I et forsøg med 50 kuld i farestier til løse søer, hvor der var gulvvarme i soens område i halvdelen af stierne, kunne der ikke påvises forskel i de målte adfærdsparametre for søerne, men der var forskel på grisenes brug af stien på dag 1 efter faring.

Sammendrag

Effekten af gulvvarme blev undersøgt i farestier til løse søer i en produktionsbesætning. Gulvvarme påvirkede ikke faringslængde eller soens adfærd, men gulvvarme påvirkede pattegrisenes adfærd. I stier med gulvvarme var der således oftere mere end fem pattegrise i nærheden af soen ved positurskift på dag 1 efter faring. Gulvvarme havde ingen effekt på fødselssted, pattegrisedødelighed eller pattegrisenes gennemsnitlige daglige tilvækst, men der var tendens til øget vægt ved fravænning (P = 0,05).

Pattegrisedødelighed udgør fortsat en velfærdsmæssigt og økonomisk udfordring. Tidlig pattegrisedødelighed skyldes primært afkøling, sult og ihjellægning. Søer og pattegrise har meget forskellige temperaturbehov omkring faring, og pattegrisene udsættes derfor for kraftigt temperaturfald ved fødslen. Pattegrisehulen kan ikke kompensere for denne afkøling, fordi pattegrisene foretrækker at hvile ved soen de første døgn efter faring. En tidligere undersøgelse har vist, at gulvvarme i soens område kan reducere pattegrisedødeligheden i farestier til løse søer.

Der indgik 50 søer i afprøvningen fordelt i to grupper. Den ene gruppe (n=25) var kontrolgruppe (KONT) og den anden gruppe (n=25) blev tildelt gulvvarme i soens område omkring faring (VARM). Gulvoverfladetemperaturen i VARM varierede mellem 26 og 34 ^oC. Søer og pattegrise blev videoovervåget 24 timer i døgnet, og pattegrisene blevet vejet individuelt på dag ca. 3 og 17 efter faring samt kuldvis ved fravænning.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er effekt af supplerende varme ved fødsel. Gulvvarme i en kort periode omkring faring kan sandsynligvis forbedre pattegrisenes levedygtighed, men det blev ikke eftervist i nærværende afprøvning. VSP vurderer dog fortsat, at varme giver pattegrisene en bedre start og som følge heraf en højere tilvækst. Der er behov for mere forskning og udvikling for at fastlægge tildelingsform (f.eks. gulv-/rumvarme) og varmestrategi.

Projektet er gennemført som en del af et masterprojekt ved Institut for Produktionsdyr og Heste ved KU-life og har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID SAF/VSP 09/10/67 samt journalnr.: 3663-D-08-00311.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Pattegrisedødelighed medfører store produktionstab. I Danmark, hvor størstedelen af de diegivende søer er opstaldet i kassestier, er dødeligheden i diegivningsperioden 14 % af de levendefødte [1]. Pattegrisedødeligheden i farestier til løse søer varierer fra 11-15 % [2,3] til 18-25 % [4,5]. Udover at føre til økonomiske tab udgør pattegrisedødelighed et velfærdsproblem. Forbedring af soens velfærd i form af løsdrift kan betyde en forringet velfærd for pattegrisene i form af højere dødelighed. Men de ovenstående resultater indikerer at, selvom dødeligheden er høj i nogle studier, er der potentiale til at opnå høj pattegriseoverlevelse i farestier til løse søer.

Årsagerne til pattegrisedødelighed er multifaktorielle. Hovedårsagerne er afkøling, sult og ihjellægning [4,6,7] samt et samspil mellem disse faktorer. Pattegrisedødeligheden er højest de første få dage efter faring [4,5]. Derudover er senere dødelighed ofte forårsaget af påvirkninger fra de første levetimer såsom afkøling og for lidt indtagelse af råmælk.

Søernes termoneutrale zone (12-22 ^oC) er markant forskellig fra pattegrisenes (34 ^oC), og der er derfor en temperaturkonflikt i farestalden. En staldtemperatur på 18-20 ^oC anbefales i farestalden, idet højere temperaturer (specielt over 25 ^oC) har vist sig at påvirke soens foderindtag og pattegrisenes tilvækst negativt [8]. Ved fødslen udsættes pattegrisene for et kraftigt temperaturfald. Samtidig er pattegrisenes evne til at termoregulere ved fødslen dårlig på grund af meget begrænsede fedtreserver og intet brunt fedt til metabolisk varmeproduktion [6], og derfor oplever pattegrisene kuldestress ved fødslen.

