I afprøvningen af valinniveau i foder til smågrise blev maksimal produktionsværdi i vækstintervallet fra 10 til 20 kg fundet ved ca. 67 % valin af lysin og for vækstintervallet fra 10 til 29 kg ved ca. 65 % valin af lysin.

Sammendrag

Der er gennemført en afprøvning af foder til smågrise med stigende koncentration af valin i forhold til lysin: Fra 61 til 75 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin. For vækstintervallet fra 10 til 20 kg blev maksimal produktionsværdi fundet ved ca. 67 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin og for vækstintervallet fra 10 til 29 kg blev maksimal produktionsværdi fundet ved ca. 65 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin. Maksimal produktionsværdi blev bestemt ved kurvelineære dosis-respons analysemetoder.

Produktionsværdi (PV), kr. pr. gris

Gruppe	1	2	3	4	5
St. ford. valin : lysin, procent (opnået)	61	64	67	71	75
Antal hold	58	59	59	58	59
Før mellemvejning (10 til 20 kg)
PV pr. gris fra 10 til 20 kg, kr.	23,2	25,4	26,2	26,5	26,8
PV-indeks fra 10 til 20 kg ift. gruppe 5	87	95	98	99	100
Hele perioden (10 til 29 kg)
Produktionsværdi (PV) pr. gris	47,0	49,3	49,2	49,2	50,6
PV-indeks ift. gruppe 5	93	97	97	97	100

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt ca. 3.700 grise fordelt på seks grupper
- fem dosis-responsgrupper og en sjette gruppe, hvormed det kunne kontrolleres, at lysinindholdet var marginalt lavere i forhold til behov i de fem dosis-responsgrupper. Det er en betingelse for, at valinindhold i forhold til lysin kan vurderes. Der blev gennemført op til 59 gentagelser.

Der var for perioden før mellemvejning (fra 10 til 20 kg) og for hele vækstintervallet (fra 10 til 29 kg) statistisk sikker kurvelineær effekt på produktionsværdien som følge af valinniveau i forhold til lysin.

Ved efterfølgende indregning af prisen for at tilsætte valin enten som frit L-Valin eller via råvarevalg tyder beregningerne på, at 63 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin er det optimale for vækstintervallet fra 10 til 29 kg, mens det optimale valinniveau med nærværende prissæt for vækstintervallet fra 10 til 20 kg var ca. 66 % valin af lysin.

Den gennemførte metaanalyse på de anvendelige og tilgængelige resultater fra litteraturen sammen med denne afprøvning giver to typer af funktionssammensætninger, der passer til data. Bedst tilpasning fås ved en såkaldt ”knækket linje” med maksimal produktionsværdi ved 64 % valin af lysin. Næstbedst tilpasning fås ved en såkaldt ”kurvelineær” funktionssammensætning med maksimal produktionsværdi ved 71 % valin af lysin. Denne afprøvning har vist, at forskelle i niveau af analyseret valin og lysin mellem laboratorier kan give en variation på 4 til 5 procentenheder valin:lysin. De udenlandske undersøgelser i denne metaanalyse har en mangelfuld dokumentation vedrørende aminosyreanalyser og anvendte laboratorier og giver derfor ikke anledning til at underkende resultaterne af denne afprøvning, der i omfang står for 50 % af de medregnede gentagelser og 79 % af de medgåede grise i metaanalysen.

Resultaterne fra denne afprøvning har dannet baggrund for en ændring af Normer for næringsstoffer i april 2010, hvor valinnormen blev fastsat til 67 % valin af lysin.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/63 samt journalnr.: 3663-D-09-00365.

Baggrund

Der er for nyligt gennemført en afprøvning af lysinbehovet til smågrise i vækstintervallet fra ca. 10 til 30 kg [9]. Konsekvensen heraf blev en forøgelse af lysinnormen med 6 % til 10,4 gram st. fordøjeligt lysin pr. FEsv [1]. Samtidigt blev normen for de øvrige aminosyrer tilsvarende forøget 6 %, dog blev normen for valin kun hævet 4,3 %, således at valinnormen kom til at udgøre 70 % af lysinnormen, som er gennemsnittet af de fundne normsæt i litteraturen.

Den økonomiske gevinst ved at følge den nye aminosyrenorm frem for den gamle er ca. 1,40 kr. pr. gris, når den ekstra foderomkostning som følge af det 6 % forøgede aminosyre- og råproteinindhold er betalt. Efter aminosyrerne lysin, methionin, treonin og tryptofan er valin oftest den næste begrænsende aminosyre under danske forhold.

Litteraturen er tvetydig om, hvorvidt valinnormen bør være 65, 68, 70 eller flere procent i forhold til lysinnormen.

Danske forskere [2] har tidligere undersøgt tre niveauer af valin (57, 62 og 70 % af lysin ved genberegning i nuværende fodervurderingssystem [13]) med 20 individuelt fodrede 8 til 20 kg grise pr. gruppe. Der blev fundet en reduktion i daglig tilvækst ved både 57 og 62 i forhold til 70 % valin af lysin. Genberegning med nuværende fodervurderingssystem viste, at 57 % i forhold til 70 % valin af lysin gav forringelse af foderudnyttelsen, mens 62 % valin af lysin viste en numerisk (men ikke statistisk sikker) 4 % forbedring i forhold til 70 % valin af lysin. Forsøget var designet på baggrund af omsættelig energi samtidigt med en lettere atypisk råvarekombination, hvilket nødvendiggjorde en genberegning af hensyn til sammenlignelighed. Til fastlæggelse af næringsstofbehov (i dette tilfælde valin i forhold til lysin) er der blandt forskere på området enighed om, at der kræves dosis-responsundersøgelser med mindst fire niveauer, derfor er denne undersøgelse ikke velegnet til dette formål.

Belgiske forskere [3] vurderede, at en valinandel på 68 % af lysin gav bedste produktionsresultat. Det er dog svært at gennemskue, hvordan de nåede frem til det, og undersøgelsen var ej heller en normal dosis-responsundersøgelse. Ved genberegning af tallene i det danske fodervurderingssystem [13], fås det indtryk, at 65 % vil være tilstrækkeligt. Deres undersøgelse bestod af fem grupper med hver 66 grise fra 8 til 20 kg pr. gruppe - fordelt på 11 gentagelser.

Tyske forskere [4] konkluderede, at 65 til 67 % valin af lysin var tilstrækkeligt til ”optimal” (= maksimal) produktivitet. Ligesom hos flere af de ovennævnte forveksles ordet maksimal med optimal. Undersøgelsen bestod af 5 grupper med 8 grise pr. gruppe fra 4 til 11 uger (8 til 25 kg). Undersøgelsen opfyldte ikke det normale krav, at lysin skal være den mest begrænsende aminosyre, bortset fra den aminosyre, der undersøges. Tryptofan (17 % af lysin) var væsentligt lavere, end det niveau, der af primært europæiske forskere anses for at give maksimal produktivitet (22 % af lysin). Til ”forsvar” for 17 % tryptofan af lysin kan nævnes, at det svarer til aminosyreprofilen i somælk jf. en dansk undersøgelse [16]. Nogle forskere mener, det er vigtigt, at indholdet af standardiseret ilealt fordøjeligt tryptofan er mindst 22 % af lysin for at sikre maksimal udnyttelse af de øvrige aminosyrer. Dette hold forskere (som p.t. muligvis udgør flertallet) vil derfor mene, at ovennævnte undersøgelse [4] ikke kan bruges til at vurdere valinbehovet, de vil mene, at undersøgelsen under-estimerer valinbehovet, fordi der ikke er nok tryptofan til, at valin kan vise sit fulde potentiale. Om argumentet holder så langt, at en beskeden underforsyning af tryptofan i forhold til behov kan skjule potentialet af valin, er det vanskeligt af afgøre med sikkerhed. Resultatet på 65 til 67 % valin af lysin betragtes derfor af nogle med skepsis. Omvendt mener mange amerikanske forskere, at 16 til 17 % tryptofan af lysin er tilstrækkeligt til maksimal produktivitet. Der er i litteraturen stadig ret stor uenighed / usikkerhed om, hvilket niveau som summen af fenylalanin og tyrosin skal ligge på for at give maksimal produktivitet (88 til 122 % af lysin). I undersøgelsen var der 99 % af lysin, og det er måske lige så rigtigt som den danske norm på 111 %. Den danske norm for fenylanin + tyrosin svarer til gennemsnitlige aminosyreanalyser af somælk på Statens Husdyrbrugsforsøg [16], hvor der i andre undersøgelser er fundet, at der hos grise i vækstperioden fra 20 til 90 kg aflejres ca. 94 % fenylanin + tyrosin af lysin [17].

