En afprøvning af smågrisefoder købt i Øst- og Sønderjylland 2010/11 viste, at foderet fra ATR gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end foderet fra Danish Agro og kontrol. Foderet fra DLG gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end kontrolfoderet.

Sammendrag

En afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt hos DLG, Danish Agro og ATR i Øst- og Sønderjylland 2010/2011 har vist, at blandingerne fra ATR gav den laveste produktionsværdi, og der var statistisk sikker forskel til blandingerne fra Danish Agro og kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG resulterede i en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end kontrolfoderet. Produktionsværdierne er beregnet ved ens foderpris, og en lav produktionsværdi er ikke nødvendigvis lig med en lav indtjening. En lav produktionsværdi kan opvejes af en tilsvarende lav foderpris.

Blandingerne er udvalgt via en lokal svineproduktionsrådgiver i området, og der er ikke stillet krav om, at blandingerne skulle have samme indhold af energi, næringsstoffer og/eller tilsætningsstoffer. Kontrolfoderet var optimeret ud fra de gældende normer for næringsstoffer. Smågriseblandingerne fra de tre firmaer havde et lavere indhold af protein og aminosyrer end kontrolblandingen (2-6 % lavere indhold af lysin) svarende til anbefalingerne til besætninger med diarréproblemer. Det lavere protein- og aminosyreindhold forventes at give et tab i tilvækst og foderudnyttelse på op til ca. 3 %. Der blev fundet større forskel end 3 % i daglig tilvækst mellem firmablandingerne og kontrolgruppen. Alle blandinger var pelleterede, dog blev fravænningsblandingen fra ATR leveret som pillecross (gekrümelt). Alle fravænningsblandinger var tilsat 2.500 ppm zinkoxid enten fra fabrikken eller iblandet på forsøgsstationen, og alle blandinger var tilsat organisk syre.

For blandingerne fra Danish Agro og ATR var der ikke deklareret indhold af FEsv på indlægssedlerne. Generelt viste analyserne af især smågriseblandingerne et lavt energiindhold. Det gjaldt både ved beregning ud fra EFOSi analyse og også ved beregning af FEsv ud fra I-faktoren. Fravænningsfoderet i kontrolgruppen havde et lavere indhold af protein og aminosyrer end deklareret. Fytase-aktiviteten var i alle blandinger på niveau med eller over den deklarerede tilsatte mængde.

De afprøvede blandinger og den opnåede produktionsværdi beregnet ved ens foderpris for alle blandinger var:

Firma	Fravænningsblanding	Smågriseblanding	Indeks produktionsværdi ved ens foderpris
Kontrol	Kontrol	Kontrol	100 a
DLG	Grisette AFU	Små 9-30 Profil AFU	92 bc
Danish Agro	Danish New 151 Med zink	Danish Grow Sm 201 + 2 (/+2+3)	95 ab
ATR Landhandel	Porco Primo DK Medi	Starter Medio DK	87 c

a,b,c: Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05).

Der skal være en forskel på mindst 7 indekspoint før der er en statistisk sikker forskel i produktionsværdien ved sammenligning mellem to grupper.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/52 samt journalnr.: 3663-D-10-00460.

Støtte af Fødevareministeret og EU

Baggrund

Indkøbt smågrisefoder anvendes i en stor del af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol af foderet, herunder om foderstoffirmaerne overholder deklarationerne på indlægssedlen, og at foderet er i overensstemmelse med Foderstofloven. Færdigfoderets værdi for grisen afhænger både af næringsstofindholdet og af råvarernes kvalitet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger var at sammenligne grisenes produktivitet ved brug af de enkelte blandinger.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt 6-8 kg’s smågrise. I afprøvningen indgik fire grupper, og der blev sat 42 stier i forsøg i gruppe 1 (kontrol) og 34 stier i gruppe 2 til 4. Der blev i alt indsat 444 grise i forsøg i gruppe 1, 377 i gruppe 2 og 376 grise i grupperne 3 og 4. Stierne var indrettet som to-klimastier. I hver sti var der en foderautomat og en drikkekop, og der blev indsat fra 5 til 17 grise pr. sti.

Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper

Gruppe	1	2	3	4
Firma	Kontrol	DLG	Danish Agro	ATR Landhandel
Fravænningsfoder	Kontrol	Grisette AFU	Danish New 151 Med Zink	Porco Primo DK Medi
Smågrisefoder	Kontrol	Små 9-30 Profil AFU	Danish Grow Sm 201 + 2 (/+2+3)	Starter Medio DK

Blandingerne blev udvalgt via en lokal svineproduktionsrådgiver i området, og der blev ikke stillet krav om, at blandingerne skulle have samme indhold af energi, næringsstoffer og/eller tilsætningsstoffer. Det var kun DLG, der havde valgt at deklarere FEsv på indlægssedlerne. De to øvrige firmaer havde ikke deklareret FEsv. Alle blandinger var tilsat organisk syre. Kontrolfoderet var optimeret ud fra de gældende normer for næringsstoffer. Smågriseblandingerne fra de tre firmaer havde et lavere indhold af protein og aminosyrer end kontrolfoderet (2-6 % lavere indhold af lysin) svarende til anbefalingerne til besætninger med diarréproblemer. Udvalgte oplysninger fra firmaernes sortimentsoversigt ses i tabel 2.

Tabel 2. Udvalgte oplysninger om de afprøvede blandinger fra firmaernes sortimentsoversigt.

Firma	Kontrol	DLG	Danish Agro	ATR Landhandel
Fravænningsblandinger	Kontrol	Grisette AFU	Danish New 151 Med Zink	Porco Primo DK Medi (Med Zink)
FEsv pr. 100 kg	116	120	125	120
Ford. protein/FEsv	158 (= norm)	Min. 145	136	145
Ford. lysin/FEsv	11,0 (=norm)	10,8	11,0	11,0
Organisk syre tilsat	Ja	Ja	Ja	Ja
Smågriseblandinger	Kontrol	Små 9-30 Profil AFU	Danish Grow Sm 201 + 2	Starter Medio DK
FEsv pr. 100 kg	111	110	112	112
Ford. protein/FEsv	150 (=norm)	Min. 144	146	143
Ford. lysin/FEsv	10,4 (=norm)	9,8	10,2	9,8
Organisk syre tilsat	Ja	Ja	Ja	Ja

Grisene vejede i gennemsnit ca. 7,5 kg ved indsættelse og ca. 29 kg ved afslutningen af forsøget. Grise, der opnåede en vægt på mere end 30 kg før forsøgsperiodens slutning, blev udvejet.

Foder og fodring

Alle grise blev fodret ad libitum i hele perioden. Grisene fik fravænningsfoderet de første 11 dage efter indsættelse, hvorefter der blev skiftet gradvist over til smågrisefoderet de næste 3 dage. Efter dag 14 og de følgende 5-6 uger indtil forsøgsperiodens afslutning fik alle grisene kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift på dag 11. Fravænningsblandingen fra DLG blev før udfodring iblandet ekstra zink, således at alle grise fik fravænningsfoder, der indeholdt 2.500 ppm zink. Udfodringen af fravænningsblandingerne foregik manuelt fra en fodervogn på vejeceller, mens smågrisefoderet blev udfodret ved hjælp af besætningens fodringsanlæg. I gruppe 3 (Danish Agro) var der en kort periode, hvor siloen gik tom for foder inden der blev leveret nyt foder. I den periode fik grisene kontrol-smågrisefoder. I alt var 17 stier i gruppe 3 berørt af dette, og i disse 17 stier udgjorde kontrolfoderet fra 4-14 % af det samlede forbrug af smågrisefoder. Samlet for alle stier i gruppe 3 udgjorde kontrolfoderet 4,7 % af det samlede forbrug af smågrisefoder. Det vurderes ikke, at dette har påvirket det samlede resultat i gruppe 3 væsentligt.

Foderet til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer, dog på nær calcium og fosfor, der blev optimeret med + 10 % i forhold til norm. Begrundelsen for de + 10 % var, at der i en periode forud for denne afprøvnings opstart havde været konstateret problemer med for lavt indhold af calcium og fosfor i foder fra den foderfabrik, der leverede kontrolfoderet. For fravænningsfoderet blev anbefalingen om øget indhold af fordøjelig fosfor ved iblanding af høje mængder zink samtidig med brug af fytase dermed også tilgodeset. Både fravænningsblandingen og smågrisefoderet til kontrolgruppen blev produceret hos Danish Agro uden, at firmaet vidste, at dette foder skulle indgå i en firmablandingsafprøvning. Kontrolfoderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81° C.

