Ad libitum fodring indtil 30 kg og restriktiv fodring i resten af vækstperioden giver højest produktionsværdi ved vådfodring. Kønsvis opdeling af slagtesvin medfører en lille stigning i produktionsværdien. Ad libitum fodring medfører mest foderspild og mest svineri.

Sammendrag

En afprøvning af fodringsstrategi (restriktiv/ad libitum) i kombination med kønsvis opdeling af so- og galtgrise i FRATS-stier med vådfoder viste, at det bedst kan betale sig at fodre ad libitum i smågriseperioden. Produktionsværdien pr. gris var 8 indekspoint bedre ved ad libitum fodring end ved restriktiv fodring i smågriseperioden. Forskellen var statistisk sikker.

I slagtesvineperioden fra 30 kg indtil slagtning blev det bedste økonomiske resultat opnået ved at fodre restriktivt sammenlignet med ad libitum i begyndelsen af slagtesvineperioden. Produktionsværdien pr. stiplads pr. år var 8 indekspoint lavere, når grisene blev fodret ad libitum i begyndelsen af slagtesvineperioden end når de blev fodret restriktivt i hele perioden. Forskellen var statistisk sikker. Det kan ikke anbefales at fodre så kraftigt i begyndelsen af slagtesvineperioden, at foderstyrken bliver højere end slutfoderstyrken, da det medfører dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent.

Kønsvis opdeling havde ingen betydning for resultaterne i smågriseperioden indtil 30 kg, men i slagtesvineperioden gav det en lille, men statistisk sikker stigning i produktionsresultaterne at opdele so- og galtgrise. Produktionsværdien pr. stiplads pr. år var 4 indekspoint bedre ved kønsvis opdeling end ved blandet køn i stierne i slagtesvineperioden som gennemsnit af ad libitum og restriktiv fodring. Effekten af kønsopdeling var størst ved ad libitum fodring, sandsynligvis på grund af, at der blev anvendt ad libitum fodring i en længere periode for sogrise end for galtgrise, og galtgrisenes foderoptagelse således blev begrænset i forhold til sogrisenes. Ved restriktiv fodring var der ikke en væsentlig effekt af kønsopdeling, når der blev anvendt samme foderkurve til begge køn.

I både smågrise- og slagtesvineperioden var produktionsresultaterne dårligere for galtgrise end for sogrise. Produktionsværdien pr. gris i smågriseperioden var 7 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise. I slagtesvineperioden var produktionsværdien pr. stiplads pr. år 14 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise. Forskellene mellem kønnene var statistisk sikre.

Der var mere svineri i lejet og grisene var mere beskidte i stierne med ad libitum fodring sammenlignet med restriktiv fodring. Der var også et større foderspild på gulvet og mere svineri i krybben i stier med ad libitum fodrede grise sammenlignet med de restriktivt fodrede. I stierne med ad libitum fodrede grise forekom svineriet primært i den krybbehalvdel, som ikke blev benyttet.

Afprøvningen blev gennemført i en dobbelt-FRATS-besætning med salg af halvdelen af grisene ved ca. 30 kg. Forsøgsdesignet var et 2x2 faktorforsøg med fodringsstrategi (restriktiv kontra ad libitum i begyndelsen af vækstperioden) og kønsopdeling som de to faktorer.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og har Projekt ID: VSP09/10/51.

Baggrund

Der er to hovedstrategier for dimensionering af FRATS-stier. Ved den ene strategi (enkelt-FRATS) er der 0,55 m² til rådighed pr. gris fra indsættelse til grisene har en gennemsnitsvægt på 85 kg. Ved den anden strategi (dobbelt-FRATS) er der 0,30-0,40 m² til rådighed pr. gris fra indsættelse og indtil grisene har nået en vægt på henholdsvis 30 eller 40 kg. Herefter udtages en del af grisene og belægningen frem til slagtning bliver 0,65 m² pr. gris.

Begge strategier giver pladsproblemer i stier med restriktiv vådfodring og krybbe i stiens ene side. Ved enkelt-FRATS er der kun ædeplads til alle grise samtidig frem til 60 kg. Ved dobbelt-FRATS er der kun ædeplads til alle grise samtidig frem til 15-20 kg. Efter udtagning af grise ved 30-40 kg er der ædeplads til resten af grisene frem til slagtning.

Når der ikke er ædeplads til alle grise samtidig i stier med langkrybber, giver det risiko for aggressioner og øget vægtspredning. Resultater af en afprøvning med forskellige krybbeudformninger i slagtesvinestier tyder på, at der specielt mellem sogrisene er større vægtspredning, hvis der ikke er tilstækkelig adgangsforhold til krybbe og foder i stier, hvor kønnene er blandet [1].

Vægtspredningen kan muligvis reduceres ved at kønsopdele grisene ved indsættelse i FRATS-stierne, idet der derved bliver mere ligelig konkurrence ved krybben, når galtgrisene ikke kan dominere over sogrisene. Ved kønsopdeling er der desuden mulighed for at skifte foderblanding og foderstrategi på forskelligt tidspunkt for so- og galtgrise og derved tildele galtgrisene mindre energi og protein end sogrisene. Lavere tildeling af energi til galtgrisene end til sogrisene kan muligvis øge den gennemsnitlige kødprocent. Da galtgrise har mindre kapacitet for kødaflejring end sorise, har galtgrisene sandsynligvis mindre behov for protein end sogrisene sidst i vækstperioden, hvor kapaciteten for kødaflejring falder.

Det er sandsynligt, at ad libitum fodring kan løse problemet med for få ædepladser i vækstperioden fra ca. 15 kg til udtagning af grise ved ca. 30 kg, idet der da vil være hyppig tildeling af foder. Desuden er fodertildelingen i forhold til grisenes foderoptagelse lettere at styre.

I de første to uger efter fravænning vil restriktiv manuel fodring med tørt eller opblødt foder i langkrybber være at foretrække. Alle nyfravænnede grise vil derved kunne æde samtidig, som de er vant til hos soen. Man mindsker derved risikoen for, at især de mindste grise er for lang tid om at komme i gang med at æde og efterfølgende får fravænningsdiarré.

To uger efter fravænning kan der skiftes til ad libitum vådfodring. Det har imidlertid været erfaringen, at ad libitum vådfodring gør stier med delvist spaltegulv fugtige, hvilket kunne tænkes at starte et svineriproblem i stierne [2]. Svineri kan for eksempel skyldes foderspild fra krybben og med krybber i hele stiens længde vil dette foderspild kunne forekomme på det faste gulv. En af udfordringerne er at få indrettet en funktionel sti, som ikke giver anledning til svineri i lejet, når der anvendes vådfoder.

Det er desuden kendt, at ad libitum fodring af slagtesvin øger tilvæksten, men reducerer kødprocenten og forringer foderudnyttelsen primært hos galtgrise. Ved kun at benytte ad libitum fodring fra to uger efter fravænning indtil ca. 60 kg, minimeres risikoen både for lav kødprocent og dårlig foderudnyttelse samt for svineriproblemer i stierne.

Den optimale løsning kan således være at indrette FRATS-stier med en kombination af restriktiv og ad libitum vådfodring samt kønssortere grisene ved indsættelse, med mulighed for kønsvis optimeret fasefodring.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af ad libitum vådfodring i starten af vækstperioden (indtil ca. 60 kg) sammenlignet med restriktiv vådfodring i hele vækstperioden i FRATS-stier med udtagning af halvdelen af grisene ved 30 kg. Det var desuden formålet at belyse effekten af kønsvis opdeling med optimeret fasefodring.

Effekten blev primært målt på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Som sekundære parametre blev der målt svineri, adfærd ved krybben, vægtspredning og behandlinger for diarré samt øvrige sygdomsbehandlinger.

