I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling af gyllekummens bund med henholdsvis 21 og 37 W/m2.

I en løbe-/drægtighedsstald med gyllekøling og linespilsanlæg med daglig udmugning blev ammoniakemissionen reduceret med 23 pct. (p<0,001) og 33 pct. (p<0,001), når gyllekummens bund blev kølet med i gennemsnit henholdsvis 21 W/m² og 37 W/m² i forhold til, når gyllekummen ikke blev kølet.

Formålet med afprøvningen var at eftervise den reduktion af ammoniakemissionen, der for nuværende beregnes i forbindelse med miljøgodkendelser, således at gyllekøling i stalde med linespilsanlæg kan blive endeligt optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Den nuværende beregning, jf. teknologilisten, er:

Reduktion (%) = 1,5x - 0,008x², hvor x= køleeffekten, W/m²

Jævnfør denne formel ville man således opnå en beregnet reduktion på henholdsvis 28 pct. og 44 pct. ved de to kølingsniveauer. Man kan dog maksimalt opnå 30 pct. reduktion ved gyllekøling i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Resultaterne fra denne afprøvning var altså henholdsvis 17 pct. lavere og 26 pct. lavere end den teoretisk udregnede reduktion via ovenstående formel. Dog ligger 95 % konfidensintervallet for den målte reduktion på 23 ± 5,5 % ved 20,6 W/m² på kurven for den teoretisk beregnede reduktion, mens den målte reduktion på 33 ± 5,4 % ved 36,5 W/m² ligger under kurven for den teoretisk beregnede reduktion. Det er derfor sandsynligt, at reduktionen er aftagende med stigende kølingsniveau.

Afprøvningen forløb over et år og de tre køleeffekter (0 W/m², 21 W/m² og 37 W/m²) blev anvendt på skift á cirka en måneds varighed, således at hver køleeffekt havde fire måleperioder, og der var dermed i alt 12 måleperioder. Samlet blev der målt ammoniakemission ved kontinuerlige målinger over 131 dage. Emissionen fra løbe- og drægtighedsstalden blev hele tiden sammenholdt med emissionen fra en tilsvarende løbe- og drægtighedsstald uden gyllekøling på samme ejendom. De to løbe-/drægtighedsstalde var på henholdsvis 536 stipladser i forsøgsstalden og 500 stipladser i kontrolstalden. I staldenes løbe-/kontrolafdelinger var søerne opstaldet i bokse, mens de i drægtighedsafdelingerne var opstaldet i grupper, med én ædeboks pr. so. Cirka en tredjedel af pladserne i hver stald var i løbe-/ kontrolafdelingen. Staldudnyttelsen var henholdsvis i gennemsnit 89 pct. og 88 pct. i de to stalde igennem afprøvningsperioden.

Når der ikke blev anvendt køling, blev ammoniakemissionen estimeret til 0,53 g NH₃-N pr. time pr. so i forsøgsstalden og 0,45 g NH₃-N pr. time pr. so i kontrolstalden, hvilket kan omregnes til et bidrag på henholdsvis 3,5 kg og 3,0 kg NH₃-N pr. årsso fra de to løbe- og drægtighedsstalde. Dette er højere end normtal 2016 for løbe- og drægtighedsstalde, hvilket kan tilskrives, at spaltegulvsarealet i drægtighedsafdelingerne med én ædeboks pr. so er relativt højt i forhold til stalde med opboksede søer, som de nuværende normtal er beregnet ud fra.

Læs hele meddelelse nr. 1089

Ammoniakreduktion ved gyllekøling i løbe-/drægtighedsstald med linespilsanlæg