Alle de indkøbte firmablandinger var ligeledes pelleterede bortset fra fravænningsblandingen fra ATR, som blev leveret som pillecross (gekrümelt). Alle firmablandingerne blev indkøbt via svineproducenter og uden firmaernes viden.

Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1.

Fravænningsfoderet fra DLG og ATR blev leveret ad én gang og smågriseblandingerne fra de to firmaer ad to gange. Fravænningsfoderet og smågrisefoderet anvendt i kontrolgruppen blev begge leveret ad to gange. Fravænningsfoderet fra Danish Agro blev leveret ad en gang, mens smågrisefoderet blev leveret ad tre gange. Den ene af de tre leverancer fra Danish Agro var på 350 kg og blev leveret som sækkevare.

Foderanalyser

Fravænningsfoderet fra alle firmaer blev leveret som sækkevarer/bigbags ligesom den ene leverance af smågrisefoderet fra Danish Agro. Fra disse blev der udtaget prøver med spyd. Antallet af prøver, der blev udtaget for at få repræsentative prøver, blev bestemt ud fra de gældende anbefalinger om udtagning af foderprøver.

Alt smågrisefoderet blev leveret løst undtagen den lille leverance fra Danish Agro. Der blev udtaget prøver af alt løst leveret smågrisefoder ved aflæsning for at få mulighed for at udtage prøven fra foder i bevægelse. Der blev udtaget 15 enkeltprøver fra hver leverance. Disse enkeltprøver blev herefter samlet i en samleprøve og derefter neddelt i en spalteprøveneddeler.

I forbindelse med produktion af kontrolfoderet blev der udtaget prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Der blev udtaget det samme antal prøver og foretaget de samme næringsstofanalyser af kontrolfoderet som af de indkøbte firmablandinger.

I appendiks 2 fremgår de valgte foderanalyser samt antallet af analyserede prøver.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise.

Beregninger og statistik

Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt:

Tilvækstværdi
Foderomkostninger
Foderdage

Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5 års prissæt (1. september 2005 – 1. september 2010):

Gennemsnitlig notering for 7 kg’s grise på 194 kr. pr. gris ± 9,44 kr. pr. kg
Gennemsnitlig notering for 30 kg’s grise på 334 kr. pr. gris -5,05/+5,16 kr. pr. kg
Fravænningsfoder: 2,90 kr. pr. FEsv
Smågrisefoder: 1,65 kr. pr. FEsv.

Nedenfor defineres de enkelte variable:

Tilvækstværdi = grisenes tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst

Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 6,37 kr. pr. kg, og det er værdien af den gennemsnitlige tilvækst i hele perioden. Foderomkostningen blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder (beregnet ud fra EFOSi-analysen).

Foderomkostninger = (afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv

Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde:

Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi – foderomkostninger) / foderdage

Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage.

Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Testen for outliers viste, at 10 stier var statistisk sikre outliers og disse stier er derfor taget ud af datasættet. Signifikante forskelle er angivet på 5 procents niveau. Der blev foretaget en Bonferroni-korrektion med 6 parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Foderanalyserne fremgår af appendiks 2.

Fravænningsfoderet i kontrolgruppen havde et lavere indhold af protein og aminosyrer end beregnet (8 % lavere protein og ca. 10 % lavere indhold af aminosyrer), og der blev fundet et lavere indhold af calcium og fosfor end beregnet. Disse afvigelser vil antagelig have påvirket resultaterne i perioden før mellemvejning marginalt negativt.

For fravænningsfoderet fra de tre firmaer var der god overensstemmelse mellem de analyserede og de deklarerede værdier bortset fra blandingen fra ATR, der havde et underindhold af fosfor på ca. 14 % i forhold den deklarerede værdi.

For smågrisefoderet til kontrolgruppen blev der fundet god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer. For smågrisefoderet fra de tre firmaer var der generelt god overensstemmelse mellem de analyserede og de deklarerede værdier.