For at imødekomme pattegrisenes behov for varme og for at beskytte pattegrisene mod ihjellægning er der som regel indrettet en pattegrisehule med en varmekilde. Men de første dage efter fødslen foretrækker pattegrisene at hvile ved soen [9], og pattegrisehulen kan på trods af favorable termiske forhold ikke tiltrække pattegrisene umiddelbart efter fødslen. Derfor kan pattegrisehulen ikke yde tilstrækkelig beskyttelse mod afkøling af pattegrisene.

Et tidligere studie undersøgte gulvvarme (33,5 ^oC) i soens område og fandt at pattegrisene, efter faldet i kropstemperatur ved fødsel, hurtigere genvandt deres kropstemperatur og, at pattegrisedødeligheden til dag 7 var reduceret signifikant [7]. Endvidere viste en dansk undersøgelse, at størstedelen af grisene blev født på fast gulv i stier med gulvvarme [9]. I overensstemmelse hermed viste en præferencetest, at når søerne havde mulighed for at vælge, foretrak de et gulv opvarmet til 35 ^oC ved faring og tre døgn frem [10].

Tidligere undersøgelser har vist, at høj rum- [11] eller gulvoverfladetemperatur [9,12] betød, at der gik længere tid før pattegrisene brugte hulen. Det betyder, at pattegrisene oftere opholder sig ude i stien og dermed er i risiko for at blive lagt ihjel.

Resultaterne med brug af gulvvarme tyder på, at der er mulighed for at forbedre pattegrisenes tilvækst og overlevelse uden at påvirke soens adfærd negativt. Men gulvvarme kan påvirke pattegrisenes foretrukne opholdssted i stien. Formålet med afprøvningen var, at undersøge effekten af gulvvarme i soens område i farestier til løse søer i en begrænset periode omkring faring soens adfærd og på pattegrisenes placering ved soens positurskift. Derudover blev der indsamlet erfaringer vedrørende pattegriseoverlevelse og pattegrisenes tilvækst.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med 400 årssøer med 15-20 faringer pr. uge. Dataindsamling foregik fra februar til maj 2010. 39 farestier til løse søer blev etableret i en eksisterende bygning. Alle stierne blev etableret med delvist fast gulv og pattegrisehulen orienteret ud mod gangen. Stiladskillelsen var lukket ved liggevæggen og åben ved krybben. I 34 af stierne var der etableret gulvvarme og gulvkøling (figur 1). Gulvvarmen blev tændt og slukket manuelt på stiniveau, mens stald- og fremløbstemperatur blev reguleret på sektionsniveau. Fremløbstemperaturen var den samme i soens område som i pattegrisehulen. I forsøgsperioden blev det naturlige dagslys suppleret med 24 timers kunstig belysning.

Figur 1. Stidesign. A: 28 af stierne havde hulen i hjørnet. B: Seks stier havde en rektangulær hule. Ikke målfast [13].

Der var ligetryksventilation, og den ønskede rumtemperatur var 17 ^oC. Ventilationskapaciteten var lidt under aktuelle anbefalinger og den ene ventilator var placeret på loftet over farestalden med luftindtag herfra, og den anden i en lade med luftindtag herfra, hvilket betød at staldklimaet ikke var helt optimalt.

Efter løbning blev søerne opstaldet i bokse i fire uger og herefter flyttet til drægtighedsstalden, hvor søerne blev opstaldet i stabile grupper med 22 søer pr. gruppe. Der var naturlig ventilation i drægtighedsstalden, og søerne blev fodret på gulvet en gang om dagen. Søerne blev flyttet til farestalden ca. en uge før det forventede faringstidspunkt. Søerne blev fodret tre gange om dagen, og halm blev tildelt hver dag indtil faring. Søer og pattegrise havde fri adgang til vand. Pattegrisene blev fodret på gulvet i hulen fra de var to uger gamle. Kartoffelmel blev tildelt i stier med diarré. Pattegrisene blev lukket inde i hulen, mens soen blev fodret de første to dage efter faring. Kuldudjævning blev udført i grisens første levedøgn, så der var 13-14 grise i hvert kuld. Pattegrisene blev efterfølgende kun flyttet fra kuldet, hvis det blev vurderet, at de ellers ville dø.

Pattegrisene fik jerninjektion i det første levedøgn, og halerne blev kuperet på grund af observerede problemer med halebid i besætningen. På dag 4 blev hangrisene kastreret. Pattegrisene blev fravænnet efter ca. 29 dage og blev vejet kuldvis.

