Tilsætning af zinkglukonat til slagtesvinefoder havde ingen effekt på forekomsten af halebid.

Sammendrag

Der var ingen effekt af at tilsætte zinkglukonat til foderet på forekomsten af halebid. Effekten af at tilsætte zinkglukonat til slagtesvinefoder blev testet i en besætning. Grisene fik foder tilsat zinkglukonat i perioden fra de blev indsat ved 30 kg til afgang til slagteriet ved knap 105 kg.

I forsøget indgik to grupper, hvor den første gruppe var kontrol og den anden gruppe fik tildelt foder, hvor der var iblandet zinkglukonat. Der indgik i alt 40 hold i forsøget. Totalindholdet af zink i foderet i begge grupper blev optimeret til 110 mg pr. kg. Zinkglukonat er i dag ikke godkendt som tilsætningsstof til svinefoder.

Baggrund

Halebid er et problem, som dyrevelfærdsmæssigt såvel som økonomisk har betydning i en række besætninger. Er en gris blevet halebidt er der en øget risiko for infektion, som i sidste ende kan føre til, at slagtekroppen kasseres på slagteriet. Der har gennem årene været foretaget en række undersøgelser af effekten af miljø og management på halebid. Det hævdes endvidere, at forekomsten af halebid sandsynligvis er et multifaktorielt problem [1].

Der er dokumentation for, at der en sæsonvariation i forekomsten af halebid med størst forekomst i efterårsmånederne [2]. Årsagen til den forøgede forekomst af halebid i netop disse måneder kan måske være større temperatursvingninger, hvorved det er vanskeligere at indstille ventilationen korrekt med deraf følgende træk og fremprovokering af halebid.

Nogle teorier og erfaringer bekræfter, at ernæringen også kan have en indflydelse på forekomsten af halebid. Både ubalancer i mineraler, forholdet mellem protein og energi og aminosyrebalancen kan ifølge litteraturen påvirke graden af halebid [3],[4].

Der florerer en række udokumenterede fodringsrelaterede anbefalinger iblandt slagtesvineproducenter, som skulle reducere forekomsten af halebid. Disse tiltag går som oftest på ekstra tildeling af udvalgte næringsstoffer som fx calcium, fosfor, NaCl, magnesiumoxid etc. Erfaringer fra nogle besætninger tyder på, at tilsætning af zinkglukonat til foderet muligvis kan reducere forekomsten halebid. Det hævdes, at effekten af zinkglukonat på halebid skyldes, at grisene generelt oplever et zinkunderskud, og at zink fra zinkglukonat absorberes bedre end zink fra uorganiske kilder [5]. Der findes i litteraturen ikke belæg for, at zinkglukonat skulle virke imod halebid.

Materiale og metode

En besætning blev udvalgt på baggrund af, at den ifølge ejeren igennem længere tid havde haft meget store problemer med halebid. Det kan være vanskeligt at finde besætninger, hvor det er muligt at undersøge forekomsten af skader på halerne, idet udbrud af halebid kan forekomme sporadisk og uforudsigeligt [6]. Besætningens P-kontrol viste, at besætningens produktivitet på trods af problemer med halebid lå imellem de bedste 25 pct. på landsplan.

Den udvalgte besætning producerer årligt knap 7500 slagtesvin på ejendommen.

En sti med kontrolgrise og en sti, hvor grisene fik foder med zinkglukonat udgjorde et hold. Der blev i alt indsat 40 hold. De indsatte grise kom alle fra samme so-besætning og var alle D(LY) krydsningsdyr. Samtlige grise var halekuperede, hvor en tredjedel af halen var fjernet.

Beskrivelse af opstaldning

Hver sektion var indrettet med 16 stier (304 stipladser) fordelt på to rækker med en inspektionsgang i midten af sektionen. Stierne målte 5,1 x 2,45 m og var forsynet med delvist spaltegulv, som var fordelt på 2,0 m betonspaltegulv ved inspektionsgangen, dernæst 2,0 m miljøspalte og 1,1 m betonspaltegulv ved væg. Der blev indsat 19 grise pr. sti, hvilket giver et gennemsnitsareal på 0,66 m2 pr. gris.

