Socialisering i form af opstaldning af polte i alderen 13 til 21 uger i en dynamisk gruppe i 8 uger viste ikke statistisk sikker effekt på hvorvidt de som søer nåede frem til tredje faring. Socialiseringen viste heller ikke en effekt på udvalgte adfærdsparametre.

Sammendrag

Socialisering af polte i en dynamisk gruppe i poltestalden førte ikke til en statistisk sikker forskel i andelen af dyr, der nåede frem til 3. faring. Afprøvningen førte ikke til signifikant forskel i antal rangkampe, varighed af rangkampe, samlet kamptid, bidsår eller liggeposition i gyltestien mellem grupperne.

Socialiseringen fandt sted i form af opstaldning af polte i alderen 13 til 21 uger i en dynamisk gruppe á ca. 40 dyr, hvor der hver 14. dag blev indsat 10 unge polte, og de 10 ældste polte blev taget ud af stien efter et ophold på 8 uger.

I poltestalden blev aggression registreret i forbindelse med indsættelse af nye polte. Efter løbning, blev gyltene indsat i en dynamisk gyltesti og fodret via ESF. I gyltestien blev antallet af rangkampe, deres varighed og samlet kamptid samt antal bidsår efter det første døgn, og hvorvidt gyltene lå på spaltegulvet eller i lejerne, registreret.

Effekt af socialisering kunne ikke afvises, da polte, der ikke blev socialiseret i poltestalden (kontrolgruppen), via besætningens drift, havde opnået en del erfaring med at begå sig i en ny sti med ukendte stifæller. Tidsrummet fra socialiseringen blev gennemført til indsættelse i drægtighedsstalden var i denne afprøvning fire til fem måneder, og varigheden af det tillærte kendes ikke.

Der er fortsat behov for at afklare om socialisering af polte, til at kunne begå sig blandt større artsfæller, kan bidrage til bedre velfærd for gylte og unge søer i danske produktionsbesætninger. Poltene kan socialiseres med ældre søer i perioden op til løbearbejdet påbegyndes. Således kan de tilegne sig nye sociale færdigheder tidsmæssigt meget tættere på, at de som gylte skal gøre brug af erfaringerne, end var tilfældet i dette forsøg. Brugen af ældre søer til socialiseringen vil desuden medføre, at poltene rent faktisk har mødt den kategori af dyr, som de skal møde i drægtighedsstalden.

Endelig vil en analyse af udsætterårsager og -tidspunkt kunne belyse, om socialisering kan bidrage til en lavere udsætning af gylte og unge søer.

Baggrund

Et stigende antal søer er løsgående i drægtighedsperioden, og fra 2013 gælder det alle drægtige søer. En undersøgelse af årsager til udsætning af søer fra danske produktionsbesætninger anno 2003 viste, at unge søer var overrepræsenteret blandt såvel slagtede, som selvdøde og aflivede søer [3]. Unge søers økonomiske potentiale udnyttes derfor ikke i tilfredsstillende grad, idet kuldstørrelsen topper ved 3.-4. kuld, og produktionssikre søer bidrager økonomisk positivt helt frem til 8. kuld. Der er således produktionsøkonomisk gevinst i at få søerne til at producere mere end ét eller to kuld.

Benproblemer er, sammen med reproduktionsproblemer, de hyppigste årsager til, at de unge søer udsættes for tidligt – ofte efter 1. eller 2. kuld [3]. Benproblemer kan forårsages af grundlæggende dårlig benkonstitution (benstilling og gang) såvel som konfrontationer med større søer eller opstaldningsforhold i drægtighedsperioden.

Ved indsættelse af gylte i drægtighedsstalden vil der som ved alle sammenblandinger af grise, skulle etableres en rangorden i stien. Rangorden regulerer adgangen til begrænsede ressourcer, så som foder eller attraktive liggepladser. Der vil uundgåeligt opstå rangkampe under dannelse af rangordenen, men socialisering kan føre til, at grise danner rangorden mere skånsomt [6],[7],[8].

