Halvdelen af grise under et kg var sukkerkolde, og mange af disse havde lav rektaltemperatur i en afprøvning fra SEGES Svineproduktion. Tildeles et gram glukose i munden, får grisen normalt blodsukker. En time i kuvøse varmer grisen op til normal temperatur.

Et gram glukose i munden normaliserer blodsukkeret hos sukkerkolde pattegrise i to timer. Blot én time i kuvøse ved mindst 32° C øger rektaltemperaturen statistisk sikkert hos kolde pattegrise.

Afprøvningen sammenlignede effekten af at give 0,55; et eller to gram glukose i munden med sonde til 41 sukkerkolde pattegrise som vejede under et kilo.

Et gram glukose givet i munden normaliserede blodsukkeret i to timer hos de sukkerkolde grise. Der var ikke statistisk sikker forskel på at give 0,55 eller et gram glukose i munden, men behandlingen med 0,55 gram skulle ofte gentages efter en time for at opretholde det ønskede niveau af blodsukker.
Fik grisene to gram glukose i munden, fik de et statistisk sikkert højere niveau af blodsukker. Men det niveau antages at være unormalt højt og kunne skade grisen, og efter to timer var blodsukkeret alligevel nede på samme niveau, som for de grise, som kun fik et gram glukose.

De 41 pattegrise opholdt sig i fire timer i to kuvøser som var 32 henholdsvis 36° C. Hvis grisene havde en rektaltemperatur under 37,5° C blev de klassificeret som kolde. Hvis de havde en rektaltemperatur over 35° C, når de fik glukose og blev lagt i kuvøsen, så opnåede de en normal rektaltemperatur indenfor en time. Hvis rektaltemperaturen var under 35° C, så var der flere grise, som ikke opnåede en normal rektaltemperatur, selv om de var fire timer i kuvøsen.

Der var 15 grise, som vejede under 600 gram. Kun tre af de 15 meget små grise var levende dag syv efter afprøvningen. Blandt de 26 grise som vejede mellem 650 gram og et kilo, var alle grise levende syv dage senere. I en tidligere undersøgelse var det kun 60 til 73 pct. af grisene som overlevede, hvis de havde lavt blodsukker (note 1 i appendiks).

Efter fire timer i afprøvningen blev 37 af de 41 grise testet for, hvor meget råmælksantistof grisene havde i blodet. Det er et mål for, om grisene havde drukket råmælk. Hvis grisene vejede under 650 gram, så havde fem af 12 testede grise optaget råmælk. Hvis grisene vejede 650 gram til et kilo, så havde 23 af 24 grise optaget råmælk, før de blev samlet op. Den gris, som vejede over 650 gram, og som ikke havde optaget råmælk, inden den kom i kuvøse, var fortsat i live, da grisene blev vejet ud af forsøget syv dage senere. Den forventes således at have optaget råmælksantistoffer hos den mindsteamme, som den diede efter afprøvningen.

Følgende behandling anbefales til svækkede grise. Grisen er svækket, hvis den har en rektaltemperatur under 37,5° C, eller hvis staldpersonalet vurderer, at grisen ikke kommer til patten, når de øvrige grise dier. Det kan enten være ved morgenens første tilsyn eller i løbet af arbejdsdagen. Den svækkede gris lægges i en kuvøse ved 36° C i en time, eller ligger i en time i en flamingokasse, som stilles under varmelampen. Optimalt tildeles grisen en opløsning med et gram glukose i munden, når grisen lægges i kuvøsen/kassen, og igen når grisen efter en time tages ud af kuvøsen/kassen.

Ud fra en vurdering af grisenes placering i stien, grisenes aktivitetsniveau eller af deres mavefyldning kunne det ikke påvises, hvilke af grisene som havde brug for assistance. Det er i modsætning til en tidligere afprøvning, hvor det lykkedes at udpege halvdelen af de pattegrise, som havde brug for hjælp.

Glukose (dextrose) kan købes i pulverform i håndkøb, og opløses i vand før det skal anvendes. Anbefalet opløsning er 200 gram glukose til en liter vand, som giver en 20 pct. opløsning. Ved at tildele fem milliliter af denne opløsning i munden, så vil pattegrisen få et gram glukose, hvilket er optimalt til en sukkerkold gris.

Læs hele meddelelse nr. 1120

Håndtering af kolde pattegrise med lavt blodsukker