Erstatning af uorganiske med organiske bundne mikromineraler giver ingen biologiske effekter hos søer, når deres behov for mikromineraler er dækket via foderet.

Sammendrag

Når foderblandinger til søer tilsættes 100 ppm jern, 15 ppm kobber, 40 ppm mangan, 100 ppm zink og 0,35 ppm selen i form af salte er søernes behov for mikromineraler dækket. Ved dette niveau vil der ikke være ekstra effekt af at tilsætte organisk bundet mikromineraler fra produkterne Bio-Plex og Sel-Plex fra Alltech Ltd. på søernes produktivitet, holdbarhed og klovsundhed. Dette skyldes, at de danske søer tildeles tilstrækkeligt med de ovennævnte mikromineraler i de testede niveauer til at dække deres behov.

Analyser af somælk, levervæv, kropsprøver fra nyfødte grise og blod viste, at hverken søer, pattegrise eller smågrise havde været i underskud af mikromineralerne: selen, jern, zink, kobber og mangan i forhold til referenceværdier. Analyserne tydede også på, at det testede niveau af tilsatte mikromineraler har været højt i forhold til søernes behov.

Formålet med denne afprøvning var at afklare, om tildeling af organisk bundne mikromineraler kunne øge søernes produktivitet, holdbarhed og klovsundhed i forhold til mikromineraler bundet som salte. Hypotesen var, at en eventuel effekt kunne indtræde, hvis specielt de ældre søer var i underskud med mikromineraler og derfor ville have en større optagelse, når mikromineralerne blev tildelt i organisk form.

Der indgik to grupper af søer – kontrol og forsøg. Kontrolgruppen fik foderblandinger, hvor de tilsatte mikromineraler var bundet som salte, mens forsøgsgruppen fik foderblandinger, hvor de tilsatte mikromineraler var organisk bundet. Kontrol- og forsøgsblandingerne var ens sammensat med hensyn til næringsstoffer og råvarer, så det var kun mikromineralernes kilde, der var forskellig.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 36 måneder i to besætninger, hvor søerne blev fodret individuelt via foderstationer i drægtighedsperioden. Der blev anvendt én blanding til de diegivende søer og én blanding til de drægtige søer. Dyrene indgik i afprøvning efter første løbning.

Der blev foretaget analyser af status for mikromineraler i levervæv og somælk, samt hæmoglobin i blodet for at vise, om status af mikromineraler i dyrene ændrede sig ved anvendelse af forskellige kilder. Derudover blev niveauet af mikromineraler i kroppen på nyfødte grise bestemt.

Niveauet af mikromineraler i levervævet var højest for søerne i forsøgsgruppen og det antyder, at de organiske mikromineraler har en højere optagelighed end mikromineraler bundet som salte, da leveren er buffer for en række mikromineraler. Det højere indhold af mikromineraler i levervævet fra søer i forsøgsgruppen resulterede dog ikke i et højere indhold i somælken – undtagen for selen. Faktisk var indholdet generelt lavere i somælken - undtagen for selen. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da denne undersøgelse viste en sammenhæng mellem somælkens indhold af mikromineraler og levervævets indhold af mikromineraler hos 28 dage gamle grise.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 09/10/53 samt journalnr.: 3663-D-09-00367.

Støtte af Fødevareministeret og EU

Baggrund

Avlsfremgangen i Danmark betyder, at produktiviteten i soholdet stiger, og at søernes foderudnyttelse bliver bedre. Derudover skal søerne kunne producere omkring seks kuld inden de sendes til slagtning.

Blandt andet makromineralerne: calcium, fosfor, natrium og magnesium er afgørende for søernes funktion, reproduktionsevne, mælkeproduktion, klovsundhed og benstyrke. Derfor er der gennemført flere danske undersøgelser, for at afstemme normerne for calcium og fosfor med søernes behov [1], [2], [3], [4]. Mikromineralerne: selen, jern, zink, kobber og mangan spiller også en rolle for soens funktion og mangel eller overforsyning med et eller flere mikromineraler vil resultere i en nedsat reproduktionsevne, samt dårligere holdbarhed og klovsundhed.

Normerne for mikromineraler har været gældende i mange år og er fastsat ud fra ældre udenlandske forsøg. Da disse forsøg blev gennemført, var produktiviteten væsentlig lavere hos søerne og det kan derfor ikke udelukkes, at nutidens produktive søer kan være underforsynet med et eller flere mikromineraler. Dertil kommer, at normerne er baseret på en anbefaling pr. FEso foder. Dette betyder i praksis, at den daglige forsyning pr. kg so vil være cirka 25 procent højere for den unge so på cirka 160 kg i forhold til en ældre so på cirka 240 kg. Dette skyldes, at søerne får cirka samme mængde foder pr. dag uanset deres vægt, da de unge søer skal bruge ekstra energi til vækst. Forskellene bliver endnu mere udtalte for tungere søer.

En amerikansk undersøgelse fra 1995 [5] viste, at en so, som havde fravænnet tre kuld, havde 15-20 procent lavere indhold af mikromineraler end en ikke reproduktiv so på samme alder. Undersøgelsen tydede således på, at den daglige forsyning med mikromineraler skulle øges med soens alder. En engelsk undersøgelse fra 2000 [6] viste, at tildeling af organiske mikromineraler i stedet for almindelige mineraler øgede søernes produktivitet og holdbarhed efter 3. kuld. I begge undersøgelser [5], [6] var indholdet af mikromineraler lavere end de niveauer, der anvendes i danske blandinger. Anvendelse af organisk bundne mikromineraler i forhold til mikromineraler bundet som salte forventes at øge optagelsen i tarmen, hvis soen er i underskud [7], [8], [9]. Lovgivningen sætter også en grænse for tilsætning af mikromineraler til svinefoder. Et overskud af mikromineraler i foderet vil resultere i en øget udskillelse via gødningen og det er ikke ønskeligt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

I tabel 1 fremgår det maksimale indhold af mikromineraler i foder til svin i henhold til gældende lovgivning. Det er væsentligt højere end den danske norm, som angiver tilsatte mængder af mikromineraler. De danske foderblandinger til søer følger i store træk de danske normer for mikromineraler og kun selen og kobber ligger højere.

Tabel 1. Tilsætning af mikromineraler til sofoder

Mikromineral	Fuldfoder, maksimalt indhold i foderblandinger, mg/kg (ppm) i henhold til lovgivning	DK norm for indhold i danske foderblandinger, mg/kg (ppm)	Gennemsnitligt tilsat til danske foderblandinger, mg/kg (ppm)
Jern – Fe	750	80	100
Kobber – Cu	25	6	15
Mangan – Mn	150	40	40
Zink – Zn	150	100	100
Selen – Se	0,5	0,2	0,35

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om tildeling af organisk bundne mikromineraler øger søernes produktivitet, holdbarhed og klovsundhed i forhold til mikromineraler bundet som salte. Der findes flere typer af organisk bundne mikromineraler på det danske marked, men kun få har været testet til søer i videnskabelige undersøgelser. To af de testede produkter er Bio-Plex og Sel-Plex fra Alltech Ltd., derfor blev de udvalgt til at indgå i afprøvningen af organiske mineraler [5], [6].

Der blev undersøgt samme tilsatte niveau af mikromineralerne: selen, zink, kobber, jern og mangan, som er i danske foderblandinger, men kilderne var forskellige. Ud fra litteraturen [9] var det forventet, at søernes behov for selen, kobber, jern, zink og mangan ville være en begrænsende faktor for søernes produktivitet efter 3. kuld, når der blev anvendt mikromineraler bundet som salte. Når der anvendes organisk bundne mikromineraler var der en forventning om, at ældre søer med mere end tre kuld ville optage flere mikromineraler, da disse mineraler forventes at have en højere opløselighed. Organisk bundet selen adskiller sig fra de fire øvrige mikromineraler, da det er bundet til en aminosyre og derfor vil blive optaget sammen med en aminosyre. Det var derfor forventet, at selen-optagelsen ville være højere for alle søerne i forsøgsgruppen og ikke kun for de ældre søer. De fire øvrige mikromineraler optages som frie mineraler.