Socialisering er den proces, hvorved dyrene tilegner sig sociale færdigheder gennem interaktion med andre dyr; i denne meddelelse defineres socialisering specifikt som evnen til at begå sig blandt større artsfæller.
Polte kan gennem opstaldning med ældre artsfæller lære at forholde sig mere passivt eller aktivt undgå angreb, og i mindre grad angribe en modstander, som de ender med at tabe til. Herved vil varigheden af rangkampene blive kortere og mindre intense [1] og risikoen for skader mindskes.

Gylte er ved indsættelse i drægtighedsstalden de mindste dyr, og rangorden afgøres i høj grad af kropsvægt [5]. Således er det hensigtsmæssigt, hvis gyltene har lært at underkaste sig større stifæller, så der opstår færre rangkampe. Gyltene bliver desuden mindre stressede, når de har lært at begå sig blandt de større artsfæller [1].

Integrering af søer og gylte i en allerede bestående gruppe tager op til 21 dage. En periode hvor de senest introducerede individer ligger i deres egne subgrupper i områder udenfor de foretrukne lejearealer [4].

Formålet med forsøget var, at undersøge om en større andel af socialiserede polte nåede frem til tredje faring sammenlignet med polte, der ikke var blevet socialiseret.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med elektronisk sofodring og omfattede 771 polte.

Der indgik to grupper:

Gruppe 1 (kontrol): Hvor poltene i perioden 13-21 uger var opstaldet i små stabile grupper á 10-12 polte i poltestalden
Gruppe 2 (forsøg): Hvor poltene i perioden 13-21 uger var opstaldet 8 uger i en dynamisk gruppe á ca. 40 polte. Hver 14. dag blev der indsat 10 13-ugers polte, og 10 21-ugers polte blev taget ud af stien. I løbet af de 8 uger, blev poltene således omgrupperet 4 gange. Ved indsættelse af 13-ugers poltene, var de øvrige polte i stien henholdsvis 2, 4 og 6 uger ældre.

Tabel 1. Opstaldning af polte/gylte i kontrol- og forsøgsgruppen

Staldafsnit	Farestald	Smågrisestald	Poltestald	Poltestald	Poltestald	Løbestald	Træningssti	Løbestald	Drægtighedsstald
Kontrol
Alder, uger	0-5	6-11	-	12-22	-	23-26	23-26	27-34	35-
Opstaldning	Stabil gruppe*	Stabil gruppe**	-	Stabil gruppe**	-	Stabil gruppe**	Stabil gruppe**	Stabil gruppe	Dynamisk gyltesti
Antal dyr per sti	11-14	15-30	-	10	-	10	40-50	40-50	180
Forsøg
Alder, uger	0-5	6-11	12	13-21	22	23-26	23-26	27-34	35-
Opstaldning	Stabil*	Stabil**	Stabil**	Dynamisk	Stabil	Stabil**	Stabil**	Stabil	Dynamisk gyltesti
Antal dyr per sti	11-14	15-30	10	80	10	10	40	40	180

* Der foretages kuldudjævning, hvis det er nødvendigt
** Ved etablering af den stabile gruppe, sker der sammenblanding, hvis det er nødvendigt for at få de nye gruppestørrelser på plads.

For at mindske aggressiviteten i den dynamiske forsøgsgruppe, blev poltene fodret umiddelbart efter indsættelse af et nyt hold. Under afprøvningen blev følgende registreret:

