15 pct. kokoskager til slagtesvin

SAMMENDRAG

En foderblanding med 15 pct. kokoskager blev sammenlignet med en blanding uden kokoskager til slagtesvin. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger i en periode på 15 måneder. I alt indgik ca. 5.000 grise i afprøvningen.

Effekten af foderet med 15 pct. kokoskager var forskellig i de to besætninger.

Forsøgsgruppens produktionsresultater i den ene besætning blev betydeligt forringet af foderet med kokoskager. I forhold til kontrolgruppen havde forsøgsgruppen 80 g lavere daglig tilvækst og en forringet foderudnyttelse på 0,22 FEs/kg tilvækst. Som følge af den lavere tilvækst var kødprocenten 0,4 procentenhed højere. Disse forskelle var statistisk sikre. Produktionsresultaterne i denne besætning betød, at forsøgsfoderet burde være 20 øre billigere pr. FEs end kontrolfoderet for at være økonomisk fordelagtigt. I den anden besætning var der ingen forskelle mellem grupperne på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.

I begge besætninger medførte 15 pct. kokoskager i foderet øget svineri i stierne.

Årsagen til, at resultaterne var forskellige i de to besætninger, kan være forskelle i sygdomspres, gulvtype og indsættelsesvægt.

15 pct. kokoskager i slagtesvinefoder kan ikke anbefales generelt, men kan muligvis anvendes i besætninger med god sundhedsstatus, hvor grisene vejer over 40 kg ved indsættelse i slagtesvinestalden.

BAGGRUND

Kokoskager er et olieholdigt biprodukt, som fremkommer ved udvinding af kokosolie fra kopra. Der importeres årligt ca. 80.000 ton kokoskager til Danmark, hvor hovedparten (ca. 75 pct.) kommer fra Indonesien.

På grund af klima og transporttid har kvaliteten af kokoskager tidligere været svingende og forekomst af toksinet aflatoksin har medført problemer i husdyrbrugsproduktionen.

Gennem de senere år er kvaliteten forbedret. I dag anvendes kokoskager i stor udstrækning til både søer og slagtesvin. De fleste foderstoffirmaer begrænser dog tilsætningen til ca. 10 pct. af foderblandingen, selv om foderet ofte ville blive billigere ved at øge tilsætningen.

Det var derfor interessant at vurdere, om iblanding af 15 pct. kokoskager i slagtesvinefoder var produktionsmæssigt og økonomisk forsvarligt.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne slagtesvinefoder indeholdende 15 pct. fedtrige kokoskager med foder uden kokoskager, for at belyse effekten på produktionsresultater, sundhedsforhold og produktionsøkonomi.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 slagtesvinebesætninger, med kontinuert drift. Afprøvningen foregik i en periode på 15 måneder.

Karakteristik af besætningerne
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	Konv.	Konv.
Antal prod. slagtesvin/år	2.100	2.100
Fodringsprincip	Restriktiv - tørfoder	Ad lib. - tørfoder
Fodringssystem	Tværkrybber	Automater
Foder	Færdigfoder	Hjemmeblanding
Stitype	Delvis spaltegulv	Fuldspaltegulv

Ved indsættelse i slagtesvinestalden blev grisene opdelt i to grupper med samme gennemsnitsvægt. I begge besætninger kom grisene fra en ungsvinestald med storstier.

Kokoskager

I løbet af afprøvningen blev der udtaget 10 prøver af kokoskager til analyse. Resultaterne ses i tabel 1.

Tabel 1. Analyseresultater af kokoskager
	Analyseret gns. af 10 prøver	Cirk. nr. 117 Statens Foderstofkontrol, 1987
Tørstof, pct.	93,6	92,0
FEs pr. 100 kg tørstof	118	121
Pct. af tørstof:
Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske Calcium Fosfor	22,1 12,1 46,1 13,0 6,7 0,12 0,56	21,8 14,8 42,7 13,8 6,9 0,09 0,60
g/kg tørstof:
Lysin Methionin Cystin Treonin	6,3 3,2 3,1 6,3	6,7 3,0 3,3 6,3
FFA, pct. af fedt Peromix, meq/kg fedt Aflatoxin, mg/kg tørstof	15 < 0,5 0,027

Kokoskagerne til de to besætninger blev leveret af to forskellige leverandører. Der blev udtaget 5 prøver fra hver leverandør. Der blev ikke fundet væsentlig forskel mellem kvaliteten af kokoskager fra de to leverandører. Derfor er analyseresultaterne i tabel 1 angivet som gennemsnit af alle analyser.

