16 kontra 48 slagtesvin pr. sti

SAMMENDRAG

Afprøvning af forskellige flokstørrelser i stier til slagtesvin (henholdsvis 16 og 48 grise pr. sti) blev gennemført i to konventionelle besætninger. Der indgik ca. 2.800 slagtesvin pr. gruppe.

Afprøvningen viste, at slagtesvin, der var opstaldet i mindre flokke (16 grise pr. sti), havde signifikant højere kødprocent på 0,4 procentenhed end slagtesvin i stier med 48 grise. Der var tillige en svag tendens til dårligere foderudnyttelse hos slagtesvin i storflokke.

Der var vekselvirkning mellem flokstørrelse og køn. Galtgrisenes kødprocent var 0,5 procentenhed lavere i stier med 48 grise end i stier med 16 grise. Sogrisene reagerede svagere på flokstørrelse, da forskellen kun var 0,3 procentenhed.

Der var ikke forskel i dødelighed og frekvens af halebid mellem grupperne.

Ved levering var spredningen i slagtesvins vægt uafhængig af om grisene var opstaldet i stier med 16 grise eller i stier med 48 grise. Staldudnyttelsen var den samme i begge grupper.

Slagtesvinenes adfærd var lidt forskellig i de to grupper. I stier med 16 grise var der mere social adfærd, mens slagtesvin i stier med 48 grise i højere grad rettede adfærden mod inventaret. Grise i storflokke bevægede sig mere og brugte mere tid ved drikkenipler og foderautomater.

Ved nybyggeri kan det ikke anbefales at indrette storstier med fuldspaltegulv og tørfodring efter ædelyst til slagtesvin, da besparelsen til stiskillerum ikke økonomisk kan opveje risikoen for dårlige produktionsresultater.

BAGGRUND

Det har i mange år været praksis at opstalde slagtesvin i relativt små grupper - typisk 12-16 slagtesvin pr. sti.

Interessen for opstaldning af slagtesvin i større flokke har været stigende. Dels på grund af storflokke i smågrise- og ungsvinestalde, og dels i forbindelse med renovering.

Det har været opfattelsen, at når mere end 20-30 grise gik sammen, ville det være vanskeligt eller umuligt for det enkelte dyr at genkende alle gruppens medlemmer. En rangorden indenfor storflokken ville derfor ikke kunne opretholdes. Mangel på rangorden ville medføre ændringer i grisenes adfærd, eksempelvis halebid (Feenstra, 1976).

Afprøvning af smågrise i storflokke sammenlignet med smågrise i to-etagesstier viste, at smågrise i storflokke havde lavere daglig tilvækst og dårligere foderudnyttelse (Medd. nr. 163, Den rullende Afprøvning).

Tidligere undersøgelser viste, at flokstørrelsens indflydelse på produktionsresultaterne var minimal. Når slagtesvin i flokke på 8 henholdsvis 32 pr. sti blev fodret efter ædelyst, fandt Petersen & Nielsen (1977) ingen forskel i daglig tilvækst og foderforbrug. I undersøgelser med 5 henholdsvis 20 grise pr. sti fandt Randolph et al., (1981) tilsvarende resultater. Ewbank (1976) rapporterer om lidt lavere tilvækst hos slagtesvin i storflokke (50-200 grise pr. flok) end i mindre flokke.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge, hvilken indflydelse flokstørrelsen havde på slagtesvinenes produktionsresultater, specielt daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Det var tillige målet at undersøge flokstørrelsens indflydelse på slagtesvinenes adfærd.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger. Begge besætninger havde eget sohold, ca. 130 årssøer.

Slagtesvinestaldenes indretning fremgår af figur 1.

Figur 1. Stier til 16 henholdsvis 48 slagtesvin.

Som det fremgår af figur 1 var belægningen (arealet pr. gris) ens i de to grupper. I begge slagtesvinestalde var der fuldspaltegulv, og slagtesvinene blev fodret med tørfoder efter ædelyst fra automater. Foderblandingerne indeholdt i gennemsnit 108 FEs pr. 100 kg.

I forbindelse med tand- og haleklipning blev halvdelen af pattegrisene randklippet i det ene øre, med henblik på senere kulddeling i gruppe 1 og 2.

I besætning 1 var smågrisene opstaldet i én stor flok, mens smågrisene i besætning 2 var opstaldet i to-etagesstier.

RESULTATER

Produktionsresultaterne fra afprøvningen fremgår af tabel 1 og 2.

I besætning 1 blev der observeret en statistisk sikker lavere kødprocent (P <0,05) hos slagtesvin, der gik i storflokke. Når slagtesvinene gik i storflokke var der en svag tendens til lavere daglig tilvækst (P = 0,23) og dårligere foderudnyttelse (P = 0,14).