Amerikanske forskere [5] konkluderede ud fra et regulært dosis-respons forsøg med stigende mængde valin tilsat, at 65 % valin af lysin var tilstrækkeligt til maksimal produktivitet. Set i forhold til det danske normsæt for tryptofan, isoleucin, histidin samt fenynalanin + tyrosin kan der være tvivl om, hvorvidt der var nok af disse aminosyrer til at vise fuldt potentiale af valin. Deres undersøgelse bestod af 7 gentagelser med 3 grise fra 13 til 32 pr. gentagelse pr. hver af de seks grupper, i alt 126 grise. Her var der i lighed med undersøgelsen fra Tyskland [4] ”kun” 17 % tryptofan i forhold til lysin.

Spanske og franske forskere [6] undersøgte 58, 63, 68, 73 og 78 % valin af lysin (genberegnet i det danske fodervurderingssystem [13]) og opnåede med niveauet 68 % og derover bedste foderudnyttelse og ved niveauet 73 % valin af lysin fandt de højeste daglig tilvækst. Med franske fordøjelighedskoefficienter [14] var deres forsøg designet til at undersøge niveauerne: 60, 65, 70, 75, og 80. ”Standardiseret” fordøjeligt aminosyre kan derfor godt variere fra det ene tabelværk til det andet! Den del af deres undersøgelse, der refereres her, bestod af i alt 75 grise fra 13 til 25 kg med 15 gentagelser, dvs. 1 gris pr. gentagelse pr. gruppe.

Litteraturen har således angivet et variationsområde for valin:lysin-forhold til maksimal produktivitet mellem 65 og 73 eller flere procent i forhold til lysinnormen [2, 3, 4, 5 og 6]. Denne forskel i valinniveau i forhold til lysin kan - afhængigt af ønsket råproteinniveau - betyde forskelle i foderpris på 6 til 12 kr. pr. 100 FEsv. Det blev derfor besluttet, at gennemføre nærværende afprøvning med mange grise og gentagelser under danske forhold, og formålet hermed var, at få et mere sikkert grundlag at fastsætte en dansk valinnorm på.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en besætning (forsøgsstation Grønhøj). Der indgik ca. 3.700 grise i vækstintervallet cirka 10 til 29 kg. Grisene var fordelt på seks grupper og op mod 60 hold. Der blev foretaget opgørelse af produktionsresultaterne ved mellemvejning, hvor grisene vejede ca. 20 kg.

De første to uger efter fravænning blev der anvendt samme fravænningsblanding til alle grise og herefter blev afprøvningen påbegyndt ved en gennemsnitsvægt på cirka 10 kg. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst. Der blev anvendt seks blandinger og niveauerne for råprotein og aminosyrer blev valgt som vist i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign med hensyn til aminosyre- og råproteinniveau, (g st. fordøjeligt indhold).

Gruppenummer	1	2	3	4	5	6
Valin i procent af lysin	60 %	64 %	68 %	72 %	76 %	76 %
g st.ford./FEsv	-	-	-	-	-	-
Råprotein	138	138	139	139	139	141
Lysin	9,8	9,8	9,8	9,8	9,8	11,0
Methion	3,4	3,4	3,4	3,4	3,4	3,4
Met+cys	5,8	5,8	5,8	5,8	5,8	5,8
Treonin	6,6	6,6	6,6	6,6	6,6	6,6
Tryptofan	2,4	2,4	2,4	2,4	2,4	2,4
Isoleucin	6,3	6,3	6,3	6,3	6,3	6,3
Leucin	11,0	11,0	11,0	11,0	11,0	11,0
Histidin	3,7	3,7	3,7	3,7	3,7	3,7
Fenylalanin	6,1	6,1	6,1	6,1	6,1	6,1
fenynalanin + tyrosin	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0
Valin	5,9	6,3	6,6	7,0	7,4	8,4
Lysin på	94 %	af normen:	10,4	g st. ford. lysin/FEsv
Øvrige a.s.	104 %	af normen	-	-	-	-

Det ses i tabel 1, at foderet i gruppe 6 var planlagt til at indeholde 11,0 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv svarende til normen for grise fra 9 til 30 kg [1] + 6 % sikkerhedsmargin for at undgå, at evt. variationer mellem råvarers lysin-indhold skulle ødelægge formålet med gruppe 6. Eneste - men også meget vigtige - formål med gruppe 6 var at kontrollere, at niveauet på 9,8 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv i de øvrige grupper (svarende til normen før maj 2008) virkeligt var begrænsende for grisenes produktivitet, hvilket var (og er) nødvendigt for at udtrykke et valinniveau i procent af lysin.

For at modvirke effekt af blandeusikkerhed og usikkerhed på råvarernes næringsstofindhold blev afprøvningen planlagt med en sikkerhedsmargin, hvor der var tilsat 10 % ekstra calcium, fosfor og natrium i forhold til norm [1]. Af samme grund var der for alle grupper tillagt 4 % ekstra essentielle aminosyrer i forhold til norm - bortset fra lysin, der var planlagt til at være 6 % under norm således at foderets indhold af valin i forhold til lysin kunne afprøves. Vitaminer og mikromineraler blev tilsat efter norm. Formålet hermed var at undgå at eventuelle tabelusikkerheder eller variationer i råvarernes aminosyreindhold skulle kunne blive begrænsende i stedet for valin og lysin. Der blev i det foranliggende litteraturstudie ikke fundet belæg for, at en sikkerhedsmargin i denne størrelsesorden skulle kunne påvirke grisenes behov for valin i forhold til lysin.

Der blev anvendt 200 % fytasedosis i forhold til standarddosis. Foderblandingerne var dermed tilsat 1.000 FTU (Phyzyme XP 4000 TPT) pr. kg foder. Råvaresammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1 (færdigfoderblandinger) og appendiks 2 (aminosyrerforblandinger). Produktet Diamol (moler) er brugt for at undgå klumpedannelse, da nogle aminosyrer kan være problematiske i den forbindelse.

Fremstilling af både aminosyreforblandinger og færdigfoderblandinger blev kontrolleret ved overvågning af foderprodukti-onerne af en tekniker fra Den rullende Afprøvning på foderfabrikkerne, henholdsvis hos Vilomix og hos Danish Agro i Jannerup.

Med det formål at minimere variation i råvarerne mellem de seks foderblandinger, blev der formalet, blandet og pelleteret en fælles ”grundblanding” af alle råvarerne bortset fra vitamin- og mikromineralblandingen og de gruppespecifikke aminosyreforblandinger. Denne grundblanding blev derefter formalet igen og iblandet forblandingerne og pelleteret 2. gang.