Fytase-aktiviteten var i alle blandinger på niveau med eller over den tilsatte deklarerede mængde.

Det var kun DLG, der havde deklareret indhold af FEsv. De øvrige to firmaer havde ikke deklareret indholdet af FEsv. Indholdet af FEsv pr. kg er dels analyseret og beregnet ud fra EFOSi-analysen og dels beregnet ud fra den nuværende officielle metode til bestemmelse af energiindhold i foder [2], hvor indholdet af FEsv er beregnet ud fra en I-faktor og en EFOS-analyse. Resultaterne ses i appendiks 2 og 3. Ved manglende angivelse af en I-faktor angives i den officielle metode, at der så regnes med en standard-værdi på 92, hvilket typisk er pessimistisk vurderet. Derfor har vi her valgt at anvende de analyserede FEsv ud fra EFOSi-analysen, da det ligestiller firmaerne. Der var dog for blandingerne i gruppe 3 og 4 ikke store forskelle på foderets energiindhold mellem de to beregningsmetoder. Ringanalyser gennemført af VSP har vist, at Eurofins i en periode (perioden, hvor denne afprøvning er gennemført) har fundet lavere EFOSi-værdier end andre laboratorier, men da det rammer alle blandingerne ens, påvirker det ikke rangeringen af blandingerne.

Sundhed

Der var ikke sikre forskelle i antallet af sygdomsbehandlinger eller i døde og udtagne grise mellem de 4 grupper. Der var 1,2-2,0 behandlingsdage pr. gris i hele smågriseperioden og den største del af behandlingerne var efter mellemvejning. Der var kun få døde og udtagne grise. Der blev udtaget mellem 2,7 og 5,8 % af grisene og der døde/blev aflivet mellem 0,3 og 2,4 % i afprøvningsperioden. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom og/eller dødelighed.

Produktivitet

Produktionsresultaterne er vist i tabel 3 og produktionsværdien i tabel 4.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4
Firma	Kontrol	DLG	Danish Agro	ATR Landhandel
Hold indsat	37	32	33	32
Antal grise indsat	415	363	369	362
Indsættelsesvægt, kg	7,4	7,5	7,5	7,5
Afgangsvægt, kg	30,0	28,3	29,0	27,6
Før mellemvejning (0 -11 dage)
Daglig tilvækst, g	181	170	191	151
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,22	0,23	0,24	0,22
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,28	1,45	1,30	1,58
Efter mellemvejning (12 dage til afgang)
Daglig tilvækst, g	572	528	547	520
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,98	0,91	0,96	0,91
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,72	1,72	1,75	1,75
Hele perioden
Daglig tilvækst, g	476	440	459	430
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,80	0,74	0,78	0,74
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,67	1,69	1,70	1,73

[PageBreak]

Tabel 4. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt (2004-2009) og ens foderpriser

Gruppe	1	2	3	4
Firma	Kontrol	DLG	Danish Agro	ATR Landhandel
PV i kr. pr. dag	1,65	1,51	1,56	1,43
PV i kr. pr. stiplads pr. år	602	551	569	522
Indeks	100a	92bc	95ab	87c

a,b,c: Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). Ved sammenligning af produktionsværdien mellem de 4 grupper skal der være en forskel på 7 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker.

Afprøvningen viste overordnet, at blandingerne fra ATR gav den laveste produktionsværdi og der var statistisk sikker forskel til blandingerne fra Danish Agro og kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG resulterede i en lavere produktionsværdi end kontrolfoderet. Som det fremgår af tabel 3 var der både udslag på foderudnyttelse og tilvækst mellem grupperne.