Materiale og metode

Besætningsbeskrivelse

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, hvor FRATS-stalden var bygget i 2002. Stalden var indrettet med otte sektioner og alle stier i hver sektion blev anvendt som dobbelt-FRATS stier. De otte FRATS-sektioner á 600 stipladser til smågrise var ligeligt fordelt på hver side af en mellemgang. Stierne var indrettet med langkrybber til restriktiv vådfodring. Langkrybberne var indsat i hver anden stiadskillelse i hele stiens længde. I tabel 1 er produktionsforholdene for besætningen samlet.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningen

Stidimensioner	4,80 m x 2,40 m
Gulv	1/3 fast gulv, 1/3 drænet gulv og 1/3 spaltegulv
Antal grise pr. sti indtil 30 kg	32
Nettoareal pr. gris indtil 30 kg, m²	0,32
Antal grise pr. sti indtil slagtning	16
Nettoareal pr. gris indtil slagtning, m²	0,65
Sundhedsstatus	SPF + Myc
Driftsform	Alt ind/alt ud pr. sektion
Antal sektioner	8
Antal stier i hver sektion	20
Ventilationsprincip	Diffus
Fodringsprincip	Vådfoder
Overdækning af lejet	Ja
Overbrusning over gødearealet	Ja

Gennemførelse

Forsøgsdesignet var et 2x2 faktorforsøg med fodringsstrategi (restriktiv og ad libitum) og kønsopdeling som de to faktorer. Der indgik således fire grupper i afprøvningen. Forsøgsdesignet fremgår af tabel 2. Afprøvningen var opdelt i en smågrise- og en slagtesvineperiode, da halvdelen af grisene blev udtaget ved ca. 30 kg.

Tabel 2. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3	4
Restriktiv fodring (fra 8 til 100 kg)	X	-	X	-
Ad libitum fodring (fra 12 til 50-70 kg)	-	X	-	X
Ikke-kønsopdeling	X	X	-	-
Kønsopdeling	-	-	X	X

I gruppe 1 og 3 blev der anvendt restriktiv vådfodring i hele vækstperioden (ca. 8-100 kg). I gruppe 2 blev der anvendt ad libitum vådfodring fra to uger efter fravænning til ca. 60 kg. I gruppe 4 blev der anvendt ad libitum vådfodring fra to uger efter fravænning til ca. 70 kg for sogrise og ca. 50 kg for galtgrise. Grisene i gruppe 2 og 4 blev fodret restriktiv i de første to uger efter fravænning samt i den sidste del af slagtesvineperioden fra 50-70 kg indtil slagtning ved ca. 100 kg.

Der blev indsat 28 hold i afprøvningen, i alt ca. 3.900 grise pr. gruppe i smågriseperioden indtil ca. 30 kg og ca. 1.950 grise pr. gruppe i slagtesvineperioden. Grisene i fire stier ved siden af hinanden (to dobbeltstier) udgjorde en forsøgsenhed. Der var således otte dobbeltstier fordelt på de fire grupper pr. hold. Afprøvningen havde en varighed á to år.

Ved indsættelse af fravænnede grise blev der indsat ca. 70 grise pr. dobbeltsti. I gruppe 1 og 2 blev der indsat lige mange so- og galtgrise i hver sti. I gruppe 3 og 4 blev der indsat sogrise i den ene dobbeltsti og galtgrise i den anden dobbeltsti i hvert hold. Fire uger efter indsættelse blev de seks mindste grise pr. dobbeltsti udvejet af forsøget, da det var besætningens normale praksis at udtage og samle de mindste grise i en sti. Det var således ca. 64 grise tilbage pr. dobbeltsti.

Halvdelen af grisene i hver sti blev udvejet af forsøg ved ca. 30 kg således, at der var 32 grise tilbage i hver dobbeltsti (16 grise pr. sti). I stier med blandt køn blev der udtaget grise, så der var otte grise af hvert køn tilbage i stierne.

Ti hold blev vejet 2, 10, 12 og 14 uger efter indsættelse for at kontrollere, om skift af foderblanding foregik ved de planlagte vægte af grisene.

Krybbernes udformning

I gruppe 1 og 3 bestod krybben af en langkrybbe uden opdeling. I gruppe 2 og 4 var krybberne opdelt i to halvdele, hver med en længde på 2,40 m (se foto 1). Den halvdel af krybben, der var nærmest inspektionsgangen, blev anvendt som ad libitum fodringskrybbe, mens hele krybben blev anvendt til restriktiv fodring.

Foto 1. Krybbe, der er opdelt på midten, så der kan fodres ad libitum i halvdelen af krybben (billede til venstre) eller restriktivt i hele krybbens længde (billede til højre).

Foder og fodringsstrategi

Der blev anvendt fire foderblandinger i vækstperioden, som det fremgår af tabel 3. Blandingerne var ens i alle fire grupper.

Tabel 3. Foderblandinger

Blanding	Startvægt, kg	Slutvægt, kg
1 – fravænningsblanding	8	12
2 – smågriseblanding	12	30
3 – ungsvineblanding	30	50-70
4 – slagtesvineblanding	50-70	100

Alle foderblandinger var hjemmeblandet. Blanding 1 blev blandet som melfoder på en anden ejendom og udfodret manuelt som opblødt foder. Blanding 2, 3 og 4 blev blandet i hver sin vådfodertank. Sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1. Foderblandingerne var optimeret, så de gældende normer for næringsstoffer [3] var overholdt for vægtintervallerne 8-12 kg, 12-30 kg, 30-60 kg og 60-100 kg i henholdsvis blanding 1, 2, 3, og 4. I blanding 2, 3 og 4 blev der kompenseret for et forventet tab på 25 % af syntetisk lysin ved fermentering i rørstrengene. I den sidste del af afprøvningsperioden blev der også kompenseret for et forventet tab på 25 % af syntetisk treonin og syntetisk tryptofan som følge af nye resultater fra et laboratorieforsøg [4].

Fodringsstrategien i de fire grupper er vist i tabel 4. Blanding 1 blev udfodret restriktivt til alle grupper i de første to uger efter fravænning (8-12 kg). Blanding 2 og 3 blev udfodret restriktivt til gruppe 1 og 3 og ad libitum til gruppe 2 og 4. Blanding 4 blev udfodret restriktivt til alle grupper. Galtgrisene i gruppe 3 og 4 skiftede til blanding 4 ved ca. 50 kg, hvorimod sogrisene først skiftede til blanding 4 ved ca. 70 kg. I stier med blandet køn (gruppe 1 og 2) blev der skiftet til blanding 4 ved ca. 60 kg.

Tabel 4. Fodringsstrategi

Vægtinterval	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4
8-12 kg	Res.¹⁾ blanding 1	Res. blanding 1	Res. blanding 1	Res. blanding 1
12-30 kg	Res. blanding 2	Ad lib.²⁾ blanding 2	Res. blanding 2	Ad lib. blanding 2
30-50 kg	Res. blanding 3	Ad lib. blanding 3	Res. blanding 3	Ad lib. blanding 3
50-60 kg	Res. blanding 3	Ad lib. blanding 3	So: Res. blanding 3 Galt: Res. blanding 4	So: Ad lib. blanding 3 Galt: Res. blanding 4
60-70 kg	Res. blanding 4	Res. blanding 4	So: Res. blanding 3 Galt: Res. blanding 4	So: Ad lib. blanding 3 Galt: Res. blanding 4
70-100 kg	Res. blanding 4	Res. blanding 4	Res. blanding 4	Res. blanding 4

1) Restriktiv fodring
2) Ad libitum fodring

Alle foderskift blev foretaget automatisk ud fra foderkurven. Da blanding 3 havde et højere indhold af fordøjeligt råprotein (133 g/FEsv) end blanding 4 (124 g/FEsv) fik galtgrisene i gruppe 3 og 4 ca. 1 % mindre fordøjeligt råprotein pr. FEsv i slagtesvineperioden (ca. 30-100 kg) end grisene i gruppe 1 og 2. Tilsvarende fik sogrisene i gruppe 3 og 4 ca. 1 % mere fordøjeligt råprotein pr. FEsv i slagtesvineperioden end grisene i gruppe 1 og 2.

Ved restriktiv fodring (gruppe 1 og 3) blev der anvendt samme foderkurve til stier med sogrise, galtgrise og blandet køn. Der blev anvendt samme foderkurve ved ad libitum fodring (gruppe 2 og 4) som ved restriktiv fodring, men der var en tilladt afvigelse ved ad libitum fodring på +20 % pr. ventil pr. dag som maksimal foderstyrke. Blanding 4 blev udfodret restriktivt efter samme kurve i den sidste del af vækstperioden i alle grupper.

