Graden af svineri i stier med delvist fast gulv kan i varme perioder være uacceptabelt højt. En afprøvning af to typer loftventiler, supplerende luftindtag under overdækningen og loftpropeller viste, at hygiejnen i stierne kunne forbedres.

Sammendrag

Supplerende luftindtag kan øge lufthastigheden i grisenes opholdszone og derved skabe et bedre nærmiljø for grisene i varme perioder. Kommercielt tilgængelige typer af supplerende luftindtag, eksempelvis loftventiler, er forskellige hvad angår lufthastighed, styring, placering m.m. I afprøvningen blev effekten af disse differentieringer i forhold til hygiejne i stier med fast gulv undersøgt. To typer loftventiler (placeret over gang eller over gødeareal) blev derfor afprøvet i produktionsbesætninger med diffus ventilation og minimum 1/3 fast gulv. Den rullende Afprøvning har desuden afprøvet andre former for tiltag, der kan øge luftskiftet i grisenes opholdszone og fundet, at der var behov for at vurdere effekten af loftpropeller, samt supplerende luftindtag under overdækningen i større skala, hvorfor to alternative metoder ligeledes blev afprøvet i produktionsbesætninger.

Resultaterne viste, at hygiejnen i stierne kunne forbedres, og at svineri på det faste gulv kunne reduceres ved at øge luftskiftet i grisenes opholdszone. Udetemperaturen og grisenes vægt havde betydning for både graden af svineri i stien og antallet af behandlingskrævende stier.

Supplerende luftindtag under overdækningen samt loftventiler over gødearealet reducerede graden af svineri i stien allerede fra grisene var omkring 60 kg. Begge disse typer luftindtag formåede desuden at reducere antallet af behandlingskrævende stier i forhold til stier uden supplerende luftindtag. Loftventilerne over gangen viste sig primært at have effekt på større grise (80 kg), når det handlede om antallet af behandlingskrævende stier, men havde effekt allerede ved 60 kg i forhold til graden af svineri i stien. Loftpropeller havde ingen effekt på graden af svineri i stien eller på antallet af behandlingskrævende stier. Der er derfor grund til at stille spørgsmål ved hypotesen om, at øget lufthastighed i sig selv kan reducere svineri, da alle de afprøvede tiltag med indtag af frisk luft havde effekt på niveauet af svineri.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har jnr. 3663-D-09-00351, Projekt ID:DSP09/10/64 samt journalnr. 0809/64.

Image description

Baggrund

Den rullende Afprøvning har i en række sammenhænge gennemført afprøvninger i smågrise- og slagtesvinestalde med fast gulv i lejearealet. Afprøvningerne har vist, at stier med delvist fast gulv er den staldtype, der giver den laveste ammoniak- og lugtemission, forudsat stierne holdes rene i sommerperioden. Desuden giver fast gulv mulighed for at anvende halm som beskæftigelses- og rodemateriale og for at have overdækning af lejet.

I de varme perioder af året kan det, særligt i diffust ventilerede stalde, være vanskeligt at undgå, at grisene sviner på det faste gulv selv ved kraftig overbrusning. For høje temperaturer i dyrenes opholdszone påvirker grisene negativt og kan give varmestress. Fra klima- og miljøundersøgelserne er det erfaringen, at temperaturen i dyrenes opholdszone ofte er 3–5 °C højere end den temperatur, der måles ved føleren. Dette betyder, at ventilationsanlægget i mange tilfælde ikke reguleres efter de faktiske forhold i grisenes opholdszone. Der er derfor behov for udvikling af systemer, der, særligt i eksisterende stalde og i kombination med diffust luftindtag, kan opblande luften bedre, for derved at sikre en god luftkvalitet i stierne.

For at forhindre svineri på det faste gulv i sommerperioden, er det en fordel at kunne øge lufthastigheden i grisenes opholdszone. Derfor tilbyder alle ventilationsfirmaer en eller anden form for supplerende luftindtag. Selvom de forskellige supplerende luftindtag ligner hinanden, er der stor forskel på hvilken lufthastighed, der opnås nede i stien, hvilken retning luften har nede i stien og hvordan det supplerende luftindtag skal styres etc.

I de senere år har supplerende luftindtag i form af loftventiler vundet mere og mere indpas, når der investeres i ventilationsanlæg. Loftventiler giver mulighed for at lede luften direkte ned i stierne i kraft af en øget lufthastighed fra ventilerne, der sikrer grisene ekstra køling. Problemet er imidlertid, at det er vanskeligt at styre luften optimalt ved denne ventilationsform, samt at undgå træk i stierne ved pludselig faldende udetemperatur.

For at finde alternativer til de kommercielt tilgængelige produkter har Den rullende Afprøvning undersøgt andre metoder til at øge lufthastigheden i grisenes opholdszone. Det gælder loftpropeller, supplerende luftindtag under overdækningen, åbne stiadskillelser og gardiner monteret under loftet.

