2 kvaliteter fiskemel til smågrise

SAMMENDRAG

Smågriseblandinger indeholdende 12 pct. askefattigt fiskemel henholdsvis 12 pct. fiskehelmel, Special A blev sammenlignet.

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med grise i alderen 4-10 uger. Begge besætninger havde holddrift, og der indgik 6 hold pr. besætning omfattende i alt ca. 665 grise pr. gruppe.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Mellem de 2 grupper, der fik tildelt askefattigt fiskemel henholdsvis fiskehelmel, Special A, blev der ikke fundet forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse. Foderoptagelse og sundhedstilstand blev heller ikke påvirket.

Under afprøvningen blev der indkøbt 4 partier af hver kvalitet fiskemel. Ved kemisk analyse blev der ikke fundet forskel mellem de 2 kvaliteter fiskemel.

Den ernæringsmæssige kvalitet af de anvendte fiskemelspartier var ens. Derimod koster 100 kg fiskehelmel, Special A ca. 80 kr. mere end askefattigt fiskemel.

Afprøvningen blev fulgt op af analyser på prøver udtaget i efteråret 1988, hvor der i alt blev indsamlet 16 prøver fra 4 fiskemelsfabrikker. De højeste titreringstal blev fundet i askefattigt fiskemel, mens der mellem de 2 kvaliteter fiskemel ikke var forskel med hensyn til enzymfordøjelighed. Derimod var det gennemsnitlige aminosyreindhold lavest i askefattigt fiskemel.

Kvaliteten af askefattigt fiskemel varierer mere end kvaliteten af fiskehelmel, Special A. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at anvende fiskehelmel, Special A i fravænningsblandinger til grise fra 3-5 uger. Derefter skiftes til den billigere askefattige fiskemel i blandinger til grise fra 5 ugers alderen og op efter.

BAGGRUND

Fiskehelmel, askefattigt, også kaldet Special A, blev i 1984 optaget på foderstoffortegnelsen (lov nr. 51 af 9. februar 1984). I bekendtgørelse om foderstoffer (lov nr. 920 af 22. december 1987) er fiskehelmel, askefattigt beskrevet som "Produkt fremstillet ved tørring og formaling af hele fisk, hvortil pressevandet er tilsat efter at være koncentreret".

Fiskemel, askefattigt har samme produktionsbeskrivelse som fiskehelmel, men kan være produceret af dele af fisk, samt at pressevandet kan være tilsat.

For fiskehelmel gælder, at enzymfordøjeligheden skal være mindst 88 pct. samt at titreringstallet højest må være 80. Endvidere gælder for begge fiskemelskvaliteter, at askeindholdet i fedtfrit tørstof skal være mindre end 20 pct.

Enzymfordøjelighed er et mål for hvor meget protein de tre enzymer - peptidase, trypsin og chymotrypsin - er i stand til at nedbryde. Titreringstal er et mål for nedbrudt protein.

I "Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi" (cirkulære fra Statens Foderstofkontrol 1987), er det de samme 251 analyser, der anvendes til beskrivelse af den kemiske sammensætning ved de 2 kvaliteter fiskemel.

Ifølge meddelelse nr. 390 fra Statens Husdyrbrugsforsøg havde grise i alderen 4-10 uger stigende foderoptagelse og tilvækst ved iblanding af op til 12 pct. fiskemel i foderblandingerne. Samtidig beskriver meddelelse nr. 449 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, at kvaliteten af fiskemel påvirker smågrisenes foderoptagelse og tilvækst.