I forhold til cirkulære af 1987 fra Statens Foderstofkontrol, har energiindholdet i de anvendte kokoskager været lavere. Der var god overensstemmelse mellem cirkulæreværdierne og indholdet af næringsstoffer i de anvendte kokoskager.

Indholdet af aflatoksin i kokoskager må ifølge foderstofloven maksimalt være 0,05 mg/kg. Gennemsnittet af de 10 prøver var 0,027 mg/kg, men 2 ud af 10 prøver havde aflatoksin indhold på 0,05 og 0,09 mg/kg.

Foderblandinger

Foderblandingerne blev sammensat, så foderets indhold af næringsstoffer var baseret på normerne i "FOKUS PÅ Næringsstofnormer 1989", Danske Slagterier. I besætning A blev foderet leveret som færdigfoder, mens foderet i besætning B blev hjemmeblandet. Derfor er fodersammensætningen ikke ens i besætningerne.

I løbet af afprøvningsperioden var der små ændringer i fodersammensætningen, men ændringerne var ens i begge blandinger indenfor en besætning.

Udgangspunktet for foderblandingernes sammensætning ses i tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes sammensætning, pct.
Besætning	A			B
Blanding	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg
Kokoskager, fedtrige Sojaskrå Byg Hvede Hvedeklid Animalsk fedt Melasse Vitamin- og mineralbl.	- 25,2 48,5 15,0 4,0 1,7 3,0 2,6	15,0 24,0 32,0 20,3 2,7 0,5 3,0 2,5	- 25,2 35,6 35,6 - - - 3,6		15,0 25,0 28,2 28,2 - - - 3,6

Der blev udtaget 5 prøver af hver blanding i besætning A og 6 prøver i besætning B til kemisk analyse. Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold
Besætning	A			B
Blanding	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg
FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Calcium, g/kg Fosfor, g/kg Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg "Dumpere"	104 20,4 4,1 5,1 5,3 7,0 6,7 9,7 3,1 3,4 7,2 0	104 20,8 4,5 5,9 5,9 7,1 7,0 9,8 3,1 3,5 7,0 1	104 18,4 1,9 3,6 5,9 9,4 7,4 9,0 3,1 3,1 6,5 2		103 18,5 3,5 5,7 6,7 9,4 6,8 8,8 3,2 3,0 6,4 4

Det fremgår, at næringsstofindholdet var ens i de to blandinger indenfor hver besætning, bortset fra et større fedtindhold i forsøgsfoderet i besætning B, som skyldes kokoskagernes høje fedtindhold. Indholdet af næringsstoffer svarede stort set til det forventede. Der var lidt større udsving i næringsstofindholdet i det hjemmeblandede foder fra besætning B, end ved det indkøbte foder fra besætning A.

Der var således 6 prøver fra besætning B mod 1 prøve fra besætning A, som afveg fra foderstoflovens latituder angående næringsstofindhold i foderblandinger.

RESULTATER

I tabel 4 ses afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 4. Produktionsresultater i hele afprøvningsperioden
Besætning	A			B
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal kvartaler Antal grise, i alt	5 1.311	5 1.223	5 1.266		5 1.321
Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde/kasserede, pct. Vandforbrug, liter/FEs	32,0 736^a 2,02 2,74^a 58,8^a 2,6 3,95	33,0 656^b 1,95 2,96^b 59,2^b 3,2 4,01	44,5 828 2,23 2,71 59,4 2,8 -		44,4 801 2,12 2,67 59,4 2,3 -

a,b: Signifikant forskel (P <0,05).

I afprøvningen som helhed blev der fundet vekselvirkning mellem gruppe og besætning for foderudnyttelse, kødprocent og dødelighed. Derfor er resultaterne fra de to besætninger angivet hver for sig.

I besætning A blev der fundet en signifikant (P <0,01) lavere daglig tilvækst i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Den daglige foderoptagelse i forsøgsgruppen var ikke signifikant lavere, mens der var signifikant (P <0,01) ringere foderudnyttelse i forsøgsgruppen. Kødprocenten i forsøgsgruppen var signifikant (P <0,01) højere end i kontrolgruppen. Der var ikke forskel i dødeligheden mellem de to grupper.