Loftpropeller udmærker sig ved, at hastigheden af den isoterme luft øges, dvs. luft med samme temperatur, hvilket mindsker risikoen for træk. Supplerende luftindtag under overdækningen har i indledende undersøgelser vist lovende resultater i forhold til at mindske svineri på det faste gulv. Der er derfor behov for at demonstrere effekten af de forskellige metoder i større skala.

Formål

Formålet var, at undersøge om svineri i diffust ventilerede stalde med delvist fast gulv kunne reduceres ved at øge luftskiftet i grisenes opholdszone.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i tre produktionsbesætninger, hvor staldene var indrettet med minimum 1/3 fast gulv og diffus ventilation (se appendiks for yderligere besætningsbeskrivelser). I hver besætning indgik lige mange forsøgs- og kontrolsektioner. Den eneste forskel på forsøgs- og kontrolsektioner var udstyr til forøgelse af lufthastigheden i forsøgssektionerne.

Ventilationsanlæggene i såvel sektioner med udstyr til forøgelse af lufthastigheden, som sektioner uden udstyr til forøgelse af lufthastigheden, var indstillet, så de fulgte samme temperatur- og overbrusningsstrategi. Det supplerende luftindtag blev indstillet efter firmaets normale anbefalinger, og finjusteret i samarbejde med Den rullende Afprøvning i afprøvningens opstart.

Fire metoder til forøgelser af luftskiftet blev afprøvet (tabel 1):

Direkte tilførsel af luft til stien via luftindtagningsdyser gennem overdækningen
Øget lufthastighed i stien ved montering af loftpropeller
Supplerende luftindtag gennem loftventiler placeret over gødearealet
Supplerende luftindtag gennem loftventiler placeret over gangareal.

Besætningerne fyldte så vidt muligt forsøgs- og kontrolsektioner samtidig, og der blev indsat lige mange grise af samme vægt (30 kg) og alder, for at opnå ensartet belægningsgrad. Udtagning af syge/svage grise skete efter besætningens normale praksis. Det betød at grise, der havde brug for særbehandling, blev taget ud af forsøget.

Tabel 1. Eksempler til forøgelse af luftskifte

Foto 1. Luftindtag gennem overdækning. Billede nr. 2435

Supplerende luft gennem overdækning (Hans Højer, FarmTech)

Via et rør fra loftrummet til en fordelerkasse i overdækningen blev der tilført luft til grisenes opholdszone. I fordelerkassen var der 12 huller (6 cm i diameter), 6 på hver side af røret fra loftrummet, der ledte luften ned i grisenes opholdszone. Luftindtaget kunne indstilles manuelt på stiniveau ved hjælp af et spjæld.

Besætning: 1

Foto 2. Loftpropel. Billede nr. 2437

Loftpropel over hver anden stiadskillelse (Thermex)

6 propeller pr. sektion, fordelt med 3 over hver stirække der satte hastighed på staldluften. Propellerne var placeret under loftet over hver anden stiadskillelse.
Propellernes hastighed blev styret manuelt på sektionsniveau.

Besætning: 1

Foto 3. Loftventil over gødeareal. Billede nr. 2434

Loftventil over gødeareal (Skov)

Loftventilerne skabte en kraftigere luftstrøm, som ledtes direkte ned i lejet og afkølede grisene. Ventilerne var placeret over hver stirække i loftet over overgangen til spaltegulv.
Loftventilerne begyndte automatisk at åbne ved +2 °C over komforttemperatur (4 °C over ønsket temperatur).

Besætning: 2

Foto 4. Loftventil over gang. Billede nr. 2436

Loftventil over gang (KJ Klimateknik)

Luften faldt ned i gangen og via opdrift af varm luft, blev den kolde luft trukket ind over inventaret og ind i lejet. Der var loftventiler i hele sektionens længde.
Loftventilerne åbnede automatisk ved 70 % ventilation.

Besætning: 3

Registreringer

Der blev foretaget registreringer en gang om ugen i sommerperioderne (maj-september) og hver tredje uge i vinterperioden (oktober-april). Ved hvert besøg blev der registreret svineri/hygiejne og temperatur i
området med fast gulv, samt koncentration af CO₂ og NH₃ i området med fast gulv og i afkastet.

Ved registrering af svineri blev hver sti opdelt i 9 felter, der hver blev vurderet på en skala 1–6. Denne skalaopdeling blev af hensyn til dataopgørelsen ændret fra 0 til 100 % svineri. Tørt felt med kode 1 betød 0 procent svineri og et felt med gødning og søle i hele feltet betød 100 % svineri. Den øvrige sammenhæng mellem graden af svineri og procentværdien fremgår at tabel 2.

Omfanget af søle blev opgjort særskilt i procent af de samlede observationer fra de tre felter på det faste gulv.