Fiskemel er et udmærket proteinfoderstof til smågrise, men merprisen for fiskehelmel, Special A i forhold til fiskemel, askefattigt har i lange perioder svinget mellem 70-80 kr. pr. 100 kg. Det var derfor interessant at undersøge om smågrisene kvitterer for prisforskellen mellem de 2 kvaliteter fiskemel.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet med afprøvningen var at sammenligne produktionsresultater og sundhed hos smågrise fodret med fuldfoderblandinger, tilsat henholdsvis 12 pct. askefattigt fiskemel og 12 pct. askefattigt fiskehelmel (Special A) i perioden fra fravænning indtil afgang fra klimastaldene ved ca. 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i perioden januar - juni 1988 i en SPF- og en MS-besætning. Smågrisene blev i gennemsnit fravænnet 28 dage gamle, hvor kuldene blev delt i 2 ensartede grupper efter afstamning og vægt. Endvidere var de gennemsnitlig 41 dage gamle ved mellemvejning og afgik ved en gennemsnitsalder på ca. 70 dage. Afprøvningen omfattede 6 hold pr. besætning svarende til i alt ca. 665 grise pr. gruppe.

Smågrisene fik tildelt en startblanding fra fravænning til de var 41 dage gamle og en slutblanding fra dag 41 til afgang. Blandingerne var optimeret ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise (Focus På "Næringsstofnormer", 1985, Danske Slagterier), og blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Før fravænning fik grisene tildelt 1/2 kontrol- og 1/2 forsøgsblanding i farestalden.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning
Sammensætning, pct.	Startblanding	Slutblanding
Fiskemel, askefattigt eller fiskehelmel, Special A Skummetmælkspulver Sojaskrå, toasted Byg Hvede Animalsk fedt Melasse Fodersukker Kalciumcarbonat (kridt) Monokalciumfosfat Natriumclorid (salt L-lysinhydroclorid Vitaminblanding	12,0 4,0 6,3 - 68,2 3,1 1,0 3,0 0,5 1,2 0,2 0,1 0,4	12,0 - 3,1 20,0 57,6 2,9 1,0 - 1,0 1,6 0,2 0,2 0,4
	100,0	100,0

Kontrol- og forsøgsblandingerne var ens sammensat - undtagen fiskemelstypen. Der var 10 kr. i prisforskel mellem kontrol- og forsøgsblandingerne.

Ved hver foderlevering blev der udtaget prøver til analyse på Bioteknisk Institut. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold
	Startblanding				Slutblanding
Fiskemel/-helmel	dekl.	askef.	Special A	dekl.		askef.	Special A
Antal prøver		2	2			2	2
FEs pr. 100 kg Råprot., pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Kalcium, pct. Fosfor, pct.	117 21,2 5,5 2,0 0,9 0,8	117 21,0 6,0 2,4 0,9 0,8	117 20,6 6,0 2,4 0,9 0,8	113 19,3 5,5 2,5 1,1 0,9		113 18,9 6,6 2,9 1,1 0,8	113 18,8 6,1 2,7 1,1 0,8
g pr. kg: Lysin Methionin Cystin Treonin	12,9 4,5 3,1 -	12,3 4,2 3,3 7,3	11,8 4,1 3,1 7,0	11,7 4,2 3,0 -		10,5 3,6 3,0 6,3	10,5 3,5 3,2 6,0

Blandingernes analyserede kemiske indhold adskiller sig ikke særligt fra det deklarerede indhold. Derimod har det knebet med at genfinde det forventede aminosyreindhold, men ingen af analyserne faldt uden for latituderne.

Med samme iblandingsprocent af de 2 kvaliteter fiskemel, kan der ikke aflæses kvalitetsmæssig forskel ud fra blandingernes aminosyreanalyser.

I afprøvningsperioden blev der indkøbt 4 partier af hver kvalitet fiskemel. Den askefattige fiskemel blev indkøbt fra 2 fiskemelsfabrikker, mens Special A blev indkøbt fra samme fabrik.

Af tabel 3 fremgår analyseresultaterne fra de 2 kvaliteter fiskemel, som blev anvendt i afprøvningen. Endvidere ses resultater fra prøver af fiskemel udtaget i august og september måned 1988 på 4 fiskemelsfabrikker.