Foderoptagelse og foderudnyttelse er, som nævnt tidligere, beregnet ud fra FEsv pr. kg foder beregnet på basis af EFOSi-analysen. Der er pt. et udredningsarbejde i gang vedr. EFOSi-analysen, da der har været mistanke om, at metoden ikke er tilstrækkelig sikker. Derfor har vi også beregnet produktionsværdien ud fra FEsv beregnet ved I-faktoren (tal er ikke vist). Rangeringen af firmablandingerne ændres ikke ved denne beregning. Grisenes tilvækst, der er upåvirket af, hvilke metoder, der bruges til bestemmelse af FEsv, er en væsentlig del af forklaringen på de udslag, der er fundet i produktionsværdien, og derfor er den samlede konklusion mindre påvirkelig af blandingernes indhold af FEsv. Regner vi på ”kg foder pr. dag” og ”kg foder pr. kg tilvækst”, der er den størrelse, som er målt og vejet, giver det samme rangering og statistiske forskelle i produktionsværdi, som når vi regner med de analyserede FEsv. Det viser, at konklusionen ikke er særlig påvirkelig af mindre udsving i indhold af FEsv pr. kg. Foderudnyttelsen målt i kg foder pr. kg tilvækst i hele perioden er for de 4 grupper:

Gruppe 1=1,54 kg pr. kg tilvækst
Gruppe 2=1,57 kg pr. kg tilvækst
Gruppe 3=1,57 kg pr. kg tilvækst
Gruppe 4=1,59 kg pr. kg tilvækst

Priserne, som foderet blev indkøbt til, fremgår af tabel 5. De indkøbspriser, der er nævnt i tabel 5 kan ikke nødvendigvis sammenlignes med den pris, den enkelte svineproducent indkøber foderet til, da priserne ikke er renset for effekt af kvantumsrabatter eller kontraktperiode. I tabel 5 er der også angivet den prisforskel, der må være i forhold til kontrolblandingen for, at den samme produktionsværdi kan opnås. Der bør kun sammenlignes mellem grupper, hvor der er sikre forskelle i produktionsværdien. Beregningerne er baseret på 5-års priser, grisenes gennemsnitlige produktivitet og de analyserede foderenheder. De fundne forskelle i produktionsværdi svarer til, at blandingerne fra ATR skal være 19 kr./100 kg billigere end blandingerne fra Danish Agro og 32 kr./100 kg billigere end kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG skal være 22 kr. /100 kg billigere end kontrolblandingerne for at der opnås samme økonomiske bundlinje.

Tabel 5. Priser som foderet er indkøbt til og maksimal merpris i forhold til kontrolfoderet (baseret på analyserede FEsv)

Gruppe	Firma	Fravænningsblanding (indkøbspris, kr. pr. 100 kg)	Smågriseblanding (indkøbspris, kr. pr. 100 kg)	Prisforskel for at opnå samme produktionsværdi som i kontrolgruppen, kr. pr. 100 kg (kontrolfoder: 193 kr. pr. 100 kg)
2	DLG	513*	250 / 242	- 22
3	Danish Agro	543,50	255 / 254 / 304**	- 13
4	ATR Landhandel	492,77	249,40 / 250,10	- 32

* Denne pris er uden tilsætning af 2.500 ppm zink.
** Prisen på 304 kr./100 kg var for foder leveret som sækkevarer.

Konklusion

Afprøvningen af firmablandinger til smågrise indkøbt i Øst- og Sønderjylland 2010/2011 har vist, at blandingerne fra ATR gav den laveste produktionsværdi, og der var statistisk sikker forskel over til blandingerne fra Danish Agro og kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end kontrolfoderet. Kontrolblandingen var optimeret til at overholde normerne for aminosyrer, hvorimod flere af firmablandingerne var optimeret til et lavere indhold af aminosyrer end normerne. Det lavere indhold af aminosyrer i firmablandingerne har påvirket grisenes produktivitet i negativ retning, men kan ikke forklare hele den fundne forskel.

Referencer

[1]	Normer for næringsstoffer, 16. udgave, 2010. Videncenter for Svineproduktion
[2]	Ellermann, N. (2010). Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. maj 2010

Deltagere

Teknikere Per Mark Hagelskjær og Jens Ove Hansen
Statistiker Jens Vinther

Afprøvning nr. 1113

Appendiks 1

Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning (pct. forudsat det er angivet på indlægssedlen)

Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4 *
Kontrol	DLG	Danish Agro	ATR Landhandel
Kontrol	Grisette AFU	Danish New 151 Med Zink	Porco Primo DK Medi (Med Zink)
44,52 Hvede	Hvede	Hvede	Hvede
15,00 Byg	Byg	Hvede varmebehandlet	Afskallet hvede
12,13 HP 200 sojaprot. Konc..	AGB Soya	Valle Variolac 960	Sojaproteinkoncentrat
7,00 Soyaskrå, toast. Afsk	Sojaskrå, afskallet toasted	Byg	Nuklospray
5,00 Fiskemel	Vallepulver delvist afsukret	HP 200 sojaprot. konc.	Byg
6,00 Valle Variolac 960	Fiskemel (LT)	Havre afskallet	Majs
1,00 Melasse, sukkerroer	Kartoffelproteinkoncentrat	Mill flakes	Kartoffelprotein
1,50 Kartoffelprotein	Kokosolie	Kartoffelprotein	Sojaolie
3,07 Palmeolie	Acid One liq	Palmeolie	Monocalciumfosfat
0,90 Calciumcarbonat, kridt	Vitalys flydende	Kartoffelprotein, Protastar	Tørgær
1,16 Monocalciumfosfat	Monocalciumfosfat	Fiskepulp, H-Pro	Calciumformiat
0,30 Fodersalt	Sukkerroemelasse	Monocalciumfosfat	Lysin LLB50
0,33 Lysin 98 % HCL	Grisevit 198	Cikorierod, formalet	VM Pre-start 23645
0,10 Methionin DL98 %	Calciumkarbonat	Melasse	Fodersalt
0,10 Threonin 98 %	Fodersalt	Formi LHS	Forblanding E-vitamin
0,03 Tryptophan 99 %	Valin 40%	Kridt	L-Treonin
0,40 DA vit små fe-fumarat	Treonin 98	L-lysin	Alimeth
0,10 Luctarom Advance	Porzyme 8300	DA-vit små fe-fumarat	DL-tryptofan
0,01 Phyzyme XP 4000	DL-methionin	DV Vit B-complex	Foderkridt
1,00 Aroma flavis, Benzosyre	E-vitamin	Fodersalt	Gær
0,05 DSP Microgrits	L-Tryptofan 40%	Zinkoxid	Aromastof
0,30 Zinkoxid	Fytaseenzym	L-treonin	Fytaseforblanding
-	Smags- og aromastoffer	DL-methionin	-
-	-	Valin L 98,5	-
-	-	Tryptofan	-
-	-	BioPlus 2B	-
-	-	Phyzyme XP 4000 TPT	-

*: Der er til fuldfoderet tilsat 3,1 kg PigZin pr. ton foder svarende til 2.500 mg zink pr. kg.

Smågrisefoderets deklarerede sammensætning angivet i pct. (hvis råvaresammensætningen i 2. levering afveg fra 1. leverance er oplysning for 2. leverance angivet i parentes)

Gruppe 1	Gruppe 2		Gruppe 3	Gruppe 4
Kontrol	DLG		Danish Agro	ATR
Kontrol	Små 9-30 Profil AFU 1. levering	Små 9-30 Profil AFU 2. levering	Danish Grow Sm 201 + 2 (/+2+3)	Starter Medio DK
52,47 Hvede	44,49 Hvede	44,39 Hvede	Hvede	Hvede
17,50 Soyaskrå toasted, afsk.	25,00 Byg	25,00 Byg	Soyaskrå, toasted, afskallet, HP	Byg
15,00 Byg	19,00 Soyaskrå, afskallet	19,00 Soyaskrå, afskallet	Byg	Sojaskrå afskallet
4,37 HP 200	3,1 AGB Soya	3,2 AGB Soya	Havre, sort afskallet	Sojaproteinkoncentrat (HP 300)
2,00 kartoffelproteinkonc.	2,0 lakseproteinkonc.	1,95 Palmefedt	Kartoffelprotein	Palmeolie
2,22 Palmeolie	1,9 palmefedt	1,03 Vitalys flydende	Palmeolie	Foderkridt
1,00 sukkerroemelasse	1,02 monocalciumfosfat	1,0 Fiskemel askefattig	Kridt	Monocalciumfosfat
0,41 Fodersalt	0,84 kridt	0,98 monocalciumfosfat	Sojaproteinkoncentrat	Lysin LLB50
1,59 kridt	0,8 calciumformiat	0,81 kridt	Monocalciumfosfat	(Roemelasse)
1,35 monocalciumfosfat	0,59 Vitalys Dry	0,80 calciumformiat	Fiskepulp, H-Pro	Fodersalt
0,013 Phyzyme XP	0,46 fodersalt	0,5 sukkerroemelasse	Melasse	Forblanding smågrise 23510
0,098 treonin 98	0,40 Grisevit 199	0,46 Fodersalt	Fodersalt	Alimeth
0,123 methionin DL98	0,12 Treonin 98	0,40 Grisevit 199	Aroma Flavis	L-Treonin
0,392 lysin 98 HCl	0,10 Methionin DL	0,13 Valin 40%	Cikorierod formalet	DL-tryptofan
0,012 tryptofan 99	0,10 Porzyme 8300	0,12 Treonin	Forblanding DA Små Ekstra	Fytaseforblanding
0,4 Da vit små ekstra	0,05 Valin 98	0,10 Methionin DL	Magnesiumoxid	-
1,0 Aroma Flavis*benzoesyre	0,03 Fytaseenzym	0,10 Porzyme 8300	-	-
0,05 DSP microgrits	-	0,03 Fytaseenzym	-	-