Stiadskillelserne var af plast og var helt lukket i 1,0 meters højde med undtagelse af hver anden stiadskillelse fra foderautomaten og til inspektionsgangen samt adskillelsen mod inspektionsgangen, som var delvist åbent.

Grisene blev indsat sektionsvis og gik i stalden i vægtintervallet fra ca. 30 kg og til levering ved en levendevægt på ca. 105 kg. Grisene blev ikke kønssorteret ved indsættelse, så der gik både galt- og sogrise i alle stier. Alle grise blev fodret ad lib med pelleteret foder fra Funki rørfoderautomater. I hver sti var der i midten af stien fra loftet ophængt en kæde, som tjente som beskæftigelsesmateriale for grisene. I tilfælde af, at der blev observeret halebid under den daglige pasning blev besætningens normale rutine fulgt, det vil sige, at den pågældende gris blev flyttet til en sygesti.

Ventilationen var etableret som undertryk, hvor luften blev indtaget diffust over loftarealet. Ventilatorerne reguleredes via Multistep-princippet, således at den ene ventilator var trinløst reguleret, mens de to andre var indkoblet on/off. Anlægget blev styret ud fra staldens temperatur. Slagtesvinestalden var forsynet med overbrusning.

Funktionen af ventilationen var blevet undersøgt inden afprøvningen startede af en klimatekniker fra Videncenter for Svineproduktion og finjusteret med henblik på at undgå halebid. Ventilationen blev kontrolleret hver gang grise blev indsat, og som en ekstra kontrol af ventilationens funktion blev det løbende observeret, hvordan grisene lå i stierne.

Foder og fodring

Begge grupper blev fodret med blandingen ”Royal Ideal Byg AU” fra DLG. Denne blanding er en pelleteret enhedsblanding og indeholder næringsstoffer efter de gældende normer for intervallet 30-105 kg. Der var tilsat i alt 500 g zinkglukonat pr. ton færdigfoder, hvilket tilførte færdigfoderet 65 mg zink pr. kg færdigfoder i forsøgsblandingen. Den totale mængde zink i de to blandinger var ens; eneste forskel var zinkkilden, der i kontrolblandingen var zinkoxid. Den foderblanding, hvor der var tilsat zinkglukonat var samtidig tilsat røde microgrits, så det rent visuelt var muligt at kontrollere, at det korrekte foder blev anvendt i de tiltænkte stier.

Foderet, der blev anvendt i begge grupper, havde et garanteret indhold af zink på 110 mg zink pr. kg færdigfoder, hvilket er en anelse mere end den anbefalede norm på 100 mg zink pr. kg foder. Besætningen havde i over et halvt år anvendt blandingen ”Royal Ideal Byg AU” med 110 mg zink pr. kg med meget gode produktionsresultater, så det blev besluttet ikke at ændre på indholdet af næringsstoffer. Normen for zink er bestemt således, at grisens fysiologiske behov for optimal vækst opnås. Derudover er der i normen også indeholdt en sikkerhedsmargin, såfremt den zink, der i foderet, er mindre tilgængelig end forventet.

Forsøget var blindet, så hverken registreringsteknikeren eller forsøgsværten vidste, hvilken gruppe grise, der fik foder tilsat zinkglukonat. Formålet med dette var at undgå at påvirke den person, som udførte halebidsobservationerne og staldpersonalet, således at begge forsøgsgrupper fik samme pasning. Den anvendte farvekode blev først brudt efter forsøgets afslutning.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper (se fuld sammensætning i appendiks 1)

Grupper			Rød
-	-	1. Kontrol	2. Zinkglukonat
Zinkglukonat	% i blandingen	-	0,05
Røde Microgrits¹	% i blandingen	-	0,05

1: Microgrits er små farvede stykker af majs, som gør det muligt at identificere den enkelte foderblanding

Foderanalyser

Ved hver foderproduktion blev der udtaget en repræsentativ prøve af hver foderblanding med fabrikkens prøveudtagningsudstyr. Indholdet af zink blev analyseret i 10 prøver og indholdet af FEsv, calcium, fosfor og fytase blev analyseret i fire samleprøver. Resultaterne af foderanalyserne fremgår af appendiks 1.