Tabel 2. Procentuel opgørelse af svineri

	Kode	Svineri i %
Feltet tørt	1	0
Feltet fugtigt	2	12,5
Svineri i op til ¼ af feltet	3	12,5
Svineri i op til ½ af feltet	4	37,5
Svineri i op til ¾ af feltet	5	62,5
Søle	6	100

Behov for manuel rengøring

Behovet for manuel rengøring af det faste gulv blev vurderet med baggrund i modellen vist i figur 1. Stierne blev betragtet som behandlingskrævende, hvor manuel rengøring var nødvendig, hvis der i to af de tre felter i lejet var svineri i mere end hhv. halvdelen af et felt, og hvis der i to af de tre felter var svineri i mere end en fjerdedel af et felt.

Figur 1. Vurdering af behovet for manuel rengøring (handlingskrævende).

Grisenes renhed blev samtidig vurderet efter følgende skala:

Grisene er rene og tørre
Grisene er delvist beskidte
Grisene er beskidte
Grisene er fulde af gødning.

Temperaturer blev målt i afkast og ved føler med IR-termometer. I fire tilfældigt udvalgte stier i hver sektion blev temperaturen desuden målt i lejet. Temperaturmålingen i lejet blev foretaget på stiadskillelsen over krybben i en højde, hvor grisene ikke havde fysisk kontakt således, at den målte temperatur var repræsentativ for området.

Den relative luftfugtighed blev målt på sektionsniveau ved afkastet med TSI-måler. Ammoniak- og kuldioxidmålinger blev foretaget med Kitagava sporgasrør hhv. af typen 105 SD og 126 SF.

Start- og slutdato for hvert hold blev registreret samt indsættelsesvægt på sektionsniveau. Der blev desuden registreret sygdomsbehandlinger og årsager hertil. Udtagne og døde grise blev registreret med dato, vægt og årsag, og i tilfælde af aflivning blev dette også noteret. Disse registreringer blev brugt til at følge holdene og opdage eventuelle sygdomsudbrud, men der blev ikke lavet opgørelser over data. Der blev ikke registreret tilvækst eller foderforbrug, da formålet i delforsøgene udelukkende var at mindske svineri på det faste gulv.

Statistik

Graden af svineri i stierne blev analyseret i SAS med variansanalyse med PROC MIXED. Grisenes renhed og andelen af stier, der krævede rengøring, blev analyseret med proceduren PROC GENMOD.

Vægten af grisene og udetemperaturen indgik som forklarende variabel i alle analyser. Sti indgik som tilfældig variabel i alle modeller for at tage hensyn til gentagne målinger. Der blev foretaget en standardisering af grisenes vægt og udetemperaturen, for at kunne sammenligne de forskellige vægtgrupper.

Der blev beregnet middelværdier på klima- og temperaturmålinger og derudover blev der foretaget analyser af NH₃- og CO₂-målinger med PROC MIXED.

Resultater og diskussion

I alle fire delforsøg havde grisenes vægt og udetemperaturen indledningsvis indflydelse på graden af svineri på det faste gulv. Både graden af svineri på det faste gulv, samt behovet for rengøring blev, uanset udgangspunkt, negativt påvirket, når grisenes vægt øgedes gennem produktionsperioden. Ligeledes gav en øget udetemperatur en højere grad af svineri. Disse resultater bekræftes af udenlandske undersøgelser, der også påviser sammenhænge mellem øget temperatur og øget søleadfærd [2], [3], [4] og mellem øget vægt og øget søleadfærd [2], [4].

Supplerende luft gennem overdækning

Luftindtaget blev justeret efter årstiden således, at der var åbnet halvt op for spjældet, der regulerede luftindtaget i vinterhalvåret og helt op i sommerhalvåret.

Resultaterne viste, at udetemperatur og vægt havde betydning for hvor meget, der blev svinet på det faste gulv. Som det fremgår af tabel 3, var der statistisk sikker forskel på hvor meget svineri, der var på det faste gulv i de to grupper. Ved standardisering til vægtgrupper på 40 kg, 60 kg og 90 kg blev graden af svineri i stien reduceret. Inden for hver vægtgruppe var der statistisk sikker forskel på, hvor meget der blev svinet i stierne.

Tabel 3. Udetemperatur og procent af det faste gulv med svineri

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Gennemsnitlig udetemperatur, °C	15,2	16,4	-
Svineri på det faste gulv, gns. % (gns. 60,5 kg)	35	26	**
40 kg, svineri på det faste gulv, %	33	15	**
60 kg, svineri på det faste gulv, %	46	27	**
90 kg, svineri på det faste gulv, %	66	45	**

** Statistisk sikker forskel: p<0,01

Udetemperatur og grisenes vægt havde indflydelse på andelen af stier med behov for rengøring. Ved standardisering af vægt og udetemperatur var der statistisk sikkert færre stier, hvor der var behov for rengøring i forsøgsgruppen (tabel 4). Andelen af stier med behov for rengøring blev reduceret, men da udgangspunktet var et meget højt niveau af svineri i besætningen, var reduktionen ikke stor nok til at afhjælpe problemet.