Inden afprøvningens start blev der gennemført en pilotundersøgelse med et hold af alle grupper for at fastlægge foderkurven til besætningen. Herudfra blev foderkurven fastlagt, så den var over de restriktivt fodrede grises gennemsnitlige foderoptagelse frem til slutfoderkurven ved 80 kg, men under de ad libitum fodrede grises gennemsnitlige foderoptagelse fra ca. 35 kg. Denne foderkurve blev fastholdt i hele afprøvningsperioden. Foderkurven ved restriktiv fodring og maksimal foderstyrke ved ad libitum fodring er illustreret i figur 1 og værdierne er vist i appendiks 2.

Figur 1. Foderkurve ved restriktiv fodring (gruppe 1 og 3) og maksimal foderstyrke ved ad libitum fodring (gruppe 2 og 4). Gruppe 1 og 2 er blandet køn og gruppe 3 og 4 er kønsopdelt. Skift fra ad libitum til restriktiv fodring for gruppe 2 og 4 er markeret på kurven.

Fodringsanlæg

Vådfodringsanlægget var fra Funki. Der var tre blandetanke på henholdsvis 2.300 kg, 4.100 kg og 4.100 kg. De tre tanke blev brugt til henholdsvis blanding 2, 3 og 4. Fra hver tank var der fremført en rørstreng til stalden. Alle rørstrenge var på 63 mm i diameter. For hver af de to tanke til blanding 2 og 3 var der en hovedrørstreng i mellemgangen og en fælles rørstreng i hver sektion. Blanding 4 blev udfodret i separat rørstreng. Den samlede restmængde i rørstrengene til blanding 2 og 3 var ca. 1.700 liter. Restmængden i rørstrengen til blanding 4 var ca. 1.295 liter.

Foderblanding og udfodring af vådfoder

Blanding 1 blev blandet til opblødt foder i en fodervogn med vejeceller og omrører. Melfoderet blev blandet med vand i forholdet 1:2. Der blev anvendt opvarmet vand på ca. 25 °C til blanding 1 (fravænningsfoder). Blanding 1 blev udfodret manuelt tre gange dagligt. Fra 14 dage efter indsættelse blev blanding 2 udfodret via vådfodringsanlægget. Blanding 2, 3 og 4 blev blandet og udfodret fire gange dagligt. Foderet blev blandet umiddelbart inden udfodring, så det stod i blandetanken i så kort tid som muligt. Foderet i alle rørstrenge, der indeholdt samme blanding, blev recirkuleret to gange inden fodringen startede. Blanding 2 og 3 blev blandet ad én gang til både restriktiv og ad libitum fodring. Vådfodringsanlægget udfodrede først til stierne med restriktiv fodring og umiddelbart derefter startede ad libitum fodringen.

Hver af de fire daglige ad libitum perioder havde en varighed á 2 timer. Hver udfodring i krybberne udgjorde 10 % af dagsrationen for blanding 2 og 8 % af dagsrationen for blanding 3 for at opnå en så god udfodringsnøjagtighed som muligt. Der blev udfodret med 5-10 minutters mellemrum i hver ad libitum periode.

I stier med restriktiv fodring blev det kontrolleret én gang om dagen 15-30 minutter efter fodring, om grisene havde ædt op. Hvis krybberne ikke var tomme blev fodermængden nedreguleret til de pågældende stier (10-50 %). I stier med ad libitum fodring blev det kontrolleret én gang dagligt én time efter ad libitum periodens afslutning, om grisene havde ædt op. Hvis krybberne ikke var tomme blev den tilladte fodermængde til de pågældende stier nedreguleret (10-50 %). For både restriktiv og ad libitum fodring blev nedreguleringerne automatisk ført tilbage til foderkurven i løbet af 2-10 dage.

Foderanalyser

I afprøvningsperioden blev der ca. hver 14. dag udtaget prøver af hver blanding. Prøver af blanding 1 blev udtaget ved aftapning fra fodervognen under omrøring. Prøver af blanding 2-4 blev udtaget fra prøveudtagningshaner opsat ved foderventiler i alle otte sektioner. Vådfoderprøverne blev udtaget under udfodring. Prøverne blev tilsat 0,4 % myresyre og derefter frosset

De enkelte prøver blev optøet og hældt sammen til samleprøver inden indsendelse til analyse. I løbet af afprøvningsperioden blev otte samleprøver af blanding 1 og 2 og syv samleprøver af blanding 3 og 4 analyseret. Prøverne blev analyseret for indhold af tørstof, energi (FEsv), råprotein, lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. Prøverne blev analyseret hos Eurofins Steins Laboratorium.

Stihygiejne, grisenes renhed og adfærd ved krybben

Der blev foretaget registreringer af stihygiejne og adfærd ved krybben 1-2 gange om måneden i afprøvningsperioden. Ved registrering af gødning og fugt i stierne blev stien delt op i ni felter, hvor forekomsten af henholdsvis gødning og fugt blev registreret. Opdelingen af stierne fremgår af figur 4, som viser, at det faste gulv i lejet blev inddelt i tre felter, det drænede gulv midt i stien blev inddelt i tre felter og spaltegulvet i gødearealet blev inddelt i tre felter. Felterne er nummereret fra 1 til 9.

Registreringen af grisenes renhed blev inddelt i fire kategorier. Kategori 1: grisene var rene og tørre. Kategori 2: delvist beskidte. Kategori 3: grisene var rene, men fugtige. Kategori 4: grisene var belagt med et lag gødning. Grisene blev registreret i den pågældende kategori, hvis mere end halvdelen af grisene i stien passede til beskrivelsen af grisene i kategorien. Vurdering af grisenes renhed er et andet mål for svineri i stien, idet en høj forekomst af gødning i lejet og på det drænede gulv vil medføre mere beskidte grise.

Registreringen af foderspild blev inddelt i 3 kategorier. Kategori 1: intet foderspild. Kategori 2: lidt foderspild langs hele krybben under 30 cm ud fra krybben. Kategori 3: meget foderspild langs hele krybben mere end 30 cm fra krybben.

Det blev desuden registreret i hvor høj grad grisene gik eller lå i krybberne, om de gødede i krybberne og hvor i krybben gødningsafsætningen primært fandt sted.

Produktionsresultater

Som primære parametre blev der på dobbeltsti-niveau registreret tilvækst og foderoptagelse i både smågrise- og slagtesvineperioden samt kødprocent ved slagtning. Som sekundære parametre blev der registreret dødelighed og sygdomsbehandlinger samt grise udtaget på grund af sygdom i både smågrise- og slagtesvineperioden.

Kødprocenten ved slagtning er korrigeret på grund af opdatering af klassificeringsligningerne til brug ved måling af kødprocenten på svin i Danmark, der trådte i kraft den 2. marts 2009. Alle grise i afprøvningen er slagtet før denne dato. Kødprocenten er korrigeret med følgende formel:

Ny kødprocent = 13,8 ÷ 0,138 x slagtevægt + 0,00034 x slagtevægt2 + 0,913 x gammel kødprocent

Ud fra produktionsresultaterne blev der beregnet en produktionsværdi for henholdsvis smågrise og slagtesvin.

Produktionsværdien (PV) for smågrise blev beregnet som:

PV pr. gris = (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) ÷ FEsv(analyseret) x kr. pr FEsv

Tilvækstværdien blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningsperioden og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 2005 til 1. september 2010) for henholdsvis 7 og 30 kg’s grise.

Produktionsværdien (PV) for slagtesvin blev beregnet som:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ FEsv (analyseret) x kr. pr. FEsv ÷ diverse omkostninger
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelsen

De fastsatte noteringer var gennemsnittet for de seneste fem år for henholdsvis 30 kg’s grise og slagtesvin. De anvendte foderpriser var også gennemsnittet for de seneste 5 år.