Registreringer

Der blev alene registreret forekomst af skader på halerne og halebid, og registreringerne blev foretaget på stiniveau.

I afprøvningen blev halebid defineret på følgende måde: Hvis der hverken var bidt eller suttet på grisens hale blev den kategoriseret som værende uden skader og ikke halebidt. Følgende symptomer/karakteristika blev defineret som værende en gris med skader på halen eller værende halebidt: Rene og lidt rødlige haler, afsuttede haler, friske rifter på halen, også ikke deciderede sår, samt blødende sår på halen. Rene og lidt rødlige haler samt afsuttede haler anses for at være et forstadie til halebid, men denne tilstand udvikler sig nødvendigvis ikke til decideret halebid.

Forekomsten af begyndende skader og bid på halerne blev registreret på alle grise to uger efter indsættelse og derefter hver anden uge indtil slagtning af de første grise i stien. I de stier, hvor der blev taget grise ud fx på grund af halebid, blev der ikke foretaget yderligere observationer, idet antallet af grise skulle være ens i alle stier for, at observationerne er sammenlignelige.

På de grise, hvor der var skader, blev grisens køn endvidere registreret.

Årsagerne til, at grise blev flyttet til sygesti samt bemærkninger fra slagteriet blev også registreret.

Statistik

Halebidsobservationerne blev analyseret ved Proc Genmod i SAS med antal halebidte grise pr. sti som primærparameter.

Resultater og diskussion

Blandingerne var optimeret til at indeholde 110 mg zink pr. kg foder. Det fremgår af appendiks 1, at blandingerne i både kontrolgruppen og i gruppen, der fik foder med zinkglukonat havde et zinkindhold, som var lidt højere end deklareret. Forskellen i indholdet af zink de to grupper imellem var lille.

Tabel 2. Fordelingen af antal observerede skader på halen og halebid pr. sti

Skader på halen og halebid pr. sti	Pct. stier
0	8,3
1-2	27,4
3-4	27,0
5-6	14,1
7-8	13,7
>8	9,5

Tabel 2 viser fordelingen af antal observerede skader og halebid pr. sti for alle grise. Det fremgår, at der var flest stier med mellem en og fire skader og halebid, mens det også fremgår, at nogle stier havde mere end seks grise med skader og halebid. I 8,3 pct. af stierne blev der slet ikke observeret skader og halebid.

Tabel 3. Antal observerede grise med begyndende halebid/halebid pr. observationsdag

Gruppe	Kontrol	Zinkglukonat
Antal grise med begyndende halebid/halebid pr. sti pr. observationsdag	3,5	4,1

Tabel 3 viser antallet af halebidte grise pr. sti pr. gruppe. Der var numerisk flere skader og halebid hos de grise, der havde fået foder iblandet zinkglukonat. Der var ingen statistisk sikker forskel på kontrolgruppen og gruppen, der fik zinkglukonat i foderet.

Tabel 4. Procentvis fordeling af stier afhængig af antallet af skader og halebid i stien

Antal skader og halebidte pr. sti	Observationsdag 1		Observationsdag 2
-	Kontrol	Zinkglukonat	Kontrol	Zinkglukonat
0-1	32,5 %	27,5 %	15,0 %	15,0 %
2-4	47,5 %	40,0 %	47,5 %	37,5 %
5-7	12,5 %	15,0 %	20,0 %	27,5 %
>8	7,5 %	17,5 %	17,5 %	20,0 %
I alt	100 %	100 %	100 %	100 %

I tabel 4 er vist den procentvise fordeling af stierne afhængig af, hvor mange halebid, der var i den enkelte sti. Resultaterne fra den første og anden observationsdag er vist i denne tabel. Det var planlagt, at alle stier skulle observeres fire gange, men da der blev fjernet grise før den tredje observationsdag var der nogle stier, hvor der ikke blev observeret for halebid efter den anden observationsdag.

Der var kun små og ingen signifikante forskelle i den procentvise fordeling af stier de to grupper imellem.

Der var ingen statistisk sikker forskel på antal af døde og udtagne imellem de to grupper. Der var i gennemsnit 5,2 pct. døde og udtagne grise.

Der blev flyttet henholdsvis 4,1 pct. og 1,7 pct. af grisene fra kontrol- og forsøgsgruppen til sygestier på grund af halebid.