Der var i alt 50 søer med i afprøvningen fordelt i to grupper. Den ene gruppe (n=25) var kontrolgruppe (KONT), og den anden gruppe (n=25) blev tildelt gulvvarme i soens område omkring faring (VARM). Pattegrisene blev vejet individuelt, men øremærkning var ikke en standard procedure i besætningen, og derfor blev 18 ud af de 50 kuld, der ikke indgik i analyser vedrørende gennemsnitlig individuel daglig tilvækst på pga. identifikationsproblemer. De resterende 32 kuld var fordelt på KONT (n=15) og VARM (n=17). For alle 50 kuld blev kuldvægt ved fravænning registreret. I gennemsnit var kuldnummeret henholdsvis 3,12 og 2,96 i KONT og VARM. To stier, der havde liggevæg mod hinanden, tilhørte samme gruppe, og grupperne blev placeret hver anden to og to.

Før afprøvningen gik i gang, blev der gennemført et pilotforsøg i en tom sti for at undersøge, hvor lang tid der gik fra gulvvarmen henholdsvis blev tændt og slukket til gulvet opnåede en konstant temperatur. Gulvoverfladetemperaturen blev logget hver 15. minut, og målingerne viste, at der gik henholdsvis 9 og 42 timer fra gulvvarmen blev tændt/slukket. Under afprøvningen blev staldtemperaturen og fremløbstemperaturen logget hvert 15. minut (figur 2).

Figur 2. Staldtemperaturen og fremløbstemperaturen blev logget hvert 15. minut. I gennemsnit var staldtemperaturen 16,8 oC
(14,3-19,2) og fremløbstemperaturen var 42,6 oC (37,0 – 48,1). Tallene i parenteserne er 95 % konfidensintervaller.

Det forventes generelt, at gulvoverfladetemperaturen ligger mellem stald- og fremløbstemperaturen [14], og dermed antages en gennemsnitlig gulvoverfladetemperatur på ca. 30 ^oC varierende fra 26 til 34 ^oC, hvilket stemmer meget godt overens med gulvoverfladetemperaturer målt med termovisionsfotografering (figur 3).

Figur 3. Stidesign med illustration af varmerørene (temperaturer i oC).
Gulvoverfladetemperaturen, målt på rørene med termovisionsfotografering,
var omkring 29 oC i soens område.

Gulvvarmen blev tændt om fredagen med forventede faringer om søndagen og mandagen. Gulvvarmen blev slukket i løbet af de første døgn efter endt faring. Søerne blev dermed tildelt gulvvarme i en varierende periode (tabel 1). Alle grise i VARM blev født i stier, hvor gulvvarmen var tændt (tabel 1).

Tabel 1. Tid med gulvvarmen tændt i VARM-stierne (n = 25 kuld)

Median (min - max)	Timer
Før fødsel af første gris (FFG)	79 (27 - 132)
Efter fødsel af sidste levendefødte gris	32 (15 - 83)

Registreringer

Ved første observation efter endt faring blev dato, tidspunkt og antal levende- og dødfødte registreret. Efterfølgende blev antal døde før og efter kuldudjævning, kuldstørrelse efter kuldudjævning og antal fravænnede registeret. Pattegrisene blev øremærket efter endt faring og vejet individuelt på dag ca. 3 og ca. 17 (Bjerringbro Vægte, Danmark). Grisenes alder ved første vejning varierede fra nul til syv dage og antallet af dage mellem vejninger var ca.14 og varierede fra 5 til 21 dage.

Øremærkning var ikke en standard procedure i besætningen, og derfor blev 18 ud af de 50 kuld taget ud af analysen af individuel gennemsnitlig daglig tilvækst pga. identifikationsproblemerne. Der indgik således 32 kuld i denne analyse fordelt på KONT (n=15) og VARM (n=17). Kuldvægt ved fravænning blev registreret for alle 50 kuld.

Søerne og pattegrisene blev videoovervåget 24 timer i døgnet (MSH-video Client) med henblik på adfærdsanalyser. Optagelserne blev analyseret ved hjælp af kontinuert registrering med præcist tidspunkt af alle bevægelser (all occurrence sampling,) for at kunne analysere hyppighed og varighed af hver enkelt hændelse. Ved hvert positurskift blev soens positur, område af stien, når soen lagde sig og andelen af grise i nærheden af soen ved positurskift registreret (tabel 2).

Optagelserne af søernes adfærd blev analyseret fra to timer før fødsel af første gris (FFG) til 72 timer efter FFG, for at kunne sammenligne søernes adfærd kort før faring og 72 timer frem, fordi dødeligheden blandt pattegrise er størst indenfor de første tre døgn efter faring [15]. Fødsel af gris samt område af stien ved fødsel og klemning og ihjellægning blev registreret.