Gruppe
Sonummer
Aggression¹⁾ hos nyindsatte polte i de første 30 minutter i den dynamiske gruppe i poltestalden
- Aggression blev registreret, når en nyindsat polt tog initiativ til aggressiv interaktion, eller svarede igen på aggressiv adfærd
Rangkampe1) i de første 24 timer efter indsættelse i den dynamiske gruppe i drægtighedsstalden²⁾
- En rangkamp blev defineret ved, at en nyindsat gylt svarede igen på aggressiv adfærd, eller selv tog initiativ til aggressiv adfærd, og modtageren svarede igen. Rangkampen varede indtil den ene part vendte hovedet bort og søgte væk. Hvis der ikke blev svaret igen på aggressiv adfærd, blev adfærden ikke defineret som en rangkamp
Bidsår efter 24 timer i den dynamiske gruppe i drægtighedsstalden
- Registreringen af rød og hævet hud eller hul på huden, blev foretaget i gyltens skulder- og hovedregion 24 timer efter indsættelse, så sandsynligheden for, at de var opstået i forbindelse med rangkampe, var høj [6], [2]. En gylt skulle have flere end fem skrammer, før det blev vurderet som bidsår som følge af rangkampe
Liggeposition på dag 7 og dag 14 efter indsættelse i gyltestien²⁾
- Stien blev delt op i spaltegulv og redekasser. Hvis dyr blev observeret liggende på både spaltegulvet og i redekasse i løbet af en optagelse, faldt registreringen på redekassen, da integrationen i lejet blev anset for påbegyndt
Hvorvidt poltene i forsøget nåede frem til tredje faring.

1) Aggression og rangkamp er samme adfærd, men de to betegnelser benyttes for at kunne adskille registreringerne i poltestalden hhv. drægtighedsstalden.
2) Registreringerne blev foretaget på baggrund af videooptagelser.

Statistik

Den primære parameter: Hvorvidt poltene nåede frem til tredje faring blev testet via Fisher’s Exact Test.

De sekundære parametre: Antal rangkampe, varighed af rangkampe og samlet kamptid blev testet via logistisk regression.

De sekundære parametre bidsår og liggeposition blev testet via Fisher’s Exact Test.

Resultater og diskussion

I alt 771 polte indgik i afprøvningen fordelt på 388 socialiserede polte (forsøg) og 383 polte der fulgte besætningens vanlige praksis under opvæksten (kontrol). Tekniske problemer med videooptagelser, samt variation i antallet af observationsrunder for andre parametre betød, at ikke alle dyr indgik i alle resultatopgørelser.

Socialiseringens effekt på hvorvidt en lige stor andel af poltene i de to grupper nåede frem til tredje faring.

Tabel 2. Opgørelse af polte, der nåede frem til tredje faring

	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Antal polte, stk.	316	314	-
Andel polte, der nåede frem til tredje faring, %	41	47	0,11

Der var ikke statistisk sikker forskel på andel af polte, der nåede frem til tredje faring mellem de to grupper (tabel 3).

I den dynamiske poltesti (forsøg), hvor socialiseringen foregik, blev aggression registreret i 30 minutter efter indsættelse i stien for i alt 294 dyr.

Tabel 3. Resultatet for aggressioner ved indsættelse af små polte i socialiseringsstien. Aggressioner, defineret ved at en nyindsat polt var initiativtager til konfrontation eller reagerede aggressivt på en konfrontation

	Ingen aggression	1-3 aggressioner	4-8 aggressioner
Andel polte, %	52	43	5

Halvdelen af de nyindsatte polte udviser aggression, selv om de er mindre end de øvrige polte i stien. Det er første gang de nyindsatte polte møder dyr, der er væsentlig større end dem selv. De har derfor ingen erfaring med, at størrelse betyder noget for placeringen i en rangorden, og forsvarer sig derfor overfor de større polte. Dog er det kun 5 % af poltene, der udviser aggression flere end tre gange de første 30 minutter i stien.

Efter løbning og indsættelse i gyltestien, blev 600 rangkampe mellem nyindsatte gylte og øvrige gylte observeret fordelt på seks forskellige hold gylte. Holdene blev observeret fra indsættelse og indtil 24 timer efter indsættelsen. Stort set alle de rangkampe, der fandt sted, var mellem de nyindsatte gylte og de gylte der allerede var i stien.

Figur 1 viser fordelingen af rangkampe over de første 24 timer efter indsættelse af gylte i gyltestien for 120 socialiserede (forsøg) og 308 ikke-socialiserede gylte (kontrol).