Repræsentative foderprøver blev udtaget på foderstoffabrikken med en automatisk prøveudtager også kaldet en ”cross-cut sampler” [7] fra de i alt ni foderproduktioner, således, at alle partikler i de producerede foderblandinger havde lige stor sandsynlighed for at komme i den endelige prøve. Neddelte prøver herfra blev sendt til analyse af næringsstoffer hos Eurofins Steins A/S, AgroLab, Plantedirektoratet og Evonik Degussa.

Ved prøveudtagning og prøveneddeling søgtes principperne i Teorien Om Sampling (TOS) [8] overholdt.

Ved hjælp af farvede ”mikrogrits” (ufordøjelige majspartikler) blev der foretaget regelmæssige stikprøver til kontrol af, at foderblandingerne blev udfodret i de rigtige foderautomater.

Registreringer

En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed. Hvert hold repræsenterede en gentagelse.

På hver forsøgsenhed registreredes som primære parametre: Daglig tilvækst, foderoptagelse og beregnet foderudnyttelse. Som sekundære parametre registreredes øvrige sygdomme/-bemærkninger samt dødelighed og udtagne grise.

Beregninger og statistik

Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt:

Tilvækstværdi
Foderomkostninger
Foderdage

Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5 års prissæt (1. september 2005 - 1. september 2010):

Gennemsnitlig notering for 7 kg’s grise på 194 kr. pr. gris ± 9,44 kr. pr. kg
Gennemsnitlig notering for 30 kg’s grise på 334 kr. pr. gris -5,05/+5,16 kr. pr. kg
Smågrisefoder: 1,65 kr. pr. FEsv.

Nedenfor defineres de enkelte variable:

Tilvækstværdi = grisens tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst

Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 5,52 kr. pr. kg.

Foderomkostningen blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder:

Foderomkostninger = (afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv

Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde:

Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi – foderomkostninger) / foderdage

Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage. Til opgørelserne i denne meddelelse er der anvendt produktionsværdi pr. gris. Det er fremkommet ved at gange produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag med det gennemsnitlige antal dage i det pågældende vækstinterval (før mellemvejning (24 dage), efter mellemvejning (18 dage) og hele perioden (42 dage)).

Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 % niveau.

Der blev parallelt beregnet "Faktisk produktionsværdi” pr. stiplads pr. år med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe (reguleret for indhold af valin individuelt for foderblandingen til den enkelte gruppe), hvor et gennemsnit af de aktuelle foderpriser for de seneste fem uger blev anvendt. Prisen for L-Valin 98,5 % var kr. 7.850 pr. hkg. Forudsætningerne bag optimeringerne vedr. gruppe 1 til 5, var bl.a.: Minimum 20 % byg, maksimum 20 % afskallet sojaskrå, intet krav til standardiseret fordøjeligt råprotein.

Prisen for en 7 kg gris:	192 kr. pr. gris ± 8,72 kr./kg (7-15 kg)
Prisen for en 30 kg gris:	334,6 kr. pr. gris ± 4,91 kr./kg (15-30 kg)
Gruppe	1	2	3	4	5	6
Smågrisefoder, kr./100 FEsv:	151,90	151,90	153,68	156,93	160,18	-

Produktionsværdi blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og gruppe som forklarende klassevariabel. Forholdet mellem standardiseret fordøjeligt valin og lysin blev beregnet og sat i forhold til den hidtidige norm på 70 %. Derefter blev der trinvist for hver procentenhed i forhold til 70 % undersøgt, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS. Kriteriet for bedømmelse heraf var den beregnede ”maksimum likelihood, -2 Log Likelihood” ved en covarianstest.

Resultater og diskussion

Resultatet af foderanalyserne ses sammen med garanteret indhold i appendiks 3. Der var ikke væsentlige afvigelser i forhold til det planlagte. Som det ses, var gennemsnittet af foderenhedsindholdet numerisk lidt lavere i gruppe 5 i forhold til de øvrige grupper (0,7 - 0,8 FEsv pr. 100 kg), men forskellen var ikke statistisk sikker, derfor anvendes det gennemsnitlige 114,5 FEsv pr. hkg foder ved 88 % tørstof til alle grupper. Som beskrevet ovenfor blev foderet til alle grupper produceret ud fra samme grundblanding, så det er derfor mest sandsynligt, at alle foderblandinger havde samme energiindhold.

Der var som ventet systematiske forskelle i aminosyrebestemmelserne mellem de fire laboratorier, og netop derfor var det valgt at lade foderprøverne analysere på flere laboratorier. Sammenligning mellem de anvendte laboratorier ses i tabel 2.

Tabel 2. Resultater fra analyser af lysin og valin fra de anvendte laboratorier (standardiseret til 88 pct.tørstof)

	Lysin			Valin			Val:Lys, beregnet pr. prøve
Laboratorium	Antal analyser	Indhold, g/kg *)	Std.afv., g/kg	Antal analyser	Indhold, g/kg *)	Std.afv., g/kg	Val:Lys, *) totalindhold	Std.afv., pct. val:Lys
AgroLab	36	12,94^a	0,5	36	9,33^a	0,9	72 % ^a	4,6
Eurofins (Lidköping)	38	12,54^b	0,6	38	8,92^b	0,9	71 % ^ab	5,1
Evonik Degussa	6	12,57^b	0,6	6	9,48^a	1,0	76 % ^c	5,1
Plantedirektoratet	26	11,77^c	0,4	29	8,55^c	0,9	73 % ^ac	8,0

*) Resultater indenfor kolonne, der ikke deler bogstav (a, b eller c) er statistisk sikkert forskellige

Det ses i tabel 2, at analyser på korrekt neddelte kopier af de samme prøver kan give statistisk sikre forskelle mellem totalindholdet af lysin, valin og forholdet mellem af valin og lysin (fra 71 til 76 %). Det bør mane til eftertanke, når man vurderer andre undersøgelser, hvor oplysninger om antal analyser og laboratorier er sparsomme! I denne afprøvning er der for foderets indhold af aminosyrer anvendt gennemsnit af alle laboratorier vægtet efter antal.

Grisenes produktionsresultater (præsenteret som LSmeans-værdier) ses i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4	5	6
St. ford. valin:lysin, procent (opnået)	61	64	67	71	75	75
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	9,6	9,7	9,7	9,7	9,7	11,1
Antal hold	58	59	59	58	59	56
Vægt ved indsættelse, kg	10,4	10,4	10,5	10,4	10,5	10,4
Før mellemvejning, 10 til 20 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,74	0,78	0,80	0,81	0,80	0,81
Daglig tilvækst, gram	427	460	474	476	480	499
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,75	1,69	1,70	1,70	1,68	1,63
Efter mellemvejning, 20 til 29 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	1,25	1,29	1,27	1,27	1,28	1,30
Daglig tilvækst, gram	653	670	652	646	657	691
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,91	1,94	1,98	2,00	1,96	1,90
Hele perioden 10 til 29 kg
Foderoptagelse, FEsv/dag	0,95	0,99	1,00	1,00	1,00	1,00
Daglig tilvækst, gram	522	550	547	549	554	577
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	1,83	1,81	1,83	1,83	1,81	1,75

Resultaterne fra tabel 3 findes også i appendiks 5, beregnet som indeks i forhold til gruppe 5. I tabel 3 ses desuden, at der før mellemvejning (fra 10 til 20 kg) tilsyneladende var effekt af højere valinniveau end tilfældet var for hele perioden både med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse.

I appendiks 4 er der vist en grafisk præsentation af daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse pr. gruppe - for hele vækstintervallet 10 til 29 kg og for vækstintervallet før mellemvejning fra 10 til 20 kg.

Der var ikke statistisk sikker effekt af valinniveau på foderudnyttelsen i vækstintervallet 10 til 29 kg.