I besætning 2 blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle i produktionsresultaterne. Slagtesvin i store flokke havde tendens til lavere kødprocent (P = 0,11).

Tabel 1. Produktionsresultater (resutater er korrigeret til samme indsættelsesvægt)
Besætning	1			2
Antal grise pr. sti Antal prod. sl.svin Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Halebid, pct. Døde og kasserede, pct.	16 1547 34,8 746 2,28 3,06 58,5 a 1,2 3,6	48 1519 34,5 736 2,33 3,18 57,9 b 1,4 3,1	16 1254 33,9 779 2,26 2,91 58,4 2,1 1,0		48 1278 31,9 770 2,23 2,91 58,0 3,0 1,3

a, b: Signifikante forskelle (P <0,05) skal læses indenfor besætning 1 og 2.

Tabel 2.	Produktionsresultater (resultater er korrigeret til samme indsættelsesvægt)
Besætning		Gns.
Antal grise pr. sti Antal prod. sl.svin Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Halebid, pct. Døde og kasserede, pct.		16 2801 34,3 763 2,26 2,97 58,4 a 1,2 2,3	48 2797 33,2 752 2,29 3,06 58,0 b 2,2 2,2

a, b: Signifikante forskelle (P <0,05)

Slagtesvin i storflokke havde i gennemsnit en statistisk sikker (P <0,01) lavere kødprocent på 0,4 procentenhed. Der blev ligeledes fundet en svag tendens (P = 0,16) til dårligere foderudnyttelse, når der var 48 grise pr. sti fremfor 16 grise. Der blev ikke fundet nogen vekselvirkning mellem besætning og behandling, hvorfor slagtesvinene i begge besætninger "reagerede" ens på flokstørrelse pr. sti.

Der blev gennemført vægtspredningsundersøgelser i begge besætninger. Grisene i udvalgte stier blev vejet ved indsættelse, og igen når den første gris i stien blev leveret til slagteriet. I undersøgelsen indgik der i alt ca. 300 grise pr. besætning. Resultatet er vist i tabel 3.

Tabel 3. Grisenes vægtmæssige spredning i relation til flokstørrelse
Besætning	1			2
Antal grise pr. sti Gns. vægt ved inds., kg Standardafvigelse, kg Gns.vægt v. 2. vejn., kg * Standardafvigelse, kg **	16 33,8 4,5 70,0 9,6	48 38,4 5,8 70,9 10,1	16 34,6 4,2 77,3 8,7		48 29,2 5,1 73,0 9,4

* Alle grise blev vejet, da 1. gris nåede slagtevægt.

** Data er korrigeret for vægt og spredning ved indsættelse.

Det fremgår af tabel 3, at slagtesvin i flokke á 48 ikke var mere uens i vægt end slagtesvin i stier med 16 grise. I praksis betyder tabellen, at når grisene i gennemsnit vejer 70 kg vil 95 pct. af grisene veje mellem 50 til 90 kg.

Grisene i storstierne havde relativt større areal at bevæge sig på. I figur 2 er angivet, hvor meget af stiens areal, der blev benyttet som henholdsvis leje- eller gødeareal. Stier med 16 grise blev opdelt i tre områder og stier med 48 grise blev opdelt i ni områder. Tallet i hvert område udtrykker procent af alle observationer i pågældende område. Grisene blev inddelt efter vægt i tre grupper.

Figur 2.

Grisenes "opdeling" af stien i lejeareal henholdsvis gødeareal (pct. af alle observationer i pågældende felt)

I begge grupper fungerede arealet op mod midtergangen som lejeareal, mens gødearealet primært var placeret ved ydervæggen. I stier med 48 grise foretrak grisene at hvile langs stiskillevæggene. Fordeling mellem leje- og gødeareal var næsten upåvirket af grisenes størrelse. I storstierne blev op til 2/3 af stien anvendt som gødeareal.

I overensstemmelse hermed blev det fundet, at grisene i storflokke var mere beskidte end grise, der gik i flokke på 16 grise pr. sti (se tabel 4).

Tabel 4.Grisenes udseende (pct.)
Antal grise pr. sti	16				48
Størrelse, kg	25-40	41-60	61-90	25-40		41-60	61-90
Rene grise Delvis beskidte grise Beskidte grise	97 3 0	98 2 0	99 1 0	93 7 0		79 21 0	79 21 0

Resultater af de adfærdsmæssige undersøgelser

I den ene besætning blev der gennemført sammenlignende adfærdsstudier af de to grupper. Disse studier blev udført af en biologistuderende fra Københavns Universitet (Andersen, 1989).

I undersøgelsen indgik både enkeltdyrsobservationer (focalanimal-sampling) og punktobservationer (scan-sampling). I alt blev der observeret 46 forskellige adfærdselementer. Ud fra ovennævnte observationsmetoder var det muligt at fastlægge de enkelte grises adfærd, vekselvirkning mellem adfærd og eksempelvis vægt og køn, samt hvor i stien de enkelte adfærdselementer forekom hyppigst.