Tabel 4. Procent stier med behov for rengøring, samt procent stier med behov for rengøring ved standardisering af vægt og temperatur

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Stier med behov for rengøring, %	38	31	***
65 kg, 20 °C	51	29	***
80 kg, 20 °C	62	38	***

*** Statistisk sikker forskel: p<0,001

Der var ikke forskel på hvor beskidte grisene var i de to grupper. Den gennemsnitlige karakter for kontrolgruppen var 2,4, mens den for forsøgsgruppen var 2,2. Set i lyset af, at der var forskel på både graden af svineri i stierne og andelen af stier, hvor der var behov for rengøring, må det konkluderes, at grisenes renhed ikke nødvendigvis hænger sammen med graden af svineri i stierne.

Resultaterne af klima- og temperaturmålinger er vist i tabel 5. Gennemsnit af CO₂-målingerne i sti og afkast og NH₃-målingerne i stien viste lidt lavere niveauer, men der blev imidlertid ikke fundet statistisk sikre forskelle. Målingerne af NH₃-koncentrationen i afkastet viste derimod et statistisk sikkert lavere niveau for forsøgsgruppen end kontrolgruppen (p<0,001). Dette stemmer overens med den lavere grad af svineri, og dermed en lavere fordampning af ammoniak fra det faste gulv i forsøgsgruppen. Det var tilstræbt at køre kontrol- og forsøgsgrupperne under samme forhold, men det kan ikke udelukkes, at der alligevel har været en forskel i ventilationsydelsen. I tilfældet af at der har været en højere ventilationsydelse i forsøgsgruppen, kan dette have været medvirkende til at opnå den lavere koncentration af ammoniak.

Middelværdier af temperaturmålingerne viste lavere temperatur i lejet i forsøgsgruppen, men der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle. Det var forventet, at de målte temperaturer var ens for grupperne, da der blev anvendt samme temperaturstrategi i begge grupper og kontrol- og forsøgssektioner så vidt muligt blev fyldt samtidig. Der var desuden ikke forskel på den relative luftfugtighed. Lufthastigheden i lejet var under niveauet for træk i begge grupper. Det indikerer, at konstruktionen med 12 huller i fordelerkassen sænkede lufthastigheden nok, til at der ikke opstod træk.

Tabel 5. Gennemsnitlige niveauer af CO₂- og NH₃-koncentration samt middelværdier af temperaturer, luftfugtighed og lufthastighed

Gruppe	Kontrol	Forsøg
CO₂ afkast, ppm	1340±540	1180±462
CO₂ sti (leje), ppm	1900±930	1400±650
NH₃ afkast, ppm	9,3±4,7	8,5±5,5
NH₃ sti (leje), ppm	11,7±8,9	8,2±5,1
Temperatur i leje, °C	23,1	22,0
Temperatur v. føler, °C	21,7	21,3
Temperatur v. afkast, °C	20,4	20,8
Relativ luftfugtighed, %	72	71
Lufthastighed i leje, m/s	0,04	0,07

Resultaterne viste, at hygiejnen i stierne kunne forbedres, og at problemer med svineri på det faste gulv kunne begrænses ved at supplere med luftindtag gennem overdækningen via en fordelerkasse. En reduktion i antallet af behandlingskrævende stier gør en forskel i det daglige arbejde i stier med svineri. Et behov for rengøring i over 30 % af stierne er imidlertid uacceptabelt højt, og der bør arbejdes videre på at nedbringe svineriet. Svineri i stierne og andelen af behandlingskrævende stier kan minimeres ved at lede luft direkte ned i lejet, hvorved der skabes et øget luftskifte og et bedre miljø for grisene. I de koldere måneder er der imidlertid risiko for træk, og det er derfor vigtigt, at der er fokus på styringen af luftindtaget i forhold til udetemperaturen.

Loftpropel over hver anden stiadskillelse

Propellerne blev reguleret, så de ved grisenes indsættelse kørte på minimum, og blev reguleret op i hastighed i takt med grisenes alder. Ligeledes blev de reguleret op og ned afhængig af årstiden, så de i vinterhalvåret kørte langsommere end i sommerhalvåret.

Resultaterne viste umiddelbart ingen forskel på grupperne på graden af svineri i stierne, men graden af svineri var afhængig af udetemperatur og grisenes vægt. Den estimerede grad af svineri på det faste gulv var højere for forsøgsgruppen end for kontrolgruppen, uanset om der blev set på grise på 40 kg, 60 kg eller 90 kg (tabel 6). Der var ingen forskelle indenfor grupper. En mulig forklaring på disse resultater er, at propellerne skulle styres nøje efter grisenes behov. Hvis propellerne kørte med for høj hastighed ved indsættelse af nye grise, gav det udslag i svineri lige under propellen, og denne fejl kunne sjældent genoprettes.

