14 pct. fedtfattige rapskager i foderblandinger til smågrise

SAMMENDRAG

En foderblanding indeholdende 14,0 pct. dobbeltlave rapskager (6,1 pct. fedt) blev afprøvet mod en kontrolblanding uden raps.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med grise i perioden 5-10 ugers alderen. I begge besætninger var der holddrift i adskilte sektioner, og der indgik 5 hold pr. besætning. I alt var der ca. 850 grise pr. forsøgsgruppe.

Grisene fodret med rapsblandingen havde en lidt lavere foderoptagelse end kontrolgrisene. Dette betød, at den daglige tilvækst faldt med 17 g. Forskellen var på grænsen til at være statistisk sikker (P <0,10). På trods af den lidt lavere tilvækst for rapsgruppen var der ingen forskel i foderudnyttelsen mellem forsøgs- og kontrolgruppen, ligesom sundhedstilstanden heller ikke blev påvirket.

Årsagen til den lidt lavere foderoptagelse på rapsblandingen er formentlig en kombination af rapskagens indhold af glucosinolater, (ca. 12 mikromol/g), bitter smag samt det høje træstofindhold.

På baggrund af denne afprøvning, og andre forsøg i ind- og udland, anbefales en vejledende maks.grænse på 10 pct. fedtfattige rapskager i foderet til grise fra 5 ugers alderen. Kendes rapskagens glucosinolatindhold kan der anvendes en tilsvarende grænse på maks. 1,0 mikromol glucosinolater/pr. g foder i den færdige blanding.

BAGGRUND

En tidligere afprøvning beskrevet i Meddelelse nr. 104 fra Den rullende Afprøvning, har vist en forringelse af smågrises tilvækst, og foderudnyttelse ved fodring med en smågriseblanding indeholdende 20 pct. ærter, og 10 pct. dobbeltlav rapsskrå.

For at afgøre om de forringede produktionsresultater skyldtes raps eller ærter, blev der gennemført en afprøvning af raps og ærter hver for sig. Afprøvningen af 15 pct. ærter er beskrevet i Meddelelse nr. 143, hvor ærteblandingen viste sig at være fuldt på højde med kontrolfoderet.

Århus Oliefabrik har fra 1986/87 ændret processen ved fremstilling af rapsskrå. Dette betyder, at der nu fremstilles fedtfattige rapskager med et fedtindhold på ca. 6 pct. mod tidligere 2-3 pct. fedt i rapsskrå.

I nærværende afprøvning blev der iblandet 14 pct. fedtfattige rapskager i foderet til grise fra 5 til ca. 10 ugers alderen.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet med afprøvningen var, at undersøge effekten af 14 pct. fedtfattige rapskager på foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse hos grise fra 5 til 10 ugers alderen.

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. Grisene blev fravænnet ved 19 henholdsvis 28 dages alderen. Ved fravænning blev grisene delt i to ensartede grupper efter afstamning og vægt. Grisene blev fodret med besætningens normale fravænningsblanding, indtil forsøgets start ved 33 henholdsvis 37 dages alderen i de to besætninger.

De to besætninger praktiserede holddrift i adskilte sektioner, og afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning. I alt var der ca. 850 grise pr. forsøgsgruppe. Afprøvningen blev afsluttet ved 69 dages alderen i den ene, og 67 dages alderen i den anden besætning.

I begge besætninger blev der anvendt hjemmeblandet melfoder med ens sammensætning. Foderblandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning, pct.

Kontrol

Forsøg

Rapskager, fedtfattige

Sojaskrå, toasted

Fiskemel, askefattigt

Hvede

Hjemmemix 221

-

20,6

5,0

70,4

4,0

14,0

10,9

5,0

66,1

4,0

Foderets næringsindhold

Til forsøget anvendtes dobbeltlave fedtfattige rapskager fra Århus Oliefabrik A/S. Der blev indkøbt et parti til hver besætning ved afprøvningens start. En prøve fra hvert parti blev analyseret på Bioteknisk Institut.

Desuden blev en prøve fra hver besætning analyseret for glucosinolater på Kemisk Institut, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Såvel nærings- som glucosinolatindholdet var praktisk taget ens i de to partier. Gennemsnitsresultatet er vist i tabel 2.

Tabel 2. Analyseret indhold i de anvendte rapskager
	Pct	Glucosinolat	mikromol/g
Vand Råprotein Råfedt (med syrehydrolyse) NFE Træstof Aske	11,4 34,2 6,1 29,4 12,1 6,9	Gluroraphanin Glucoalyssin Progoitrin Napoleiferin Gluconapin Glucobrassicanapin Hydroxyglucobrassicin Andre glucosinolater	0,2 0,3 4,7 0,1 2,4 0,5 2,4 1,1
FEs/100 kg*	82	Glucosinolater i alt	11,7
* Beregnet ifølge cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1987

På baggrund af analysen på raps og standardtal fra de øvrige foderstoffer, blev blandingernes næringsindhold beregnet. Foderblandingernes beregnede, og analyserede næringsindhold er vist i tabel 3.

Af tabel 3 fremgår, at blandingerne stort set havde samme næringsindhold pr. FEs. Den vigtigste forskel var, at iblanding af rapskager forøgede træstofindholdet, og formindskede indholdet af FEs/kg i forsøgsfoderet.

Analyserne på færdigfoderet viste god overensstemmelse med de beregnede værdier. Det analyserede proteinindhold var dog en anelse under det beregnede, både for forsøgs- og kontrolfoderet.