Resultaterne viste, at grise i stier med 16 grise udviste mere socialbetonet adfærd (eks. tryne mod stifælles hoved), mens grise i stier med 48 i højere grad rettede meget adfærd mod inventaret. Grise i storstier gik mere og lå oftere alene.

Adfærdselementet "tryne mod stifælles hoved" (genkendelse) blev i stier med 48 grise ofte efterfulgt af, at grisene gik videre, mens det i stier med 16 grise oftere førte til andre sociale adfærdselementer, herunder bid. Sidstnævnte kunne tyde på øget aggression. Blandt grise i stier med 16 blev aggression ofte set ved foderautomaterne.

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem rangorden og indsættelsesvægt henholdsvis ædeaktivitet i relation til flokstørrelse.

I overensstemmelse med grisenes fordeling af stien i leje- og gødeareal (figur 2) lå der sjældent grise foran foderautomaterne. I stien med 48 grise var der en svag tendens til, at der var flere grise ved foderautomaterne, end når der var 16 grise pr. sti.

I tabel 5 er grisenes tidsforbrug til 3 hyppige og længerevarende adfærdselementer (drikke, æde og ligge) opgjort. Undersøgelsen er gennemført på enkeltdyreniveau.

Tabel 5.	Grisenes tidsforbrug pr. døgn ved udførelse af tre længerevarende adfærdselementer
Adfærd		Total varighed pr. døgn (minutter)
Grise pr. sti		16	48
Drikker		6,3	19,7
Ligger		1109,0	1021,0
Æder		117,0	174,6

Som det fremgår af tabellen brugte grisene i storflokke mere tid ved drikkeniplerne og ved foderautomaterne. Da data er fremkommet på grundlag af enkeltdyrsobservationer, kan forskellene mere være et udtryk for forskel mellem grise end forskel forårsaget af forskellig flokstørrelse. Det observerede højere aktivitetsniveau i storstier stemmer overens med den observerede kortere liggetid.

DISKUSSION/KONKLUSION

Afprøvningen viste, at slagtesvin i storflokke på 48 grise pr. sti havde signifikant 0,4 procentenhed lavere kødprocent end slagtesvin i stier med kun 16 grise pr. sti. Opgørelse af slagteridata viste, at galtgrisene i storflokke i gennemsnit havde en lavere kødprocent end galtgrisene i mindre flokke. Svenske undersøgelser tyder på, at stressede grise har et større forbrug af aminosyrer i stofskiftet. Derved kan kødaflejringen blive mindre (Olsson, 1990).

Adfærdsundersøgelserne tydede dog ikke på, at grise i storflokken var mere stressede.

Forskellen i kødprocent mellem grupperne kan tildels forklares med, at der blev fundet en vekselvirkning mellem flokstørrelse og køn. Når der var 48 grise i flokken, var galtgrisenes kødprocent 0,5 procentenhed lavere end hos grise i stier med 16. Sogrisene reagerede svagere på flokstørrelse med en forskel op til 0,3 procentenhed i kødprocenten. Noget kunne således tyde på, at flere galtgrise i storflokke end i mindre flokke havde mulighed for at optage mere foder. Det vil sige mere foder end de kunne udnytte til kødaflejring, hvorfor flere galtgrise i storflokke havde lavere kødprocent.

Der blev ikke fundet nogen effekt af flokstørrelsen i grisenes daglige tilvækst. Hvad angår foderudnyttelsen var der en svag tendens (P = 0,16) til dårligere foderudnyttelse hos grise i storflokke.

Ældre danske undersøgelser viser, at produktionsresultaterne er uafhængige af flokstørrelse (8, 16 og 32 grise pr. sti), når slagtesvinene fodres efter ædelyst (Petersen & Nielsen, 1977). I en nyere og tilsvarende undersøgelse fandt Petherick et al (1989), at grisenes foderudnyttelse var dårligere, når der var 32 grise i flokken fremfor 8 eller 16. Disse slagtesvin blev fodret efter ædelyst.

Grisenes dødelighed og frekvensen af halebid blev ikke påvirket af de forskellige flokstrørrelser. Dog er halebid vanskeligere at stoppe i storflokke. Det er vanskeligt at finde skadevolderen(e) i en stor flok fremfor i en lille flok.

Økonomisk betyder den fundne lavere kødprocent, at indtjeningen bliver ca. 5 kr. mindre pr. produceret slagtesvin, der er opstaldet i flokke på 48 grise pr. sti fremfor 16 grise pr. sti. Ifølge resultaterne er der ca. 80 procents sandsynlighed for at foderudnyttelsen er dårligere. Er dette tilfældet er indtjeningen yderligere 10 kr. lavere pr. slagtesvin, der er opstaldet i storflokke.

