15 pct. palmekager til slagtesvin

SAMMENDRAG

15 pct. palmekager til slagtesvin blev afprøvet i to besætninger med vådfodring. Dyrene indgik i afprøvningen ved 34 kg i besætning A og 44 kg i besætning B. Der indgik i alt 4.294 dyr i afprøvningen.

Analyser af de anvendte palmekagepartier viste, at næringsindholdet var stabilt. Indholdet af aflatoksin var i alle prøver under detektionsgrænsen.

Der var ikke forskel i produktionsresultaterne mellem kontrol- og forsøgsgruppe. I begge besætninger medførte palmekager øget svineri i stierne som følge af lind gødning.

Dyrene i afprøvningen havde forholdsvis høj indsættelsesvægt. Hvis dyrenes indsættelsesvægt er omkring 18 til 25 kg anbefales det som udgangspunkt at bruge maksimalt 10 pct. palmekager og maksimalt 15 pct. palmekager til slutblanding.

Det anbefales at bruge lavere iblandingsprocent, hvis der i besætningen er diarrélignende problemer.

I afprøvningen var forsøgsfoderet med palmekager 4 øre billigere pr. FEs end kontrolfoderet.

BAGGRUND

Palmekager er et biprodukt fra produktion af palmeolie og der importeres årligt ca. 1,2 mio. ton i EF. Hovedparten kommer fra Malaysia, som leverer den bedste kvalitet. Resten kommer fra Indonesien og Afrika.

Prisen på palmekager er i perioder gunstig og kan derfor være relevant i svinefoder.

Palmekager indeholder ca. 9 pct råfedt. Palmefedt består primært af kortkædede mættede fedtsyrer og har derfor et lavt jodtal. Palmekager har således ingen negativ indflydelse på spækkvaliteten. Palmekager har et relativt højt træstofindhold og lav proteinfordøjelighed. Energiindholdet er forholdsvis lavt.

Processen i forbindelse med olieudvindingen samt opbevaringsforhold og transport kan medføre problemer med harskning og dannelse af aflatoksiner, som er giftige svampetoksiner. Indholdet af aflatoksiner må ikke overstige 0,02 mg pr. kg palmekager.

Formålet med afprøvningen var at vurdere om 15 pct. palmekager i foder til slagtesvin påvirkede ædelyst og produktionsresultater. Endvidere var det formålet at undersøge palmekager med hensyn til variation i indhold af næringsstoffer og forekomst af aflatoksiner.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med restriktiv vådfodring. I besætning A var der 10 hold med ca. 80 grise pr. gruppe. I Besætning B var der 18 hold med ca. 75 grise pr. gruppe. I alt indgik 4.294 dyr i afprøvningen.

Ved fravænning blev det tilstræbt, at hvert kuld blev delt, således at der var ens antal dyr i kontrol- og forsøgsgruppen. Grisene indgik i forsøget ved en vægt af 34 kg i besætning A og 44 kg i besætning B.

I besætning A var der 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv. I besætning B var der fuldspaltegulv.

Foderet var sammensat udfra normerne for næringsstoffer til slagtesvin i perioden 25 til 100 kg (Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER). Det var tilstræbt, at næringsindholdet var ens i kontrol- og forsøgsblanding. Foderet i kontrolgruppen var baseret på byg, hvede, soja- og rapsskrå, melasse, fedt, vitaminer og mineraler samt ostevalle. Forsøgsfoderet var tilsat 15 pct. palmekager på bekostning af hvede.

Tabel 1 viser vådfoderblandingernes sammensætning. Energiindholdet var beregnet til 0,32 FEs pr. kg vådfoder.

Tabel 1. Sammensætning af blandinger, pct.

Foderstoffer

Kontrol

Forsøg

Palmekager

Sojaskrå

Byg

Hvede

Rapsskrå, DL

Animalsk fedt

Melasse

Vitaminer og mineraler

Valle

-

7,5

2,0

11,5

1,5

0,88

1,0

0,63

75

3,75

7,3

2,0

8,0

1,5

0,88

1,0

0,56

75

Inden for hver gruppe blev registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent og sygdomsforhold. Derudover blev der foretaget en subjektiv vurdering af om grisene var "rene", "lettere beskidte" eller "meget beskidte".

RESULTATER OG DISKUSSION

Der blev udtaget 8 prøver af de anvendte partier palmekager. Alle prøver blev analyseret med hensyn til næringsindhold. To af prøverne blev desuden analyseret med hensyn til indhold af aminosyrer. Tabel 2 viser sammensætningen af næringsstoffer i palmekager.

Palmekagerne til de to besætninger kom fra to forskellige leverandører. Der blev ikke fundet væsentlig forskel mellem kvaliteten af palmekager fra de to leverandører. Derfor er resultaterne i tabel 2 gennemsnit af alle analyser.

Det fundne næringsindhold stemmer godt overens med dét næringsindhold, der blev fundet ved analyse af 10 partier i forbindelse med afprøvning af palmekager til søer (Meddelelse nr. 214, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Palmekager havde en stabil sammensætning af næringsstoffer. Det analyserede indhold af aminosyrer var højere end cirkulæreværdierne. Dette var også gældende for partierne, der blev analyseret i meddelelse 214.