Tabel 6. Udetemperatur og procent af fast gulv med svineri

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Gennemsnitlig udetemperatur, °C	15,7	16,0	-
Svineri på det faste gulv, gns, % (gns. 60,5 kg)	35	37	NS
40 kg, svineri på det faste gulv, %	27	31	NS
60 kg, svineri på det faste gulv, %	38	44	NS
90 kg, svineri på det faste gulv, %	56	63	NS

NS: Ingen statistisk sikker forskel

Resultaterne viste, at udetemperatur og vægt havde betydning for behovet for rengøring. Ved standardisering af vægt og udetemperatur var der ingen statistisk forskel på grupperne (tabel 7), og der var således lige stort behov for rengøring i både forsøgs- og kontrolstier. Ved gruppering efter vægt var der ligeledes ingen forskel på behovet for rengøring ved 65 kg, men der var tendens til, at kontrolstierne var mindre beskidte ved 80 kg (p=0,06).

Tabel 7. Procent stier med behov for rengøring, samt procent stier med behov for rengøring ved standardisering af vægt og temperatur

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Stier med behov for rengøring, %	34	32	NS
65 kg, 20 °C	40	44	NS
80 kg, 20 °C	42	53	NS

NS: Ingen statistisk sikker forskel

Der var ikke forskel på hvor beskidte grisene var i de to grupper; det stemmer også overens med at der ikke var forskel i svineri. Middelværdien var 2,2 for begge grupper.

Der var ikke forskel på grupperne i forhold til klima- og temperaturmålinger (tabel 8). Da der ikke er tale om supplerende indtag af frisk luft, men blot en omrøring af den eksisterende staldluft, forventedes der ikke at være forskel på niveauerne af hverken CO₂ eller NH₃. Propellernes primære formål var at skabe en øget lufthastighed i lejet, og som det ses i tabel 8 blev der i gennemsnit målt en større lufthastighed i forsøgsgruppen. Da det i praksis er svært at måle lufthastigheden præcist, giver det ikke mening at foretage statistiske analyser af denne måling, og der kan derfor ikke konkluderes på, hvorvidt propellerne skabte statistisk sikker øget lufthastighed.

Tabel 8. Gennemsnitlige niveauer af CO₂- og NH₃-koncentration, samt middelværdier af temperaturer, luftfugtighed og lufthastighed

Gruppe	Kontrol	Forsøg
CO₂ afkast, ppm	1270±800	1150±470
CO₂ sti, ppm	1790±860	1620±890
NH₃ afkast, ppm	9,3±6,6	7,2±4,2
NH₃ sti, ppm	9,3±7,3	9,9±7,1
Temperatur i leje, °C	22,4	22,4
Temperatur v. føler, °C	20,4	20,1
Temperatur v. afkast, °C	19,6	19,9
Relativ luftfugtighed, %	72	71
Lufthastighed i leje, m/s	0,04	0,07

Resultaterne indikerede, at der var meget stor variation inden for grupperne i dette delforsøg. Det kan have været et resultat af den manuelle styring. Et demonstrationsprojekt [1] viste, at forbedret klimastyring kan reducere antallet af behandlingskrævende stier, og illustrerer derved vigtigheden af at optimere klimastyringen. Den større andel svineri i forsøgsgruppen kan evt. forklares med en fejlagtig strategi for styring af propellerne, hvor der har været perioder med for lidt eller meget omrøring af luften. Skal propellerne komme til at fungere i praksis, vil det kræve en forbedret styring, der kan sikre at luftomrøringen sker på baggrund af grisenes vægt og ønsket temperatur. Dermed sikres en ensartet strategi i alle sektioner. Dette forsøg illustrerer således nogle af de problematikker, der skal håndteres i forsøg på at mindske svineri, men giver ingen entydige resultater, og propellerne kan ikke umiddelbart implementeres i praksis.

Loftventil over gødeareal

Loftventilerne var via ventilationsstyringen indstillet til automatisk at åbne efter temperatur, og var derfor åbne det meste af sommerperioden og lukkede i vinterperioden.

Resultaterne viste, at grisenes vægt og udetemperaturen havde, som det også sås i de andre delforsøg, betydning for graden af svineri på det faste gulv i de indledende analyser. Der var statistisk sikker forskel på, hvor meget der blev svinet i stierne i de to grupper (tabel 9). Graden af svineri i kontrolgruppen var nede på et niveau, der kunne betegnes som acceptabelt, og alligevel opnåedes der en væsentlig reduktion af graden af svineri i forsøgsstierne. Ved standardisering af vægtgrupperne blev opnået en reduktion i graden af svineri på det faste gulv både ved 40 kg, 60 kg og 90 kg. For 40 kg blev der, på trods af en relativ kraftig reduktion, ikke påvist statistisk sikker forskel på grupperne. Ved 60 og 90 kg var der statistisk sikkert mindre svineri på det faste gulv i forsøgsgruppen.