Registreringer af pattegrisenes adfærd bestod af tid til første yverkontakt og tid fra fødsel af første gris til en gris første gang havde en patte i munden. Registreringerne fra videooptagelserne blev foretaget uden at kende hvilken gruppe, som stien tilhørte.

Tabel 2. Definitioner af adfærdsmæssige registreringer

Adfærd	Definition
Stående/gående	Soen støttede på fire ben
Siddende	Soen støttede på forbenene, men ikke på bagbenene
Bugleje	Soen lå på yveret, benene og yveret var skjult
Sideleje	Soen lå i sideleje, mindst tre ben var synlige
Område af stien (se appendiks for illustrationer)	Stien var delt i fire områder som soen kunne lægge sig på; i midten, med ryggen mod liggevæggen, med ryggen mod hulen eller på spaltegulvet. Når soen lå med ryggen mod liggevæggen, mod hulen eller midt i stien, lå soen med mindst (afhængig af soens størrelse) 50 % af kroppen på fast gulv.
Fødsel	Levende- og dødfødte grise blev registreret
Område ved fødsel	Det blev registeret, om den individuelle gris blev født på fast eller spaltegulv
Yverkontakt	Den første gris i kontakt med yveret
Første patte i mund	Den første gris, der havde en patte i munden
Klemning/ihjellægning	Pattegrisen blev registeret som ’klemt og levende’ eller ’klemt og død'
Andel grise i nærheden af soen ved positurskift	Andelen af grise blev delt i tre grupper: ’ingen grise’, ’fem eller færre end fem grise’ og ’flere end fem grise’ i nærheden af soen ved positurskift. Når soen skiftede fra at ligge i bugleje til at ligge i sideleje og omvendt, blev an-tallet af grise på den side af soen, som soen bevægede sig til, registreret

Statistisk analyse

Kuld opstaldet i KONT-stier blev sammenlignet med kuld opstaldet i VARM-stier og data blev analyseret i SAS® 9.13. Antal totalfødte, levendefødte, dødfødte, døde før og efter kuldudjævning, kuldstørrelse efter kuldudjævning, pattegrisedødelighed (levendefødte og total dødelighed i procent), antal fravænnede, diegivningsperiode, procentdel af grise der blev født på fast gulv pr. so, tid til første yverkontakt og tid fra fødsel af første gris til en gris første gang havde en patte i munden blev sammenlignet med en -test ved hjælp af PROC NPAR1WAY.

Pattegrisenes individuelle tilvækst blev opgjort som gennemsnitlig daglig tilvækst og analyseret med en mixed linear model ved hjælp af PROC MIXED. Gruppe indgik som systematisk effekt, og so indgik som tilfældig effekt. Kuldvægt ved fravænning blev sammenlignet med en -test ved hjælp af PROC NPAR1WAY. Antal klemte og ihjellagte pattegrise pr. so blev sammenlignet med en -test ved hjælp af PROC FREQ.

Faringslængde blev sammenlignet med en -test ved hjælp af PROC NPAR1WAY. Videooptagelserne viste, at den sidstfødte gris ved en række af søerne var dødfødt og, at det i nogle tilfælde først skete flere dage efter FFG (fødsel af første gris). For at finde ud af, om den sidste levendefødte gris oplevede gulvvarme, blev faringslængden indtil sidste levendefødte gris også beregnet. Dermed blev varigheden, hvor gulvvarmen var tændt efter fødsel af sidste levendefødte gris og indtil gulvvarmen blev slukket, beregnet (tabel 2).

Søernes adfærd blev analyseret fra 2 timer før FFG til 72 timer efter FFG. Antal positurskift, område af stien, hvor soen lagde sig og, hvor lang tid soen lå på et bestemt område af stien, blev sammenlignet med en -test ved hjælp af PROC NPAR1WAY. Analyserne blev delt i perioderne ’før’, ’under’ og ’efter’ faring. ’Før faring’ udgjorde fra to timer før faring indtil FFG. ’Under faring’ blev defineret som FFG indtil fødsel af sidste gris uafhængig af om den sidste gris var levendefødt eller dødfødt. Perioden ’efter faring’ udgjorde perioden efter fødsel af den sidste gris indtil 72 timer efter FFG. Tid i sideleje blev ligeledes analyseret med en mixed linear model ved hjælp af PROC MIXED. Gruppe indgik som systematisk effekt og so indgik som tilfældig effekt (gentagne målinger).