Klovens indhold af mikromineraler er forskellig i hornvæggen, sålen og ballens hornlag [10]. Derfor kan det forventes, at indholdet af mikromineraler kan påvirkes via fodringen, hvis dyret er underforsynet.

Afprøvning blev gennemført i samarbejde med Alltech Ltd. og med tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 36 måneder i to besætninger – én besætning anvendte færdigfoder (tørfoder) og én besætning var hjemmeblander (vådfoder). I besætningerne blev søerne fodret individuelt via foderstationer i drægtighedsperioden.

Grupper

I forsøget indgik to grupper – kontrol og forsøg – og dyrene indgik i afprøvning efter første løbning. I kontrolgruppen fik søerne mikromineraler, som var bundet som salte, mens søerne i forsøgsgruppen fik mikromineraler, der var organisk bundet.

Foder

Blandingerne til søerne var ens sammensat med hensyn til råvarer, så det var kun mikromineralernes kilde, der var forskellig. De organisk bundne mikromineraler stammer fra produkterne Bio-Plex og Sel-Plex, som blev leveret af Alltech Ltd. Bio-Plex indeholder jern, kobber, mangan og zink, som er bundet til små peptider (<1500 D) og aminosyrer, som stammer fra sojaprotein. Sel-Plex er en specifik stamme af Saccharomyces cerevisiae, som er dyrket til at maksimere mængden og bindingen af selenbundne aminosyrer (selenmethionin og selencystein) og andre selenholdige proteiner. Disse organiske former af selen optages og transporteres som aminosyrer til diverse væv i kroppen.

Blandingernes indhold af næringsstoffer var optimeret ud fra gældende normer i 2007 [11], mens niveauet af tilsatte mikromineraler pr. FEso var fastsat ud fra det gennemsnitlige niveau i danske blandinger til søer – se tabel 1. Blandingerne blev genberegnet hvert år ud fra gældende standardtal og aktuelle kornanalyser. De anvendte blandinger fremgår af appendiks 2.

Besætningsbeskrivelse

Besætning A havde 900 årssøer, som var opstaldet i løsdrift fra løbning til indsættelse i farestalden. Der blev fodret med indkøbt tørfoder fra henholdsvis H C Handelscenter, Venslev A/S og Danish Agro.
Besætning B havde 1.000 årssøer, som var opstaldet i løsdrift fra fravænning til indsættelse i farestalden. Der blev fodret med hjemmeblandet vådfoder.

De mineralske foderblandinger til produktionen af foder til begge besætninger blev leveret af Dansk Vilomix A/S.

Registreringer

Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og årsag til udsætning af søer. Her er opsamlet samtlige registreringer i afprøvningsperioden. Diagnosen ved behandling og årsager til pattegrisedødelighed og udsætning af søer blev stillet af den enkelte besætningsejer.

Klovsundheden blev også undersøgt. Der blev indsamlet i alt 600 stk. højre forfod, inklusiv fodrodsknogle fra slagtesøer i de to besætninger, som havde været fodret i kontrol- eller forsøgsgrupperne siden første løbning. Der blev gennemført en række supplerende registreringer på de første 75 kontrol - og 75 forsøgsgylte i hver besætning. Disse registreringer blev fortsat i de efterfølgende fem kuld de pågældende søer producerede. Registreringerne var følgende:

Registrering af moderegenskaber: Efter faring blev kuldstørrelsen standardiseret til 13 grise pr. kuld og kuldudjævning måtte kun finde sted inden for gruppen de første 24 timer. Hvis søerne fik færre end 13 levendefødte grise, skulle der tages gennemsnitsgrise (maks. 72 timer gamle) fra samme gruppe, når de standardiserede kuld blev etableret. Hvis søerne fik flere end 13 levendefødte grise pr. kuld, skulle de største grise i kuldet fjernes, når de standardiserede kuld blev etableret. Pattegrisene blev vejet efter standardisering af kuldstørrelsen og ved fravænning
Foderoptagelse: Søernes samlede foderoptagelse i diegivningsperioden blev registreret individuelt i besætning B
Vægtændring: Søerne blev vejet individuelt ved indgang og afgang fra farestalden
Indhold af mikromineraler i mælk, levervæv og krop bestemt ud fra prøver der var planlagt udtaget efter skemaet i tabel 2. Retningslinjerne for udtagning og opbevaring fremgår af appendiks 1
Hæmoglobin: Blev bestemt ud fra blodprøver der var udtaget efter skemaet i tabel 2. Retningslinjerne for udtagning og opbevaring fremgår af appendiks 1.

Tabel 2. Forsøgsdesign, antal prøver

Kuld- nummer	Gruppe	Prøver fra søer				Prøver fra pattegrise (0-72 timer)			Prøver fra fravænnede grise (ca. 28 dage)
		Blod 0-72 timer	Råmælk 0-72 timer	Mælk 28 dage	Levervæv 28 dage	Blod	Lever- væv	Krop	Lever- væv	Blod
1	Kontrol Forsøg	75 75	15 15	15 15	2 2	15 15	15 15	15 15	15 15	15 15
2	Kontrol Forsøg	58 58	15 15	15 15	2 2	15 15	15 15	15 15	15 15	15 15
3	Kontrol Forsøg	45 45	15 15	15 15	2 2	15 15	15 15	15 15	15 15	15 15
4	Kontrol Forsøg	34 34	15 15	15 15	2 2	15 15	15 15	15 15	15 15	15 15
5	Kontrol Forsøg	26 26	15 15	15 15	2 2	15 15	15 15	15 15	15 15	15 15
Antal prøver i alt		476	150	150	20	150	150	150	150	150

Analyser

Foder: Der blev udtaget prøver af alle leverede foderblandinger til besætning A. Samleprøver af to prøver af samme blanding blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin, treonin, selen, jern, mangan, kobber og zink. I besætning B blev der udtaget en prøve af hver blanding hvert kvartal. Prøverne blev analyseret efter samme forskrifter, som i besætning A. Det er foderblandingens totale indhold af mikromineraler, der er analyseret. Det var ikke muligt at skelne mellem tilsatte mikromineraler og indhold i øvrige råvarer. Foderanalyserne blev foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S

Blod: Alle blodprøver blev analyseret for indhold af hæmoglobin med HemoCue Hb 201+ umiddelbart efter blodprøverne var udtaget.

Klovsundhed: Højre forklov blev analyseret for: skader i balle, sål og biklov, samt for vertikale og horisontale spalter og revner i den hvide linie. Skaderne blev vurderet ud fra en skala, hvor 1 var lille, 2 var middel og 3 var stor. Det patologiske arbejde blev gennemført på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup. Klovene blev ikke analyseret for indhold af mikromineraler.

Levervæv, krop og mælkeprøve: Alle prøverne blev analyseret for selen, kobber, jern, zink og mangan på laboratoriet UT2A, Hélioparc Pau – Pyrénées 2. Avenue du président i Frankrig hver 14. dag. Der anvendtes Inductively Coupled Plasma (ICP) mikromineral analyse på alle prøverne.

Statistik

D primære måleparametre for produktionsegenskaberne var: Antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, antal fravænnede grise pr. kuld og kuldvægt ved fravænning og procent udsatte søer (som mål for søernes holdbarhed). De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED. De sekundære måleparametre var: Årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og årsager til udsætning af søer.