De anvendte værdier var følgende:

Tilvækstværdi for smågrise: 5,83 kr. pr. kg
Pris for fravænningsfoder: 2,90 kr. pr. FEsv
Pris for smågrisefoder: 1,65 kr. pr. FEsv
Pris for slagtesvinefoder: 1,37 kr. pr. FEsv
Notering for 7 kg’s grise: 194 kr. pr. gris +/- 9,44 kr. pr. kg
Notering for 30 kg’s grise: 334 kr. pr. gris +/- 5,16 kr. pr. kg
Notering for slagtesvin inkl. efterbetaling: 9,49 kr. pr. kg
Diverse omkostninger for slagtesvin: 20 kr. pr. gris
Staldudnyttelse for slagtesvin: 95 %

Ved levering af grise til slagteriet blev skinkemærkenummeret, der refererede til gruppe og hold, ikke aflæst eller fejlaflæst på 400 grise ud af i alt 6.311 slagtede grise i afprøvningen svarende til 6 % af grisene. Da foderoptagelse, tilvækst og kødprocent blev registreret på dobbeltsti-niveau, blev der korrigeret for de manglede registreringer eller fejlregistreringer af grise på slagteriet, inden produktionsværdien blev beregnet. Produktionsværdien blev beregnet som en gennemsnitgris i en dobbeltsti svarende til én observation pr. dobbeltsti inden de statistiske analyser blev foretaget.

Vægtspredning

Vægtspredningen ved slagtning blev undersøgt på grundlag af grisenes slagtevægt. Inden for hver fodringsstrategi blev leveringen tilrettelagt efter de kønsvis opfodrede grise. Dette medførte, at de sidste grise i stier med blandet køn blev leveret, når de sidste kønsvis opfodrede grise i det samme hold havde nået optimal slagtevægt.

Statistik

Produktionsværdi pr. gris for henholdsvis smågrise og slagtesvin og produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin blev analyseret som primære parametre. Dødelighed, udtagne grise, sygdomsbehandlinger, stihygiejne, adfærd ved krybben og vægtspredning blev analyseret som sekundære parametre. Produktionsværdi og sygdomsbehandlinger blev analyseret i MIXED-procedure i SAS. Fodringsstrategi og kønsopdeling indgik i modellen som systematisk effekt og hold indgik som tilfældig effekt. Desuden indgik vægt ved indsættelse i henholdsvis smågrise- og slagtesvineperioden som covariabel ved analyse af produktionsværdi.

Effekt af køn på produktionsværdien blev desuden analyseret i de kønsopdelte grupper (gruppe 3 og 4) for henholdsvis smågrise- og slagtesvineperioden. Køn og gruppe indgik i modellen som systematisk effekt og hold indgik som tilfældig effekt. Desuden indgik vægt ved indsættelse i henholdsvis smågrise- og slagtesvineperioden som covariabel.

Døde og udtagne grise blev analyseret i GLIMMIX-proceduren i SAS. Fodringsstrategi og kønsopdeling indgik i modellen som systematisk effekt og hold indgik som tilfældig effekt. Desuden indgik vægt ved indsættelse i henholdsvis smågrise- og slagtesvineperioden som covariabel.Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit.

Resultater og diskussion

Foderets næringsstofindhold

Foderets beregnede og analyseret indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 3. Der var god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af FEsv og tørstof i alle fire blandinger.

Der var mindre afvigelser i det analyserede indholdet af råprotein, aminosyrer, calcium og fosfor i blandingerne i forhold til det beregnede indhold, især i fravænnings- og smågrisefoderet. Da fravænnings- og smågrisefoderet blev brugt i lige lang tid til alle grupper, har afvigelserne ikke indflydelse på afprøvningens konklusion.

Sundhedsforhold

I smågriseperioden var der i gennemsnit 0,2 behandlingsdage for diarré pr. gris men ikke statistisk sikker effekt af fodringsstrategi eller kønsopdeling. I slagtesvineperioden var der kun ganske få behandlinger for diarré og ingen effekt af fodringsstrategi eller kønsopdeling.

I smågriseperioden var dødeligheden statistisk sikkert højere i stier med blandet køn (0,9 %) end i stier med kønsopdelte grise (0,6 %). Der blev kun udtaget ganske få grise på grund af sygdom i smågriseperioden, så der kunne ikke foretages statistisk analyse af disse data separat. Summen af døde og udtagne grise i smågriseperioden var statistisk sikkert højere i stier med blandet køn (1,0 %) end i stier med kønsopdelte grise (0,7 %), men niveauet var lavt og forskellen lille.

Der var ingen effekt af fodringsstrategi hverken på dødeligheden eller på summen af døde og udtagne grise i smågriseperioden.

I slagtesvineperioden var dødeligheden også statistisk sikkert højere i stier med blandet køn (2,9 %) end i stier med kønsopdelte grise (2,0 %), men der var ingen effekt af kønsopdeling på antallet af udtagne grise eller på summen af døde og udtagne grise i slagtesvineperioden. Der var ingen effekt af fodringsstrategi på dødeligheden i slagtesvineperioden, men der blev udtaget statistisk sikkert flere grise på grund af sygdom i stier med ad libitum fodring (2,1 %) end i stier med restriktiv fodring (1,5 %) i slagtesvineperioden. Summen af døde og udtagne grise var statistisk sikkert højere i stier med ad libitum fodring (4,7 %) end i stier med restriktiv fodring (3,8 %) i slagtesvineperioden.

Vækstkurver

Vækstkurver i henholdsvis smågrise- og slagtesvineperioden for de 10 hold, som blev vejet, er vist i figur 2 og 3. I figurerne er også indtegnet vægten ifølge foderkurven. Skift mellem foderblandingerne og skift fra ad libitum til restriktiv fodring sidst i slagtesvineperioden blev styret ud fra foderkurven. Vægten ifølge foderkurven skulle derfor stemme overens med grisenes vægt for, at disse skift blev foretaget som planlagt, jf. tabel 4.

Samlet set var grisenes vægt ved skift af foderblandinger tæt på det planlagte i grupperne med ad libitum fodring (gruppe 2 og 4), og vægt ved skift til restriktiv fodring var derfor også tæt på det planlagte. Grisene, der blev fodret restriktivt i hele vækstperioden (gruppe 1 og 3), skiftede derimod foderblandinger ved lavere vægt end planlagt i slagtesvineperioden.

I smågriseperioden var der god overensstemmelse mellem vægt ifølge foderkurven og den gennemsnitlige vægt af grisene i de første 14 dage efter indsættelse i alle grupper, hvor grisene blev fodret restriktivt med fravænningsblandingen. I perioden, hvor grisene blev fodret med smågriseblandingen (14-51 dage efter indsættelse), var der også god overensstemmelse mellem vægt ifølge foderkurven og vægt af grisene, der blev fodret restriktivt (gruppe 1 og 3). Grisene, der blev fodret ad libitum (gruppe 2 og 4) vejede i gennemsnit ca. 2 kg mere ved smågriseperiodens afslutning. De restriktivt fodrede galtgrise var de mindste grise ved smågriseperiodens afslutning.

Figur 2. Vækstkurve i smågriseperioden for hver gruppe (til venstre) og for hvert køn i gruppe 3 og 4 (til højre) sammenlignet med vægt ifølge foderkurven. Gruppe 1 og 3 blev fodret restriktivt og gruppe 2 og 4 blev fodret ad libitum.

Halvdelen af grisene i hver sti blev som nævnt udtaget ved ca. 30 kg. Da disse grise blev solgt, og der var stillet krav til vægtspredningen i kontrakten med modtagelsen af smågrisene, blev grisene ikke udtaget efter samme strategi i alle grupper. Der var derfor større forskel mellem grupperne i vægt ved start af slagtesvineperioden end ved afslutning af smågriseperioden. Som det fremgår af figur 3 var de restriktivt fodrede grise (gruppe 1 og 3) ca. 3 kg mindre ved start af slagtesvineperioden end de ad libitum fodrede grise (gruppe 2 og 4). Galtgrisene i gruppe 3 var de mindste og vejede ca. 5 kg mindre end grisene, der blev fodret ad libitum. Alle grise fortsatte på foderkurven fra overgang fra smågrise- til slagtesvineperioden uden korrektion for vægt ved start af slagtesvineperioden. De restriktivt fodrede grise var derfor mindre end vægten ifølge foderkurven ved start på slagtesvineperioden og skift fra smågrise til ungsvineblanding, mens der var god overensstemmelse mellem vægt ifølge foderkurven og vægten af de ad libitum fodrede grise.