Procentdelen af positurændringer, hvor ingen eller mere end fem grise var i nærheden af soen, blev testet med en -test ved hjælp af PROC NPAR1WAY.

Resultater og diskussion

Der var ingen forskel mellem KONT (n=25) og VARM (n=25) på antal totalfødte, levendefødte, dødfødte, døde før eller efter kuldudjævning eller pattegrisedødelighed (total). Der var en tendens til større kuldstørrelse i VARM efter kuldudjævning, og numerisk flere fravænnede pr. kuld, men denne forskel var ikke signifikant (tabel 3).

Tabel 3. Produktionsresultater for 25 kuld uden gulvvarme (KONT) og 25 kuld med gulvvarme (VARM).

	KONT	VARM	P - værdi
Totalfødte, stk./kuld	16, 6	16,6	NS
Levendefødte, stk./kuld	13,7	14,8	NS
Dødfødte, stk./kuld	2,8	1,8	NS
Døde før kuldudjævning, stk./kuld	0,6	1,0	NS
Antal efter kuldudjævning, stk./kuld	13,4	14,1	0,07
Døde efter kuldudjævning, stk./kuld	2,7	3,0	NS
Døde, total, stk./kuld	6,2	5,8	NS
Døde, total, %	35,9	34,1	NS
Diegivningsperiode, dage	29,1	29,3	NS
Antal fravænnede, stk./kuld	9,8	10,1	0,11

Pattegrisene
Der var ingen forskel mellem grupper på andelen af grise født på fast gulv (gennemsnit: 56,15 % i KONT vs. 53,45 % i VARM). Der var nogle søer, der fik alle deres grise på fast gulv, og nogle søer der fik alle grise på spaltegulvet. Tidligere undersøgelser har vist, at størstedelen af pattegrisene blev født på fast gulv [9,12] dog afhængig af størrelsen på det faste gulv [16]. Søerne udviste klar præference for at hvile på det faste gulv uafhængig af gulvvarme (se afsnit om ’soen’). På trods af dette blev kun omkring 50 % af grisene født på fast gulv. Fastgulvsarealet var i denne afprøvning ikke stort nok til, at hele soen kunne ligge på det faste gulv, og dermed var det soens orientering under faring, der var afgørende for, om grisene blev født på fast gulv eller spaltegulv. Søerne kan være påvirket af aktivitet og støj i stalden, og dette har sandsynligvis betydning for søernes orientering. Derfor er der andre faktorer end gulvvarme, der har betydning for soens orientering under faring.

Der var en tendens til, at der gik længere tid til første yverkontakt i VARM sammenlignet med KONT, men der var ingen effekt af gulvvarme på tid til, at den første gris havde en patte i munden (tabel 4).

Tabel 4. Pattegrisens adfærd blev sammenlignet med hensyn til, hvor lang tid der gik fra FFG til den første gris var i kontakt med yveret og til den første gris havde en patte i munden.

Median (min – max)	n	KONT	n	VARM	P - værdi
Tid til første yverkontakt, min	25	19 (4 – 90)	25	27 (6 – 197)	0,086
Tid til første patte i mund, min	24¹	48 (5 – 98)	25	52 (19-306)	NS

1 Der er kun 24 kuld pga. udfald af videooptagelser.

Pattegrise, der bliver født i et miljø, hvor temperaturen er tættere på deres termoneutrale zone, er måske ikke er helt så fokuserede på at komme hurtigt til yveret. Dette kan hænge sammen med at deres evne til at termoregulere ikke bliver udfordret i samme grad, som grise der bliver født i et koldt miljø. I et tidligere studie var der ingen forskel på tid til første diegivning blandt grise født på et opvarmet og et neutralt gulv den første time efter faring, men efter den første time gik der kortere tid til første diegivning i stier med gulvvarme [7]. De små og svage grise i stier med gulvvarme er måske blevet holdt varme, indtil deres første diegivning, og dette kan være årsagen til forskellen en time efter faring [7]. Dette kan hænge sammen med hurtigere genvinding af kropstemperatur, som dermed giver nogle mere mobile grise. De svage grise, som ikke har indtaget råmælk indenfor den første time efter faring [7], kan drage fordel af gulvvarme, idet der gik kortere tid til, at de grise indtog den første råmælk. Dette indikerer, at gulvvarme kan have en betydning for svages grises chance for at optage tilstrækkelig råmælk og dermed bidrage til at forbedre pattegrisenes overlevelseschancer.