Tabel 3. Foderblandingernes beregnede og analyserede næringsindhold
	Kontrol			Forsøg
	Beregn.	Analy.	Beregn.		Analy.
Antal prøver FEs pr. 100 kg Ford. råprotein, g/FEs Råfedt, g/FEs Træstof, g/FEs Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Ford. lysin, g/FEs Ford. methionin, g/FEs Ford. cystin, g/FEs Ford. treonin, g/FEs	- 109 171 22 25 8,4 7,4 10,0 3,4 2,7 5,8	4 109 167 24 28 7,7 7,2 - - - -	- 104 177 27 37 9,2 8,6 10,1 3,6 3,1 5,9		4 105 170 31 8,9 8,6 - - - -

Produktionsresultaterne fra afprøvningen er vist i tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater i afprøvningsperioden
Bes.	A			B			Gns.
Pct. rapskager	0	14	0		14	0		14
Antal grise indsat Vægt ved inds., kg Alder ved inds., dg Vægt ved afg., kg Alder ved afg., dg Alder ved 25 kg (korr.) Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Pct. døde Pct. grise beh. for diarré	457 7,0 33 21,8 69 74 411 0,73 1,78 0,6 0	453 7,3 33 21,7 68 74 400 0,71 1,77 1,5 0	387 9,7 37 26,1 67 66 548 0,97 1,77 0,7 0		393 9,8 37 25,4 67 66 524 0,92 1,75 0,4 0	844 8,4 35 23,9 68 70 479 0,85 1,78 0,7 0		846 8,5 35 23,5 68 70 462 0,81 1,76 1,0 0

For afprøvningen som helhed havde gruppen, der fik 14 pct. fedtfattige rapskager, i gennemsnit 0,04 FEs pr. dag lavere foderoptagelse, og 17 g lavere daglig tilvækst end kontrolgruppen. Denne forskel var både for foderoptagelse og tilvækst på grænsen til at være signifikant (P <0,10). Resultatet var næsten ens i de to besætninger. Kontrolholdet havde således den bedste tilvækst i 4 ud af 5 hold i begge besætninger.

Årsagen til den lidt lavere tilvækst for rapsgruppen skyldes den lidt lavere foderoptagelse, mens foderudnyttelsen ikke var påvirket.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Ved anvendelse af 14 pct. fedtfattige rapskager i foderet havde grise i perioden 5-10 uger en lille nedgang i foderoptagelse og tilvækst. Øvrige produktionsmål blev ikke påvirket.

Årsagen til nedgangen i foderoptagelse kan være den bitre smag, forårsaget af rapsens indhold af glucosinolater samt tanninindholdet. Det kan også tænkes, at rapsens høje træstofindhold og/eller blandingens lavere energiindhold har haft betydning. Træstofindholdet har således været ca. 10 g/FEs højere i rapsblandingen end i kontrolblandingen.

I canadiske forsøg har man afprøvet stigende dosering fra 8 til 35 pct. canadisk dobbeltlav rapsskrå til grise fra fravænning ved 3 eller 5 ugers alderen. Canadiske rapsfrø af sorten "Conola" har normalt et noget højere glucosinolatindhold end dansk dobbeltlav raps, men indholdet i rapsskråen var i disse forsøg analyseret til ca. 10 mikromol glucosinolat pr. g rapsskrå. Det lave indhold kan skyldes forskel i analysemetode eller, at en del af glucosinolaterne var ødelagt under fremstillingen af rapsskrå. Dette betyder, at rapsskråen sandsynligvis har indeholdt nedbrydningsprodukter fra glucosinolater. Disse er formodentlig mindst lige så skadelige som intakte glucosinolater.

Smågrisene havde en faldende foderoptagelse og tilvækst ved stigende rapsindhold i foderet, mens foderudnyttelsen stort set var uændret. Af forsøgsresultaterne beregnedes, at den daglige tilvækst faldt 2-3 g pr. pct. raps i foderet.

Ovennævnte forsøg blev fulgt op af endnu et forsøg, hvor grise fik mulighed for at vælge mellem en normal korn-sojaskrå blanding, og blandinger med stigende iblanding af raps (5, 10, 15 og 20 pct.). Når grisene havde frit valg, foretrak de helt sikkert blandingerne uden raps. Forskellen var størst ved høj rapsprocent, men grisene åd også signifikant mere af kontrolblandingen, end af blandingen med 5 pct. rapsskrå.

Det skal bemærkes, at de canadiske forsøg - i modsætning til nærværende forsøg - også omfattede perioden lige efter fravænning, hvor grisene formodentlig er specielt påvirkelige af foderets smag.

På Statens Husdyrbrugsforsøg er der på den anden side gennemført forsøg, hvor foderet indeholdt 10 pct. dobbeltlav rapsskrå til grise fra 4-10 uger, uden nogen uheldig effekt på tilvækst og foderudnyttelse.

Det kan konkluderes, at der kan anvendes op til 14 pct. rapsskrå uden sundhedsmæssig risiko til smågrise fra 5-10 ugers alderen. Til gengæld er der risiko for en lille nedgang i foderoptagelse og tilvækst, formentlig fordi raps påvirker blandingens smag i negativ retning. Da man normalt ønsker maksimal foderoptagelse hos smågrise, vil en maks.grænse på 10 pct. dobbeltlave fedtfattige rapskager til grise fra 5-10 uger være rimelig. Kendes rapskagens aktuelle glucosinolatindhold, kan der vælges en iblandingsprocent svarende til et glucosinolatindhold på maksimalt 1 mikromol i den færdige blanding.