Ved 50 kg ifølge foderkurven skiftede galtgrisene i gruppe 3 og 4 fra ungsvineblandingen til slagtesvineblandingen og galtgrisene i gruppe 4 skiftede samtidig fra ad libitum til restriktiv fodring. 70 dage efter indsættelse blev grisene vejet og de skulle ifølge foderkurven veje 46 kg. Som det fremgår af figur 3, vejede de restriktivt fodrede galtgrisene i gruppe 3 i gennemsnit kun 39 kg 70 dage efter indsættelse. Ved overgang til slagtesvineblandingen 75 dage efter indsættelse har de restriktivt fodrede galtgrise således kun vejet ca. 43 kg mod de planlagte 50 kg. De ad libitum fodrede galtgrise i gruppe 4 havde derimod den forventede vægt ifølge foderkurven 70 dage efter indsættelse. De har således vejet ca. 50 kg som planlagt ved overgang til slagtesvineblandingen og overgang til restriktiv fodring. Slagtesvineblandingen var som nævnt optimeret for vægtintervallet 60-100 kg. Det var planlagt, at når galtgrisene i gruppe 3 og 4 skiftede til slagtesvineblandingen ved 50 kg skulle de have ca. 1 % mindre fordøjeligt råprotein pr. FEsv i slagtesvineperioden (ca. 30-100 kg) end grisene i gruppe 1 og 2. Tilsvarende var det planlagt, at sogrisene i gruppe 3 og 4 skulle have ca. 1 % mere fordøjeligt råprotein pr. FEsv end grisene i gruppe 1 og 2, fordi de først skiftede til slagtesvineblandingen ved 70 kg. Da galtgrisene i gruppe 3 var ca. 7 kg mindre end planlagt ved skift til slagtesvineblandingen, er de blevet underforsynet med næringsstoffer bl.a. fordøjeligt råprotein i forhold til normen i vægtintervallet fra ca. 43 til 60 kg mod det planlagte vægtinterval fra 50 til 60 kg. Det har dog ikke ændret på, at galtgrisene i gruppe 3 i gennemsnit i hele slagtesvineperioden har fået ca. 1 % mindre fordøjeligt råprotein pr. FEsv i forhold til grisene i gruppe 1 og 2, der blev fodret i henhold til normen for fasefodring.

Figur 3. Vækstkurve i slagtesvineperioden for hver gruppe (til venstre) og for hvert køn i gruppe 3 og 4 (til højre) sammenlignet med vægt ifølge foderkurven. Gruppe 1 og 3 blev fodret restriktivt og gruppe 2 og 4 blev fodret ad libitum i begyndelsen af slagtesvineperioden.

Ved 60 kg ifølge foderkurven skiftede grisene i grupperne med blandet køn (gruppe 1 og 2) fra ungsvineblanding til slagtesvineblanding og de ad libitum fodrede grise (gruppe 2) skiftede samtidig til restriktiv fodring. Grisene blev vejet 84 dage efter indsættelse og skulle ifølge foderkurven veje 59 kg. De restriktivt fodrede grise i gruppe 1 vejede ca. 3 kg mindre end planlagt ved overgang til slagtesvineblandingen. Vægten var som planlagt for de ad libitum fodrede grise i gruppe 2 ved overgang til slagtesvineperioden og overgang til restriktiv fodring.

Ved 70 kg ifølge foderkurven skiftede sogrisene i gruppe 3 og 4 fra ungsvineblandingen til slagtesvineblandingen og de ad libitum fodrede sogrise i gruppe 4 skiftede til restriktiv fodring. 98 dage efter indsættelse, hvor grisene blev vejet for sidste gang, skulle de ifølge foderkurven veje 72 kg. Sogrisene i gruppe 3 vejede ca. 1 kg mindre end forventet, og sogrisene i gruppe 4 vejede ca. 2 kg mere end forventet.

Gødning og fugt

Den procentvise fordeling af gødning- og fugtregistreringerne kan ses i figur 4. Registreringerne er opgjort i procent, hvor 100 procent angiver, at der ved hver registrering blev observeret gødning eller fugt i det pågældende område af stien. Der var en statistisk sikker (P<0,0001) lavere forekomst af gødning og fugt i felt 1 og 4 (tættest på krybben) i gruppe 1 og 3, som blev fodret restriktivt sammenlignet med felt 1 og 4 i gruppe 2 og 4, som blev fodret ad libitum. I figur 4 kan det ses, at der var en højere forekomst af primært gødning i felterne 1 og 4 i de ad libitum fodrede grupper. Forklaringen på en øget forekomst af gødning tæt på krybben var, at der spildes mere foder ved ad libitum vådfodring end ved restriktiv vådfodring, hvor alle grise æder samtidig. Dette øger risikoen for afsætning af gødning, da grisene foretrækker at gøde i fugtige områder.

Figur 4. Den procentvise fordeling af gødning og fugt i stien. F.eks. angiver tallet ”98,7”, at der forekom gødning i feltet 98,7 % af de gange, der blev registreret.

Ud fra den procentvise fordeling af registreringerne af gødning i figur 4 ses det, at der forekom mest svineri i stiens drænede midterareal og i lejearealet i gruppe 2 og 4, som blev fodret ad libitum. Dette stemmer overens med de statistiske analyser af gødningsafsætning i henholdsvis lejearealet og stiens midterområde. Der var en statistisk sikker (p<0,0004) større forekomst af gødning i lejearealet, når der blev fodret med vådfodring ad libitum end når der blev fodret med vådfodring restriktivt. Det samme gør sig gældende for det drænede gulv, hvor der var en statistisk sikker (p<0,0081) større forekomst af gødning på det drænede gulv ved ad libitum vådfodring sammenlignet med restriktiv vådfodring. Der blev ikke fundet forskelle mellem udfodringsmetoderne i forekomsten af fugt i stierne.

Grisenes renhed

Resultaterne for grisenes renhed stemmer overens med registreringerne af fugt og svineri. Grisene i gruppe 1 og 3, som blev fodret restriktivt var statistisk sikkert mere rene (p<0,0018) end grisene i gruppe 2 og 4, som blev fodret ad libitum (tabel 5).

Foderspild

Der var et større foderspild langs krybberne (p<0,0001), når der blev tildelt vådfoder ad libitum sammenlignet med vådfoder tildelt restriktivt (tabel 5). Som tidligere nævnt øger foderspild risikoen for svineri i stien, da grisene foretrækker at gøde fugtige steder. Foderspild kan også give anledning til forringet foderudnyttelse.

Grisenes brug af krybberne og hygiejnen i krybberne

I afprøvningen blev det undersøgt, om det anvendte fodringsprincip gav anledning til forskelle i grisenes brug af krybberne (tabel 5). Det blev registreret, hvor hyppigt grisene gik eller lå i krybberne. Der blev ikke fundet nogen statistisk forskel på grisenes brug af krybberne, hvad enten de blev fodret ad libitum eller restriktivt med vådfoder.

Derimod er der en statistisk forskel (p<0,0001) mellem grupperne på forekomsten af gødning i krybberne. De restriktivt fodrede grise gødede mindre i krybben sammenlignet med de ad libitum fodrede. Når de restriktivt fodrede grise gødede i krybben var det i den del af krybben, som var placeret i spaltegulvsområdet tættest på inspektionsgangen. De ad libitum fodrede grise gødede ikke så meget i krybben nede i spaltegulvsområdet, men gødede i stedet i krybben ved lejearealet. Årsagen til dette var sandsynligvis, at den halvdel af krybben ikke er i brug i den periode, grisene fodres ad libitum.