Pattegrisenes tilvækst blev sammenlignet ved gennemsnitlig daglig tilvækst, hvor grisene blev vejet individuelt (125 pattegrise fra 15 kuld i KONT og 158 pattegrise fra 17 kuld i VARM). Spredningen er angivet i parentes efter resultatet. Den gennemsnitlige daglige tilvækst var 0,21 kg (0,01) i KONT og 0,23 kg (0,01) i VARM, men forskellen var ikke signifikant (P = 0,11). Derudover blev gennemsnitlig vægt ved fravænning (25 kuld fra KONT og 25 kuld fra VARM) sammenlignet. Spredningen er angivet i parentes efter resultatet. Grisenes vægt ved fravænning var henholdsvis 6,19 (0,99) og 6,67 (1,33) i KONT og i VARM og der var tendens til forbedret vægt ved fravænning i VARM sammenlignet med KONT (P = 0,05). Der var ingen forskel på antal diegivningsdage (tabel 3). Varme giver formentlig grisene en bedre start og som følge heraf en tendens til højere tilvækst.

Der var ingen forskel på antallet af grise, der blev klemt eller lagt ihjel imellem grupper (figur 4), og afprøvningen kunne dermed ikke eftervise den positive effekt af gulvvarme omkring faring på pattegrisedødelighed, som vist tidligere [7]. Denne afprøvning blev gennemført i stier med delvist fast gulv, og dette udgør en væsentlig forskel i forhold til stierne i en tidligere undersøgelse [7], idet stierne her havde fast gulv i hele arealet. I stierne med delvist fast gulv blev grisene kun født på fast gulv i ca. 50 % af tilfældene, og dette kan måske forklare forskellen i resultaterne på pattegrisedødelighed. En øget andel grise født på fast gulv kan måske øge grisenes overlevelseschancer. Nyere undersøgelser viser også, at der er effekt af supplerende varme ved fødsel, men på grund af Intellectual Property Rights (IPR) er det endnu ikke muligt at referere til disse resultater.

Figur 4. Klemte og ihjellagte pattegrise pr. so for 25 kuld uden gulvvarme (KONT) og 25 kuld
med gulvvarme (VARM).

Gulvoverfladetemperaturen var i hele forsøgsperioden mellem 26 og 34 ^oC og blev antaget i gennemsnit at være ca. 30 ^oC. Dette er muligvis ikke højt nok til at påvirke pattegrisedødelighed sammenlignet med 33,5 ^oC i en tidligere undersøgelse [7]. Derudover blev varmen ikke jævnt fordelt i gulvet, fordi varmerørene lå langt fra hinanden (figur 3). Den højere gulvoverfladetemperatur og forskellen i gulvtype kan måske forklare forskellen på resultaterne mellem en tidligere undersøgelse [7] og nærværende afprøvning. Derudover er der en lang række faktorer som f.eks. management, klima, kuldstørrelse og moderegenskaber, der påvirker tidlig pattegrisedødelighed. Der er store individuelle forskellige i moderegenskaber [4], og specielt i farestier til løse søer kan det være af afgørende betydning for risikoen for klemning og ihjellægning.

Soen
Der var ingen forskel i faringslængde eller antal positurskift hverken før, under eller efter faring mellem grupper (tabel 5), hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser [7,9,17]. Dog fandt en anden undersøgelse [18] et øget antal positurskift i en kontrolgruppe sammenlignet med søer i stier med gulvvarme og foreslog, at søerne fandt det opvarmede gulv behageligt. Meget stor variation blandt søerne (tabel 5) kan være med til at forklare, at der ikke er forskel mellem grupperne.

Tabel 5. Faringslængde (median (min – max) og positurskift (gennemsnit (min – max)) for 25 kuld uden gulvvarme (KONT) og 25 kuld med gulvvarme (VARM).

	KONT	VARM	P - værdi
Faringslængde, min	417 (120-3858)	451 (151 – 2985)	NS
Faringslængde til sidst levendefødte, min	272 (111-1333)	303 (151 - 823)	NS
Antal positurændringer før faring	29 (7-62)	23 (5-58)	NS
Antal positurændringer under faring	40 (1-233)	34 (1-99)	NS
Antal positurændringer efter faring	200 (17-539)	207 (14-643)	NS