Fra slagteriet var bemærkningerne vedrørende halebid meget få. Der var bemærkninger om halebid på 0,3 pct. af grisene fra kontrolgruppen og på 0,1 pct. fra gruppen, der fik foder med zinkglukonat .

Grisenes køn og frekvensen af halebid

Resultaterne i figur 1 viser, at galtgrisene numerisk i begge grupper havde flere halebid end sogrisene. Forskellen var dog ikke signifikant.

Figur 1. Antal halebidte grise pr. sti pr. observationsdag fordelt på køn

Der kunne på baggrund af halebidsobservationerne ikke observeres nogen effekt af at tilsætte zinkglukonat til foderet på forekomsten af halebid. Det ses i tabel 3, at forekomsten af halebid var meget stor og større end i tidligere halebidsforsøg [7].

Tilgængeligheden af zink fra zinkglukonat er undersøgt i en række forsøg. I disse forsøg, som har undersøgt zinkglukonats tilgængelighed af zink, er der primært anvendt rotter og mennesker, men det antages, at resultaterne herfra kan overføres til grise.

Tilgængeligheden af zink fra zinkglukonat er blevet sammenlignet med tilgængeligheden af zink fra en række andre organisk bundne zink-kilder. Zinkglukonat er fx blevet sammenlignet med zink bundet til gærceller [8, 9], zink-picolinat 10], zink-citrat [10] og zink-glycinat [11]. Ved disse sammenligninger viste det sig, at zink fra zinkglukonat blev absorberet ringere end de ovennævnte organisk bundne alternativer.

Zinkglukonat er også blevet sammenlignet med zinkoxid, som er en af de mest almindelige zinkkilder anvendt i svinefoder. I dette forsøg viste det sig, at zink fra zinkglukonat blev absorberet mere effektivt end zink fra zinkoxid [12].

Idet foderet i både kontrolgruppen og i gruppen, der fik tildelt zinkglukonat, havde et zink-indhold, der lå en lille smule over normen er der således ikke grund til at antage, at grisene har været underforsynet med zink, under den antagelse, at den anvendte zinkkilde i form af zinkoxid har haft den forventede fordøjelighed.

På baggrund af resultaterne i denne afprøvning kan det konstateres, at zink fra zinkglukonat ikke giver anledning til et andet adfærdsmæssigt respons i form af skader på haler end zink fra zinkoxid, når totalindholdet af zink i foderet er det samme.

Bemærkningerne fra slagteriet vedrørende halebid var meget få og indikerer, at de skader på halerne, som forekom, ikke var så kraftige, da de ikke gav anledning til bemærkninger. Det tyder også på, at de grise, som har været udsat for halebid, er blevet flyttet til sygesti i tide, så meget få grise har fået bemærkninger fra slagteriet vedrørende halebid.

Det analyserede indhold af fosfor og fytase viser, at indholdet var mindre end det deklarerede indhold. På trods af dette viste besætningens P-kontrol, at grisene i forsøgsperioden havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på 1009 g og en foderudnyttelse på 2,79 FEsv pr. kg tilvækst samt en kødprocent på 59,7 pct. Tallene viser, at produktiviteten i besætningen ligger i den bedste fjerdedel af de resultater, som opnås på landsplan i slagtesvinebesætningerne. Disse produktionsresultater kan næppe opnås uden, at besætningens management er i orden, og det viser, at halebidsproblemer kan opstå i selv veldrevne besætninger.

Konklusion

Tilsætning af zinkglukonat til foderet havde ingen effekt på halebidsfrekvensen hos slagtesvin.

