Dyb insemination af søer er sammenlignet med traditionel insemination i tre besætninger. Der var tendens til højere faringsprocent og kuldstørrelse efter brug af traditionel insemination. Der blev insemineret med samme sæddose i begge grupper med 80 ml og mindst 1,75 mia. sædceller pr. dose.

Ved sammenligning af dyb og traditionel insemination var der tendens til højere faringsprocent og kuldstørrelse, hvis der blev anvendt traditionel insemination.

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger, hvor der var interesse for at starte på dyb insemination. For at sikre ens forhold under sammenligningen blev søerne i begge grupper insemineret med samme dosis blandingssæd.

I alle tre besætninger blev hvert ugehold opdelt i kontrol- og forsøgssøer ved fravænning. De søer, som blev løbet dag 4, 5 eller 6 efter fravænning, indgik i forsøget, og blev løbet i henhold til den forsøgsgruppe de var placeret i. Løberesultaterne blev opsamlet via besætningernes registreringer til effektivitetskontrollen.

Søerne stod i æde-inseminationsbokse ved brunstkontrol og insemination. Under brunstkontrollen var der en eller to orner foran de søer, som blev brunstkontrolleret. Indenfor hver af de tre besætninger blev brunstkontrollen i begge grupper gennemført af de samme personer efter principperne i ”den reducerede 5-punktsplan”.

Ved traditionel insemination blev hver so insemineret umiddelbart efter positiv brunstkontrol, mens soen fortsat udviste stårefleks. Ved traditionel insemination stod medarbejderne bag soen, og stimulerede denne, mens de ventede på, at soen ”tog sæden” i de to af besætningerne. I den tredje besætning anvendtes ”Stimulus” ved brunstkontrol og inseminering. Ved dyb insemination blev alle søer i en række brunstkontrolleret, og søer med stårefleks blev mærket. Mindst ½ time senere blev de mærkede søer insemineret, idet der først blev indført et traditionelt kateter i den ydre del af børhalsen. 1- 2 minutter senere blev der ført et blødt inderrør igennem katetret og videre ind igennem børhalsen. Når inderrøret var indført i fuld længde, blev sædposen monteret på inderrøret, og sæden blev presset ind i børen, hvorefter katetret blev fjernet.

Tiden til brunstkontrol og insemination blev registreret 2-3 gange i hver af besætningerne. Én besætning halverede tidsforbruget til brunstkontrol og insemination ved dyb inseminering, mens én besætning brugte lige lang tid på traditionel og dyb insemination. I den sidste besætning anvendte man et apparat ”Stimulus” til at stimulere søerne og til at holde sæddosen under traditionel insemination. Her blev der fortsat sparet tid ved at benytte dyb insemination i forhold til at anvende traditionel insemination. Erfaringer fra afprøvningen viser, at medarbejderne i besætningerne kunne spare tid til traditionel insemination, ved at udnytte den tilgængelige viden om hjælpemidler til at holde sæddosen under inseminering.

Læs hele meddelelse nr. 1180

Traditionel kontra dyb insemination