I analysen af pattegrisenes levervæv og hele krop samt smågrisenes levervæv indgår analyseresultaterne af det kemiske indhold af selen, jern, mangan, zink og kobber i de udtagne prøver. Det kemiske indhold blev analyseret med en general lineær model, med systematiske effekter af behandling, alder på soen (ung <= 3. kuld og gammel > 3. kuld), besætning (A,B), samt vægt på pattegris ved fødsel (lille <= 0,95 kg og stor > 0,95) eller vægt på pattegris ved fravænning (lille <= 5,0 kg og stor > 5,0 kg).

I grundmodellen blev der kontrolleret for tre-faktor-vekselvirkningen mellem vægt, alder på soen og behandlingseffekten samt vekselvirkningerne mellem alder på soen og besætning samt mellem alder på soen og behandling. Modellen blev reduceret successivt indtil 5 procent-signifikant-niveau blev opnået.

I analysen af søernes levervæv og mælk indgår analyseresultaterne af det kemiske indhold af selen, jern, mangan, zink og kobber i de udtagne prøver. Det kemiske indhold blev analyseret i en generel lineær model, med systematisk effekt af behandling (gruppe 1,2), alder på soen (ung <= 3. kuld og gammel > 3. kuld) og besætning (A,B). I grundmodellen blev der kontrolleret for vekselvirkningerne mellem alder på soen og besætning, besætning og behandling samt mellem alder på soen og behandling. Modellen blev reduceret successivt indtil 5 procent-signifikant-niveau blev opnået.

Til den statistiske analyse af hæmoglobin benyttedes en generel lineær model. De systematiske effekter i modellen er behandling (gruppe 1,2) og besætning (A, B). I grundmodellen blev der kontrolleret for vekselvirkningerne mellem besætning og behandling.

Resultaterne fra klovundersøgelserne blev ikke behandlet statistisk.

Resultater

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 2.

Foderanalyserne for besætning A viste rimelig overensstemmelse i foderets indhold af mikromineraler, men selen var lavere end planlagt. Foderanalyserne for besætning B viste også god overensstemmelse, men her var selenindholdet lidt højere end planlagt. Der var dog ikke forskelle i niveauerne mellem grupperne, så forskellen må tilskrives indholdet af selen i de anvendte råvarer.

Både jern- og zink-indholdet var lidt højere end planlagt i alle foderblandingerne, dette tilskrives også, at indholdet i råvarerne har været lidt anderledes end tabelværdierne.

Produktionsresultater

I den statistiske behandling af produktionsresultaterne fra besætningerne er kun anvendt kuldresultater fra polte, der er indsat i besætningerne efter afprøvningens start. Dette betyder, at der er anvendt 5.608 løbninger ud af i alt 6.945 gennemførte løbninger i afprøvningsperioden. Der er i alt løbet 2.386 polte i afprøvningsperioden.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er reproduktionsresultaterne og procent udsatte søer vist samlet i tabel 3. I appendiks 3 er resultaterne for hvert kuldnummer vist.

Der var ingen forskelle mellem grupperne i de to besætninger, så samlet set har anvendelse af organisk bundet mikromineraler ikke påvirket søernes reproduktionsresultater.

Tabel 3. Samlede reproduktionsresultater for de to besætninger

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Antal polte	1.185	1.201
Løbninger, stk.	2.822	2.786
Faringsprocent efter 1. løbning	88	89
Omløbning, pct.	4,7	5,0
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	15,3	15,4
Dødfødte grise pr. kuld, pct.	9,6	9,9
Kuld pr. årsso, stk.	2,3	2,3
Spildfoderdage pr. kuld, stk.	8,5	8,3
Udsatte søer, pct.	18,5	19,1

I tabel 4 er vist afgangsårsagerne. Alle de afgåede søer blev vurderet og der blev angivet en årsag til udsætning. Besætning B var bedre end besætning A til at angive en årsag til afgang, så derfor er der stor forskel på årsagen ”andet” i de to besætninger. Der var ikke statistisk sikker forskel på de registrerede udsætterårsager mellem grupperne. Der var niveauforskelle i de valgte udsætterårsager mellem besætningerne, men der var ikke forskel mellem grupperne.

Tabel 4. Afgangsårsager

Besætning	A		B
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal afgåede søer i alt, stk.	384	389	297	337
- heraf selvdøde, stk.	38	53	34	39
- heraf aflivede, stk.	56	55	29	43
Udsætterårsager
Reproduktionsproblemer, pct.	20	23	20	22
Benproblemer, pct.	24	22	31	31
Alder, pct.	1	0	0	0
Dårlige moderegenskaber, pct.	23	19	39	36
Andet, pct.	32	36	10	11

I tabel 5 er vist de samlede produktionsresultater fra diegivningsperioden i besætningerne.Der var ikke forskel mellem de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden for de fikserede kuld, så søernes mo-deregenskaber har ikke været påvirket af de forskellige mikromineralkilder. Den mindre fravænningsvægt i forsøgs-gruppen i besætning A skyldes en gennemsnitlig kortere diegivningsperiode. I appendiks 4 er vist resultaterne for hvert kuldnummer.

Tabel 5. Resultater fra farestalden (standardiserede kuld)

Besætning	A		B
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal fravænnede kuld	264	251	279	284
Soens indgangsvægt korrigeret * for fostrene mv., kg	226	232	231	228
Soens afgangsvægt, kg	216	225	224	222
Foderoptagelse i diegivningsperioden, FEso	-	-	190	191
Vægttab i diegivningsperioden, kg	10	7	8	6
Standardiseret kuldstørrelse, stk.	13,1	13,0	13,0	13,0
Kuldvægt ved standardisering, kg	18,4	18,4	19,1	18,9
Diegivningsperiode, dage	25	24	26	26
Døde til fravænning, pct.	16,4	16,3	10,3	11,4
Kuldvægt ved fravænning, kg	81,6	78,6	83,8	82,7

* Søerne er vejet inden faring. Fra dette tal er trukket en konstant (slimhinder, børvæske mv.) + en vægt pr. pattegris, som blev tilpasset kuldstørrelsen.

I tabel 6 er vist resultaterne af klovundersøgelserne. Højre for-klov for cirka 300 søer i alt pr. besætning. Der kunne være flere skader på samme klov, så derfor fremgår både antallet af de enkelte skader, samt antal skader pr. klov i tabellen. Omfanget af skaden blev også vurderet ud fra en skala, hvor 1 var lille, 2 var middel og 3 var stor. 98 procent af skaderne fik karakteren 1, så derfor er omfanget af skaden ikke med i tabellen.

Tabel 6. Resultater af klovundersøgelserne

Besætning	A		B
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal undersøgte klove, stk.	156	169	141	134
Antal normale klove uden skader, stk.	16	20	27	25
Antal klove med balleskader, stk.	82	104	59	48
Antal klove med biklovskader, stk.	25	17	16	11
Antal klove med såleskader, stk.	63	88	54	50
Antal klove med blødning/spalte i væg, horisontal, stk	39	51	41	38
Antal klove med revner i den hvide linie, stk.	57	70	52	48
Antal klove med vertikale spalter i klovvæggen, stk.	23	23	20	17
Antal skader pr. klov
0 skader pr. klov, stk.	16	20	27	25
1 skade pr. klov, stk.	35	35	35	35
2 skader pr. klov, stk.	32	38	32	30
3 skader pr. klov, stk.	34	37	22	20
4 skader pr. klov, stk.	22	22	12	13
5 skader pr. klov stk.	13	14	8	6
6 skader pr. klov, stk.	3	3	4	4
7 skader pr. klov, stk.	1	0	1	1
Gennemsnitligt antal skader pr. klov, stk.	2,3	2,5	2,1	1,9

Resultaterne viste, at der var forskel i antallet og typen af skader på klovene hos søerne i de to besætninger. Der var til gengæld ikke forskel mellem kontrol- og forsøgssøerne. Selv om klovenes indhold af mikromineraler ikke blev analyseret, må det konkluderes, at mikromineralkilden ikke har haft betydning for antallet af klovskader i de to besætninger.