Tabel 4. Produktionsværdi pr. gris

Gruppe	1	2	3	4	5	6
St. ford. valin:lysin, procent (opnået)	61	64	67	71	75	75
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	9,6	9,7	9,7	9,7	9,7	11,1
Før mellemvejning, 10 til 20 kg	-	-	-	-	-	-
PV pr. gris, kr.	23,2	25,4	26,2	26,5	26,8	28,8
PV-indeks, ift. gruppe 5	87	95	98	99	100	107
Hele perioden, 10 til 29 kg	-	-	-	-	-	-
PV pr. gris, kr.	47,0	49,3	49,2	49,2	50,6	54,7
*PV-indeks, ift. gruppe 5 )**	93	97	97	97	100	108
*) Mindste sikre forskel i PV: 5,9 indekspoint. Det bruges til at konstatere, at gruppe 6 har statistisk sikkert højere PV end de øvrige grupper	-	-	-	-	-	-
-	-	-	-	-	-	-
Faktisk ProduktionsVærdi (forskellig foderpris pr. gruppe)
Før mellemvejning, 10 til 20 kg	-	-	-	-	-	-
Faktisk PV pr. gris, kr.	24,5	26,7	27,3	27,0	26,8	-
Faktisk PV-indeks, ift. gruppe 5	91	100	102	101	100	-
Hele perioden, 10 til 29 kg	-	-	-	-	-	-
Faktisk PV pr. gris, kr.	49,8	52,1	51,3	50,2	50,6	-
Faktisk PV-indeks, ift. gruppe 5	98	103	101	99	100	-

Gruppe 6 havde statistisk sikkert højere produktionsværdi i forhold til hver af de øvrige grupper, hvilket svarer til den forudgående undersøgelse af lysinbehov til smågrise [9]. Dermed har lysinniveauet været begrænsende i gruppe 1 til 5 som planlagt, hvorved at forholdet mellem standardiseret fordøjeligt valin af lysin kan vurderes med denne afprøvning.

I tabel 4 ses, at der med hensyn til hele perioden fra og med gruppe 2 med et forhold mellem standardiseret fordøjeligt valin og lysin på 64 % opnås et niveau i produktionsværdien (PV), der når omtrent samme niveau som gruppe 5 opnåede med 75 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin.

Der var statistisk sikker kurvelineær effekt af valinniveau i forhold til lysin (gruppe 1 til 5) for hele perioden (10 til 29 kg). Der var flere sammensatte funktioner, der næsten passede lige godt til data. Fælles for flere af disse var, at ”knækpunktet” for skift fra en funktionstype til en anden var tæt på 64 % valin af lysin, hvorefter de stadig angav meget svag positiv effekt af mere valin. De to klassiske funktionstyper, man normalt vælger til at udtrykke data i forhold til, er en ”brækket linje”- og en ”kurve-lineær”-funktion. Traditionelt giver den sidstnævnte det højeste estimerede behov for næringsstof til maksimal produktivitet, og det er også tilfældet her. ”Brækket linje” estimerede et toppunkt på 64 og den kurvelineære funktion estimerede knapt 66 standardiseret fordøjeligt valin af lysin til at opnå maksimal produktionsværdi. Da passede lige godt til data, er det valgt at betragte toppunktet som gennemsnittet af de to tal: 65. I figur 1 er der afbildet den kurvelineære funktion for produktionsværdi (med samme foderpris i alle grupper) sammen med en kurvelineær funktion for den faktiske produktionsværdi, hvor toppunktet blev nået ved 63 % valin af lysin.

Med hensyn til faktisk produktionsværdi, hvor foderprisen for valinniveauerne er indregnet (se tabel 4 nederst), kan det med de aktuelle priser muligvis ikke betale sig at gå over 63 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin for vækstintervallet fra 10 til 29 kg.

Figur 1. Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi afbildet ved de funktioner, der passer bedst til datasættet sammen med de målte værdier. Knækpunkter er anført i parentes

Der var også for produktionsværdien fra 10 til 20 kg statistisk sikker kurvelineær effekt af valinniveau i forhold til lysin (gruppe 1 til 5). Der var flere sammensatte funktioner, der næsten passede lige godt til data. ”Knækpunktet” for skift fra en funktionstype til en anden var med hensyn til produktionsværdi ca. 67 % valin af lysin. ”Brækket linje” estimerede et toppunkt på 65 og den kurvelineære funktion estimerede 68,6 standardiseret fordøjeligt valin af lysin til at opnå maksimal produktionsværdi. De passede lige godt til data, er det valgt at betragte toppunktet som gennemsnittet af de to tal: 67. Med hensyn til faktisk produktionsværdi (hvor prisen for valinniveau er indregnet) lå knækpunktet ved ca. 66 % valin af lysin. I figur 2 er den kurvelineære funktion afbildet sammen med de målte værdier for produktionsværdi og faktiske produktionsværdi fra 10 til 20 kg.

Figur 2. FØR MELLEMVEJNING (10 til 20 kg): Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi afbildet ved de funktioner, der passer bedst til datasættet sammen med de målte værdier. Knækpunkter er anført i parentes

Som det ses i tabel 3 og figur 2 i forhold til figur 1, var der før mellemvejning (fra 10 til 20 kg) tilsyneladende effekt af højere valinniveau end tilfældet var for hele perioden (fra 10 til 29 kg) både med hensyn til daglig tilvækst og foderudnyttelse og deraf beregnet produktionsværdi (tabel 4).

En mulig forklaring kunne måske være øget mikrobielt dannet lysin i fordøjelseskanalen, som Torrallardona og andre, 2003 [11] samt Libao-Mercado og andre, 2009 [12] diskuterede mulighed for og kvantitet af.

En anden mulig forklaring kunne være, at da grisene befandt sig i vækstintervallet 10 til 20 kg var deres gennemsnitlige behov for lysin i den periode opfyldt med 91,5 % af normen (9,7 ud af 10,6 gram standardiseret lysin pr. FEsv), hvorimod deres gennemsnitlige lysinbehov for hele vækstperioden var opfyldt med 93,3 % af normen (9,7 ud af 10,4 gram standardiseret lysin pr. FEsv). Det er en mulighed, at udnyttelsen af den absorberede lysinmængde stiger med faldende lysinkoncentration i blodet, da forsyningen af de øvrige essentielle aminosyrer er tilstrækkelig i forhold til normerne for begge vækstintervaller.

Kyriazakis & Whittemore, 2006 [10] beskriver, at udnyttelsen af absorberede aminosyrer til vævsdannelse kan variere fra 60 til 80 %. De spekulerer over, om ”protein cycling” (cyklisk proteinopbygning og nedbrydning) kan være skyld i tabt udnyttelse af absorberede aminosyrer.

I så fald kan der i nærværende undersøgelse argumenteres for, at den større relative underforsyning af lysin i vækstintervallet før mellemvejning 10 til 20 kg (91,5 % af norm) i forhold til gennemsnittet for hele vækstintervallet fra 10 til 29 kg (93,3 % af norm) har givet større udnyttelse af lysin før mellemvejning.

Der er fundet statistisk sikker lineær effekt lysinforbruget pr. kg tilvækst i meddelelse 880 [9] op til ca. 10,4 til 10,5 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. De målte værdier herfor er vist i figur 3 sammen med de to funktionstyper, der bedst beskrev sammenhængen.