Tabel 3. Analyseresultater af 2 kvaliteter fiskemel
		Fiskemel anvendt i afprøvningen			Prøver udtaget august og september 88
Fiskemel/-helmel	Cirk.	askef.	Special A	askef.		Special A
Antal analyser FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Aske, pct. Enzymford., pct. Titreringstal	252 137 69,8 8,3 14,2 - -	4 140 69,5 9,1 14,9 89,7 70,2	4 140 70,1 8,7 14,3 88,2 70,4	8 - 71,4 - 13,5 88,2 87,8		8 - 69,9 - 14,1 89,3 67,7
Aminosyre, g pr. 16 g N Lysin Methionin Cystin Treonin	7,7 3,1 0,9 4,4	7,53 2,73 0,88 4,04	7,61 2,73 0,93 4,07	7,44 2,80 0,77 4,28		7,77 2,99 0,82 4,47

Som det fremgår af tabel 3, har der analysemæssigt ikke været forskel på de 2 kvaliteter fiskemel, som har været anvendt i afprøvningen. Endvidere opfylder de gennemsnitlige analysetal for den anvendte askefattige fiskemel, kvalitetskriterierne for fiskehelmel, Special A.

For fiskemelsprøver udtaget i efteråret 1988 lå det gennemsnitlige titreringstal højere i den askefattige fiskemel end i fiskehelmel, Special A. De to højeste titreringstal i askefattige fiskemel, var på 102. Med hensyn til aminosyreindhold havde askefattigt fiskemel den største variation og et gennemsnitlig lavere indhold end fiskehelmel, Special A. Derimod var der ikke forskel i enzymfordøjelighed mellem de 2 kvaliteter fiskemel.

Tabel 4 beskriver hvilke fiskemelsprøver, der ligger henholdsvis over/under kvalitetskriterierne for fiskehelmel. For den i afprøvningen anvendte fiskemel blev der kun taget analyse for titreringstal, enzymfordøjelighed og aminosyrer i 3 af de 4 prøver. Tabel 4 viser, at 4 ud af 11 partier fiskehelmel, Special A ikke har overholdt de opstillede kvalitetskriterier for fiskehelmel.

Tabel 4. Antal analyser, der ligger over/under kvalitetskriterierne for fiskehelmel
	Fiskemel anvendt i afprøvningen			Prøver udtaget august og september 1988
Antal analyser med fiskemel/-helmel	askef.	Special A	askef.		Special A
Enzymford. over 88 pct. Enzymford. under 88 pct. Titreringstal under 80 Titreringstal over 80	2 1 3 0	1 2 3 0	4 4 2 6		7 1 7 1

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 5. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Fiskemel/-helmel	askef.	Special A	askef.		Special A	askef.		Special A
Ant. grise inds. Vægt v. inds., kg Alder v. inds., dg.	364 7,2 27	366 7,2 27	300 7,3 29		299 7,3 29	664 7,3 28		665 7,2 28
Før mellemvejning Vægt v. mellemv., kg FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	10,4 0,37 1,60 236	10,3 0,37 1,57 233	9,0 0,22 1,81 123		9,1 0,22 1,74 127	9,7 0,30 1,69 180		9,7 0,29 1,68 180
Efter mellemvejning Vægt v. afgang, kg FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	25,9 1,08 1,91 566	25,5 1,05 1,89 556	22,6 0,86 1,84 471		22,5 0,87 1,89 458	24,2 0,97 1,88 516		24,0 0,96 1,89 510
Hele perioden Alder v. 25 kg, dg. FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct. Diarré, pct.	67 0,85 1,86 459 0,3 0,0	67 0,82 1,82 446 0,3 0,0	75 0,65 1,85 354 4,3 3,7		75 0,66 1,87 355 4,6 8,1	71 0,75 1,85 406 2,3 1,9		71 0,74 1,85 401 2,5 4,0

Ingen af de registrerede forskelle i besætning A var signifikante. I perioden har der ikke været problemer med smågrisene, hvilket også kan aflæses af besætningens meget lave smågrisedødelighed.