Referencer

[1]	Jensen, T.; Busch, M. E.; Riis, A.L.; Maribo, H. & Vernersen, A. (2004). Halebid: Manual om forebyggelse og håndtering. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. 21pp
[2]	Anonym (2008). Slagtedata fra de 10 pct. værste besætninger med halebid for perioden 2005 – 2008
[3]	Barnikol, H. (1978). Beobachtungen zum Schwanzbeissen (Kannibalismus) bei Mast- und Zuchtschweinen in Zusammenhang mit der Eiweiss- und Mineralstoffversorgung. Tierarztliche Umschau, 33: 10, 540-542, 544-546.
[4]	Fraser, D. (1987). Mineral deficient diets and the pig's attraction to blood: implications for tail-biting. Canadian Journal of Animal Science 67: 909-918.
[5]	Personlig meddelelse fra Jens Jørgen Pedersen, forhandler af zinkglukonat
[6]	Jankevicius, M.L. & Widowski, T.M. (2004). The effect of ACTH on pigs’ attraction to salt or blood-flavored tailmodels. Applied Animal Behaviour Science 87 (2004) 55–68
[7]	Steinmetz, H. V. & Pedersen, M.L. (2009). Kønsvis opstaldnings betydning for forekomsten af halebid. Meddelelse nr. 845. Dansk Svineproduktion og Den Rullende Afprøvning
[8]	Tompkins, T.A., Renard, N.E. & Kiuchi, A. (2007). Clinical evaluation of the bioavailiability of zinc-enriched yeast and zinc gluconate in healthy volunteers. Biological Trace Element Research. Winter; 120(1-3):28-35
[9]	Vinson J. A.; Tompkins, T.A. & Agbor G. A. (2007). Comparative bioavailability of mineralenriched gluconates and yeast in rat liver after depletionrepletion feeding. Biological Trace Element Research. Aug; 118(2):104-110
[10]	Barrie, <country-region w:st="on"></country-region>S.A.; Wright, J.V.; Pizzorno, J.E.; Kutter, E. & Barron, P.C. (1987). Comparative absorption of zinc picolinate, zinc citrate and zinc gluconate in humans. Agents & Actions. Jun; 21(1-2):223-228
[11]	Gandia, P.; Bour, D.; Maurette, J.M.; Donazzolo, Y.; Duchène, P. ; Béjot, M. & Houin, G. (2007). A bioavailability study comparing two oral formulations containing zinc (Zn bis-glcinate vs. Zn gluconate) after a single administration to twelve healthy female volunteers. International Journal for Vitamines and Nutrition Research 2007 Jul;77(4):243-8
[12]	Siepmann, M.; Spanks, S.; Kluge, A. Schappach, A. & Kirch, W. (2005). The pharmacokinetics of zinc from zinc gluconate: a comparison with zinc oxide in healthy men. International Journal of Clinical Pharmacology and Thera-peutics. Dec; 43(12):562-565

Deltagere
Teknikere: Ann Edal
Statistiker: Mai Britt Nielsen

Afprøvning nr.: 1024

Appendiks 1

Sammensætning af forsøgsblandingerne

Gruppe	-	1	2
Microgritfarve	-	-	Rød
FEsv/100 kg	-	107	107
Råprotein	% i blandingen	16,0	16,0
Byg	% i blandingen	77,95	77,85
Sojaskrå	% i blandingen	15,70	15,70
Melasse	% i blandingen	1,40	1,40
Palmefedt	% i blandingen	1,70	1,70
Min. forblanding	% i blandingen	3,25	3,25
Zinkglukonat	% i blandingen	-	0,05
Microgrits¹	% i blandingen	-	0,05

1: Microgrits er små farvede stykker af majs, som gør det muligt at identificere den enkelte foderblanding

[PageBreak]

Foderanalyser

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe	-	1	2
-	Garantiværdi for begge grupper	Kontrol	Zinkglukonat
FEsv pr. 100 kg¹	107	106,3	107,6
Råprotein, pct.¹	16,0	14,8	15,1
Calcium², g/kg	-	6,4	6,6
Fosfor², g/kg	4,5	4,3	4,4
Fytase¹, FTU/kg	500	394	314
Zink², mg/kg	110	129	136

1: Gennemsnit af fire analyser
2: Gennemsnit af ti analyser

Appendiks 2

Oplysninger om produktet oplyst af forhandleren

Produktets navn	Zinkglukonat¹
Leverandør	Jens Jørgen PedersenVrejlev Klostervej 315BDK-9830 Tårs
Indhold	Et kg zinkglukonat tilfører foderblandingen 130 g zink

¹: Zinkglukonat er ikke EU-godkendt som tilsætningsstof i svinefoder og forsøget er gennemført med dispensation fra Plantedirektoratet

Zinkglukonat reducerer ikke halebid