Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viser, at 50 % af søerne har mindst 14 patter, 10 % af søerne har mindst 16 patter, og at der er meget få patteskader. Der er ingen sammenhæng mellem søernes kropslængde og antallet af patter.

Optælling og karakterisering af mælkekirtler og patter på 405 danske krydsningssøer fra 10 forskellige besætninger viste, at mere end 50 % af søerne havde 14 eller flere patter, og 10 % af søerne havde 16 eller flere patter. En meget høj andel af patterne blev vurderet som velfungerende, og der blev således registreret meget få patteskader eller inverterede patter og lignende Der var ingen sammenhæng mellem søernes kropslængde og antallet af patter.

Der skelnes mellem mælkekirtler og patter, hvor mælkekirtlerne er det væv, hvor mælkeproduktionen foregår, mens patterne er selve dievorten, som pattegrisene har i munden, når de dier. Både antallet og kvaliteten af mælkekirtler og patter er et vigtigt udgangspunkt for søernes potentiale for at passe grise. I dataindsamlingen fra 405 søer blev både mælkekirtler og patter vurderet og givet en score, mens afstande kun blev målt mellem patter.

De første 4-5 pattepar (fra soens forben og mod bagben) havde tydeligt afgrænsede mælkekirtler, mens mælkekirtlerne herefter i højere grad ikke var afgrænsede, ikke udviklede, små, slappe eller andet. Dog var der ved pattepar 5-9 25-50 % af de tilhørende mælkekirtler, som var tydeligt afgrænsede.

Afstanden fra nederste til øverste patterække, når søerne ligger ned, blev vurderet i forhold til højde på pattegrise. Det vil sige, var det muligt for pattegrisene at nå den øverste række. For de 405 søer var afstanden mellem patterækker passende, til at selv 1-3 dage gamle pattegrise kunne nå de øverste patter, hvis soen lå i sideleje.

Afstanden i samme side af yveret fra en til den efterfølgende patte blev vurderet i forhold til skulderbredde på pattegrise. Det vil sige, hvis der står en pattegris ved en patte, er der så tilstrækkelig afstand (mindst en skulderbredde), til at der også kan være en gris ved den næste patte. For de 405 søer var der ved de forreste patter tilstrækkelig afstand, til at grisene kunne komme til patterne. Ved patterække 5-6 var pladsen ved en del søer mindre end en skulderbredde, hvilket kan gøre det vanskeligere for pattegrise at die i dette område.

Formålet med dataindsamlingen var at beskrive mælkekirtler og patter ved danske søer samt måle afstanden mellem patter. Dette for at give et overblik over, hvor mange tilsyneladende funktionelle mælkekirtler og patter søerne havde, samt hvordan mælkekirtler og patter var placeret og karakteriseret, og dermed hvor mange grise søerne potentielt havde patter til at passe, og der ville kunne die samtidigt.

Læs hele meddelelse nr. 1117

Mælkekirtler og patter på danske søer