20 ppm virginiamycin til søer

SAMMENDRAG

Sofoderblandinger iblandet 20 ppm virginiamycin blev sammenlignet med blandinger uden foderadditiver. Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger over en periode på 18 måneder. Afprøvningen omfattede søer og gylte, og der indgik i alt ca. 600 kuld pr. gruppe.

For de unge søer med < 4 kuld havde kontrolgruppen signifikant 1,5 flere dage fra fravænning til 1. løbning end gruppen, der fik blandet virginiamycin i foderet. Det gav sig dog ikke udslag i øget antal spildfoderdage i kontrolgruppen. Mellem grupperne var der ikke forskel i antal levendefødte, døde før fravænning, udskiftningsprocent og diarré hos pattegrise i diegivningsperioden.

Fravænningsvægten var ens i de to grupper, hvilket tyder på, at der ikke har været forskel i mælkeydelsen.

Med hensyn til MMA-behandlinger var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. I besætning A var der signifikant 5,5 procentenhed flere MMA-behandlinger i kontrolgruppen, mens der modsat i besætning B var tendens til flest MMA-behandlinger i virginiamycingruppen.

Ud af 47 analyser for virginiamycin blev der som gennemsnit fundet ca. 80 pct. af det forventede indhold. Heraf var der én foderlevering, hvor der ikke var iblandet virginiamycin i forsøgsfoderet.

Ud fra en produktionsøkonomisk betragtning, er der intet i denne afprøvning, som taler for at anvende virginiamycin i foderet til søer.

BAGGRUND

Virginiamycin er et antibiotisk tilsætningsstof. Produktet er godkendt iblandet med 5 - 20 ppm virginiamycin i foderet indtil grisene er 6 måneder gamle.

De fleste undersøgelser af antibiotikas og kemoterapeutikas betydning for produktiviteten i soholdet er hovedsagligt gennemført med terapeutisk dosis.

Virginiamycin er et smalspektret antibiotikum, der primært er virksomt overfor grampositive bakterier som f.eks. Staphylococcus aureus. Stoffet er derimod ikke effektivt overfor kolibakterier, der ofte er medvirkende ved udbrud af yverbetændelse.

Formål

Afprøvningens formål var at undersøge effekten på produktionsresultater, sundhed og holdbarhed hos søer, når de i hele produktionsperioden fik tildelt foder iblandet 20 ppm virginiamycin.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper. Sopoltene indgik i grupperne senest ved 1. løbning.

Gruppe:

Gruppe 1: Kontrol (ingen virginiamycin)

Gruppe 2: 20 ppm virginiamycin iblandet sofoderet

Afprøvningen forløb over en periode på 18 måneder.

Karakteristika af besætningerne

Besætning

A

B

Status

Antal årssøer

Fodringsprincip

Foderblanding

Konventionel

275

Tørfoder

Tilskudsfoder + korn

MS

135

Tørfoder

Færdigfoder, piller

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis. Der blev foretaget temperaturmålinger på alle søer ved første fodring efter faring, dog tidligst 6 timer efter faringens ophør, samt de 2 følgende morgenfodringer. Temperaturen blev målt 1 - 1 1/2 time efter fodringens start. Søer, der blev MMA-behandlet (mælkemangel, yverbetændelse og børbetændelse) blev registreret. Smågrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Søerne blev fodret efter huld de første 12 uger efter løbning med ca. 2,2 FEs pr. dag. Derefter med ca. 3,5 FEs pr. dag indtil overførsel til farestalden. I diegivningsperioden blev der fodret efter tilnærmet ædelyst op til ca. 6,5 FEs om dagen pr. so med 10 grise. I diegivningsperioden blev søer med nedsat foderstyrke registreret.