Tabel 9. Udetemperatur og procent af fast gulv med svineri

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Gennemsnitlig udetemperatur, °C	18,0	18,0	-
Svineri på det faste gulv, gns. % (gns. 61,9 kg)	11	6	**
40 kg, svineri på det faste gulv, %	5	2	NS
60 kg, svineri på det faste gulv, %	12	6	***
90 kg, svineri på det faste gulv, %	22	13	***

**Statistisk sikker forskel: p<0,01
***statistisk forskel:<0,001
NS: Ingen statistisk sikker forskel

Der var forskel på andelen af stier med behov for rengøring i de to grupper (tabel 10), og igen sås effekt af både vægt og udetemperatur på andelen af stier med behov for rengøring. De standardiserede opgørelser viste tydelige statistisk sikre forskelle indenfor grupperne, når der blev grupperet efter vægt. Ved både 65 kg og 80 kg var der et øget behov for rengøring, idet flere stier skulle rengøres i kontrolgruppen.

Tabel 10. Procent stier med behov for rengøring, samt procent stier med behov for rengøring ved standardisering af vægt og temperatur

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Stier med behov for rengøring, %	15	9	*
65 kg, 20 °C	15	8	***
80 kg, 20 °C	26	15	***

* Statistisk sikker forskel: p<0,05
*** Statistisk sikker forskel: p<0,001

Der var ikke statistisk sikker forskel på hvor beskidte grisene var i de to grupper. Den gennemsnitlige karakter var 1,9 for kontrolgruppen og 1,7 for forsøgsgruppen. Set i forhold til de tidligere beskrevne delforsøg er grisene i dette forsøg noget renere, hvilket også stemmer overens med en noget lavere grad af svineri. Karakteren kan heller ikke i dette delforsøg bruges som indikator for svineri i stierne, da de forskelle, der blev fundet i forhold til svineri, ikke afspejles i grisenes renhed.

Middelværdier af CO₂ og NH₃ viste ingen statistisk sikre forskelle, hverken i lejet i stien eller i afkastet (tabel 11). Ligeledes var der ingen forskel på temperaturerne, den relative luftfugtighed og lufthastigheden i lejet mellem grupperne.

Tabel 11. Gennemsnitlige niveauer af CO₂- og NH₃-koncentration, samt middelværdier af temperaturer, luftfugtighed og lufthastighed

Gruppe	Kontrol	Forsøg
CO₂ afkast, ppm	1120±960	1030±600
CO₂ sti, ppm	1830±650	1830±700
NH₃ afkast, ppm	4,7±3,1	4,0±3,1
NH₃ sti, ppm	5,7±3,9	4,3±3,1
Temperatur i leje, °C	24,2	24,0
Temperatur v. føler, °C	23,4	21,3
Temperatur v. afkast, °C	21,4	21,2
Relativ luftfugtighed, %	64	64
Lufthastighed i leje, m/s	0,05	0,06

Resultaterne indikerede, at svineri kunne minimeres, selv hvis udgangspunktet var et lavt niveau af svineri. Graden af svineri på det faste gulv kunne reduceres, og ligeledes blev antallet af stier med behov for rengøring reduceret. Loftventiler placeret over gødearealet leder luften ned i lejet og giver således en bedre stifunktion og et bedre nærmiljø for grisene. Der blev i dette delforsøg observeret enkelte tilfælde, hvor ventilerne ikke fungerede optimalt, fordi de ikke lukkede tæt, eller på grund af andre former for utætheder. Bliver sådanne problemer håndteret hurtigst muligt, er der imidlertid god mulighed for at loftventiler over gødearealet kan reducere svineri i lejearealet.

Loftventil over gang

Loftventilerne var etableret over gangen med henblik på at luften falder ned over gangen og gødearealet for derefter at fordele sig ud i stien og skabe en god luftcirkulation. I de varme perioder, hvor størstedelen af luften blev taget ind gennem ventilerne, var lufthastigheden i gangområdet imidlertid så høj, at det skabte træk i gangen og derved et forringet arbejdsmiljø for medarbejderne i stalden.

Resultaterne viste, som det også var tilfældet med de tidligere forsøg, at både vægt og udetemperatur havde effekt på hvor meget der blev svinet i stierne. Der var ingen forskel på grupperne som gennemsnit (tabel 12). Ved inddeling af grupperne efter standardisering af vægt var der ikke forskel på grupperne ved 40 kg. Der blev imidlertid opnået mindre grad af svineri i stierne ved 60 kg, og forskellen blev tydeligere ved 90 kg.