Figur 1: Den procentvise fordeling af rangkampe i de første 24 timer efter indsættelse af gylte i gyltestien.

Det ses i figur 1, at omkring halvdelen af rangkampene fandt sted indenfor de første to timer for begge grupper af polte. Den lille stigning i antallet af rangkampe 6-8 timer efter indsættelse af gyltene, skyldtes sandsynligvis starten af et nyt foderdøgn.

Næsten halvdelen af de nyindsatte gylte deltog ikke i rangkampe. Ca. 30 % deltog i én rangkamp og omkring 10 % deltog i fire eller flere rangkampe. Altså det samme mønster som i poltestalden, hvor det var en mindre andel af poltene, der deltog i mange rangkampe.

En trediedel af rangkampene varede højst 5 sekunder, og godt 40 % af rangkampene op til 30 sekunder. 15 % af rangkampene varede mellem ½ og 1½ minut. 10 % af rangkampene varede 1½ minut eller derover.

Der var ingen signifikant forskel på hverken antallet af rangkampe eller varigheden af rangkampene mellem de socialiserede og kontrolgruppen.

Bidsår blev registreret i gyltens skulder- og hovedregion så sandsynligheden for, at de var opstået i forbindelse med rangkampe, var høj [6], [2]. 144 gylte blev vurderet efter 24 timer efter indsættelse i gyltestien, og 77 gylte, svarende til 53 % havde fået bidsår. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Der var ligeledes ikke statistisk sikker sammenhæng mellem hverken antallet af rangkampe eller deres varighed og antallet af bidsår på den enkelte gylt, hvilket kan skyldes den begrænsede datamængde.

På grund af registreringsmetoden, kunne alene dyr uden bidsår ved indsættelse medtages, og 99 gylte ud af 243 indsatte gylte udgik derfor af registreringen. De 99 gylte, der ikke indgik i registreringerne pga. allerede eksisterende bidsår ved indsættelse i stien, kunne være relativt aggressive gylte, da de allerede havde bidsår fra opstaldningen i den store stabile gruppe i løbestalden. Udelukkelsen af disse gylte kan muligvis forklare, hvorfor der i datasættet ikke ses en sammenhæng til aggression registreret i poltestalden eller rangkampe registreret i gyltestien.

Observationer af hvor gyltene lå i gyltestien hhv. dag 7 og dag 14 efter indsættelse, skulle vise, om socialisering førte til en hurtigere integration i gyltegruppen. Hvis dyr blev observeret liggende på både spaltegulvet og i redekasse i løbet af en registreringsperiode, faldt registreringen på redekassen, da integrationen i lejet blev anset for påbegyndt.

Tabel 4. Observation af liggeposition hos 396 gylte på dag 7 efter indsættelse i gyltestien

	Kontrol	Forsøg
Antal dyr, stk.	195	201
Andel liggende i redekasserne, %	48	50
Andel liggende på spaltegulvet, %	52	50

Der sås ikke statistisk sikker forskel i liggeposition mellem grupperne på dag 7 efter indsættelse i gyltestien (p=0,69).

Tabel 5. Observation af liggeposition hos 327 gylte på dag 14 efter indsættelse i gyltestien

	Kontrol	Forsøg
Antal dyr, stk.	158	169
Andel liggende i redekasserne, %	58	59
Andel liggende på spaltegulvet, %	42	41

Der var ikke statistisk sikker forskel i liggeposition mellem grupperne på dag 14 efter indsættelse i gyltestien (p=1,0).

315 gylte blev både observeret på dag 7 og på dag 14 efter indsættelse i gyltestien, og det var ikke nødvendigvis de samme gylte, der lå på spaltegulvet på de to observationsdage.