I besætning B var der heller ingen signifikante forskelle mellem grupperne. Der har i perioden ikke været diarréproblemer.

I afprøvningen som helhed, blev der mellem grupperne ikke fundet signifikante forskelle i daglig tilvækst og FEs pr. kg tilvækst. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Der blev ikke fundet forskel i produktionsresultaterne ved anvendelse af de 2 kvaliteter fiskemel. Resultatet overrasker ikke, idet der ved kemisk analyse, ikke kunne konstateres forskel mellem de 2 kvaliteter fiskemel.

Den ernæringsmæssige kvalitet af de anvendte fiskemelspartier var ens. Derimod koster 100 kg fiskehelmel, Special A ca. 80 kr. mere end askefattigt fiskemel.

Afprøvningen blev fulgt op af analyser på prøver udtaget i efteråret 1988, hvor der i alt blev indsamlet 16 prøver fra 4 fiskemelsfabrikker. De højeste titreringstal blev fundet i askefattigt fiskemel, mens der mellem de 2 kvaliteter fiskemel ikke var forskel i enzymfordøjelighed. Derimod var det gennemsnitlige aminosyreindhold lavest i askefattigt fiskemel.

7 ud af 11 analyser af fiskehelmel, Special A overholdt kvalitetskriterierne for fiskehelmel.

Siden først i 1980'erne er der sket en betydelig kvalitetsforbedring af den landede råfisk og dermed også generel forbedring af fiskemelskvaliteten.

I praksis produceres fiskehelmel, Special A og hovedparten af den askefattige fiskemel af hele fisk.

Vurderingen af, om råfisk er egnet til produktion af fiskehelmel, Special A eller askefattigt fiskemel foretages på kajen. Vurdering og kvalitetssortering af råfisk baseres på, hvor lang tid bådene har været ude at fiske, samt hvor højt TVN-tallet (indhold af flygtige kvælstofforbindelser) er i råfisk. Kvalitetsopdelingen af fiskemel sker således før fisken forarbejdes. For at kontrollere om fiskemelet svarer til den forventede kvalitet, udtages stikprøver til kontrolanalyser.

Af den danske totalproduktion på 280.000-300.000 tons fiskemel udgør kvaliteten fiskehelmel, Special A ca. 25 pct. Indtil nu har produktionen af fiskehelmel, Special A været så stor, at kun ca. halvdelen har været solgt som fiskehelmel, Special A.

Den askefattige fiskemel omsættes uden kvalitetsmæssige garantier - udover askeindholdet. 20-25 pct. af produktionen af denne fiskemel er endda af så ringe kvalitet, at den ikke egner sig til iblanding i smågrisefoder. Fiskemelsbranchen har dog i de seneste år eksporteret de ringeste kvaliteter af den askefattige fiskemel.

I denne afprøvning var besparelsen på ca. 2,70 kr. pr. produceret smågris ved anvendelse af 12 pct. askefattigt fiskemel i stedet for fiskehelmel, Special A.

Kvaliteten af askefattigt fiskemel varierer mere end kvaliteten af fiskehelmel, Special A. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at anvende fiskehelmel, Special A i fravænningsblandinger til grise fra 3-5 uger. Derefter skiftes til den billigere askefattige fiskemel i blandinger til grise fra 5 ugers alderen og op efter.

REFERENCER

Bekendtgørelse om foderstoffer for Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1987.

Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi. Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1987.

Foderstoffortegnelse. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 51 af 9. februar 1984.

Kjeldsen, N.J., V. Danielsen, H.E. Nielsen og B.O. Eggum, 1981. Stigende mængder fiskemel til tidligt fravænnede grise. 390 medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Kjeldsen, N.J., V. Danielsen, A. Just, H.E. Nielsen og B.O. Eggum. 1983. Forskellige kvaliteter fiskemel til smågrise. 449 medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.

NB.Foreløbige resultater fra denne afprøvning har været publiceret i årsberetning 1988 fra Landsudvalget for Svin.