Tabel 5. Grisenes renhed, foderspild, brug af krybberne og hygiejne i krybberne

Gruppe	1 og 3	2 og 4	Effekt af fodrings- strategi
Fodringsstrategi	Restriktiv	Ad libitum	-
Grisenes renhed Procent registreringer, hvor grisene var rene og tørre Procent registreringer, hvor grisene var delvist beskidte Procent registreringer, hvor grisene var rene, men fugtige Procent registreringer, hvor grisene var belagt med et lag gødning	29,2 19,0 0 1,8	22,5 21,4 0,2 5,8	***¹⁾
Foderspild Procent registreringer, hvor der intet foderspild var Procent registreringer, hvor der var lidt foderspild Procent registreringer, hvor der var meget foderspild	44,2 4,5 1,3	32,4 14,3 3,3	***
Grisenes brug af krybben Procent registreringer, hvor ingen grise går eller ligger i krybben Procent registreringer, hvor grise går i krybben Procent registreringer, hvor grise ligger i krybben Procent registreringer, hvor grise både går og ligger i krybben	20,6 14,3 8,5 6,7	21,9 16,3 7,2 4,5	NS²⁾
Gødning i krybben Procent registreringer, hvor der ikke var gødning i krybben Procent registreringer, hvor der var gødning i krybben ved gangen Procent registreringer, hvor der var gødning i krybben ved væg Procent registreringer, hvor der var gødning i krybben ved gangen og ved væggen	27,0 21,2 1,3 0,5	24,1 9,2 11,4 5,4	***

1) Statistisk sikker (p<0,001)
2) Ikke statistisk sikker

Produktionsresultater

Smågriseperiode
Produktionsresultaterne i smågriseperioden for hver gruppe fremgår af tabel 6 og produktionsværdien pr. gris fremgår af tabel 7. Der var statistik sikker højere produktionsværdi for grisene fodret ad libitum fra 14 dage efter indsættelse (gruppe 2 og 4) end grisene fodret restriktivt i hele smågriseperioden (gruppe 1 og 3). Produktionsværdien ved ad libitum fodring var i gennemsnit af ikke-kønsopdelte og kønsopdelte grise 8 indekspoint højere end ved restriktiv fodring. Der var ikke statistisk sikker effekt af kønsopdeling i smågriseperioden og ingen vekselvirkning mellem kønsopdeling og fodringsstrategi.

Tabel 6. Produktionsresultater for smågrise

Gruppe	1	2	3	4
Kønsopdeling	Ikke-kønsopdelt		Kønsopdelt
Fodringsstrategi	Restriktiv	Ad libitum	Restriktiv	Ad libitum
Antal hold	28	27	28	27
Antal grise indsat	3892	3752	3892	3752
Indsættelsesvægt, kg	8,4	8,4	8,5	8,4
Vægt ved afgang, kg	30,1	32,3	30,2	32,2
Tilvækst, g/dag	415	455	414	454
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,86	0,99	0,86	0,98
Foderudnyttelse, FEsv/ kg tilvækst	2,08	2,17	2,08	2,16

Den højere produktionsværdi ved ad libitum fodring i smågriseperioden skyldes højere foderoptagelse og derved højere tilvækst. Den højere tilvækst resulterede i ca. 2 kg højere vægt ved afgang for grisene fodret ad libitum. Der var dog en dårligere foderudnyttelse ved ad libitum fodring end ved restriktiv fodring, hvilket kan skyldes, at der som nævnt var et højere foderspild ved ad libitum fodring end ved restriktiv fodring.

Tabel 7. Produktionsværdi (PV) for smågrise ved 5-års priser

Gruppe	1	2	3	4	Effekt af kønsopdeling	Effekt af fodringsstrategi
Kønsopdeling	Ikke-kønsopdelt		Kønsopdelt		-	-
Fodringsstrategi	Restriktiv	Ad libitum	Restriktiv	Ad libitum	-	-
PV pr. gris, kr.	45,3	48,0	44,0	48,1	-	-
Indeks pr. gris	100	106	97	106	NS¹⁾	***²⁾

1) Ikke statistisk sikker
2) Statistisk sikker (p<0,001)

Produktionsresultaterne for so- og galtgrise i smågriseperioden i de kønsopdelte grupper (3 og 4) fremgår af tabel 8 og produktionsværdien pr. gris fremgår af tabel 9. Produktionsværdien var statistisk sikkert lavere for galtgrise end for sogrise, og der var ingen vekselvirkning mellem fodringsstrategi og køn. Produktionsværdien var i gennemsnit af restriktiv og ad libitum fodring 7 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise.

Tabel 8. Produktionsresultater for so- og galtgrise i smågriseperioden

Gruppe	3		4
Fodringsstrategi	Restriktiv		Ad libitum
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise
Antal hold	28	28	27	27
Antal grise indsat	1946	1946	1876	1876
Indsættelsesvægt, kg	8,5	8,5	8,4	8,5
Vægt ved afgang, kg	30,3	30,1	32,4	32,1
Tilvækst, g/dag	417	412	460	450
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,86	0,86	0,98	0,98
Foderudnyttelse, FEsv/ kg tilvækst	2,06	2,09	2,14	2,18

Foderoptagelsen var ens for so- og galtgrise fodret henholdsvis restriktivt eller ad libitum. Den lavere produktionsværdi for galtgrisene end for sogrisene i smågriseperioden skyldes både lidt bedre foderudnyttelse (0,04 FEsv/kg tilvækst) og lidt højere tilvækst (8 g/dag) i gennemsnit af restriktiv og ad libitum fodring.

Tabel 9. Produktionsværdi (PV) for so- og galtgrise i smågriseperioden ved 5-års priser

Gruppe	3		4		Effekt af køn
Fodringsstrategi	Restriktiv		Ad libitum		-
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise	Galtgrise	-
PV pr. gris, kr.	45,6	42,4	50,0	46,6	-
Indeks pr. gris	100	93	110	102	***¹⁾

1) Statistisk sikker (p<0,001)

Slagtesvineperiode
Produktionsresultater for slagtesvineperioden i de fire grupper fremgår af tabel 10 og produktionsværdien pr. gris og pr. stiplads pr. år fremgår af tabel 11. Ved produktionsværdi pr. stiplads pr. år indgår daglig tilvækst i beregningen, mens daglig tilvækst ikke indgår i beregningen af produktionsværdi pr. gris. Produktionsresultaterne er korrigeret for vægt ved indsættelse i slagtesvineperioden, da grisene som nævnt ikke blev udtaget efter samme strategi i alle grupper, når halvdelen af grisene blev solgt ved afslutning af smågriseperioden. Der var derfor større forskel mellem grupperne i vægt ved indsættelse i slagtesvineperioden end i vægt ved afgang i smågriseperioden.

Der var statistisk sikker effekt af både kønsopdeling og fodringsstrategi i slagtesvineperioden målt i produktionsværdi pr. gris og produktionsværdi pr. stiplads pr. år. Der var ingen vekselvirkning mellem kønsopdeling og fodringsstrategi.

Ad libitum fodring i begyndelsen af slagtesvineperioden medførte i gennemsnit af kønsopdelte og ikke-kønsopdelte grise en produktionsværdi både pr. gris og pr. stiplads pr. år, der var 8 indekspoint lavere end produktionsværdien for grise fodret restriktivt i hele slagtesvineperioden.

Den lavere produktionsværdi ved ad libitum fodring i begyndelsen af slagtesvineperioden skyldes dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent end ved restriktiv fodring i hele slagtesvineperioden. Tilvæksten var dog højest ved ad libitum fodring og det resulterede i ca. 2 kg højere slagtevægt for de ad libitum fodrede grise.

Tabel 10. Produktionsresultater for slagtesvin

Gruppe	1	2	3	4
Kønsopdeling	Ikke-kønsopdelt		Kønsopdelt
Fodringsstrategi	Restriktiv	Ad libitum¹⁾	Restriktiv	Ad libitum²⁾
Antal hold	26	26	26	25
Antal grise indsat	1664	1664	1664	1600
Indsættelsesvægt, kg	29,4	32,0	29,0	32,0
Slagtevægt, kg	74,2	76,4	74,2	76,8
Tilvækst, g/dag	872	887	875	895
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,45	2,58	2,44	2,57
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,81	2,91	2,79	2,88
Kødprocent	60,4	59,8	60,5	59,9

1) Ad libitum fodring indtil 60 kg, derefter restriktiv fodring
2) Ad libitum fodring indtil 50 kg for galtgrise og indtil 70 kg for sogrise, derefter restriktiv fodring

Som nævnt skiftede de restriktivt fodrede grise, især galtgrisene, fra smågrise- til ungsvineblandingen og fra ungsvine- til slagtesvineblandingen ved lavere vægt end de ad libitum fodrede grise (se figur 3). De restriktivt fodrede slagtesvin har derfor fået foder med lidt lavere indhold af næringsstoffer pr. FEsv i forhold til deres vægt end de ad libitum fodrede grise efter hvert foderskifte. På trods af dette var foderudnyttelse og kødprocent bedst for de restriktivt fodrede slagtesvin. Da det gennemsnitlige antal dage pr. produceret gris var næsten ens i alle gruppe (77-78 dage) har den lavere vægt ved foderskifte for de restriktivt fodrede grise ikke haft betydning for det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer i foderet i slagtesvineperioden.