Appendiks 2

Fravænningsblandingernes gennemsnitlige garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer.

Gruppe	1. Kontrol		2. DLG		Danish Agro		ATR
-	-	-	Grisette AFU		Danish new 151 Med Zink		ATR Porco Primo DK Medi
-	Beregnet	Analyse	Garanti	Analyse	Garanti	Analyse	Garanti	Analyse
FEsv pr. 100 kg (EFOSi-analyse)	116	114,4 /4	120	121,6 /4	-	116,0 /4	-	114,6 /4
FEsv pr. 100 kg (I-faktor)	-	116,3 /4	-	124,2 /4	-	115,6/4^	-	112,4 /4^
Råprotein, pct.	20,7	19,0 /4	20,6	20,7 /4	18,4	17,8 /4	19,4	19,6 /4
Råfedt, pct.	5,1	5,1 /4	6,4	6,7 /4	5,9	5,8 /4	5,6	4,8 /4
Råaske, pct.	5,9	4,9 /4	-	5,2 /4	6,2	5,9 /4	5,4	5,6 /4
Lysin, g/kg	14,0	12,7 /4	14,3	14,1 /3	14,5	14,4 /3	13,9	14,5 /3
Methionin, g/kg	4,4	4,1 /4	4,3	4,6 /3	4,8	4,7 /3	4,4	2,9# /3
Cystin, g/kg	3,2	3,0 /4	-	3,2 /3	-	2,9 /3	-	3,4 /3
Met + Cys, g/kg	7,6	7,1 /4	-	7,8 /3	-	7,6 /3	-	6,3 /3
Treonin, g/kg	8,7	8,0 /4	-	9,2 /3	-	9,1 /3	-	8,7 /3
Tryptofan, g/kg	2,8	-	-	-	-	-	-	-
Isoleucin, g/kg	9,7	7,7 /4	-	8,2 /3	-	7,2 /3	-	7,6 /3
Leucin, g/kg	15,2	14,1 /4	-	15,4 /3	-	13,7 /3	-	14,4 /3
Histidin, g/kg	5,1	4,5 /4	-	4,8 /3	-	4,0 /3	-	4,6 /3
Fenylalanin, g/kg	9,1	8,8 /4	-	9,8 /3	-	8,7 /3	-	9,2 /3
Tyrosin, g/kg	8,2	6,3 /4	-	6,7 /3	-	6,1 /3	-	6,9 /3
Fenyl + Tyrosin, g/kg	17,3	15,1 /4	-	16,4 /3	-	14,8 /3	-	16,2 /3
Valin, g/kg	10,1	9,1 /4	-	10,0 /3	-	9,5 /3	-	8,8 /3
Calcium, g/kg	8,3	7,1 /4	7,9	8,5 /2	8,0	8,0 /2	7,8	8,7 /2
Fosfor, g/kg	7,0	6,5 /4	6,5	6,8 /2	6,8	6,4 /2	6,8	5,9 /2
Zink mg/kg *	2386	2376 /4	110**	209 /2	2386	2586 /2	2500	2829 /2
Fytase, enheder/kg *	500	523 /4	500	834 /2	480	1087 /2	500	915 /2

^: Da der ikke er deklareret FEsv og dermed angivet en I-faktor på indlægssedlen, er der i beregningerne anvendt en I-faktor på 92,
hvilket er i overensstemmelse med metodeforskriften fra Plantedirektoratet.
*: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale
indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne).
**: Denne blanding blev manuelt i besætningen tilsat zink svarende til 2500 mg/kg
#: Denne foderblanding var tilsat Alimeth som methionin-kilde, hvilket ikke indgår i methionin-analysen
/: tallet efter skråstregen angiver antallet af analyser.

