Mælkeydelsen fra en patte, målt som pattegrisetilvækst, påvirkes ikke af, om patten blev benyttet i den foregående laktation. Pattepar 1 var mest brugt, og mælkeydelsen fra dette par var også større end fra pattepar to til syv.

Sammendrag

En patte, der ikke bruges i én laktation, svinder ind i løbet af diegivningsperioden. Det påvirker ikke mælkeydelsen i den efterfølgende laktation, når dette måles som pattegrisen es tilvækst. Dette gælder, uanset om patten ikke blev benyttet lige fra faring, eller patten først blev lukket af fra dag 2 i dieperioden.

Antallet af levendefødte pattegrise pr. so er stigende. For at soen kan fravænne så mange grise som muligt, er det vigtigt, at alle soens patter er funktionelle fra starten af laktationen, samt at alle kirtler giver tilstrækkeligt med mælk til at sikre store og levedygtige pattegrise ved fravænning. En canadisk undersøgelse har tidligere vist, at mælkeydelsen fra en patte var reduceret i den første uge af en laktation, hvis patten ikke havde været brugt i den foregående laktation.

Der var i alt 73 søer i afprøvningen, hvor alle søer indgik i to på hinanden følgende laktationer. Før første laktation blev søerne tilfældigt fordelt i to grupper bestående af 29 kontrolsøer (K) og 44 forsøgssøer (T). T-søerne blev efterfølgende inddelt i to grupper (T24 eller T42) afhængig af, hvilket af henholdsvis pattepar to og fire de fik tapet først, således at disse pattepar ikke kunne bruges i diegivningsperioden. I den første laktation blev det ene pattepar tapet inden faring, mens det andet pattepar blev tapet dag to efter faring. I den følgende laktation blev pattegrisenes pattepræference observeret ved hjælp af videoovervågning på dag 10 og 17 efter faring, og grisene blev vejet på disse dage, samt ved kuldudjævning. Tilvæksten mellem dag 10 og 17 kunne således bruges som et mål for mælkeydelsen fra den patte/det pattepar, pattegrisen brugte, og korrigeres for grisens vægt ved kuldudjævning.

Patteordenen i anden laktation var mindre stabil end forventet i perioden dag 10 til 17 efter faring. Patteordenen var ikke påvirket af, om patten havde været brugt eller ej. Grisene ved pattepar et var de mest stabile, og tilvæksten for disse grise var den højeste. Der var ikke forskel i tilvækst mellem kontrol og forsøg for grise på henholdsvis pattepar to og fire. Der var heller ikke forskel i tilvæksten mellem pattepar der var tapet ved fødsel eller tapet to dage efter fødsel.

Projektet er gennemført som en del af et specialeprojekt ved Institut for Produktionsdyr og Heste, KU-LIFE og har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 09/10/53 samt journalnr.: 3663-D-09-00367.

Støtte af Fødevareministeret og EU

LÆS HELE MEDDELELSE NR. 908 HER

Påvirkes mælkeydelsen i en laktation af, at patten var ubenyttet i den foregående laktation?