Tabel 2. Analyse af palmekager
	Cirk. nr. 128 Statens Foderstofkontrol 1987	Analyseret
		Gennemsnit	Spredning
FEs pr. 100 kg tørstof Tørstof, pct. Næringsindhold i pct. af tørstof Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske Calcium Fosfor Aminosyrer, g. pr. kg tørstof Lysin Methionin Cystin Treonin FFA, pct. af fedt Peroxidtal, meq pr. kg	93 93 15,4 9,7 47,7 22,8 4,4 0,2 0,7 3,9 2,8 1,8 4,3 - -	96 91 16,6 9,7 49,9 19,1 4,8 0,2 0,7 4,5 3,1 1,8 5,1 25,6 <0,9	5,1 1,2 0,7 2,4 1,2 1,7 0,5 0,04 0,02 0,2 0,1 0,4 0,4 7,8 -

Indholdet af aflatoksin var i alle prøver under detektionsgrænsen (<0,005 mg pr. kg). Peroxidtallet var i én prøve 0,9 meq pr. kg. I de øvrige prøver oversteg peroxidtallet ikke 0,5.

Tabel 3 viser det analyserede indhold af næringsstoffer i de færdige vådfoderblandinger til kontrol- og forsøgsgruppe. Blandingernes indhold af næringsstoffer stemte godt overens med det forventede.

Tabel 3.	Forventet indhold af næringsstoffer i tørstof i kontrol- og forsøgsblanding
Næringsindhold		Kontrol	Forsøg
FEs pr. kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. NFE, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Lysin, g pr. kg Methionin, g pr. kg Treonin, g pr. kg Cystin, g pr. kg Calcium, pct. Fosfor, pct.		1,30 25,2 5,5 57,6 4,6 7,6 12,6 4,2 9,7 4,6 1,2 1,1	1,27 25,4 7,0 54,9 6,1 7,4 12,7 4,1 9,8 4,5 1,2 1,0

Tabel 4 viser produktionsresultaterne i afprøvningen. Resultaterne viste, at der ikke var forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppe. Foderoptagelsen blev heller ikke påvirket, så 15 pct. palmekager havde ingen indflydelse på grisenes ædelyst.

Tabel 4. Produktionsresultater

Kontrol

Forsøg

Antal hold

Producerede svin

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Døde og kasserede, pct.

28

2182

828

2,85

58,8

3,0

28

2112

823

2,84

58,8

3,2

I begge besætninger blev omfanget af svineri i stierne vurderet. Det fremgår af tabel 5, at forsøgsfoderet medførte mere svineri i stierne end kontrolfoderet. Da registreringerne er en subjektiv vurdering kan graden af svineri kun sammenlignes inden for besætning og ikke mellem besætninger.

I besætning A var der fra afprøvningens start tendens til diarréproblemer. Dette blev forstærket af forsøgsfoderet, og var årsag til øget svineri i stierne. I besætning B var der ingen problemer med diarré, men også her havde forsøgsfoderet en negativ indflydelse på graden af svineri i stierne.

Tabel 5.	Grad af svineri i stierne. 1 = rene, 2 = lettere beskidte, 3 = meget beskidte.
		Kontrol				Forsøg
Grad af svineri		1	2	3	1		2	3
Pct. af stier Besætning A Besætning B		65 79	18 21	17 0	41 55		27 45	32 0

Grisene blev således i begge besætninger vurderet til at være mere beskidte i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen.

I besætning A var der delvis spaltegulv, mens der i besætning B var fuldspaltegulv. Det er formodentlig en væsentlig årsag til, at graden af svineri generelt var større i besætning A. Svineri i stierne ved brug af palmekager udgør derfor et større problem ved fast gulv eller delvist spaltegulv fremfor ved fuldspaltegulv. Dette har dog ikke haft indflydelse på produktionsresultaterne.

Dyrene havde en høj indsættelsesvægt i afprøvningen. Erfaringer med lignende foderstoffer har vist, at jo ældre grisene er ved indsættelse, jo bedre kan de tåle alternative foderblandinger. Det anbefales derfor som udgangspunkt at bruge maksimalt 10 pct. palmekager hvis indsættelsesvægten er under 25 kg.

I en slutblanding kan iblandingen øges til 15 pct. palmekager. Der må påregnes øget svineri i stierne ved brug af 15 pct. palmekager.

Erfaringer har vist, at generelle problemer med diarré forstærkes af lignende foderstoffer som for eksempel kokoskager (Meddelelse nr. 205). Det anbefales derfor at bruge lavere iblandingsprocent af palmekager, hvis der i besætningen er diarrélignende maveproblemer.

Energiindholdet er relativt lavt i palmekager. Ved problemer med for lav kødprocent ved fodring efter ædelyst, kan man derfor bruge palmekager for at nedsætte energikoncentrationen i foderet.

I afprøvningen var forsøgsfoderet med palmekager 4 øre billigere pr. FEs end kontrolfoderet.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 214, 1992 "Palmekager til søer"

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 205, 1991 "15 pct. kokoskager til slagtesvin"

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. "Fokus på Normer for Næringsstoffer", juli 1991.