Tabel 12. Udetemperatur og procent af fast gulv med svineri

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Gennemsnitlig udetemperatur, °C	16,5	17,1	-
Svineri på det faste gulv, gns. % (gns. 67,1 kg)	20	11	NS
40 kg, svineri på det faste gulv, %	13	8	NS
60 kg, svineri på det faste gulv, %	20	12	*
90 kg, svineri på det faste gulv, %	31	18	**

* Statistisk sikker forskel: p<0,05
** Statistisk sikker forskel: p<0,01
NS: Ingen statistisk sikker forskel

Vægt og udetemperatur havde også effekt på andelen af stier med behov for rengøring og der var ingen forskel på grupperne, før de blev inddelt efter vægt (tabel 13). Der var statistisk sikker forskel på andelen af stier, der havde behov for rengøring ved 80 kg, men ikke ved 65 kg.

Tabel 13. Procent stier med behov for rengøring

Gruppe	Kontrol	Forsøg	p-værdi
Stier med behov for rengøring, %	25	16	NS
65 kg, 20 °C	26	21	NS
80 kg, 20 °C	39	24	***

*** Statistisk sikker forskel: p<0,001
NS: Ingen statistisk sikker forskel

Grisenes renhed blev gennemsnitligt vurderet til 2,4 for kontrolgruppen og 2,2 for forsøgsgruppen og der var statistisk sikker forskel på grisenes renhed (P<0,01). Set i lyset af, at der i de andre forsøg ikke blev opnået en forskel i grisenes renhed, selvom der var forskel på graden af svineri i grupperne, er der ingen given forklaring på, hvorfor grisene i netop dette delforsøg var renere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Det kan have haft betydning at luften kommer ind i stien ved at ’falde ned’ i gødearealet, da det ved høje lufthastigheder gav træk i gødeområdet, hvorved grisene har søgt væk derfra. Derudover var stierne indrettet med 1/3 fast gulv og 2/3 spaltegulv, hvilket betyder at der sandsynligvis var mindre tørt i aktivitetsarealet, end i en sti med fast gulv i aktivitetsarealet. Et forbedret miljø i lejearealet kan have bevirket, at opdelingen af stien i leje- og gødeområde blev mere markeret, og at grisene i forsøgsgruppen derfor trak længere ned på spaltegulvet for at gøde, hvorved aktivitetsarealet i højere grad blev holdt tørt og rent.

Der var ingen forskel på koncentrationerne af CO₂ og NH₃ mellem grupperne (tabel 14), dog var CO₂-koncentrationen i afkastet statistisk sikkert lavere i forsøgssektionerne (p<0,001). En mulig forklaring er, at noget af den luft der kommer ind gennem loftventilerne og falder ned over gangen, bliver trukket direkte ud igen gennem udsugningsenheden, og derved blev CO₂-koncentrationenen i afkastet lavere.

Der var ingen forskelle mellem grupper på middelværdierne af temperaturer, relativ luftfugtighed og lufthastighed i stien.

Tabel 14. Niveauer af CO₂- og NH₃-koncentration, samt middelværdier af temperaturer, luftfugtighed og lufthastighed

Gruppe	Kontrol	Forsøg
CO₂ afkast, ppm	1160±360	970±390
CO₂ sti, ppm	1800±630	1670±600
NH₃ afkast, ppm	8,6±3,3	5,6±2,7
NH₃ sti, ppm	11,1±4,7	7,0±2,7
Temperatur i leje, °C	24,0	24,0
Temperatur v. føler, °C	21,2	20,6
Temperatur v. afkast, °C	21,4	20,7
Relativ luftfugtighed, %	74	71
Lufthastighed i leje, m/s	0,04	0,04

Resultaterne fra dette delforsøg viste, at loftventiler i gangen kunne reducere svineri i lejearealet. Det tyder imidlertid på, at effekten af disse loftventiler var størst, når grisene var over 60 kg. Ved denne form for supplerende luftindtag er det grisenes varmeproduktion, der trækker luften ind i stien og derved skabes cirkulation af luften. Resultaterne indikerer derfor, at grisene skal være over 60 kg, før der skabes et varmeoverskud i stien, der kan trække tilstrækkelig med luft ind i lejet til at svineri i lejet mindskes.

Konklusion

Supplerende luftindtag under overdækningen samt loftventiler over gødearealet reducerede graden af svineri i stien allerede fra grisene var omkring 60 kg, om end loftventilerne over gødearealet havde bedre effekt, end det supplerende luftindtag under overdækningen. Begge disse typer luftindtag formåede at reducere antallet af behandlingskrævende stier væsentligt. Der var dog stor forskel på niveauerne af svineri i kontrolstierne, og det var kun i besætningen med loftventiler, placeret over gødearealet, at svineriet blev reduceret til et acceptabelt niveau. Luftindtag under overdækningen og loftventiler over gødearealet fungerer efter samme princip med at lede luften ned til grisene, og derved skabe øget lufthastighed og øget luftskifte i lejet. Resultaterne indikerer således, at denne påvirkning af grisenes nærmiljø er fordelagtig.