Foderblandinger

Besætning A:

Besætningen anvendte en kombiblanding plus byg i de første 10 måneder af afprøvningsperioden og en almindelig tilskudsfoderblanding plus byg i de sidste 8 måneder af perioden. Foderblandingerne til de 2 grupper søer var ens sammensat. Forsøgsfoderet blev iblandet virginiamycin, således at der var forventet 20 ppm virginiamycin i færdigfoderet. Tabel 1 viser det fundne indhold af virginiamycin og blandingsforholdet mellem korn og tilskudsfoder.

Hver 2. måned blev der udtaget foderprøver fra de 2 fodergrupper. Foderprøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, NFE, træstof, aske, calcium, fosfor samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Mellem kontrol-og forsøgsfoderet var der ikke forskel i analyseresultaterne.

Kombiblandingen var sammensat af sojaskrå, rapsskrå (DL), kødbenmel, kokoskage (fedtrig), hvede, hvedeklid, melasse, animalsk fedt, vitaminer og mineraler. Tilskudsblandingen var sammensat af sojaskrå, kødbenmel, fiskemel, melasse, animalsk fedt, vitaminer og mineraler.

Besætning B:

Besætningen anvendte en fuldfoderblanding i hele afprøvningsperioden. Blandingen blev prisoptimeret en gang om måneden, således at sammensætningen hen over året varierede. De to grupper fik periodevis de ens sammensatte blandinger, hvor der i forsøgsfoderet blev iblandet 20 ppm virginiamycin.

Også i besætning B blev der udtaget foderprøver fra de to grupper. Prøverne blev analyseret for råprotein, råfedt, NFE, træstof, aske, calcium, fosfor samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Der var ikke forskel i analyseresultaterne mellem kontrol- og forsøgsfoderet.

Fuldfoderblandingen var sammensat af sojaskrå, rapsskrå (DL), kokoskage (fedtrig), solsikkeskrå (delv. afskallet), byg, hvede, rug, tapioka, grønmel, melasse, animalsk fedt, vitaminer og mineraler. I perioden indgik foderstofferne med varierende mængder.

Tabel 1.Blandingernes indhold af virginiamycin
	Besætning A						Besætning B
	Kombibl.			Tilskudsbl.
	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal analyser Virginiamycin Forventet ppm Fundet ppm Tilskudsfoder, pct. Byg, pct.	12 0 < 2 44 56	13 40 36,5 44 56	6 0 < 2 20 80		7 100 79,1 20 80	27 0 < 2 - -		27 20 14,6 - -

For indhold af virginiamycin blev der i gennemsnit af alle analyserne genfundet ca. 80 pct. af det forventede indhold.

I forhold til den tilladte afvigelse havde 5 ud af 47 analyser et underindhold af virginiamycin (5,8 pct. af leveringerne). Heraf var der en foderlevering til besætning B, hvor der ikke var iblandet virginiamycin i forsøgsfoderet.

PRODUKTIONSRESULTATER

Afprøvningens produktionsresultater fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gennemsnit
Virginiamycin, ppm	0	20	0		20	0		20
Antal kuld Antal levendefødte Antal dødfødte Døde indtil frav., pct. MMA-behandlinger, pct. Antal frav. grise Alder ved frav., dage Vægt ved frav., kg* Diarré (1.leveuge), pct. Diarré (2.leveuge-frav.), pct. Gns. dage til 1. løbning Gns. antal golddage Gns. antal spildfoderdage Dage til 1. løbning < 4 kuld Antal spildfoderdage< 4 kuld Pct. faringer efter 1. løbning Udskiftningsprocent**	399 10,9 0,8 13,5 24,1^a 9,4 26 6,3 10,4 9,8 6,8 8,2 8,7 8,5 15,7 85,9 42,9	396 10,8 0,8 12,7 18,6^b 9,4 26 6,3 12,2 8,1 6,6 9,0 9,2 8,4 14,1 87,3 44,8	192 10,7 1,3 15,0 18,5 9,1 33 7,8 1,1 7,1 9,3 12,3 12,2 13,0^a 21,8 88,2 24,7		209 11,0 1,4 14,7 23,2 9,4 35 7,7 1,4 5,3 7,9 13,5 14,5 10,3^b 21,4 88,0 22,3	591 10,8 0,9 14,0 22,4 9,3 28 7,0 7,4 9,0 7,6 9,6 9,8 10,8^a 18,7 86,6 36,7		605 10,9 1,0 13,4 20,2 9,4 29 6,9 8,5 7,2 7,1 10,7 11,0 9,3^b 17,8 87,6 36,7

a, b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A, B eller Gns.