En tidligere undersøgelse har vist, at søerne foretrækker at lægge sig med støtte fra en skrå væg [19]. Denne adfærd har betydning for pattegrisene, idet liggevæggen yder beskyttelse af pattegrisene både i forbindelse med muligheden for at undvige under væggen, når soen lægger sig og som følge af, at soen får støtte i lægge-sig-bevægelsen. Derfor sammenlignedes områderne med ryggen mod liggevægen og ryggen mod hulen mht. antal lægge-sig-bevægelser og, hvor lang tid søerne lå i de pågældende områder af stien. Der var ingen forskel i antal lægge-sig-situationer med ryggen mod liggevæggen eller med ryggen mod hulen mellem KONT og VARM før, under eller efter faring. Der var ligeledes ingen forskel på procentdelen af tid soen lå med ryggen mod liggevæggen eller hulen. Søerne brugte mindre end 5,5 % af tiden på spaltegulvet før faring og mindre end 0,6 % af tiden under og efter faring uafhængig af gruppe. Der var ingen forskel på, hvor lang tid søerne lå i sideleje mellem grupper. Det vil sige, at søerne hverken foretrak eller fravalgte at ligge på det faste gulv, når dette var opvarmet. Søerne udviste derfor ingen adfærdsmæssige tegn på varmestress, idet der ikke var forskel på nogen af de målte adfærdsparametre, hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser [9,17]. En øget staldtemperatur lader til at påvirke søerne mere [8] end en øget gulvoverfladetemperatur ved faring [9,10,18,20].

Pattegrisenes position ved soens positurskift
Gulvvarme medførte, at grisene oftere var i nærheden af soen ved positurskift (figur 5). Denne forskel var signifikant (P = 0,008) på dag et efter faring. Ligeledes var procentdelen af observationerne, hvor ingen grise var i nærheden af soen ved positurskift, signifikant (P = 0,02) forskellige på dag et.

Figur 5. Procentdel af positurskift, hvor mere end fem grise var i nærheden af soen ved positurskift for
25 kuld uden gulvvarme (KONT) og 25 kuld med gulvvarme (VARM). Hver søjle illustrerer medianen
af en 24 timers registreringsperiode.

Dette indikerer, at pattegrise, der er født i stier med gulvvarme, bliver ude i stien i stedet for at hvile i pattegrisehulen - specielt på dag et efter faring. På dag to, når gulvvarmen var slukket, var der ikke længere en signifikant forskel. Pattegrisenes adfærd blev dermed påvirket af gulvvarmen, hvilket stemmer overens med tidligere studier [9,12]. Øget brug af hulen umiddelbart efter fødslen er blevet foreslået at kunne reducere pattegrisedødeligheden [3]. Så længe pattegrisene opholder sig i hulen, kan de ikke blive klemt af soen, men en sammenhæng mellem brug af hulen og pattegrisedødelighed er endnu ikke påvist. På trods af, at pattegrisene oftere opholdt sig i nærheden af soen ved positurskift, førte dette ikke til en forskel i pattegrisedødelighed medmindre, at der var reduceret dødelighed som følge af gulvvarme og øget dødelighed som følge af reduceret hulebrug.

Konklusion

Der blev ikke påvist en effekt af gulvvarme for faringslængde eller soens adfærd i en produktionsbesætning med farestier til løse søer. Der var en større andel grise i nærheden af soen ved positurskift på dag et efter faring. Forskellen var ikke længere signifikant på dag to, hvor gulvvarmen blev slukket. Gulvvarme påvirkede ikke fødselssted eller gennemsnitlig daglig tilvækst, men der var tendens til øget vægt ved fravænning. Tidligere undersøgelser har vist, at der er effekt af supplerende varme ved fødsel. Gulvvarme i en kort periode omkring faring kan sandsynligvis forbedre pattegrisenes levedygtighed, men det blev ikke eftervist i denne afprøvning. VSP vurderer dog stadig, at varme giver pattegrisene en bedre start og som følge heraf en højere tilvækst. Der er behov for mere forskning og udvikling for at fastlægge tildelingsform (f.eks. gulv-/rumvarme) og varmestrategi og økonomien i at anvende gulvvarme.