Smågriseblandingernes gennemsnitlige garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer.

Gruppe	1. Kontrol		2. DLG		Danish Agro		ATR
-	Kontrol		Små 9-30 Profil AFU		Danish Grow Sm 201 + 2 (/+2+3)		Starter Medio DK
-	Beregnet	Analyse	Garanti	Analyse	Garanti	Analyse	Garanti	Analyse
FEsv pr. 100 kg (EFOSi-analyse)	111	107,9 /4	110	105,7 /4	-	106,8 /6	-	107,7 /4
FEsv pr. 100 kg (I-faktor)	-	112,6 /4	-	108,7 /4	-	108,0 /6	-	111,3 /4
Råprotein, pct.	19,2	19,0 /4	18,5	19,1 /4	18,7	18,0 /6	18,6	18,4 /4
Råfedt, pct.	4,1	4,3 /4	4,0	4,3 /4	4,2	4,0 /6	4,6	4,5 /4
Råaske, pct.	6,0	5,2 /4	3,0	5,6 /4	6,0	5,2 /6	5,7	4,8 /4
Lysin, g/kg	12,8	12,9 /4	11,9	12,3 /4	12,3	12,6 /5	12,0	11,8 /4
Methionin, g/kg	4,0	3,9 /4	3,6	3,7 /4	3,8	3,8 /5	3,9	2,6# /4
Cystin, g/kg	-	3,3 /4	-	3,2 /4	-	3,1 /5	-	3,2 /4
Met + Cys, g/kg	7,2	7,1 /4	-	6,9 /4	-	6,9 /5	-	5,8 /4
Treonin, g/kg	7,9	7,9 /4	-	7,9 /4	-	7,9 /5	-	7,3 /4
Tryptofan, g/kg	2,6	-	-	-	-	-	-	-
Isoleucin, g/kg	7,8	7,7 /2	-	7,6 /4	-	7,4 /5	-	6,9 /4
Leucin, g/kg	14,1	14,1 /2	-	13,8 /4	-	13,6 /5	-	12,9 /4
Histidin, g/kg	4,6	4,5 /2	-	4,6 /4	-	4,4 /5	-	4,4 /4
Fenylalanin, g/kg	8,6	8,9 /2	-	9,2 /4	-	8,9 /5	-	8,7 /4
Tyrosin, g/kg	-	6,2 /2	-	6,8 /4	-	6,4 /5	-	5,9 /4
Fenyl + Tyrosin, g/kg	15,31	15,1 /2	-	16,0 /4	-	15,3 /5	-	14,5 /4
Valin, g/kg	9,1	8,9 /2	-	9,1 /4	-	8,8 /5	-	8,0 /4
Calcium, g/kg	9,8	9,3 /4	8,8	9,4 /2	9,0	8,8 /4	9,0	8,1 /2
Fosfor, g/kg	6,5	6,4 /4	5,8	6,0 /2	6,0	6,0 /4	6,0	5,9 /2
Zink mg/kg*	100	-	-	157 /2	100	129 /2	-	114 /2
Fytase, enheder/kg*	500	881 /4	500	786 /2	500	733 /4	500	869 /2

^: Da der ikke er deklareret FEsv og dermed angivet en I-faktor på indlægssedlen, er der i beregningerne anvendt en I-faktor på 92,
hvilket er i overensstemmelse med metodeforskriften fra Plantedirektoratet.
*: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale
indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne)
#: Denne foderblanding var tilsat Alimeth som methionin-kilde, hvilket ikke indgår i methionin-analysen
/: tallet efter skråstregen angiver antallet af analyser.

Forskel i firmablandinger til smågrise – Jylland 2010/11