnede lysinindhold ud fra aktuelle recepter - skitseret de modeller for fasefodring, der anvendes i Holland, Frankrig og North Carolina, USA.

Det ses, at den hollandske fasefodring principielt består i at give grisene en smågriseblanding med 9,6 g fordøjeligt lysin, indtil de når en vægt på 45 kg, hvorefter der fortsættes til slagtning med én blanding med 7,1 g fordøjeligt lysin pr. FEs. Hvis man antager, at også de hollandske grise æder ca. 20 pct. af den totale fodermængde i vækstintervallet 30-100 kg i form af blandingen med 9,6 g ford. lysin pr. FEs, svarer det til en gennemsnitlig forsyning på 7,6 g pr. FEs i hele perioden og under antagelse af nogenlunde samme forhold mellem råprotein og lysin i de typiske slagtesvineblandinger i Holland som i Danmark, giver hollænderne deres slagtesvin 4 pct. protein mere i vækstintervallet 30-100 kg, end tilfældet er i Danmark.

I Frankrig praktiseres 2-fasefodring med et skift ved ca. 60 kg (Relandeau, 1999), med en samlet lysinforsyning, der tilsyneladende ligger 6-7 pct. under den danske.

Fasefodringen, der praktiseres mange steder i North Carolina, er groft taget en 2-fasefodring til sogrisene i vækstintervallet 35-92 kg med en samlet lysinforsyning, der ligger tæt på den danske. Galtene sættes længere ned i aminosyreforsyning ved ca. 78 kg.

Figur 1. Skitse over forholdet mellem det teoretiske aminosyrebehov (repræsenteret ved lysin) og tildeling enten via enhedsblandingen eller 3-fasefodring

Figur 3. 2-fasefodring, Holland

Figur 2. Problematik omkring underforsyning med næringsstoffer af de mindste grise i stien

Figur 4. 2-fasefodring, Frankrig

Figur 5. 2-fasefodring, North Carolina - USA

<>

Afprøvning nr.: 513