Figur 3. Lysinforbruget pr. kg tilvækst steg lineært med stigende lysinkoncentration i foderet indtil punktet for maksimal produktivitet, hvorefter stigningstakten blev forøget (data fra meddelelse nr. 880 [9])

Det er vist i flere andre forsøg, at grisenes lysinforbrug stiger fra ca. 16 til ca. 20 g pr. kg tilvækst for vækstintervallet fra ca. 10 til 30 kg, jo højere lysinkoncentration, der var i foderet [18]. Der er i litteraturen stort set enighed om, at maksimal produktivitet opnås ved ca. 19 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. kg tilvækst [18]. Der er, så vidt det er lykkedes at gennemskue publicerede dosis-responsforsøg vedrørende behov for andre aminosyrer sat i forhold til lysin, ikke forfattere, der har taget den variable lysinudnyttelse i betragtning.

I meddelelse nr. 880 [9] er der regnet på konsekvensen heraf: Man bør vide, hvilket lysinbehov, der gælder for de grise, der deltager i et givet aminosyreforsøg, når man skal sammenligne resultater mellem forsøg. Det skyldes, at undersøgelser udført ved et meget lavt lysinniveau, f.eks. 80 % af behov for maksimal produktivitet, teoretisk set vil give et estimeret behov for den pågældende aminosyre i forhold til lysin, der forventes at være ca. 6 til 8 % højere end undersøgelser udført ved f.eks. 93 % af behov for maksimal produktivitet.

Denne forventede sammenhæng mellem den teoretiske effekt på forsøgsresultatet som funktion af et forsøgs lysinniveau i forhold til de aktuelle grises behov er illustreret grafisk i figur 4.

Figur 4. Et forsøg ved lavt lysinniveau (80 % af lysinnorm) vil muligvis give et højere estimeret valinbehov (70 % Valin:Lysin) end et forsøg ved f.eks. 93 % af lysinnorm: 65 % Valin:Lysin

Det betyder, at et forsøg gennemført ved et meget lavt lysinniveau formodentlig vil overestimere behovet for den undersøgte aminosyre i forhold til lysin, når der efterfølgende i praksis fodres efter det lysinniveau med tilhørende idealproteinprofil, der giver maksimal produktivitet.

Valg af laboratorium til foderanalyser kan påvirke resultaterne
Der er som dokumenteret i tabel 2 i nærværende undersøgelse og i andre undersøgelser [9] påvist statistisk sikre forskelle mellem de aminosyreniveauer, som anerkendte laboratorier kan finde på korrekt neddelte foderprøver. Betydningen af de fundne forskelle i denne afprøvning med hensyn til forholdet mellem beregnet standardiseret valin og lysin kan ses i tabel 5

Tabel 5. Valg af laboratorium påvirker niveauerne af st. ford. valin:lysin

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Beregnede niveauer af st. ford. valin:lysin ud fra analyseresultater
Alm. gns. vægtet efter antal, som er anvendt i denne afprøvning	61	64	67	71	75	75
AgroLab	62	64	68	71	74	75
Eurofins	60	63	66	71	74	74
Evonik	64	65	70	73	77	78
Plantedirektoratet	62	64	68	71	77	-

Som et eksempel på betydningen af forskellen mellem laboratorier kan der fokuseres på de beregnede tal for standardiseret fordøjeligt valin:lysin i gruppe 3, som svarer til det niveau, der gav maksimal produktionsværdi fra 10 til 20 kg: Det anvendte gennemsnit (vægtet efter antal prøver pr. laboratorium) viste, at indholdet i foderet hos gruppe 3 kunne beregnes til 67 % standardiseret fordøjeligt valin:lysin, hvilket blev udslagsgivende for normfastsættelsen. Var enten Eurofins eller Evonik blevet anvendt som eneste laboratorium, kunne niveauet for gruppe 3 være beregnet til enten 66 eller 70 % standardiseret fordøjeligt valin:lysin!

Metaanalyse af resultater fra litteraturen
Der er i tabel 6 opstillet resultater fra de dosis-responsundersøgelser af valin:lysin-forholdet i foder til smågrise, der er egnet til at vurdere behov ud fra. Kriterierne for udvælgelse af en undersøgelse hertil var, at lysin skulle være begrænsende for produktivitet næst efter valin samt, at der i undersøgelsen indgik mindst fire niveauer af valin:lysin og, at oplysninger om antal gentagelser, antal grise, fodersammensætning, analyserede og beregnede næringsstofniveauer samt variationer på daglig tilvækst og foderudnyttelse var tilgængelige.

Data til metaanalysen blev dannet ved 1.000 stokastiske simuleringer ud fra de angivne resultater og variationer i tabel 6. Derudfra blev produktionsværdien beregnet på samme måde som i denne afprøvning. For hver simulering blev der dannet det antal gentagelser for hver undersøgelse, som angivet i tabel 6. For de undersøgelser, hvor der ikke var angivet detaljer, blev der beregnet otte gentagelser med antagelse af en spredning på niveau med undersøgelse nr. 2. Derefter blev der trinvist for hver procentenhed fra 47 til 83 % valin:lysin undersøgt, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data for henholdsvis produktionsværdi (PV), daglig tilvækst og foderudnyttelse, som i dette tilfælde blev beregnet som gram tilvækst pr. kg ædt foder.

De to funktionssammensætninger, der blev undersøgt var en linje med hældning + en vandret linje (”knækket linje”) samt en kurve (2. grads polynomium) + en vandret linje (”kurvelineær”). For hver funktionssammensætning blev det undersøgt, ved hvilket valin:lysin-niveau, at skiftet mellem funktioner skulle ligge for at den samlede funktion passede bedst til data. Dette funktions-skifte svarer til det valin:lysinniveau, hvor der opnås maksimal produktionsværdi (PV), daglig tilvækst henholdsvis foderudnyttelse. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS. Kriteriet for bedømmelse heraf var den beregnede ”maksimum likelihood, -2 Log Likelihood” ved en covarianstest.

Tabel 6. Dosis-respons undersøgelser til tværgående metaanalyse

			Genberegnet i det danske fodervurderingssystem			Antal			Val:Lys til maksimal: *)			SEM **)
Nr.	Forfattere	VAL:LYS i artiklen	VAL:LYS DK	Trp: Lys, DK	Lysin ift. DK-norm	Nive-auer	Gen-tagel-ser	Grise i alt	PV	Dgl. tilv.	Foder-udnyt.	Dagl. tilv., g	Tilv/kg foder, g
1	Mavromichalis et al., 2001 - Exp5	49-71 %	47-68 %	20 %	94 %	6	5	120	68 / 65	68 / 64	68 / 56	27	56
2	Barea et al., 2009a - Exp. 4 -	60-80 %	58-78 %	24 %	77 %	5	15	75	69 / 74	70 / 76	68 / 71	61	50
3	Paulicks et al., 2008	60-75 %	55-70 %	23 %	85 %	4	12	48	67 / 62	67 / 62	66 / 62	25	15
4	Denne afprøvning (10-29 kg)	61-75 %	61-75 %	24 %	93 %	5	59	3245	64 / 62	64 / 64	64 / 64	42	28
5	Dusel et al., 2008	57-75 %	58-75 %	22 %	85 %	4	11	157	64 / 59	67 / 70	63/ 61	7	9
6	Torrallardona et al., 2008	59-74 %	59-74 %	23 %	79 %	4	6	144	69 / 66	67 / 65	74 / 67	38	84
7	Vinyeta et al., 2010	61-79 %	60-79 %	21 %	82 %	5	10	300	67 / 65	67 / 65	77 / 74	13	19
8	Millet et al., 2009	62-83 %	61-81 %	23 %	96 %	5	6	180	67 / 64	68 / 67	62 / 62	7	10
9	Gloaguen et al., 2010	60-80 %	-	?	?	5	15	75	70 / 73	70 / 73	70 / 72	72	50
10	Wiltafsky et al., 2009a, Exp.2	49-74 %	48-72 %	17 %	80 %	6	8	48	62 / 70	63 / 70	62 / 59	15	9
11	Kendall et al., 2004 Exp2 13-32kg	55-80 %	55-79 %	17 %	95 %	6	7	126	64 / 66	62 / 65	64 /69	-	-