Loftventiler placeret over gangen fungerer efter et princip om at de termiske kræfter i stien styrer luftstrømmen, dvs. at grisenes varmeproduktion trækker den friske luft fra ventilerne (gangen) ind i stien. Resultaterne tyder imidlertid på, at grisen skal have en vis størrelse før varmeproduktionen er høj nok, og derfor kan denne type luftindtag ikke forventes at fungere ens for både store og små grise. En statistisk sikker reduktion i antallet af behandlingskrævende stier indikerer imidlertid, at tiltaget kan have effekt, og det kan derfor overvejes, hvis der primært er problemer med svineri blandt større grise.

Loftpropellerne differentierede sig fra de andre tiltag ved at der ikke blev taget frisk luft ind, men at der kun var tale om at øge hastigheden på den eksisterende staldluft. Eftersom der ikke blev opnået nogen reduktion af svineriet ved brug af propeller, kan der stilles spørgsmålstegn ved hypotesen om, at øget lufthastighed kan mindske svineri. Set i sammenligning med de tre andre tiltag, der alle tager frisk luft ind i stalden og i højere grad fungerer efter hensigten, ser det ikke ud til, at øget hastighed er nok i sig selv, til at reducere graden af svineri i lejet. Styringen af propellerne var problematisk, og har muligvis forværret situationen i stedet for at forbedre den.

Både propellerne og det supplerende luftindtag blev styret manuelt og dette stiller krav til klimastyringen.

Et demonstrationsprojekt har vist, at forbedret klimastyring kan reducere antallet af behandlingskrævende stier. Det er aktuelt at optimere på styringen af de to systemer, hvis de skal fungere efter hensigten. Det vurderes, at den manuelle styring har haft indflydelse på resultaterne i propelforsøget og derfor forventes det, at der kan opnås bedre resultater ved at optimere styringen. Det bør overvejes at afprøve propellerne med en automatisk styring, styret efter temperatur og grisenes vægt, for bedre at kunne afgøre, hvorvidt propellerne kan afhjælpe svineri. Den manuelle styring af luftindtaget under overdækningen havde ikke samme indflydelse på resultaterne, hvilket kan skyldes, at der i højere grad var tale om et on/off system, hvor der enten var halvt eller helt åbent for luftindtaget.

Referencer

[1]	Jensen, T. L. & A. L. Riis: (2010): Demonstration af klimastyring til forbedret stifunktion i slagtesvinestalde med fast gulv. Erfaring nr. 1101, Videncenter for Svineproduktion.
[2]	Aarnink, A.J.A., J.W. Schrama, M.J.W. Heetkamp, J. Stefanowska & T.T.T. Hyunh (2006): Temperature and body weight affect fouling of pig pens. Journal of Animal Science vol. 84 pp. 2224-2231
[3]	Huynh, T.T.T., A.J.A. Aarnink, W.J.J. Gerrits, M.J.H. Heetkamp, T.T. Canh, H.A.M. Spoolder, B. Kemp & M.W.A. Verstegen (2005): Thermal behaviour of growing pigs in response to high temperature and humidity. Applied Animal Behaviour Science vol. 91 pp. 1-16
[4]	Savary, P., L. Gygax, B. Wechsler & R. Hauser (2009): Effect of a synthetic plate in the lying area on behaviour, degree of fouling and skin lesions at the leg joints of finishing pigs. Applied animal behaviour Science vol. 118, pp. 20-27

Deltagere

Teknikerere Mike Petersen og Ernst Nielsen, Videncenter for Svineproduktion
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion

Afprøvning nr.: 1003

Appendiks

Tabel A1. Besætningsbeskrivelse

-	Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3
Stipladser, stk.	1984	1280	1904
Sundhedsstatus	Konventionel	SPF + Myc+ Ap6 + Ap12	SPF + DK PRRS
Sektioner i forsøg, stk.	8	8	4
Stimål, m	4,8 x 2,4	2,7 x 5,4	4,95 x 2,1
Grise pr. sti, stk.	16	20	17
Indsættelsesvægt, kg	30	30	30
Fodring	Vådfodring i langkrybbe	Vådfodring i langkrybbe	Vådfodring i langkrybbe
Beskæftigelsesmateriale	Træklodser	Halm, juletræer, reb mm.	Træklodser
Ventilationsanlæg	Fancom	Skov	KJ Klimateknik
Gulvprofil	2/3 fast og 1/3 spaltegulv	2/3 fast og 1/3 spaltegulv	1/3 fast og 2/3 spaltegulv
Gulvvarme	Ja	Ja	Ja
Overbrusning	Alm. dyser over gødeareal	Alm. dyser over gødeareal	Højtrykskøling v. gødeareal
Overdækning	Nej	Nej	Nej
Inventar	PanelTech	Egebjerg	Sdr. Vissing

Afprøvning af supplerende luftindtag og øget luftskifte i slagtesvinestalde med delvist fast gulv