Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket negativt af, at søerne havde været brugt som ammesøer.

Denne dataanalyse omfattede data fra 20 udvalgte besætninger og i alt 79.868 faringer i 2012-2013. I dataanalysen blev efterfølgende reproduktion hos normale søer og ammesøer undersøgt i forhold til følgende nøgletal: efterfølgende kuldstørrelse; antal dage fra fravænning til løbning; andelen af søer, der stod mere end syv dage over fra fravænning til løbning; andelen af søer, der løb om; samt andelen af søer, som afgik inden de nåede at gennemføre efterfølgende reproduktionscyklus.

De søer, der blev udvalgt til ammesøer, fravænnede markant flere egne grise, inden de modtog ammegrisene, end de normale søer (12,4 kontra 11,7 fravænnede grise pr. kuld), og ammesøerne fravænnede efterfølgende 11,5 ammegrise pr. kuld i gennemsnit. Dataanalysen viste også, at ammesøer i gennemsnit fik 0,57 totalfødte grise mere pr. kuld i efterfølgende kuld end normale søer (P<0,001). Antallet af dage fra fravænning til løbning var statistisk sikkert højere hos ammesøer end hos normale søer (P<0,001), forskellen var 0,07 dag ekstra fra fravænning til løbning for ammesøernes vedkommende. Samtidig viste dataanalysen, at odds-ratio, for at en so havde mere end syv dage fra fravænning til løbning, var 1,76 gange større for en ammeso end for en normal so (P<0,001). Der blev udsat færre ammesøer end normale søer mellem de to kuldnumre, som blev analyseret. Omløberprocenten var ikke påvirket af, om soen havde været ammeso eller ej (P=0,896).

Det blev ud fra dataanalysen konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket negativt af, at søerne havde været brugt som ammesøer.

De besætninger, som var udvalgt til dataanalysen, havde alle mere end 14,5 levendefødte grise pr. kuld i 2012-2013. Endvidere opfyldte besætningerne et krav om korrekte registreringer vedrørende brugen af ammesøer i deres produktionsstyringsprogram, samt at besætningen ikke måtte være udvidet væsentligt i perioden 2012 til 2013. Alle ammesøer blev udvalgt af besætningernes ansatte, og blev udvalgt fordi de var vurderet egnede som ammesøer. Dermed var ammesøerne ikke tilfældigt udvalgte, hvilket understøttede, at dataanalysen skulle give et billede af, hvordan søer udvalgt til ammesøer klarede sig i forhold til de søer, der ikke blev udvalgt. Dataanalysen blev statistisk udført med besætningseffekt som en tilfældig variabel, idet det var de helt overordnede effekter af brugen af ammesøer, der var målet for analysen, og ikke besætningsspecifikke forskelle. Blandt de besætninger, som indgik i dataanalysen, blev 11-24 % af søerne brugt som ammesøer.

Læs hele meddelelse nr. 1029

Dataanalyse: Ammesøers efterfølgende reproduktion