Kemiske analyser

Afprøvningen skulle vise, om tildeling af organisk bundet mikromineraler øgede søernes produktivitet, holdbarhed og klovsundhed i forhold til tildeling af mikromineraler bundet som salte. Effekten forventedes at ligge i en større optagelse af de enkelte mikromineraler, men en sådan måling kunne ikke gennemføres i denne afprøvning. Derfor bygger vurderingen af mikromineralernes optagelighed og dyrenes behov alene på målinger af indhold af mikromineraler i:

Soens levervæv og mælk
De nyfødte pattegrisenes levervæv og kroppe
28 dage gamle grises levervæv
Hæmoglobinindholdet i blodet målt for både søer, nyfødte og 28 dage gamle grise.

Der er en indbyrdes påvirkning mellem mikromineralernes niveau, da optagelsen fra tarmen foregår efter de samme mekanismer [9], [12]. Dette kunne der ikke tages hensyn til i opgørelsen.

I tabellerne 7-12 er resultaterne af analyserne af mælk, levervæv, krop og blod vist for selen, kobber, jern, zink og mangan.

Tallene er opdelt efter 1.-3. kuldssøer eller 4.-5. kuldssøer, når der var signifikant effekt af alder, ellers er der kun vist et samlet resultat for alle søerne.

Tallene er delt efter grisenes fødselsvægt lille (op til 950g) og normal(over 950 gram), når der var signifikant effekt af størrelse, ellers er der kun vist et samlet resultat for alle pattegrisene.

Alle tallene i tabel 7–12 er 95 procent-konfidens-intervaller fra de statistiske analyser beskrevet under afsnittet statistik, og er således korrigeret for besætning, alder, kuldnummer og grisevægt.

Tabel 7. Indhold af selen, korrigerede tal i ppm

Besætning	A			B			Samlet
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans*	Kontrol	Forsøg	Signifikans**	Signifikans***
Søer
Levervæv	[0,472-0,581]	[0,480-0,596]	NS	[0,583-0,712]	[0,593-0,730]	NS	NS
Mælk	[0,118-0,141]	[0,127-0,152]	NS	[0,118-0,141]	[0,127-0,152]	NS	NS
Pattegrise ved fødsel
Levervæv fra grise født af 1.–3. kuldssøer	[0,405-0,462]	[0,418-0,480]	NS	[0,383-0,440]	[0,465-0,521]	P<0,0001	P<0,017
Levervæv fra grise født af 4.–5. kuldssøer	[0,374-0,439]	[0,386-0,457]	NS	[0,353-0,416]	[0,435-0,496]	P<0,0001	P<0,017
Krop fra grise født lille	[0,098-0,110]	[0,086-0,098]	P<0,003	[0,079-0,089]	[0,112-0,128]	P<0,0001	P<0,0001
Krop fra grise født normal	[0,104-0,118]	[0,092-0,105]	P<0,003	[0,085-0,095]	[0,121-0,435]	P<0,0001	P<0,0001
Pattegrise (28 dage gamle)
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[0,359-0,422]	[0,394-0,464]	P<0,03	[0,511-0,578]	[0,718-0,817]	P<0,0001	P<0,0001
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[0,380-0,465]	[0,412-0,518]	P<0,03	[0,372-0,422]	[0,522-0,597]	P<0,0001	P<0,0001
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[0,392-0,456]	[0,430-0,502]	P<0,03	[0,492-0,554]	[0,696-0,780]	P<0,0001	P<0,0001
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[0,417-0,500]	[0,450-0,559]	P<0,03	[0,354-0,410]	[0,499-0,578]	P<0,0001	P<0,0001

* Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning A
** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning B
*** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol i den samlede model (hvis den signifikante forskel mellem A og B er forskellig skyldes dette, at den samlede hovedvirkning for behandling er en vekselvirkning mellem behandling og besætninger).

Foderanalyserne i begge besætninger viste samme indhold af selen i både kontrol- og forsøgsblandingerne. Niveauet var cirka 10 procent lavere end forventet i besætning A og cirka 5 procent højere end forventet i besætning B. Der er tidligere vist en positiv sammenhæng mellem selenindhold i foder og selenindhold i solevervæv [12] og det er også set i denne undersøgelse.

Prøverne af mælk og levervæv fra søerne viste ikke sikre forskelle i selenindholdet mellem grupperne i de to besætninger, men levervævsprøverne fra 28 dage gamle grise viste et statistisk sikkert højere indhold af selen i forsøgsgruppen, så somælken har tilført mere selen til pattegrisene i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Det var kun i besætning B, at pattegrisene i forsøgsgruppen også havde et højere indhold af selen i krop og levervæv kort efter fødslen.

Anvendelse af Sel-Plex i foderet har således øget selenindholdet på enkeltdyrsniveau. Da totalindholdet af selen var det samme i foderblandingerne, må effekten skyldes en højere optagelighed af selen. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at selen er optaget og lagret som en aminosyre.

Tabel 8. Indhold af kobber, korrigerede tal i ppm

Besætning	A			B			Samlet
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans*	Kontrol	Forsøg	Signifikans**	Signifikans***
Søer
Levervæv	[18,3-42,2]	[6,3-31,7]	NS	[18,3-42,2]	[6,3-31,7]	NS	NS
Mælk	[3,30-3,94]	[3,23-3,85]	NS	[3,89-4,49]	[3,75-4,46]	NS	NS
Pattegrise ved fødsel
Levervæv	[52,4-58,4]	[51,6-58,1]	NS	[48,3-54,3]	[47,8-53,7]	NS	NS
Krop fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[1,434-1,673]	[1,489-1,739]	NS	[1,222-1,482]	[1,277-1,549]	NS	NS
Krop fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[1,683-2,031]	[1,730-2,105]	NS	[1,987-2,296]	[2,047-2,358]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[1,645-1,895]	[1,708-1,953]	NS	[1,451-1,685]	[1,514-1,745]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[1,901-2,245]	[1,953-2,314]	NS	[2,215-2,502]	[2,281-2,557]	NS	NS
Pattegrise (28 dage gamle)
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	34,5-54,4]	[35,1-55,0]	NS	[74,0-90,1]	[74,3-90,9]	NS	NS
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[67,4-94,0]	[67,3-95,3]	NS	[68,2-85,0]	[68,4-85,9]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[44,9-63,1]	[45,3-63,9]	NS	[66,0-81,1]	[66,7-81,5]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[78,3-102,3]	[77,9-103,7]	NS	[58,4-77,9]	[59,0-78,5]	NS	NS

* Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning A
** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning B
*** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol i den samlede model (hvis den signifikante forskel mellem A og B er forskellig skyldes dette, at den samlede hovedvirkning for behandling er en vekselvirkning mellem behandling og besætninger).

Foderanalyserne viste samme indhold af kobber i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger. Der blev fundet et lidt højere niveau i blandingerne i besætning B. Dette er sandsynligvis årsagen til, at der også var en mindre niveauforskel mellem besætningerne. Analyserne af mælk og levervæv fra søerne viste ikke statistisk sikre forskelle i kobberindhold mellem grupperne i de to besætninger. Der var statistisk sikker effekt af soens alder samt pattegrisenes størrelse ved fødsel – jo ældre søer og større pattegrise ved fødselen – jo højere kobberindhold i krop og lever.