Vandoptagelsen i henholdsvis krybbe og rensegang blev registreret i besætning A, og det samlede vandforbrug er angivet i tabel 4. Der var ingen forskel i vandoptagelsen i de to grupper.

I besætning B var der ingen forskel mellem grupperne på produktionsresultaterne.

I begge besætninger blev der givet en vurdering af svineri i stierne. I tabel 5 ses, at forsøgsfoderet i begge besætninger medførte mere svineri i stierne end kontrolfoderet. Graden af svineri blev vurderet efter følgende skala: 1) rene grise, 2) lettere beskidte grise, 3) meget beskidte grise.

Tabel 5. Vurdering af svineri i stierne
Gruppe	Kontrol				Forsøg
Grad af svineri	1	2	3	1		2	3
Procent af stier:
Besætning A	76	17	7	61		25	14
Besætning B	84	16	0	33		55	12

Da denne registrering er en subjektiv vurdering, kan resultaterne kun sammenlignes indenfor besætning og ikke mellem besætninger.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Foder med 15 pct. kokoskager gav i forhold til kontrolfoder uden kokoskager forskellig effekt i de to besætninger.

Der var ikke forskel på de anvendte kokoskager i de to besætninger. Derfor må den fundne vekselvirkning mellem besætning og foder skyldes forhold i besætningerne.

I besætning A var der en tydelig negativ effekt af forsøgsfoderet på tilvækst og foderudnyttelse. Den lavere tilvækst i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen resulterede i højere kødprocent, hvilket er normalt, når tilvæksten begrænses. Den lavere tilvækst i forsøgsgruppen kan ikke forklares ved en lavere foderoptagelse, da der ikke var væsentlig forskel i foderoptagelsen mellem grupperne.

Der var generelt en del problemer med diarré og dårligt miljø i stierne. Stierne havde delvis spaltegulv, hvilket betød, at de generelt var fugtige og beskidte. Diarréproblemerne blev forstærket af forsøgsfoderet, som resulterede i mere svineri i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. At generelle diarréproblemer forstærkes af alternative foderstoffer er også påvist i tidligere afprøvninger (Den rullende Afprøvning, medd. nr. 155).

Det er derfor sandsynligt, at forsøgsfoderet har forstærket de generelle diarrélignende maveproblemer og derved har medført en forringet tilvækst og foderudnyttelse i forsøgsgruppen.

I besætning B var der ingen negativ effekt af 15 pct. kokoskager i foderet. Årsagen hertil kan være den høje indsættelsesvægt samt det forhold, at grisene har gået på fuldspaltegulv. Gødningskonsistensen var tyndere, og der var mere svineri i stierne ved forsøgsfoderet end ved kontrolfoderet, men på grund af spaltegulvet har det ikke påvirket stimiljøet og produktionsresultaterne væsentligt.

Grisene i besætning A blev overført fra ungsvinestald til slagtesvinestald ved ca. 30 kg, mens grisene i besætning B indgik i afprøvning ved en noget højere vægt (ca. 45 kg).

Denne forskel i vægt kan have betydning for, hvor godt grisene kan udnytte foderet. Det er en erfaring fra tidligere afprøvninger, at jo ældre grisene er ved indsættelse, jo bedre kan de tåle alternative foderblandinger.

På grund af forskellig effekt af kokoskager på produktionsresultaterne i de to besætninger, er der stor forskel på, hvor økonomisk fordelagtigt det har været at anvende kokoskager.

I besætning A skulle blandingen med kokoskager være ca. 20 øre billigere pr. FEs end kontrolfoderet, før den var økonomisk fordelagtig.

I besætning B, hvor der ikke var forskel i produktionsresultaterne, kunne forsøgsblandingen koste det samme som kontrolblandingen.

Konklusionen på denne afprøvning er, at 15 pct. kokoskager i slagtesvinefoder ikke kan anbefales generelt. Så store mængder kokoskager kan formentlig kun anvendes i besætninger uden sygdomsproblemer, og hvor grisene indsættes i slagtesvinestalden ved en vægt over 40 kg.