* ) Bedste / næstbedste "fit" af Valin:Lysin-niveauer, der gav maksimal PV, daglig tilvækst og foderudnyttelse
** ) SEM = Standard Error of Mean

De viste oplysninger i tabel 6 fra undersøgelse nr. 3 samt nr. 5 til nr. 9 stammer fra en personlig meddelelse [15], da de ved udarbejdelsen af denne meddelelse ikke var officielt publicerede. Ud af de nævnte undersøgelser i tabel 6 er følgende undersøgelser udeladt af den tværgående metaanalyse:

Nr. 6. Fordøjeligt fosfor, regnet pr. energienhed var kun på ca. 85 % af den danske norm. Der kan derfor være en risiko for, at fosforniveauet kunne have påvirket forsøgsresultatet.
Nr. 9. Her var information om råvaresammensætning ikke tilgængelig.
Nr. 10 og 11 er ikke medtaget på grund af det forholdsvist lave tryptofanniveau.

Det bemærkes derudover, at niveauet for standardiseret fordøjeligt isoleucin:lysin var henholdsvis 49 og 51 % i undersøgelse nr. 5 og 7, hvilket er lavt i forhold til de fleste internationalt kendte normsæt.

Ved denne type sammenligninger er det nødvendigt at genberegne forsøgsfoderblandingerne i det fodervurderingssystem, hvori sammenligningen skal foretages. Samtidigt kan man finde eventuelle grove beregningsfejl, som i undersøgelse nr. 3, hvor forfatteren havde regnet med en valinfordøjelighed på ca. 94 % i grundblandingen. Så høj en aminosyrefordøjelighed er der ikke i nogen almindelige fodermidler, - bortset fra de frie aminosyre-produkter, og der var ikke tilsat frit valin til grundblandingen. Derfor angiver forfatteren niveauer af standardiseret fordøjeligt valin:lysin, der er fem procentenheder over det, der kan beregnes ud fra den anvendte fodersammensætning. Det franske fodervurderingssystem [14] har til sammenligning med det danske [13] højere værdier for standardiserede valinfordøjeligheder. I appendiks 6 ses forskelle i vurderingen af standardiseret indhold af lysin og valin i det danske (DK) og det franske (F) fodervurderingssystem (EvaPig ®) ved samme tørstof- og råproteinindhold i byg, hvede, majs og sojaskrå. Betydningen i færdigblandingen ses i tabel 6 ud for undersøgelse nr. 2 mellem kolonnerne ”Val:Lys, i artiklen” og ”Val:Lys, DK”.

Ved aminosyreforsøg skal der samtidigt ofres mere opmærksomhed - end der er beskrevet i de udenlandske undersøgelser nævnt i tabel 6 - på hvor mange aminosyreanalyser, der er foretaget og på hvilke laboratorier. Som eksempel blev det fundet i forbindelse med en anden afprøvning [9], at laboratoriet hos Ajinomoto Eurolysine i foråret 2008 på otte prøver havde statistisk sikkert lavere fund af lysin end laboratoriet hos Evonik Degussa, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og laboratoriet hos Eurofins i Lidköping. Den fundne forskel var da på ca. 5 % i forhold til Evonik Degussa. Hvis laboratoriet finder samme valinindhold som gennemsnittet af de øvrige, betyder det ca. to procentenheder mindre standardiseret fordøjeligt valin:lysin. Det kan med andre ord påvirke det valin:lysin-niveau, man beregner, at der er undersøgt. Undersøgelse nr. 2 har alene fået bestemt aminosyreindholdet hos laboratoriet hos Ajinomoto Eurolysine. Der er sjældent tradition for at foretage mere end én aminosyreanalyse i denne type undersøgelser og det er en klar fejl, da konfidensintervallerne på aminosyreanalyserne på pelleteret smågrisefoder typisk er 4 til 6 % for lysin, 5 til 14 % for valin og 3 til 10 % for tryptofan. Disse resultater er fundet ved en løbende ringanalyse, som Videncenter for Svineproduktion har gennemført siden 2004.

Se også tabel 2 for denne afprøvning, hvor forskellige laboratorier har fundet fra 71 til 76 % valin af lysin (totalindhold) på korrekt neddelte prøver! I tabel 5 kan det ses, at niveauet i gruppe 3, der gav maksimal produktionsværdi for vækstintervallet 10 til 20 kg i denne afprøvning, kan beregnes til 66, 67, 68 eller 70 % standardiseret fordøjeligt valin:lysin - alt afhængigt af valg af laboratorium eller gennemsnit af flere laboratoriers resultater.

Forsøg, der er gennemført uden fokus på og dokumentation af aminosyreanalyser og øvrige næringsstofanalyser, bør tælle med reduceret vægt i en metaanalyse, uanset om resultaterne er publiceret i Journal of Animal Science, da det ikke giver nogen kvalitetsgaranti på dette område. Ud fra en styrkeberegning og almindelige statistiske principper bør der analyseres mindst fire til otte repræsentativt udtagne foderprøver for aminosyrerindhold, så det kan afgøres, om de fundne analyseresultater er statistisk sikkert forskellige fra tabelværdierne eller ej.

Det er normalt, at funktionssammensætningen ”knækket linje” giver et lavere estimat end ”kurvelineær” for det niveau af valin:lysin, som vil resultere i maksimal daglig tilvækst, foderudnyttelse og produktionsværdi. I tabel 6 ses resultatet fra begge funktionstyper, adskilt af en skråstreg. Resultatet fra den funktionstype, der passer bedst til data står først i kolonnerne under overskriften ”Val:Lys til maksimal.: ”(PV (produktionsværdi), daglig tilvækst og foderudnyttelse)”.

Resultatet fra den samlede metaanalyse fra de undersøgelser, der opfyldte kriterierne, ses i tabel 7. Skiftet (toppunktet) mellem enten lineær stigning og plateau (”knækket linje” funktions-sammensætning) eller aftagende stigning og plateau (”kurvelineær” funktions-sammensætning) svarer til det niveau af valin:lysin, som giver maksimal daglig tilvækst, foderudnyttelse (gram tilvækst pr. kg foder) og produktionsværdi.

Tabel 7. Resultat af tværgående metaanalyse: Valin:Lysin-forhold, der giver maksimal daglig tilvækst, foderudnyttelse og produktionsværdi

	Produktions-værdi		Daglig tilvækst		Foderudnyttelse
Tilpasning til data	Type	Toppunkt(Val:Lys)	Type	Toppunkt(Val:Lys)	Type	Toppunkt (Val:Lys)
Bedste	”knækket linje”	64	”kurvelineær”	71	”knækket linje”	62
Næstbedste	”kurvelineær”	71	”knækket linje”	64	”kurvelineær”	69

En grafisk afbildning af beregnet produktionsværdi ud fra målte og funktionsberegnede værdier ses i appendiks 7.

Med det formål at se, hvor stor indflydelse nærværende afprøvning kunne have på resultatet er resultatet af tilsvarende beregninger uden nærværende afprøvning vist i tabel 8.