Foderanalyserne viste samme indhold af jern i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger og der var ikke niveauforskel mellem besætningerne. Normalt er koncentrationen af jern i levervæv fra søer kun påvirket af calcium- og fosfordoseringen[12], men analyserne af levervæv fra søer viste et statistisk sikkert højere indhold af jern i forsøgsgruppen – uden der var forskel i calcium og fosforindholdet i foderblandingerne. Der var ikke forskel i somælkens indhold af jern, men numerisk var jernindholdet lavest i forsøgsgruppen og det er sandsynligvis årsagen til, at levervævsprøverne og blodprøverne (hæmoglobin) fra de 28 dage gamle grise også viste statistisk sikkert lavere indhold i forsøgsgruppen. Jernindholdet i levervævet ved 28 dage gamle grise var også påvirket af grisens størrelse ved fødsel - jo mindre gris jo højere jernindhold. Samt om grisen var født af en ung eller gammel so – jo yngre mor jo højere jernindhold i levervævet. Resultatet af jernindholdet er direkte modsat effekten af kobberindholdet, så forholdet mellem jern og kobber har sandsynligvis en påvirkning.

Tabel 9. Indhold af jern, korrigerede tal i ppm

Besætning	A			B			Samlet
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans*	Kontrol	Forsøg	Signifikans**	Signifikans***
Søer
Levervæv	[231,6-283,3]	[286,8-353,2]	P<0,0046	[231,6-283,3]	[286,8-353,2]	P<0,0046	P<0,0046
Mælk	[1,335-1,758]	[1,251-1,697]	NS	[1,335-1,758]	[1,251-1,697]	NS	NS
Pattegrise ved fødsel
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[133,7-192,2]	[132,7-196,3]	NS	[158,1-234,6]	[158,3-237,4]	NS	NS
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[98,5-151,4]	[979-154,3]	NS	[118,0-182,3]	[118,1-184,5]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[99,7-145,0]	[100,1-146,4]	NS	[120,9-172,6]	[122,4-172,6]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[74-0-113,3]	[74,3-114,4]	NS	[90,7-133,4]	[91,8-133,6]	NS	NS
Krop fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[17,57-19,69]	[16,72-18,99]	NS	[17,57-19,69]	[16,72-18,99]	NS	NS
Krop fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[19,52-22,20]	[18,67-21,50]	NS	[19,52-22,20]	[18,67-21,50]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[16,12-18,17]	[15,38-17,36]	NS	[16,12-18,17]	[15,38-17,36]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[18,10-20,65]	[17,34-19,86]	NS	[18,10-20,65]	[17,34-19,86]	NS	NS
Pattegrise (28 dage gamle)
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[281,4-498,3]	[228,2-403,9]	P<0,0408	[294,5-467,8]	[237,0-382,2]	P<0,0408	P<0,0408
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[190,6-409,4]	[151,5-338,6]	P<0,0408	[440,9-710,8]	[352,3-584,7]	P<0,0408	P<0,0408
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[244,1-411,8]	[196,9-335,6]	P<0,0408	[150,1-232,3]	[122,5-187,2]	P<0,0408	P<0,0408
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[167,6-333,9]	[132,4-277,8]	P<0,0408	[213,1-372,3]	[172,5-302,2]	P<0,0408	P<0,0408

* Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning A
** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning B
*** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol i den samlede model (hvis den signifikante forskel mellem A og B er forskellig skyldes dette, at den samlede hovedvirkning for behandling er en vekselvirkning mellem behandling og besætninger).

Indhold af hæmoglobin i blodet er også en god indikator for dyrets jernstatus. Resultaterne er vist i tabel 10. Her var en tendens til, at niveauet af hæmoglobin faldt med søernes alder. Denne tendens var ikke påvirket af, hvilken form for jern søerne har fået. Der er set samme tendens for pattegrise og smågrise. Hæmoglobinindholdet hos nyfødte grise er ikke stabilt, derfor kan resultaterne variere en del. Hæmoglobinniveauet hos smågrise og søer stemmer godt overens med referencer i litteraturen [9], [12].

Tabel 10. Indhold af hæmoglobin i blod, mmol/liter

Besætning	A			B			Samlet
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans*	Kontrol	Forsøg	Signifikans**	Signifikans***
Søer
Blod fra 1.–.3. kuldssøer	[6,41-6,52]	[6,34-6,46]	NS	[6,65-6,77]	[6,59-6,71]	NS	P<0,068
Blod fra 4.–5. kuldssøer	[6,30-6,48]	[6,24-6,42]	NS	[6,55-6,72]	[6,48-6,66]	NS	P<0,068
Pattegrise ved fødsel
Blod fra grise født af 1.–3. kuldssøer	[4,71-5,30]	[4,68-5,27]	NS	[5,16-5,74]	[5,13-5,71]	NS	NS
Blod fra grise født af 4.– 5. kuldssøer	[4,66-5,42]	[4,62-5,39]	NS	[4,36-5,04]	[4,33-5,01]	NS	NS
Pattegrise (28 dage gamle)
Blod fra grise født af 1.– 3. kuldssøer	[6,57-7,13]	[6,33-6,91]	NS	[6,38-6,91]	[6,15-6,69]	NS	NS
Blod fra grise født af 4.– 5. kuldssøer	[6,14-7,02]	[5,91-6,80]	NS	[7,40-8,02]	[7,16-7,80]	NS	NS

* Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning A
** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning B
*** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol i den samlede model (hvis den signifikante forskel mellem A og B er forskellig skyldes dette, at den samlede hovedvirkning for behandling er en vekselvirkning mellem behandling og besætninger).

Foderanalyserne viste samme indhold af zink i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger og der var ikke niveauforskel mellem besætningerne. Analyserne af levervæv fra søer fremgår af tabel 11 og de viste et lidt højere indhold af zink i forsøgsgruppen. Numerisk var zinkindholdet i somælken lavest i forsøgsgruppen og det er sandsynligvis årsagen til, at levervævsprøverne fra de 28 dage gamle grise viste en tendens til et lavere indhold af zink i forsøgsgruppen. Zinkindholdet i kroppen for nyfødte pattegrise var også påvirket af grisens størrelse ved fødsel - jo mindre gris jo højere zinkindhold. Samt om grisen var født af en ung eller gammel so – jo yngre mor jo lavere zinkindhold i kroppen. Denne iagttagelse er også set i levervævet ved 28 dage gamle grise, men her havde de pattegrise, som var født ved en normal størrelse, et højere indhold i levervævet end når pattegrisene var født små. Resultatet er sandsynligvis også påvirket af kobber- og jernindholdet, så forholdet mellem jern og kobber har sandsynligvis en påvirkning af zinkindholdet.

Tabel 11. Indhold af zink, korrigerede tal i ppm

Besætning	A			B			Samlet
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans*	Kontrol	Forsøg	Signifikans**	Signifikans***
Søer
Levervæv	[50,1-81,9]	[52,2-86,0]	NS	[50,1-81,9]	[52,2-86,0]	NS	NS
Mælk	[13,5-16,2]	[12,9-15,5]	NS	[11,8-14,4]	[11,0-14,0]	NS	NS
Pattegrise ved fødsel
Levervæv	5,80	5,62	NS	5,80	5,62	NS	NS
Krop fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[3,667-3,835]	[3,620-3,799]	NS	[3,545-3,725]	[3,504-3,685]	NS	NS
Krop fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[3,943-4,166]	[3,891-4,129]	NS	[3,820-4,037]	[3,774-3,998]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[3,584-3,753]	[3,543-3,712]	NS	[3,474-3,634]	[3,440-3,590]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[3,857-4,073]	[3,811-4,032]	NS	[3,747-3,936]	[3,706-3,893]	NS	NS
Pattegrise (28 dage gamle)
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[5,69-6,43]	[5,46-6,19]	P<0,079	[7,03-7,78]	[6,75-7,47]	P<0,079	P<0,079
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[5,93-6,81]	[5,67-6,56]	P<0,079	[7,38-8,18]	[7,06-7,88]	P<0,079	P<0,079
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[6,26-6,98]	[6,00-6,72]	P<0,079	[6,61-7,28]	[6,36-6,98]	P<0,079	P<0,079
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[6,52-7,38]	[6,24-7,13]	P<0,079	[6,88-7,72]	[6,59-7,42]	P<0,079	P<0,079

* Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning A
** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning B
*** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol i den samlede model (hvis den signifikante forskel mellem A og B er forskellig skyldes dette, at den samlede hovedvirkning for behandling er en vekselvirkning mellem behandling og besætninger).