En del af forklaringen på den bedre foderudnyttelse for de restriktivt fodrede grise kan være, at der som nævnt var større foderspild ved de ad libitum fodrede grise. Den primære årsag til den bedre foderudnyttelse for de restriktivt fodrede grise antages dog at være lavere foderoptagelse.

Resultaterne viser således, at selv om grisene fodres restriktivt sidst i slagtesvineperioden, medfører ad libitum vådfodring i begyndelsen af slagtesvineperioden, at foderudnyttelse og kødprocent bliver ringere og dermed bliver produktionsværdien dårligere, end når grisene fodres restriktivt i hele slagtesvineperioden. Det kan derfor ikke anbefales at fodre så kraftigt i begyndelsen af slagtesvineperioden, at foderoptagelsen bliver højere end slutfoderstyrken som vist i figur 1.

Kønsdeling i slagtesvineperioden medførte i gennemsnit af restriktiv og ad libitum fodring en produktionsværdi både pr. gris og pr. stiplads pr. år, der var 4 indekspoint højere end produktionsværdien for ikke-kønsopdelte grise. Forskellen var størst for de ad libitum fodrede grise og skyldes sandsynligvis, at der ved kønsvis opdeling var en differentieret fodringsstrategi for so- og galtgrise, da sogrisene som nævnt blev fodret ad libitum frem til 70 kg, mens galtgrisene blev fodret ad libitum frem til 50 kg.

Tabel 11. Produktionsværdi (PV) for slagtesvin ved 5-års priser

Gruppe	1	2	3	4	Effekt af kønsopdeling	Effekt af fodringsstrategi
Kønsopdeling	Ikke-kønsopdelt		Kønsopdelt		-	-
Fodringsstrategi	Restriktiv	Ad libitum¹⁾	Restriktiv	Ad libitum²⁾	-	-
PV pr. gris, kr.	104	94	107	100	-	-
Indeks pr. gris	100	90	102	95	*³⁾	***⁴⁾
PV pr. stiplads pr. år, kr.	467	423	479	449	-	-
Indeks pr. stiplads pr. år	100	91	102	96	*³⁾	***⁴⁾

1) Ad libitum fodring indtil 60 kg, derefter restriktiv fodring
2) Ad libitum fodring indtil 50 kg for galtgrise og indtil 70 kg for sogrise, derefter restriktiv fodring
3) Statistisk sikker (p<0,05)
4) Statistisk sikker (p<0,001)

Den højere produktionsværdi ved kønsopdelt fodring i slagtesvineperioden skyldes især bedre foderudnyttelse, og forskellen var størst for de ad libitum fodrede grise. Som det fremgår af tabel 10 var den gennemsnitlige foderoptagelse næsten ens for kønsopdelte og ikke-kønsopdelte grise fodret henholdsvis restriktivt og ad libitum. Da galtgrise generelt har en højere appetit end sogrise, er det dog sandsynligt, at den gennemsnitlige foderoptagelse for de ad libitum fodrede ikke-kønsopdelte grise (gruppe 2) dækker over en højere foderoptagelse for galtgrisene end for sogrisene. Når grisene derimod var kønsopdelte og fodret ad libitum i forskellige vægtintervaller for so- og galtgrise (gruppe 4) blev der opnået lavere foderoptagelse for galtgrisene end for sogrisene, som det fremgår af tabel 12. Ved kønsopdeling af grisene og begrænsning af galtgrisenes foderoptagelse i forhold til sogrisenes i begyndelsen af slagtesvineperioden, kan der derfor forventes en lille forbedring af foderudnyttelsen, fordi galtgrisene optager mindre foder end sogrisene. Ved kønsopdeling og restriktiv fodring med samme foderkurve for begge køn, kan der derimod ikke forventes en væsentlig forbedring af foderudnyttelsen og dermed heller ikke af produktionsværdien.

Produktionsresultaterne for so- og galtgrise i slagtesvineperioden for de kønsopdelte gruppe (3 og 4) fremgår af tabel 12 og produktionsværdierne fremgår af tabel 13. Galtgrisene gav endnu ringere produktionsresultater end sogrisene i slagtesvineperioden sammenlignet med smågriseperioden (tabel 8 og 9).

Tabel 12. Produktionsresultater for so- og galtgrise i slagtesvineperioden

Gruppe	3		4
Fodringsstrategi	Restriktiv		Ad libitum
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise¹⁾	Galtgrise²⁾
Antal hold	26	26	25	25
Antal grise indsat	832	832	800	800
Indsættelsesvægt, kg	29,7	28,4	32,3	31,7
Slagtevægt, kg	74,9	73,5	77,5	76,1
Tilvækst, g/dag	881	863	916	878
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,43	2,44	2,62	2,53
Foderudnyttelse, FEsv/ kg tilvækst	2,76	2,84	2,86	2,89
Kødprocent	60,9	60,1	60,2	59,6

1) Ad libitum fodring indtil 70 kg, derefter restriktiv fodring
2) Ad libitum fodring indtil 50 kg, derefter restriktiv fodring

I gennemsnit af restriktiv og ad libitum fodring var produktionsværdien pr. gris 13 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise. Produktionsværdien pr. stiplads pr. år var i gennemsnit 14 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise. Forskellene var statistisk sikre. Der var ikke vekselvirkning mellem fodringsstrategi og køn.

Tabel 13. Produktionsværdi (PV) for so- og galtgrise i slagtesvineperioden ved 5-års priser

Gruppe	3		4		Effekt af køn
Fodringsstrategi	Restriktiv		Ad libitum		-
Køn	Sogrise	Galtgrise	Sogrise¹⁾	Galtgrise²⁾	-
PV pr. gris, kr.	114	97	107	95	-
Indeks pr. gris	100	85	94	83	***³⁾
PV pr. stiplads pr. år, kr.	510	435	486	421	-
Indeks pr. stiplads pr. år	100	85	95	82	***³⁾

1) Ad libitum fodring indtil 70 kg, derefter restriktiv fodring
2) Ad libitum fodring indtil 50 kg, derefter restriktiv fodring
3) Statistisk sikker (p<0,001)

Når grisene blev fodret restriktivt (gruppe 3) var der næsten samme foderoptagelse for so- og galtgrise. Da fodringsstrategien var forskellig for so- og galtgrise ved ad libitum fodring i begyndelsen af vækstperioden (gruppe 4) var der som nævnt højere foderoptagelse for sogrisene end for galtgrisene. Ved både restriktiv og ad libitum fodring var tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent bedst for sogrisene. Foderudnyttelse og kødprocent var næsten ens for galtgrise fodret restriktivt (gruppe 3) og sogrise fodret ad libitum indtil 70 kg (gruppe 4).

Vægtspredning
På grundlag af en analyse af slagtevægten kunne det ikke påvises, at der var forskel i vægtspredningen, hverken i forhold til fodringsprincip, køn eller gruppe. En medvirkende årsag til dette kan være, at eventuelle forskelle i vægtspredningen blev udvisket i forbindelse med salg af halvdelen af grisene fra stierne ved ca. 30 kg. Mangel på ædeplads i de restriktivt fodrede stier i den sidste del af smågriseperioden kom dermed ikke til udtryk i øget vægtspredning i slagtesvineperioden.

Konklusion

Afprøvningen viste, at ad libitum fodring i smågriseperioden fra 14 dage efter fravænning gav en produktionsværdi pr. gris, der var 8 indekspoint højere end restriktiv fodring. Forskellen var statistisk sikker og skyldtes højere tilvækst ved ad libitum fodring på trods af en lidt dårligere foderudnyttelse. Der var ikke statistisk sikker effekt af kønsopdeling på produktionsværdien pr. gris i smågriseperioden. Summen af døde og udtagne grise i smågriseperioden var statistisk sikkert højere i stier med blandet køn (1,0 %) end i stier med kønsopdelte grise (0,7 %), men niveauet var lavt og forskellen lille.