*: Korrigeret i forhold til diegivningsperiode, fravænnet pr. kuld, besætningsforskelle og kuldnr.

**: Beregnet som pct. 1.lægs kuld gange kuld pr. årsso.

Med hensyn til MMA-behandlinger var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling (P <0,04). Besætning A havde 5,5 procentenheder flere MMA-behandlinger (P <0,04) i kontrolgruppen end i gruppen, der fik virginiamycin i foderet. I besætning B var der ikke signifikant forskel mellem grupperne (P <0,16).

Mellem grupperne i besætning A var der ud over MMA-behandlingerne ikke signifikante forskelle på reproduktion- og kuldresultaterne.

I besætning B havde søer med < 4 kuld i virginiamycin-gruppen 2,7 færre dage fra fravænning til 1. løbning (P <0,01) end kontrolgruppen. For de resterende produktionsresultater var der ikke signifikante forskelle mellem grupperne.

Som gennemsnit af begge besætninger havde søer med < 4 kuld 1,5 færre dage fra fravænning til 1. løbning (P <0,03) i virginiamycin-gruppen end kontrolgruppen. For de andre produktionsresultater var der ikke signifikante forskelle mellem grupperne.

Mellem de to grupper var der ikke forskel i søernes temperatur efter faring og frekvens af fødselshjælp.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I afprøvningsperioden var der ikke problemer med at anvende virginiamycin til søerne.

For 5 ud af 47 analyser (5,8 pct.) afveg indholdet af virginiamycin i forsøgsblandinger mere end de tilladte 35 pct. i henhold til Foderstofloven. For en af foderleveringerne var der ikke iblandet virginiamycin i forsøgsfoderet.

Fravænningsvægten var ens i de to grupper, hvilket tyder på, at der ikke har været forskel i mælkeydelsen.

Mellem grupperne var der ikke forskel i antal levendefødte, døde før fravænning, diarré i diegivningsperioden og udskiftningsprocent.

For søer med < 4 kuld havde kontrolgruppen signifikant 1,5 flere dage fra fravænning til 1. løbning end virginiamycin-gruppen. Det gav sig dog ikke udslag i øget antal spildfoderdage i kontrolgruppen. For søerne med > 4 kuld var der med hensyn til brunstforhold ikke forskel mellem grupperne.

Med hensyn til MMA-behandlinger var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. I besætning A var der flest MMA-behandlinger i kontrolgruppen, mens der modsat i besætning B var svag tendens til flest MMA-behandlinger i virginiamycin-gruppen.

Afprøvningens resultat stemmer godt overens med en undersøgelse af Bane et al. (1988), hvor de fandt, at anvendelse af 60 ppm salinomycin i sofoderet ikke havde indflydelse på reproduktionsresultaterne. Derimod fandt Bane et al. (1988), at søerne havde et mindre vægttab i diegivningsperioden, når der var iblandet 60 ppm salinomycin i foderet. Søernes vægttab i diegivningsperioden blev ikke registreret i denne afprøvning.

Ud over en positiv effekt på de unge søers brunstforhold, var der ikke effekt på produktionsresultatet af at anvende 20 ppm virginiamycin til søer. Produktionsøkonomisk er der intet, der taler for at tillade anvendelse af antibiotiske tilsætningsstoffer til søer.

REFERENCER

Bane, D.P., R.F. Bevill and W.F. Hall 1988. Effects of salinomycin on sow weight change during lactation and on sow reproductive performance. 10th IPVS congress, 14-17 August 1988 - Rio de Janeiro - Brazil: 375.