Foderanalyserne viste samme indhold af mangan i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger og der var ikke niveauforskel mellem besætningerne. Der var heller ikke forskelle i levervæv, krop eller mælkens indhold af mangan i de to grupper. Analyseresultaterne fremgår af tabel 12. Manganindholdet i levervævet fra nyfødte grise var påvirket af grisens størrelse ved fødsel - jo mindre gris jo højere manganindhold. Samt om grisen var født af en ung eller gammel so – jo yngre mor jo lavere manganindhold i levervævet. Analyserne af kroppene viste den modsatte tendens af manganindholdet i levervævet ved fødsel. Analyser af levervævet fra de 28 dage gamle grise viste et højere manganindhold, når grisene havde haft en normal størrelse ved fødsel og deres mor var en yngre so.

Tabel 12. Indhold af mangan, korrigerede tal i ppm

Besætning	A			B			Samlet
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Signifikans*	Kontrol	Forsøg	Signifikans**	Signifikans***
Søer
Levervæv	[1,72-2,12]	[1,73-2,15]	NS	[1,72-2,12]	[1,73-2,15]	NS	NS
Mælk	[0,024-0,040]	[0,025-0,045]	NS	[0,024-0,040]	[0,025-0,045]	NS	NS
Pattegrise ved fødsel
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[1,777-2,064]	[1,734-2,037]	NS	[1,526-1,794]	[1,495-1,765]	NS	NS
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[1,992-2,375]	[1,945-2,343]	NS	[1,719-2,056]	[1,683-2,022]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[1,640-1,911]	[1,607-1,878]	NS	[1,422-1,646]	[1,399-1,611]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[1,845-2,192]	[1,808-2,154]	NS	[1,605-1,881]	[1,579-1,842]	NS	NS
Krop fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[0,773-0,912]	[0,802-0,957]	NS	[0,844-1,013]	[0,879-1,058]	NS	NS
Krop fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[0,671-0,821]	[0,694-0,863]	NS	[0,738-0,905]	[0,767-0,948]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[0,644-0,763]	[0,672-0,797]	NS	[0,711-0,839]	[0,745-0,872]	NS	NS
Krop fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[0,561-0,685]	[0,583-0,717]	NS	[0,623-0,747]	[0,651-0,780]	NS	NS
Pattegrise (28 dage gamle)
Levervæv fra små grise født af 1.–3. kuldssøer	[1,90-2,31]	[1,86-2,27]	NS	[2,61-3,06]	[2,55-3,01]	NS	NS
Levervæv fra små grise født af 4.–5. kuldssøer	[1,63-2,02]	[1,59-1,99]	NS	[2,26-2,64]	[2,20-2,61]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 1.–3. kuldssøer	[2,05-2,43]	[2,00-2,39]	NS	[2,31-2,69]	[2,27-2,63]	NS	NS
Levervæv fra normale grise født af 4.–5. kuldssøer	[1,75-2,13]	[1,71-2,10]	NS	[1,98-2,36]	[1,93-2,32]	NS	NS

* Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning A
** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol inden for besætning B
*** Signifikant forskel mellem forsøg og kontrol i den samlede model (hvis den signifikante forskel mellem A og B er forskellig skyldes dette, at den samlede hovedvirkning for behandling er en vekselvirkning mellem behandling og besætninger).

Niveauet af de fem mikromineraler vil indbyrdes påvirke optagelsen, hvilket også antydes af analyserne. Derudover har calcium- og fosfortilførslen betydning for optagelsen af mangan og jern, men i denne afprøvning var calcium- og fosforniveauerne ens i grupperne. Zinkindholdet i foderet påvirker desuden optagelsen af jern og kobber.

Resultaterne fra denne afprøvning afhænger af det valgte niveau af mikromineraler i foderet. Her er anvendt normale danske blandinger (tabel 1) og resultaterne antyder, at niveauet har været højt i forhold til dyrenes behov. Leveren er buffer for en række mikromineraler og resultaterne viser, at niveauet af mikromineraler i levervævet var højest for søerne i forsøgsgruppen. Dette kunne antyde, at de organiske mikromineraler har en højere optagelighed end mikromineraler bundet som salte.

Det højere indhold af mikromineraler i levervævet fra søer i forsøgsgruppen resulterede dog ikke i et højere indhold i somælken – undtagen for selen. Dette kan skyldes, at mineralerne bliver mere immobile, når indholdet stiger. En del af selen vil være bundet som en aminosyre og selv om indholdet er højere i vævet, vil det sandsynligvis være immobilt selen. Dette kan også være årsagen til, at indholdet generelt er lavere i somælken - undtagen for selen.

Denne undersøgelse peger også på, at der er en sammenhæng mellem somælkens indhold af mikromineraler og levervævets indhold af mikromineraler ved 28 dage gamle grise. Dette er også set i andre undersøgelser [5].

Analyserne af mikromineraler i levervævet hos pattegrise tyder på, at koncentrationen af mikromineraler er påvirket af grisens og dermed levervævets størrelse.

Konklusion

I denne afprøvning blev to forskellige kilder af mikromineralerne: selen, kobber, jern, zink og mangan i foder til søer afprøvet. Søerne i kontrolgruppen fik mikromineraler bundet som salte, mens forsøgsgruppen fik organiske bundne mikromineraler. Niveauet af de tilsatte mikromineraler var ens i de to gruppen. Der findes flere typer af organisk bundne mikromineraler på markedet. I denne afprøvning er anvendt Bio-Plex og Sel-Plex fra Alltech Ltd., da disse produkter tidligere har været testet og har vist en effekt [5], [6].

Analyser af somælk, levervæv, kropsprøver fra nyfødte grise og blod viste høje niveauer i forhold til litteraturen [9, [12], så det tyder ikke på, at søer, pattegrise eller smågrise har været i underskud på mikromineralerne: selen, jern, zink, kobber og mangan i afprøvningsperioden. Hypotesen, om at ældre søer skulle være i underskud med mikromineraler, kan således ikke eftervises i denne afprøvning. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at afprøvningen heller ikke viste statistisk sikre effekter på reproduktionsresultater, moderegenskaber, holdbarhed og klovsundhed.