Produktionsværdien pr. gris i smågriseperioden var 7 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise. Forskellen var statistisk sikker og skyldtes både lidt lavere tilvækst og lidt dårligere foderudnyttelse for galtgrisene i smågriseperioden.

I slagtesvineperioden var produktionsværdien pr. gris og pr. stiplads pr. år 8 indekspoint lavere ved ad libitum fodring i begyndelsen af vækstperioden end ved restriktiv fodring i hele perioden. Forskellen var statistisk sikker og skyldtes dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent. Desuden var summen af døde og udtagne grise i slagtesvineperioden statistisk sikkert højere ved ad libitum fodring (4,7 %) end ved restriktiv fodring (3,8 %). Det kan derfor ikke anbefales at fodre så kraftigt i begyndelsen af slagtesvineperioden, at foderstyrken bliver højere end slutfoderstyrken. Kønsopdeling i slagtesvineperioden medførte, at produktionsværdien pr. gris og pr. stiplads pr. år blev 4 indekspoint højere end ved blandet køn i stierne. Forskellen var statistisk sikker og skyldtes især bedre foderudnyttelse. Effekten af kønsopdeling var størst ved ad libitum fodring, sandsynligvis på grund af, at der blev anvendt ad libitum fodring i en længere periode for sogrise end for galtgrise, og galtgrisens foderoptagelse således blev begrænset i forhold til sogrisenes. Ved restriktiv fodring var der ikke en væsentlig effekt af kønsopdeling, når der blev anvendt samme foderkurve til begge køn.

Produktionsværdien pr. gris og pr. stiplads pr. år var henholdsvis 13 og 14 indekspoint lavere for galtgrise end for sogrise i slagtesvineperioden. Forskellene var statistisk sikre og skyldtes lavere tilvækst, dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent for galtgrisene.

Der var mere svineri i lejet og grisene var mere beskidte i stierne med ad libitum fodrede grise sammenlignet med de restriktivt fodrede. Der var også et større foderspild på gulvet og mere svineri i krybben i stier med ad libitum fodrede grise sammenlignet med de restriktivt fodrede. I stierne med ad libitum fodrede grise forekom svineriet primært i den krybbehalvdel, som ikke blev benyttet.

Referencer

[1]	Jensen, T.; Calman-Hinke, D. (2004): Restriktiv vådfodring i langkrybber i slagtesvinestier med delvist spaltegulv, Meddelelse nr. 645, Landsudvalget for Svin
[2]	Pedersen, P. N. (1986): Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin, Meddelelse nr. 113, Landsudvalget for Svin
[3]	Normer for næringsstoffer. 2004. Landsudvalget for Svin.
[4]	Pedersen, A. Ø.; Jensen, B. B. (2005): Nedbrydning af syntetiske aminosyrer ved fermentering af vådfoder, Erfaring nr. 0501. Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Teknikere Søren Højby Simonsen og Peter Nøddebo Hansen
Statistikere Verner Ruby og Mai Britt Friis Nielsen

Afprøvning: 728

Appendiks 1

Foderblandingernes gennemsnitlige råvaresammensætning, %

Foderblanding	1 (fravænning)	2 (smågrise)	3 (ungsvin)	4 (slagtesvin)
Byg	3,33	4,70	4,84	4,42
Hvede	19,89	19,41	19,41	17,72
Fiskemel	3,62	2,41	-	-
Svinefedt	0,93	-	-	-
Sojaproteinkoncentrat	2,93 ¹⁾	-	-	-
Vallepulver, sød	1,71 ¹⁾	-	-	-
Sojaskrå	-	2,96	3,87	1,41
Gærfløde	-	10,00	20,00	25,00
Vitaminer, mineraler og aminosyrer	0,93¹⁾	0,98²⁾	0,87²⁾	0,67 ²⁾
Vand	66,67	59,55	51,00	50,77

1) Råvarerne indgik i indkøbt tilskudsfoderblanding
2) Råvarerne indgik i indkøbt mineralsk foderblanding

Appendiks 2

Foderkurve

Dag	Vægt, kg (ca.)	Gruppe 1 og 3, FEsv pr. dag	Gruppe 2, FEsv pr. dag	Gruppe 4, sogrise, FEsv pr. dag	Gruppe 4, galtgrise, FEsv pr. dag
0	9	0,17	0,17	0,17	0,17
14	12	0,55	0,55	0,55	0,55
25	16	0,90	1,08 ¹⁾	1,08¹⁾	1,08¹⁾
33	20	1,12	1,34¹⁾	1,34¹⁾	1,34¹⁾
40	23	1,30	1,56¹⁾	1,56¹⁾	1,56¹⁾
47	28	1,51	1,81¹⁾	1,81¹⁾	1,81¹⁾
51	30	1,65	1,98¹⁾	1,98¹⁾	1,98¹⁾
58	35	1,91	2,29¹⁾	2,29¹⁾	2,29¹⁾
66	42	2,18	2,62¹⁾	2,62¹⁾	2,62¹⁾
74	49	2,44	2,93¹⁾	2,93¹⁾	2,93¹⁾
75	50	2,44	2,93¹⁾	2,93¹⁾	2,44
84	59	2,62	3,14¹⁾	3,14¹⁾	2,62
85	60	2,62	2,62	3,14¹⁾	2,62
95	69	2,75	2,75	3,30¹⁾	2,75
96	70	2,75	2,75	2,75	2,75
101	76	2,81	2,81	2,81	2,81
106	80	2,85	2,85	2,85	2,85
215	150	2,85	2,85	2,85	2,85

1) Maksimal foderstyrke ved ad libitum fodring (+20 % i forhold til foderkurven i gruppe 1 og 3)

[PageBreak]

Appendiks 3

Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i fravænnings- og smågrisefoder

Foderblanding	1 (fravænning)		2 (smågrise)
	Beregnet	Analyseret¹⁾	Beregnet	Analyseret¹⁾
FEsv pr. 100 kg vådfoder	40,1	41,6	34,6	34,7
Tørstof, %	29,3	30,2	27,9	27,3
FEsv pr. 100 kg tørstof	136,8	137,7	124,0	126,9
Råprotein, % af tørstof	22,4	20,7	21,5	21,3
Lysin, g pr. kg tørstof ²⁾	14,0	14,5	14,2	12,6
Methionin, g pr. kg tørstof ²⁾	5,0	4,6	4,3	4,0
Meth.+cys., g pr. kg tørstof ²⁾	8,5	7,8	7,7	7,3
Treonin, g pr. kg tørstof ²⁾	9,1	9,0	8,7	8,3
Calcium, g pr. kg tørstof	10,1	8,0	10,6	9,7
Fosfor, g pr. kg tørstof	7,8	7,0	7,2	6,9

1) Gennemsnit af 8 analyser, hvis andet ikke er angivet
2) Gennemsnit af 7 analyser

Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i ungsvine- og slagtesvinefoder

Foderblanding	3 (ungsvin)		4 (slagtesvin)
-	Beregnet	Analyseret¹⁾	Beregnet	Analyseret¹⁾
FEsv pr. 100 kg vådfoder	34,0	34,2	30,3	30,4
Tørstof, %	27,8	27,3	24,4	24,1
FEsv pr. 100 kg tørstof	122,4	125,6	124,0	126,0
Råprotein, % af tørstof	19,2	19,8	18,2	18,6
Lysin, g pr. kg tørstof ²⁾	11,5	11,0	10,3	9,9
Methionin, g pr. kg tørstof ²⁾	3,2	3,4	3,0	3,0
Meth.+cys., g pr. kg tørstof ²⁾	6,4	6,7	5,9	6,1
Treonin, g pr. kg tørstof ²⁾	7,4	7,6	7,0	7,2
Calcium, g pr. kg tørstof	9,2	9,1	8,7	7,7
Fosfor, g pr. kg tørstof	5,9	5,9	5,8	5,4

1) Gennemsnit af 7 analyser, hvis andet ikke er angivet
2) Gennemsnit af 6 analyser

Fodringsstrategi og kønsvis opdeling ved vådfodring i FRATS-stier