Effekt af socialisering kan dog ikke afvises, da polte, der ikke blev socialiseret i poltestalden, via besætningens vanlige drift, havde opnået nogen erfaring med at begå sig i en ny sti med ukendte stifæller. Årsagen til, at de socialiserede polte ikke opnåede signifikant forskellige resultater i de målte parametre, kan også være påvirket af, at der gik fire til fem måneder fra socialiseringen til indsættelse i drægtighedsstalden, og varigheden af effekten ikke kendes. Det anbefales dog ikke at bruge gentagne sammenblandinger som alternativ til socialisering med større dyr. Mødet med større dyr giver færre rangkampe sammenlignet med sammenblanding af dyr af ensartet størrelse.

Konklusion

Afprøvningen viste ingen statistisk sikker forskel i andelen af polte, der nåede frem til tredje faring mellem to grupper af polte, hvor den ene gruppe blev opstaldet i en dynamisk gruppe under opstaldningen i poltestalden, mens den anden gruppe var opstaldet i små stabile grupper i samme periode. Socialisering i form af opstaldning i en dynamisk gruppe i poltestalden førte ikke til signifikant forskel i antal rangkampe, varighed af rangkampe, samlet kamptid, bidsår eller liggeposition i gyltestien mellem grupperne.

Effekt af socialisering kunne ikke afvises, da polte, der ikke blev socialiseret i poltestalden (kontrolgruppen), via besætningens drift, havde opnået en del erfaring med at begå sig i en ny sti med ukendte stifæller. Tidsrummet fra socialiseringen blev gennemført til indsættelse i drægtighedsstalden var i denne afprøvning fire til fem måneder, og varigheden af det tillærte kendes ikke.

Der er fortsat behov for at afklare om socialisering af polte til at kunne begå sig blandt større artsfæller, kan bidrage til bedre velfærd for gylte og unge søer i danske produktionsbesætninger. Poltene kan socialiseres med ældre søer i perioden op til løbearbejdet påbegyndes. Således kan de tilegne sig nye sociale færdigheder tidsmæssigt meget tættere på, at de som gylte skal gøre brug af erfaringerne, end det var tilfældet i dette forsøg. Brugen af ældre søer til socialiseringen vil desuden medføre, at poltene rent faktisk har mødt den kategori af dyr, som de skal møde i drægtighedsstalden. Og endelig vil en analyse af udsætterårsager og tidspunkt kunne belyse, om socialisering kan bidrage til en lavere udsætning af gylte og unge søer.

Referencer

[1]	Staay, F. J.; Groot, J.; Schuurmann, T. og Korte, S. M. (2008): Repeated social defeat in female pigs does not induce neuroendocrine symptoms of depression, but behavioural adaptation. Physiology and Behaviour, 93, pp 453-460.
[2]	Turner, S. P.; Farnworth, M. J.; White, I. M. S.; Brotherstone, S.; Mendl, M.; Knap, P.; Penny, P. og Lawrence, A. B. (2006): The accumulation of skin lesions and their use as a predictor of individual aggressiveness in pigs. Ap-plied Animal Behaviour Science, vol 96, pp 245-259.
[3]	Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L. B. og Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.
[4]	Moore, A. S.; Gonyo, H. W. og Ghent, A. W. (1993): Integration of newly introduced and resident sows following grouping. Applied Animal Behaviour Science, vol. 38, pp. 257-267.
[5]	Hoy, S.; Bauer, J.; Borberg, C.; Chonsch, L. og Weirich, C. (2009): Investigations on dynamics of social rank of sows during several parities. Applied Animal Behaviour Science, vol 121, pp 103-107.
[6]	Van Putten, G. og Buré, R. G. (1997): Preparing gilts for group housing by increasing their social skills. Applied Animal Behaviour Science, vol. 54, pp. 173-183.
[7]	D’eath, R. B. (2005): Socialising piglets before weaning improves social hierarchy formation when pigs are mixed post-weaning. Applied Animal Behaviour Science, vol. 93, pp. 199-211.
[8]	Li, Y.; Wang L. (2011): Effects of previous housing system on agonistic behaviours of growing pigs at mixing. Applied Animal Behaviour Science, vol. 132, pp. 20-26.

Deltagere
Tekniker Ib Dahl Jensen
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen

Afprøvning: 878

Socialisering af polte i poltestalden