Referencer

[1]	Sørensen, G. (1997): Fosfor til avlsdyr. Meddelelse nr. 361, Landsudvalget for Svin.
[2]	Sørensen, G. (2002): Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Meddelelse nr. 542, Landsudvalget for Svin.
[3]	Sørensen, G. (2002): Ekstra calcium og fosfor i foder til polte fra 7 kg til 130 kg. Meddelelse nr. 546, Landsudvalget for Svin.
[4]	Sørensen, G. (2008): Reduceret fosforudledning fra sohold. Meddelelse nr. 810, Dansk Svineproduktion.
[5]	Mahan, D.C. & Newton, E.A. (1995): The effect of initial breeding weight on macro- and micro mineral composition over three-parity period using a high producing sow genetype. J.Anim. 73:151-158.
[6]	Fehse, R. and Close, W.H. (2000): The effect of the addition of organic trace elements on the performance of a hyper prolific sow herd. In: “Biotechnology in the feed industry. Proceedings of the 16th Annual Symposium” pp 309-325. Edited by T.P. Lyons and K.A. Jacques, Nottingham <placety-pe></placety-pe>University Press, Nottingham.
[7]	Mahan, D.C. & Peters, J.C. (2004): Long-term effects of dietary organic and inorganic selenium sources and level on reproducing sows and their progeny. J. Anim. Sci. 82:1343-1358.
[8]	Wedekind, K.J., Hortin, A.E. & Baker, D.H. (1992): Methology for assessing zinc bioavailability: efficacy estimates for zinc-methionine, zinc-sulphate and zinc-oxide. J.Anim.Sci. 70:178-187.
[9]	Knage-Rasmussen, K.M. (2009): Evaluating the effect of dietary supplementation of organic and inorganic trace minerals in gilt and sows on reproduction performance and trace mineral content in biological trials. Master’s thesis, KU-LIFE.
[10]	Van Amstel, S et al (2009): Sow claw horn mineral concentration, American Association of Swine Veterinarians.
[11]	Næringsstofnormer til Svin (2007): Dansk Svineproduktion.
[12]	Damgaard Poulsen, H. (1993): Mineraler til søer - betydning af hovedeffekter og vekselvirkninger for produktion og biokemiske egenskaber. Ph.d.-afhandling, KU-LIFE.

Deltagere:

Teknikere: Peter Nøddebo og Roald Koudal, Videncenter for Svineproduktion
Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svi-neproduktion
Studerende: Kristian Knage-Rasmussen og Bianca Mathiasen, KU-LIFE

Afprøvning: 958

Appendiks 1

Alt udstyr, der anvendtes til prøveudtagning eller opbevaring af prøverne, måtte ikke indeholde mikromineralerne (Fe, Cu, Zn, Mn og Se). Alle aflivninger og prøveudtagninger udførtes i henhold til dansk lovgivning.

Blodprøver:
Blodprøver fra pattegrise og søer blev udtaget fra 0 -72 timer efter faring. Blodprøverne fra smågrise blev udtaget cirka 28 dage efter faring. Blodprøverne blev stabiliseret med EDTA og opbevaret i blodprøveglas ved 4 grader Celsius indtil hæmoglobinanalyse.

Mælkeprøver:
Der blev udtaget mælkeprøver 0-72 timer og cirka 28 dage efter faring. Ved håndmalkning blev udtaget 5 ml mælk fra patte 2 til 6. Mælken blev opbevaret ved minus 18 grader Celsius.

Levervævsprøver:
Pattegrisene blev vejet før de blev aflivet 0-72 timer efter faring. Pattegrisen blev aflivet ved at slå dens hoved i betongulvet og afblødning inden for 2 minutter. Hele leveren blev fjernet og skåret i tre lige store stykker.

Smågrisene blev aflivet med boltpistol cirka 28 dage efter faring og herefter afblødt og rygmarvsstødt inden for 2 minutter. En cirka 30 gram stor prøve blev udtaget fra lobus dexter lateralis craniale del af leveren. Prøven deltes i tre lige store stykker.

Søerne blev aflivet med boltpistol på gården og herefter afblødt og rygmarvsstødt inden for 2 minutter - derefter blev leveren taget ud og en cirka 30 gram stor prøve fra lobus dexter lateralis craniale del blev udtaget. Prøven deltes i tre lige store stykker.

Alle levervævsprøverne blev lagt i prøveglas og opbevaret i flydende kvælstof indtil analyse.

Kropsprøver:
De aflivede pattegrise, som afgav levervævsprøver, blev gemt. Først blev mave- og tarmindholdet fjernet og herefter opbevaredes kroppen ved minus 18 grader Celsius i en plastikpose. Derefter blev pattegrisen homogeniseret i en kødhakker og en repræsentativ prøve på 50-100 ml blev udtaget. Dette arbejde foregik hos Danmarks Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet.

Klove:
Forfødderne blev mærket med et manilamærke med dato, CHR.-nummer og sonummer. Transport af forfødder fra slagteri til Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup skete løbende og her blev de nedfrosset til minus 18 grader Celsius indtil analyse.

Appendiks 2

Besætning A

Indkøbt færdigfoder, Tørt, Diegivningsfoder

Sammensætning i procent	Kontrolblanding	Forsøgsblanding
Byg	35,00	35,00
Hvede	42,61	42,18
Sojaskrå	10,70	10,80
Rapskage, fedtrige	4,00	4,00
Vegetabilsk fedt	3,29	3,41
Melasse, sukkerrør	1,00	1,00
Monocalciumfosfat	0,63	0,63
Foderkridt	1,39	1,41
Fytase (RonoZyme P)	0,03	0,03
Øvrige mineraler + vitaminer	1,15	1,14
HC VIT 500417	0,20	0
HC VIT 500418	0	0,40

[PageBreak]

Diegivningsfoder: Analyser

	Kontrolblanding		Forsøgsblanding
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Antal prøver	-	12	-	12
Råprotein, pct.	15,4	15,2	15,4	15,3
Råfedt, pct.	5,5	5,3	5,5	5,4
FEso pr. 100 kg	112	111	112	112
Lysin, g pr. FEso	7,7	7,6	7,7	7,7
Methionin, g pr. FEso	2,4	2,4	2,4	2,3
Treonin, g pr. FEso	5,1	5,3	5,1	5,3
Calcium, g pr. FEso	7,5	7,4	7,5	7,3
Fosfor, g pr. FEso	5,0	5,2	5,0	5,0
Jern, mg pr. FEso	193	220	194	214
Kobber, mg pr. FEso	20	19	20	19
Zink, mg pr. FEso	137	150	136	142
Mangan, mg pr. FEso	65	68	64	65
Selen, mg pr. FEso	0,40	0,35	0,40	0,36

Indkøbt færdigfoder, Tørt, Drægtighedsfoder

Sammensætning i procent	Kontrolblanding	Forsøgsblanding
Byg	20,00	20,00
Hvede	45,07	44,87
Hvedeklid	10,00	10,00
Rapskage, fedtrige	8,00	8,00
Pulpetter	7,00	7,00
Havre	5,00	5,00
Sojaskrå	1,25	1,22
Vegetabilsk fedt	1,00	1,00
Melasse, sukkerrør	1,00	1,00
Fodersalt	0,46	0,46
Foderkridt	0,99	1,02
Fytase (RonoZyme P)	0,03	0,03
HC VIT 500417	0,20	0
HC VIT 500418	0	0,40

[PageBreak]

Drægtighedsfoder: Analyser

	Kontrolblanding		Forsøgsblanding
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Antal prøver	-	12	-	12
Råprotein, pct.	12,9	13,0	12,9	13,3
Råfedt, pct.	4,0	3,6	4,0	3,8
FEso pr. 100 kg	102	100	102	101
Lysin, g pr. FEso	5,3	5,6	5,3	5,6
Methionin, g pr. FEso	2,0	2,0	2,0	2,0
Treonin, g pr. FEso	4,2	4,1	4,2	4,4
Calcium, g pr. FEso	6,5	6,6	6,5	6,3
Fosfor, g pr. FEso	3,8	4,0	3,8	3,9
Jern, mg pr. FEso	197	222	198	217
Kobber, mg pr. FEso	20	20	20	19
Zink, mg pr. FEso	140	150	139	140
Mangan, mg pr. FEso	69	77	67	72
Selen, mg pr. FEso	0,40	0,35	0,40	0,34

[PageBreak]

Besætning B

Diegivningsfoder: Hjemmeblandet vådfoder, Sammensætning i procent

	Kontrolblanding	Forsøgsblanding
Vand	57,00	57,00
Gærfløde	15,00	15,00
Byg	11,60	11,60
Hvede	11,35	11,35
Sojaskrå	3,30	3,30
Palmeolie	0,70	0,70
Gårdmix 15603 Mineraler + vitaminer + fytase	0	1,05
Gårdmix 15601 Mineraler + vitaminer + fytase	1,05	0

