Anvendelse af 5 % hvedeklid eller roepiller i smågrisefoder fra 6-15 kg havde hverken positiv eller negativ effekt på smågrises produktivitet i perioden 6-30 kg i forhold til grise, der ikke fik tildelt ekstra fiber i foderet. Der var heller ikke statistisk sikker reducerende effekt af fibre på diarrébehandlingsdage pr. gris.

Tre grupper, som fik tildelt 5 % hvedeklid (HK) henholdsvis 5 % roepiller (RP) eller en kombination af de to (HK/RP) i perioden 6-30 kg, blev sammenlignet med en positiv kontrolgruppe med medicinsk zink (PK) og en negativ kontrolgruppe uden zink (NK).

Anvendelse af 5 % hvedeklid eller roepiller i foderet til smågrise i perioden 6-15 kg medførte en stigning i blandingernes fiberindhold på 10-20 %. Dette havde ingen negativ effekt på grisenes foderoptagelse og daglige tilvækst i denne periode i forhold til en negativ kontrolgruppe uden ekstra fibre og uden medicinsk zink (NK).

I perioden 6-15 kg havde alle fire grupper, som ikke fik medicinsk zink, signifikant lavere foderoptagelse og tilvækst end gruppen, der fik medicinsk zink de første 14 dage (PK). RP-gruppen, der fik roepiller i denne periode, havde samme foderudnyttelse som PK-gruppen og bedre foderudnyttelse end gruppen, der fik hvedeklid i perioden (HK) samt den negative kontrolgruppe (NK).

I perioden fra 15-30 kg fik alle fem grupper samme foderblanding. Set over hele perioden 6-30 kg havde PK-gruppen bedre produktivitet og produktionsværdi (baseret på 5-års priser) end NK-gruppen uden medicinsk zink. De tre fibergrupper adskilte sig ikke fra den negative kontrolgruppe uden ekstra fibre og uden medicinsk zink. HK-gruppen havde signifikant lavere produktionsværdi end PK-gruppen og adskilte sig ikke fra NK-gruppen. Produktionsværdien for gruppe HK/RP og RP-gruppen lå midt imellem og var ikke forskellige fra de to kontrolgrupper ved samme foderpriser.

Blandingerne med tilsatte fiberkilder var 5-7 kr. dyrere end den negative kontrolblanding pr. 100 kg foder. Det ændrede dog ikke på, at produktionsværdien (baseret på de faktiske priser) for de tre fibergrupper ikke var forskellige fra NK-gruppen.

Der var ikke forskel mellem grupperne med hensyn til flokbehandlede stier. Set over hele perioden var der signifikant færre behandlingsdage pr. gris mod diarré for PK-gruppen i forhold til NK-gruppen. Ingen af de tre fibergrupper adskilte sig fra NK-gruppen.

Der blev udtaget gødningsprøver fra alle stier, hvor der blev iværksat stibehandling. Der blev analyseret for forekomst af fire patogene bakterier, som er forbundet med diarréforekomst. Der var størst forekomst af E. coli F18. I PK-gruppen med medicinsk zink så det ud til, at der i kun 15 % af stierne med stibehandling blev fundet patogene bakterier over grænsen for en positiv prøve. Dette tal var noget højere for de øvrige grupper. Det er også i tidligere afprøvninger fundet, at medicinsk zink reducerer fund af patogene bakterier i stibundsprøver. Hvorfor mellem 50 og 85 % af stierne får behandlingskrævende diarré uden tilstedeværelse af patogene bakterier, kan ikke afklares ud fra denne afprøvning.

Læs hele meddelelse nr. 1245

Effekt at fibre på smågrisediarré