Tabel 8. Resultat af tværgående metaanalyse UDEN nærværende afprøvning (undersøgelse nr. 4): Valin:Lysin-forhold, der giver maksimal daglig tilvækst, foderudnyttelse og produktionsværdi

	Produktions-værdi		Daglig tilvækst		Foderudnyttelse
Tilpasning til data	Type	Toppunkt(Val:Lys)	Type	Toppunkt(Val:Lys)	Type	Toppunkt (Val:Lys)
Bedste	”knækket linje”	65	”kurvelineær”	74	”kurvelineær”	71
Næstbedste	”kurvelineær”	73	”knækket linje”	66	”knækket linje”	66

Som det ses ved sammenligning mellem tabel 7 og tabel 8, svarer påvirkningen af nærværende afprøvning til en til to procentenheder lavere standardiseret fordøjeligt valin:lysin forhold til opnåelse af maksimal produktionsværdi.

Med de nævnte usikkerheder med hensyn til antal af aminosyreanalyser, valgte laboratorier og valgte lysinniveauer i de forskellige undersøgelser er der ikke basis for at basere normen på et gennemsnit af resultatet fra nærværende afprøvning og udenlandske undersøgelser (68 % valin:lysin til maksimal produktionsværdi) frem for resultatet af denne afprøvning alene (65 til 67 % valin:lysin til maksimal produktionsværdi).

Konklusion

Der var for perioden før mellemvejning (fra 10 til 20 kg) og for hele vækstintervallet (fra 10 til 29 kg) statistisk sikker kurvelineær effekt på produktionsværdien som følge af valinniveau i forhold til lysin.

For vækstintervallet fra 10 til 20 kg blev maksimal produktionsværdi fundet ved ca. 67 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin.

For vækstintervallet fra 10 til 29 kg blev maksimal produktionsværdi fundet ved ca. 65 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin. Maksimal produktionsværdi blev bestemt ved kurvelineære dosis-respons analysemetoder.

Ved efterfølgende indregning af prisen for at tilsætte valin enten som frit L-Valin eller via råvarevalg tyder beregningerne på, at 63 % standardiseret fordøjeligt valin af lysin er det optimale for vækstintervallet fra 10 til 29 kg, mens det optimale valinniveau med nærværende prissæt for vækstintervallet fra 10 til 20 kg var ca. 66 % valin af lysin.

Den gennemførte metaanalyse på de anvendelige og tilgængelige resultater fra litteraturen sammen med denne afprøvning giver to typer af funktionssammensætninger, der passer til data. Bedst tilpasning fås ved en såkaldt ”knækket linje” med maksimal produktionsværdi ved 64 % valin af lysin. Næstbedst tilpasning fås ved en såkaldt ”kurvelineær” funktionssammensætning med maksimal produktionsværdi ved 71 % valin af lysin. Med de nævnte forbehold vedrørende aminosyreanalyser, anvendte laboratorier og lysinniveauer i undersøgelserne giver det ikke anledning til at underkende resultaterne af denne afprøvning, der i omfang står for 50 % af de medregnede gentagelser og 79 % af de medgåede grise.

Referencer

[1]	Jørgensen, L. og P. Tybirk, 2008. Normer for næringsstoffer. 16. udgave, 2010. Videncenter for Svineproduktion.
[2]	Theil, P.K, J. Fernández, V. Danielsen. 2004. Valine requirement for maximal growth rate in weaned pigs. Livestock Production Science, volume 88, side 99-106
[3]	Warnants, N., M. J. Van Oeckel and M. De Paepe, 2001. Study of the optimum ideal protein level for weaned piglets. J. Anim. Physiol. a. Anim. Nutr. 85 (2001), 356-368
[4]	Wiltafsky, M. K., B. Schmidtlein and F. X. Roth, 2009. Estimates of the optimum dietary ratio of standardized ileal digestible valine to lysine for 8- to 25-kilogram pigs. Journal of Animal Science, online Apr 9, 2009
[5]	Kendall, D.C., Kerr, B.J., Frank, J.W., Usry, J.L., Allee, G.L. 2004. Evaluation of the true ileal digestible valine:lysine ratio for 13 to 32 kg barrows. Journal of Animal Science 82(2):67.
[6]	Barea, R., L. Brossard, N. Le Floc’h, Y. Primot, D. Melchior and J. van Milgen, 2008. The standardized ileal digestible valine-to-lysine requirement ratio is at least seventy percent in postweaned piglets. Journal of Animal Science 2009.87:935-947.
[7]	Rationel Kornservice . Cross-cut sampler
[8]	Esbensen, K.H., L. Pedersen, C.K. Dahl, H.H.F. Pedersen, L.P. Houmøller, 2002. Sampling 4 - Teoretiske rela-tioner og didaktiske eksempler. Dansk Kemi nr. 12, ISSN: 0011-6335
[9]	Sloth, N.M. og Tybirk, P., 2010. Lysinbehov til smågrise. Meddelelse nr. 880, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning.
[10]	Kyriazakis, I. & C.T. Whittemore, 2006. Whittemores science and practice of pig production. 3rd edition, p364-366.
[11]	Torrallardona, D., C. Ian Harris and Malcolm F. Fuller, 2003. Pigs’ Gastrointestinal Microflora Provide Them with Essential Amino Acids. Journal of Nutrition.
[12]	Libao-Mercado, Aileen Joy O., Cuilan L. Zhu, John P. Cant, Hélène Lapierre, Jean-Noël Thibault, Bernard Sève, Malcolm F. Fuller and Cornelis F. M. de Lange, 2009. Dietary and Endogenous Amino Acids Are the Main Contributors to Microbial Protein in the Upper Gut of Normally Nourished Pigs. Journal of Nutrition, doi:10.3945/jn.108.103267, Vol. 139, No. 6, 1088-1094
[13]	Tybirk, P., Strathe, A.B., Vils, E., Sloth, N.M., og Boisen, S., 2006. Det danske fodervurderingssystem til svinefoder
[14]	EvaPig, 2010. Et fransk foderberegningsprogram, baseret på tabelværdier fra INRA og AFZ.
[15]	Corrent, E., 2010, (Development and Scientific Coordination Manager), AJINOMOTO EUROLYSINE. Personlig meddelelse.
[16]	Boisen, S., S. Bech-Andersen og V. Danielsen, 1988. Aminosyreindholdet i somælk i relation til officielt angivne normer og behov for aminosyrer i foder til smågrise. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 712
[17]	Jørgensen, H., J.A. Fernández og S. Bech-Andersen. Aflejring og indhold af aminosyrer hos slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 701
[18]	Schneider, J.D., M.D. Tokach, S.S. Dritz, J.L. Nelssen, J.M. DeRouchey & R.D. Goodband, 2010. Determining the effect of lysine:colorie ratio on growth performance of tento twenty-kilogram of body weight nursery pigs of two different genotypes. J. Anim. Sci. 88:137-146

Deltagere
Tekniker Jens-Ove Hansen, konsulent Jens Vinther, volontør Anja Hansen, samt personale på Forsøgsstation Grønhøj: Medhjæl-per Tommi Højmark, medhjælper Sabine Dyhr Jørgensen og stationsleder Peter Juhl Rasmussen

Afprøvning: 1015

Appendiks 1

Færdigfoderblandingernes råvaresammensætning

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Byg	10	10	10	10	10	10
Hvede	56	56	56	56	56	56
Afskallet sojaskrå	22	22	22	22	22	22
Palmeolie	3,2	3,2	3,2	3,2	3,2	3,2
Melasse, sukkerrør	2,0	2,0	2,0	2,0	2,0	2,0
Vitamin- og mineralforblanding	0,44	0,44	0,44	0,44	0,44	0,44
Aminosyreforblanding, gruppespecifik	6,36	6,36	6,36	6,36	6,36	6,36