Diegivningsfoder: Analyser

	Kontrolblanding		Forsøgsblanding
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Antal prøver	-	12	-	12
Råprotein, pct.	5,0	5,1	5,0	5,1
Råfedt, pct.	1,4	1.4	1,4	1,4
FEso pr. 100 kg	34	34	34	34
Lysin, g pr. FEso	8,0	8,3	8,0	8,2
Methionin, g pr. FEso	2,5	2,5	2,5	2,5
Treonin, g pr. FEso	5,3	5,4	5,3	5,4
Calcium, g pr. FEso	7,5	7,4	7,5	7,3
Fosfor, g pr. FEso	5,2	5,3	5,2	5,1
Jern, mg pr. FEso	187	212	186	205
Kobber, mg pr. FEso	20	22	20	23
Zink, mg pr. FEso	132	140	132	135
Mangan, mg pr. FEso	64	67	64	68
Selen, mg pr. FEso	0,40	0,42	0,40	0,43

Drægtighedsfoder: Hjemmeblandet vådfoder, Sammensætning i procent

-	Kontrolblanding	Forsøgsblanding
Vand	64,00	64,00
Gærfløde	15,00	15,00
Sojaskrå	0,80	0,80
Hvede	17,74	17,74
Pulpetter	1,90	1,90
Gårdmix 15602 Mineraler + vitaminer + fytase	0,56	0
Gårdmix 15604 Mineraler + vitaminer + fytase	0	0,56

Drægtighedsfoder: Analyser

	Kontrolblanding		Forsøgsblanding
	Deklareret	Analyseret	Deklareret	Analyseret
Antal prøver	-	12	-	12
Råprotein, pct.	3,7	3,8	3,7	3,7
Råfedt, pct.	0,4	0,6	0,4	0,6
FEso pr. 100 kg	25	26	25	26
Lysin, g pr. FEso	6,0	6,1	6,0	7,3
Methionin, g pr. FEso	2,0	2,0	2,0	2,0
Treonin, g pr. FEso	4,2	4,1	4,2	4,3
Calcium, g pr. FEso	6,5	6,6	6,5	6,9
Fosfor, g pr. FEso	3,8	3,9	3,8	3,9
Jern, mg pr. FEso	186	210	185	205
Kobber, mg pr. FEso	20	23	20	22
Zink, mg pr. FEso	133	139	133	135
Mangan, mg pr. FEso	67	70	67	65
Selen, mg pr. FEso	0,40	0,43	0,40	0,42

Appendiks 3

Gennemsnitlige reproduktionsresultater og udsatte søer

Besætning A

Kontrolsøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal kuld	590	375	214	83	19	1281
Antal totalfødte grise pr. kuld	14,0	15,3	16,5	17,0	16,3	15.0
Dødfødte grise pr. kuld, pct.	7,8	7,5	10,6	12,1	11,4	8,5
Faringsprocent	86	91	85	84	89	87
Udsatte søer, pct.	17,6	22,1	34,6	27,7	31,6	22,6
Forsøgssøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal kuld	590	351	188	80	23	1232
Antal totalfødte grise pr. kuld	13,9	15,5	17,1	16,4	16,8	15,2
Dødfødte grise pr. kuld, pct.	7,7	8,1	11,5	13,0	13,0	8,8
Faringsprocent	86	89	91	88	91	88
Udsatte søer, pct.	21,2	23,4	23,4	27,5	34,8	22,8

[PageBreak]

Besætning B

Kontrolsøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal kuld	595	420	269	182	75	1541
Antal totalfødte grise pr. kuld	14,2	15,8	16,6	17,2	16,4	15.5
Dødfødte grise pr. kuld, pct.	9,2	10,0	11,5	12,0	15,9	10,5
Faringsprocent	87	89	94	92	89	89
Udsatte søer, pct.	14,8	14,1	16,4	15,4	17,3	15,1
Forsøgssøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal kuld	611	411	266	184	82	1554
Antal totalfødte grise pr. kuld	14,5	15,6	16,9	16,9	16,6	15,6
Dødfødte grise pr. kuld, pct.	9,2	10,6	11,2	13,3	18,3	10,9
Faringsprocent	89	88	92	91	82	89
Udsatte søer, pct.	15,7	17,0	13,5	14,1	29,3	16,2

Appendiks 4

Gennemsnitlige produktionsresultater for fikserede kuld i farestalden

Besætning A

Kontrolsøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal fikserede kuld	75	66	55	45	23	264
Soens indgangsvægt korrigeret for fostrene mv., kg	183	209	246	255	282	226
Soens afgangsvægt, kg	170	197	236	248	278	216
Vægttab i diegivningsperioden, kg	13	12	10	7	4	10
Antal diegivningsdage	30	24	25	25	24	25
Kuldstørrelse ved fiksering, antal grise	14,0	13,0	13,0	13,0	13,0	13,1
Døde grise til fravænning, pct.	16,2	14,7	16,8	18,8	16,6	16,4
Kuldvægt ved fødsel, kg	17,8	18,4	18,1	18,8	19.0	18,4
Kuldvægt ved fravænning, kg	83,8	78,4	81,9	84,5	81,9	81,6
Forsøgssøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal fikserede kuld	75	62	49	40	25	251
Soens indgangsvægt korrigeret for fostrene mv., kg	185	220	242	260	282	232
Soens afgangsvægt, kg	180	212	232	257	277	225
Vægttab i diegivningsperioden, kg	5	8	10	3	5	7
Antal diegivningsdage	29	24	24	24	24	24
Kuldstørrelse, antal grise	13,6	12,8	12,8	12,8	12,7	13,0
Døde grise til fravænning, pct.	17,1	16,2	15,2	16,7	15,9	16,3
Kuldvægt ved fødsel, kg	17,7	18,3	18,4	19,0	18,9	18,4
Kuldvægt ved fravænning, kg	81,4	76,0	80,6	78,6	78,6	78,6

Besætning B

Kontrolsøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal fikserede kuld	75	65	52	48	39	279
Soens indgangsvægt korrigeret for fostrene mv., kg	196	226	240	257	267	231
Soens afgangsvægt, kg	188	214	233	251	263	224
Vægttab i diegivningsperioden, kg	8	12	7	6	4	8
Foderoptagelse i diegivningsperioden, FEso	171	183	196	202	216	190
Antal diegivningsdage	25	25	26	27	26	26
Kuldstørrelse ved fiksering, antal grise	13,0	13,0	13,0	13,0	13,0	13,0
Døde grise til fravænning, pct.	11,4	6,0	9,5	12,7	13,7	10,3
Kuldvægt ved fødsel, kg	17,0	21,2	19,9	18,8	18,5	19,1
Kuldvægt ved fravænning, kg	76,1	89,0	85,6	86,5	84,0	83,8
Forsøgssøer
Kuldnummer	1	2	3	4	5	I alt
Antal fikserede kuld	77	65	60	48	34	284
Soens indgangsvægt korrigeret for fostrene mv., kg	183	216	239	258	288	228
Soens afgangsvægt, kg	180	210	236	252	270	222
Vægttab i diegivningsperioden, kg - inklusive fostre mv.	3	6	3	6	18	6
Foderoptagelse i diegivningsperioden, FEso	170	188	202	211	202	191
Antal diegivningsdage	25	26	26	27	26	26
Kuldstørrelse, antal grise	13,0	13,0	13,0	13,0	13,0	13,0
Døde grise til fravænning, pct.	10,0	8,1	11,2	15,1	15.6	11,4
Kuldvægt ved fødsel, kg	17,0	20,2	19,4	19,0	19,0	18,9
Kuldvægt ved fravænning, kg	74,5	88,6	84,9	84,7	83,5	82,7

Tilsætning af organiske mikromineraler til sofoder