Ud fra ovennævnte er det således ikke tilrådeligt ved nybyggeri at lave storstier til slagtesvin. Den sparede udgift til stiskillerum er ca. 3 kr. pr. produceret slagtesvin (inventarets holdbarhed er sat til 15 år).

Arbejdsindsatsen var den samme i de 2 grupper. Dog skal det bemærkes, at kun få slagtesvin blev vejet inden levering. Udtagning af grise fra flokken ved 48 grise pr. sti er vanskelig og kræver 2 personers medvirken.

Da grisene blev indsat i stierne med 16 grise, lykkedes det ikke at opdele dem efter størrelse. Spredning i grisenes vægt var den samme mellem stier med 16 grise som mellem de to grupper. Ved levering af den første gris til slagtning var spredningen stadig ens i begge grupper. Dette betyder, at grisene skulle leveres over ca. 6 uger. I gruppen med 48 grise pr. sti blev restgruppen overflyttet til en mindre sti. Staldudnyttelsen var den samme i begge grupper.

Adfærdsmæssigt blev der fundet forskelle mellem de to gruppestørrelser. Den øgede aktivitet i storflokke var formentlig forårsaget af det større totalareal. Når grisene hviler, fylder grisene i de små stier forholdsvis mere af stiens areal. Derved bliver det svært for stifæller at udføre andre aktiviteter uden at forstyrre de grise, der ligger ned. Forstyrrelser i sådanne situationer resulterer i øget aggressiv adfærd. Den højere frekvens af socialadfærd blandt grise i stier med 16 er formentlig begrundet i stiens fysiske begrænsninger.

Udover tallene i tabel 5 viste resultaterne, at grisene i storstien ikke bare bruger mere tid ved drikkeniplerne og foderautomaterne pr. døgn, men også pr. gang. At det enkelte individ i storstien kan stå så meget længere ved to så vigtige ressourcer som vand og foder, tyder på en lavere konkurrence end i stier med 16 grise. Dette kan forklare, at flere galtgrise lettere har haft adgang til foderautomaterne. Det kan på den anden side også være en indikation af en højere aktivitet i storstien, hvilket kan tolkes som tegn på større ubehag hos grisene - de er mere rastløse og laver overspringshandlinger i form af at bearbejde drikkenippel og rode i foderet. Dog var den daglige foderoptagelse ens i de to grupper. Storstiens indretning giver på den baggrund formodentlig grisene mulighed for at være mere aktive og for at kunne komme til at benytte æde/drikke-mulighederne oftere uden at komme i konflikt med stifæller.

Adfærdsstudierne er gennemført på tilfældigt udvalgte grise i de to grupper (henholdsvis 16 og 48 grise pri. sti), hvorfor de observerede forskelle vedrørende æde- og drikkeaktivitet kan være

påvirket af andet end flokstørrelsen, eksempelvis dominerende stifæller. Ædeadfærd blev registreret, når grisen havde hovedet i krybben, men om grisen optog foder eller kun rodede i krybben kan ikke bestemmes.

Hansen (1990) fandt, at æde- og drikkeaktivitet var meget vanskelig at påvirke.

Ud fra denne afprøvning kan det ikke anbefales at indrette storstier i stalde med fuldspaltegulv og tørfodring efter ædelyst til slagtesvin. Men i andre situationer, eksempelvis ved anden belægningsgrad eller ved anvendelse af dybstrøelse, er det ikke muligt at fastslå om flokstørrelse vil påvirke produktionsresultaterne i samme retning.

REFFERENCER

Andersen, K., 1989. Undersøgelse af adfærd hos slagtesvin. Specialrapport, Institut for Populationsbiologi, Københavns Universitet.

Den rullende Afprøvning, medd. nr. 163, 1989. Etagestier kontra storstier til smågrise.

Ewbank, R., 1976. Social hierachy in suckling and fattening pigs: a rewiew. Livestock Production Science 3, 363-372.

Feenstra, A., 1976. Svins adfærd. Beretning 444 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Hansen, L. Lydehøj, 1990. Personlig meddelelse.

Olsson, O., 1990. Personlig meddelelse.

Petherick, J. Carol, A.W. Beattie, D.A.V. Bodero, 1989. The effect of groupsize on performance of growing pigs. Animal Production, 49, 497-502.

Petersen, E.S. & E.K. Nielsen, 1977. Flokstørrelsens indflydelse på slagtesvins produktionsevne. SBI-landbobyggeri nr. 49.

Randolph, J.H., G.L. Cromwell, T.S. Stahly & D.D. Kratzer, 1981. Effects of groupsize and space allowance on performance and behaviour of swine. Journal of Animal Science, 53(4), 922 -927.

16 kontra 48 slag­tesvin pr. sti

16 kontra 48 slagtesvin pr. sti