Årsagerne til dødelighed er undersøgt i 9 besætninger. Ud af i alt 9.083 levendefødte grise, døde i gennemsnit 21 % inden slagtning, og her præsenteres obduktionsresultater fra de i alt 1.912 grise, som døde i perioden marts 2012 til december 2013.

SEGES Videncenter for Svineproduktion har analyseret årsager til dødelighed i 9 besætninger med en høj dødelighed, hvor alle grise fra ca. 70 faringer pr. besætning blev fulgt intensivt fra fødsel og frem til slagtning (eller død). Der indgik ca. 1.000 levendefødte grise fra hver af de 9 deltagende besætninger, i alt 9.083 levendefødte grise.

I alt blev 1.912 døde pattegrise, smågrise og slagtesvin obduceret (21 % af levendefødte) fordelt på 1.593 (17,5 %) i farestalden, 196 (2,7 %) i smågrisestalden, og 121 (1,9 %) i slagtesvinestalden. Alle grise blev øremærket ved fødsel og alle dødsfald blev registreret. Formålet med undersøgelsen var at beskrive dødårsager i farestald, smågrisestald og slagtesvinestald.

Opgørelsen af data viser, at i farestalden udgjorde klemt, ikke levedygtig og døde af sult 64 % af de døde grise, efterfulgt af diverse og blodforgiftning med hhv. 13 % og 7 %. I smågrisestalden udgjorde mavetarmsygdomme, brok, blodforgiftning og ødemsyge hhv. 22 %, 18 %, 13 % og 10 % af dødsårsagerne. I slagtesvinestalden var tarmlidelser med 37 % den hyppigste dødsårsag efterfulgt af mavesår og lungebetændelse og øvrige hjerte/luftvejsdiagnoser med hhv. 13 % og 12 %.

Undersøgelsen viser klart, at der er store forskelle mellem besætninger i pattegrises dødårsager og alder ved død i farestalden. Den gennemsnitlige dødelighed i farestalden i de 9 undersøgte besætninger var 19 % (14-24 %). I de første 4 levedøgn døde 60 % af de obducerede grise i farestalden (41-74 %). Fra dag 5-11 døde 21 % (9-31 %) af de obducerede grise i farestalden. Fra dag 12 til fravænning døde 19 % af de obducerede grise i farestalden (9-29 %). Der blev fundet store forskelle i dødsårsager mellem besætningerne. Derfor kan systematisk obduktion af et større antal grise i farestalden være nødvendig for at afklare problemerne i den enkelte besætning.

Det ses, at når fødselsvægten øges fra 0,5 kg til 1 kg, så stiger overlevelsen (eller aftager dødeligheden) kraftigt. Når grise, som vejede 1 kg ved fødsel blev sammenlignet med grise, som vejede 1,5 kg, var der tale om en halvering af dødeligheden. For grise, som vejede over 1,5 kg ved fødsel havde fødselsvægten ikke ret stor betydning for grisens risiko for at dø.

Dødeligheden i smågriseperioden var 2,7 %. Grise med en fravænningsvægt under 5,6 kg udgjorde 26 % af de fravænnede grise, men 43 % af de døde grise i smågrisestalden. Diverse lidelser (36 %), brok (21 %) og tarmlidelser (21 %) udgjorde 78 % af sygdommene hos de mindste grise (fravænningsvægt < 5,6 kg). Grise med en alder op til 6 uger på dødstidspunktet udgjorde 51 % af de grise som døde i smågriseperioden.

Dødeligheden i slagtesvineperioden var 1,9 %. Der var flere grise med blodforgiftning og ledbetændelse blandt grise med en indsættelsesvægt under 31 kg sammenlignet med grise med en højere indsættelsesvægt. Derimod var der ikke stor forskel på antallet af grise med tarmlidelser i de to vægtgrupper.

Læs hele meddelelse nr. 1049

Årsager til høj dødelighed i 9 besætninger