På baggrund af denne afprøvning må det vurderes, at 20 pct.kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå udmærket kan indgå i foderblandinger til smågrise over 6 uger, når prisforholdene taler for det.

En smågriseblanding med 20 pct. kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå - begge af blandede sorter - har i to besætninger været afprøvet til smågrise fra ca. 9 til 25 kg.

Foderet med kogeærter/dobbelt-lav rapsskrå påvirkede hverken smågrisenes ædelyst eller sundhed, men i forhold til en kontrolblanding blev den daglige tilvækst reduceret med 28 g og foderforbruget forøget med 0,05 FEs pr. kg tilvækst. Forringelsen af produktionsresultaterne formodes derfor primært at være forårsaget af det lavere energiindhold i ærte-/rapsblandingen på ca. 0,03 FEs pr. kg

På baggrund af denne afprøvning må det vurderes, at 20 pct.kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå udmærket kan indgå i foderblandinger til smågrise over 6 uger, når prisforholdene taler for det.

Hvis der i forsøgs- og kontrolholdet skal opnås det samme dækningsbidrag pr. gris, skal ærte-/rapsblandingen være ca. 12 øre billigere pr. FEs end kontrolblandingen.

Baggrund

På baggrund af gode resultater med kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå til slagtesvin (Meddelelse nr. 70 fra Den rullende Afprøvning) blev det aktuelt at undersøge smågrises reaktion på foder med kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå.

Formål og gennemførelse

Formålet med afprøvningen var at undersøge de produktionsmæssige aspekter ved tildeling af foderblandinger med kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå til smågrise fra ca. 10 til 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger fra juni-december 1985 og omfattede en kontrolgruppe, der fik en foderblanding bestående af byg, hvede og sojaskrå samt en forsøgsgruppe, hvis foder, jvf. tabel 1, hovedsageligt var sammensat af hvede, ærter, raps- og sojaskrå.

I begge besætninger (A og B) blev afprøvningen gennemført på følgende måde (se fig. 1):

Ved fravænning blev hvert kuld delt på hhv. forsøgs- og kontrolgruppen.
I forperioden fik begge grupper DLG Go-start som eneste foder. I besætning A var fodringen restriktiv/ad libitum, mens den i besætning B var restriktiv.
I forsøgsperioden, der startede ca. 2 uger (13 dage) efter fravænning og varede, indtil grisene vejede ca. 25 kg, blev der i besætning A fodret ad libitum, mens der i besætning B blev fodret efter tilnærmet ædelyst med 4 daglige fodringer.


Figur 1.	Afprøvningsplan

De partier kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå, som indgik i afprøvningen, var en blanding af de sorter, der var på markedet i afprøvningstidsrummet. Da leverancerne af kogeærter til foderfabrikken (DLG) efter høsten i 1985 bestod af ca. 90 pct. Bodil, 5-7 pct. Progreta og 3-5 pct. andre sorter, er det sandsynligt, at ærterne i forsøgsfoderet hovedsageligt har været af sorten Bodil.

Foderblandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Begge foderblandinger var iblandet 20 ppm Carbadox.

Tabel 1. Foderets sammensætning i pct.

Kontrol

Forsøg

Fiskemel, askefattig

Rapsskrå, dobbeltlav

Sojaskrå, afskallet, toasted

Sojabønner, toasted

Ærter

Byg

Hvede

Animalsk fedt

Kridt

Dicalciumfosfat

Fodersalt

Vitaminblanding

Lysin, 40 pct.

3,00

24,50

2,00

15,00

49,50

2,00

0,15

3,00

0,25

0,40

0,20

4,00

10,00

7,40

2,00

20,00

51,00

2,00

0,50

2,10

0,30

0,40

0,30

Forsøgsfoderet adskiller sig især fra kontrolfoderet ved, at den største del af sojaskråen og byggen er erstattet med kogeærter og rapsskrå. Endvidere er indholdet af makromineraler og syntetisk lysin justeret.