Referencer

[1]	Vinther, J., (2010). Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2009. Notat nr. 1023. Videncenter for Svineproduktion.
[2]	Moustsen, V.A., (2006). Skrå liggevægge i stier til løsgående diegivende søer. Meddelelse nr. 755. Dansk Svineproduktion.
[3]	Andersen, I.L., Tajet, G.M., Haukvik, I.A., Kongsrud, S., Boe, K.E., (2007). Relationship between postnatal piglet mortality, environmental factors and management around farrowing in herds with loose-housed, lactating sows. Acta Agriculturae Scandinavica Section A-Animal Science 57, 38-45.
[4]	Marchant, J.N., Rudd, A.R., Mendl, M.T., Broom, D.M., Meredith, M.J., Corning, S., Simmins, P.H., 2000. Timing and causes of piglet mortality in alternative and conventional farrowing systems. Veterinary Record 147, 209-214.
[5]	Damm, B.I., Pedersen, L.J., Heiskanen, T., Nielsen, N.P., 2005. Longstemmed straw as an additional nesting material in modified Schmid pens in a commercial breeding unit: effects on sow behaviour, and on piglet mortality and growth. Applied Animal Behaviour Science 92, 45-60.
[6]	Herpin, P., Damon, M., Le Dividich, J., 2002. Development of thermoregulation and neonatal survival in pigs. Livestock Production Science 78, 25-45.
[7]	Malmkvist, J., Pedersen, L.J., Damgaard, B.M., Thodberg, K., Jorgensen, E., Labouriau, R., 2006. Does floor heating around parturition affect the vitality of piglets born to loose housed sows? Applied Animal Behaviour Science 99, 88-105.
[8]	Quiniou, N., Noblet, J., 1999. Influence of high ambient temperatures on performance of multiparous lactating sows. Journal of Animal Science 77, 2124-2134.
[9]	Moustsen, V.A., Pedersen, L.J., Jensen, T., 2007. Afprøvning af stikoncepter til løse farende og diegivende søer. Meddelelse nr. 805. Dansk Svineproduktion.
[10]	Phillips, P.A., Fraser, D., Pawluczuk, B., 2000. Floor temperature preference of sows at farrowing. Applied Animal Behaviour Science 67, 59-65.
[11]	Schormann, R., Hoy, S., 2006. Effects of room and nest temperature on the preferred lying place of piglets - A brief note. Applied Animal Behaviour Science 101, 369-374.
[12]	Vermeer, H.M., Houwers, H.W.J., 2008. Effect of additional heating, floor length, straw quantity and piglet nest accessibility on piglet losses in organic farrowing pens. In: Neuhoff, D., Halberg, N., Alfoldi, T., Lockeretz, W., Thommen, A., Rasmussen, I.A., Hermansen, J., Vaarst, M., Lueck, L., Caporali, F., Jensen, H.H., Migliorini, P., Willer, H. (Eds.), Cultivating the future based on science, p. roceedings-20.
[13]	Kirkegaard, J., 2010. Personal communication. Product Manager, Jesper Kirkegaard. SKIOLD A/S.
[14]	Poulsen, H., Pedersen, S., 2005. Opvarmning af stalde. In: Klimateknik. Landbrugsforlaget, pp. 134-135.
[15]	Weary, D.M., Pajor, E.A., Fraser, D., Honkanen, A.M., 1996. Sow body movements that crush piglets: A com-parison between two types of farrowing accommodation. Applied Animal Behaviour Science 49, 149-158.
[16]	Moustsen, V.A., Pedersen, J.H., 2010. Erfaring med prototyper af stier til løse farende og diegivende søer. Erfaring nr. 1015. Videncenter for Svineproduktion.
[17]	Malmkvist, J., Damgaard, B.M., Pedersen, L.J., Jcirgensen, E., Thodberg, K., ChaloupkovcL, H., Bruckmaier, R.M., 2009. Effects of thermal environment on hypothalamic-pituitary-adrenal axis hormones, oxytocin, and behavioral activity in periparturient sows. Journal of Animal Science 87, 2796-2805.
[18]	Pedersen, L.J., Malmkvist, J., Jorgensen, E., 2007. The use of a heated floor area by sows and piglets in farrowing pens. Applied Animal Behaviour Science 103, 1-11.
[19]	Damm, B.I., Moustsen, V., Jorgensen, E., Pedersen, L.J., Heiskanen, T., Forkman, B., 2006. Sow preferences for walls to lean against when lying down. Applied Animal Behaviour Science 99, 53-63.
[20]	Damgaard, B.M., Malmkvist, J., Pedersen, L.J., Jensen, K.H., Thodberg, K., Jorgensen, E., Juul-Madsen, H.R., 2009. The effects of floor heating on body temperature, water consumption, stress response and immune competence around parturition in loosehoused sows. Research in Veterinary Science 86, 136-145.

Deltagere
Tekniker: Ann Edal, Videncenter for Svineproduktion
Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion

Afprøvning nr.: 1064

Appendiks

Illustrerede definitioner af opdeling af stien

Med ryggen mod liggevæggen Med ryggen mod hule

På spaltegulvet I midten

I de seks store stier havde soen mulighed
for at ligge på tværs af stien med hele
kroppen på fast gulv

Gulvvarme omkring faring i soens område i farestier til løse søer