Næringsstofindholdet i forsøgs- og kontrolfoderet blev analyseret på Bioteknisk Institut, Kolding. Derudover blev 2 prøver fra hver gruppe analyseret for tanniner. Resultatet af analyserne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Næringsstofindhold i foderblanding
	Kontrolfoder		Forsøgsfoder
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Antal analyser FEs/100 kg Råprotein, g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Aske, g/FEs Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Ca/P-forhold Lysin, g/FEs Methionin, g/FEs Cystin, g/FEs Treonin, g/FEs Tannin, mg/kg*	111 198 (170) 45 27 54 9 8 1,13 11,0 (9,5) 3,5 (2,7) 3,4 (2,6) - (5,4)	7 113 194 41 23 54 9,9 8,6 1,15 155	109 193 () 46 37 55 9 8 1,13 11,4 (9,5) 3,4 (2,8) 3,3 (2,7) - 6,0)	7 110 189 44 34 52 9,7 8,2 1,18 200
* Kun 2 analyser ( ) Fordøjeligt indhold

Tabel 2 viser, at der ifølge analyserne var 0,03 flere FEs pr. kg i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet, hvorimod det beregnede indhold pr. FEs af aminosyrerne lysin, methionin og treonin næsten var ens i de to foderblandinger. Årsagen hertil er, at blanding af kogeærter og rapsskrå i forholdet 2:1 giver en god proteinsammensætning med hensyn til lysin, methionin og treonin.

Forsøgsblandingens høje træstofindhold skyldes primært rapsskråens høje træstofindhold på ca. 12 pct., idet ærter og byg begge indeholder ca. 5 pct. træstof. Det højere træstofindhold vil normalt medføre, at blandingens nettoenergiindhold nedsættes.

Såvel i ærter som raps findes uønskede stoffer. I kogeærter kan der primært være tale om tanniner, blåsyre-dannende glucosinolater samt enzyminhibitorer, der kan hæmme aktiviteten af trypsin, kymotrypsin og alfa-amylase. I dobbelt-lav raps består de uønskede stoffer hovedsageligt af glucosinolater, eurukasyre og tanniner. Tidligere analyser af forskellige sorter har vist så lave indhold, at de ikke burde give problemer i forsøgsfoderet.

De fundne indhold af tanniner på 155 og 200 mg pr. kg i henholdsvis kontrol- og forsøgsblandingen giver ingen anledning til bekymring. For eksempel er der ved analyser af byg fundet indhold på mellem 800 og 1300 mg pr. kg.

Der var god overensstemmelse mellem foderblandingernes deklarerede og analyserede næringsstofindhold.

Produktionsresultater

Forsøgsholdet klarede sig generelt dårligere end kontrolholdet, men skønt tendensen var den samme i begge besætninger, kunne de negative effekter af ærte-/rapsfoderblandingen kun konstateres med statistisk sikkerhed i besætning A.

I gennemsnit for begge besætninger var forøgelsen af foderforbruget med 0,05 FEs pr. kg tilvækst og reduktionen af den daglige tilvækst med 28 g begge statistisk sikre.

Diarrefrekvensen, der blev opgjort som antal enkeltbehandlinger mod diarre i procent af det samlede antal grise, var ligesom dødeligheden upåvirket af fodringen i forsøgsperioden. Forskellen på diarrefrekvenserne i forperioden må tilskrives tilfældigheder.

Tabel 3. Produktionsresultater
	A		B		Gns.
	Kontrol	Ærter/raps	Kontrol	Ærter/raps	Kontrol	Ærter/raps
Antal grise indsat	611	612	308	309	919	921
Forperiode Alder v. indsættelse, dage Vægt v. indsættelse, kg Beh. m. diarre, ant./ gris FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g/dag	26 6,8 0,28 1,91 165	26 6,8 0,29 1,78 1,70	29 7,4 1,67 1,51 190	29 7,4 1,33 1,53 188	27 7,1 0,97 1,71 178	27 7,1 0,81 1,66 179
Forsøgsperiode Alder v. indsættelse, dage Vægt v. mellemvejning, kg Alder v. afgang, dage Vægt v. afgang, kg Beh. m. diarre, ant./gris Døde, pct. Foderoptag., FEs/dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g/dag	39 9,1 69 25,9 0 1,9 0,98 1,75* 559*	39 9,1 69 25,0 0 2,4 0,96 1,83* 523*	42 10,0 72 27,7 0,17 5,8 0,96 1,67 573	42 10,0 72 27,1 0,17 4,5 0,95 1,70 558	41 9,5 71 26,8 0,08 3,8 0,97 1,72* 565	41 9,6 71 26,0 0,08 3,4 0,95 1,77* 537*
*) Statistisk sikker forskel (P<0,05)

Diskussion/konklusion

I visse kogeærter og dobbelt-lav rapssorter er indholdet af skadelige stoffer efterhånden reduceret så betydeligt, at de kun kan have en meget begrænset produktionshæmmende effekt. Eftersom der kan være stor sorts- og dyrkningsmæssig variation på indholdet af skadelige stoffer i ærter og raps, bør de stadig kun anvendes i de mængder, som forsøg/afprøvninger har vist hensigtsmæssige.

Der gøres opmærksom på, at de fundne forskelle mht. daglig tilvækst og foderforbrug, foruden de enkelte fodermidler også kan skyldes forskellen i foderblandingernes energikoncentration, idet foderoptagelsen beregnet på tørstofbasis var ens i begge grupper.

Da begge blandinger har et relativt højt energiindhold, er det imidlertid usikkert, om forskellen i foderblandingernes energiindhold på 0,03 FEs pr. kg har været stor nok til at påvirke foderoptagelsen. Forsøg har da også vist, at smågrise kan smage, når der indgår 5 pct. dobbelt-lav rapsskrå i foderet (McIntosh Aherne, 1982a cit. fra Rundgren 1983).

Skønt iblanding af 20 pct. kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå forringede produktionsresultaterne, blev smågrisenes sundhedsstatus ikke påvirket. I de angivne mængder må det derfor forventes, at kogeærter og dobbelt-lav rapsskrå kan anvendes i foderet til smågrise over 6 uger, når prisforholdene taler for det.

I tabel 4 er det ud fra afprøvningsresultatet beregnet, hvilke foderpriser der ville ligestille dækningsbidraget fra ærte-/rapsholdet med kontrolholdet.

Tabel 4. Afprøvningens økonomiske resultat.*

Ærter/raps

Kontrol

Aktuel foderpris, kr./100 FEs

Foderudgift, kr./kg tilvækst

DB pr. produceret gris

Foderpris ved samme DB/stiplads, kr./100 FEs

196

3,47

45

188

200

3,44

47

200

Forudsætninger: Købspris = 290 kr. pr. gris, Salgspris = 395 kr. pr. gris ± 7 kr. pr. kg afvigelse fra 25 kg. Der er regnet med den i afprøvningen konstaterede dødelighed.

Tabellen viser, at den anvendte ærte-/rapsblanding skal være ca. 12 øre (6 pct.) billigere pr. FEs end kontrolblandingen for at have økonomisk interesse.

Afprøvningen giver således ikke svar på, om årsagen til at forsøgsfoderet var lidt dårligere end kontrolfoderet skyldtes foderets næringsstofsammensætning eller indhold af skadelige stoffer.

Reference

-	Rundgren, M., 1983. Low glucosinolate rapeseed products for pigs a review. Anim. Feed Sci. Technol., 9, 239-262.

20 pct. kogeærter og 10 pct. dobbelt-lav rapsskrå i foderblandinger til smågrise