Appendiks 2

Aminosyreforblandingernes råvaresammensætning

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Fodersalt	6,519	6,523	6,527	6,531	6,531	6,558
Monocalciumfosfat	24,110	24,135	24,162	24,191	24,190	24,388
L-Tryptofan 98 %	1,239	1,241	1,244	1,247	1,247	1,286
L-Treonin 98 %	3,949	3,956	3,965	3,974	3,973	3,979
DL-Methionin 99 %	3,015	3,021	3,028	3,035	3,035	3,044
L-Lysin 98 % HCl	7,717	7,731	7,748	7,764	7,763	10,675
L-Fenylalanin 98,5 %	2,244	2,253	2,263	2,280	2,278	2,401
L-Valin 98,5 %	-	0,628	1,350	2,072	2,783	4,562
L-Histidin 98,5 %	0,745	0,750	0,755	0,760	0,760	0,761
L-Isoleucin 98,5 %	1,828	1,836	1,845	1,854	1,853	1,864
L-Leucin 98,5 %	3,031	3,044	3,060	3,075	3,073	3,182
Mikrogrits (gruppespecifik: Til kontrol)	1,100	1,100	1,100	1,100	-	1,100
Phyzyme XP 4000 TPT	0,393	0,393	0,393	0,393	0,393	0,393
Diamol DI 20G E551c	3,000	3,000	3,000	3,000	3,000	3,000
Foderkridt (Granufax løs / FAXE)	24,003	24,016	24,030	24,044	24,044	24,144
Sojaskaller	17,106	16,373	15,531	14,680	15,077	8,665

Appendiks 3

Foderanalyser: Analyseret (Ana.) og garanteret (Gar.) indhol

Gruppe	1	1	2	2	3	3
-	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.
Råprotein, %	18,5	18,4	18,6	18,4	18,6	18,4
Råfedt, %	5,2	5,9	5,3	5,9	5,3	5,9
Aske, %	6,0	6,5	6,0	6,5	6,0	6,5
Vand, %	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0
EFOS, %	91,9	91,3	91,8	91,3	91,7	91,3
EFOSi, %	83,9	83,7	83,9	83,7	83,8	83,7
FEsv, pr. 100 kg	114,7	114,9	114,7	115,0	114,6	115,0
-	-	-	-	-	-	-
Fytaseaktivtet,	1274	-	1138	-	1290	-
Calcium,	12,23	10,11	12,03	10,12	12,37	10,12
Fosfor, g/kg	8,06	6,80	7,90	6,80	8,12	6,80
Natrium, g/kg	1,53	1,95	1,71	1,95	1,59	1,95
Kalium, g/kg	8,65	8,38	8,76	8,37	8,73	8,36
Magnesium, g/kg	1,83	1,42	1,75	1,42	1,80	1,42
Jern, mg/kg	482,0	203,9	455,8	203,6	486,4	203,3
Kobber, mg/kg	175,9	29,14	168,2	29,13	184,8	29,13
Mangan, mg/kg	118,5	73,72	118,3	73,70	111,1	73,69
Zink, mg/kg	190,2	152,2	173,5	152,2	175,9	152,1
-	-	-	-	-	-	-
Lysin, g/kg	12,18	12,45	12,26	12,45	12,26	12,45
Methionin, g/kg	4,18	4,37	4,32	4,36	4,23	4,36
Cystin, g/kg	3,07	3,08	3,07	3,08	3,05	3,08
Threonin, g/kg	8,36	8,57	8,51	8,57	8,53	8,57
Tryptofan e. BCR, g/kg	2,86	3,01	2,91	3,01	2,95	3,01
Isoleucin, g/kg	7,97	8,17	8,09	8,17	7,95	8,17
Leusin, g/kg	14,21	14,40	14,40	14,40	14,40	14,39
Histidin, g/kg	4,69	4,80	4,73	4,79	4,72	4,79
Fenylalanin, g/kg	9,70	9,67	9,90	9,66	9,77	9,66
Tyrosin, g/kg	5,42	5,90	5,40	5,90	5,28	5,90
Valin, g/kg	7,89	7,96	8,28	8,40	8,62	8,85
-	-	-	-	-	-	-
Alanin, g/kg	7,03	-	7,07	-	7,02	-
Arginin, g/kg	10,77	-	10,88	-	10,81	-
Aspraginsyre, g/kg	15,72	-	15,94	-	15,81	-
Glutaminsyre, g/kg	31,73	-	36,78	-	36,60	-
Glycin, g/kg	6,27	-	7,25	-	7,20	-
Prolin, g/kg	11,89	-	11,69	-	11,72	-
Serin, g/kg	8,36	-	8,35	-	8,38	-
-	-	-	-	-	-	-
Beregnet pr. FEsv:	-	-	-	-	-	-
Calcium,	10,7	8,8	10,5	8,8	10,8	8,8
Fosfor	7,0	5,9	6,9	5,9	7,1	5,9
-	-	-	-	-	-	-
St. ford. råprotein	139	138	140	138	140	138
St. ford. lysin	9,6	9,8	9,7	9,8	9,7	9,8
St. ford. methionin	3,4	3,5	3,5	3,5	3,5	3,5
St. ford. met.+cyst.	5,7	5,8	5,8	5,8	5,8	5,8
St. ford. treonin	6,4	6,6	6,5	6,6	6,5	6,6
St. ford. tryptofan	2,3	2,4	2,3	2,4	2,4	2,4
St. ford. isoleucin	6,2	6,3	6,2	6,3	6,1	6,3
St. ford. leucin	10,9	11,0	11,1	11,0	11,1	11,0
St. ford. histidin	3,6	3,7	3,6	3,7	3,6	3,7
St. ford. fenylalanin	7,6	7,5	7,7	7,5	7,6	7,5
St. ford. fen.+tyr.	11,7	11,9	11,8	11,9	11,6	11,9
St. ford. valin	5,9	5,9	6,2	6,3	6,5	6,7
-	-	-	-	-	-	-
St. ford. valin:lysin,%	61,1	-	63,8	-	67,0	-

Foderanalyser: Analyseret (Ana.) og garanteret (Gar.) indhold

Gruppe	4	4	5	5	6	6
-	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.	Ana.	Gar.
Råprotein, %	18,7	18,4	18,8	18,5	18,9	18,7
Råfedt, %	5,3	5,9	5,2	5,9	5,2	5,9
Aske, %	6,0	6,5	6,0	6,6	5,9	6,6
Vand, %	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0
EFOS, %	91,8	91,3	91,7	91,3	91,9	91,5
EFOSi, %	83,8	83,8	83,4	83,8	83,9	84,1
FEsv, pr. 100 kg	114,6	115,0	113,9	115,1	114,7	115,3
-	-	-	-	-	-	-
Fytaseaktivtet,	1278	-	1158	-	1169	-
Calcium,	12,15	10,13	12,30	10,13	12,30	10,15
Fosfor, g/kg	7,85	6,80	8,19	6,80	7,84	6,79
Natrium, g/kg	1,66	1,95	8,76	1,95	1,58	1,95
Kalium, g/kg	8,64	8,36	8,66	8,35	8,45	8,31
Magnesium, g/kg	1,78	1,42	1,74	1,42	1,68	1,41
Jern, mg/kg	483,3	203,0	469,0	202,7	470,3	200,9
Kobber, mg/kg	174,8	29,12	170,7	29,12	169,0	29,09
Mangan, mg/kg	121,2	73,68	117,9	73,66	131,4	73,58
Zink, mg/kg	160,8	152,1	168,5	152,1	164,0	151,9
-	-	-	-	-	-	-
Lysin, g/kg	12,26	12,45	12,18	12,45	13,86	13,87
Methionin, g/kg	4,26	4,36	4,19	4,36	4,17	4,36
Cystin, g/kg	3,06	3,08	3,02	3,08	3,04	3,07
Threonin, g/kg	8,42	8,57	8,38	8,56	8,45	8,55
Tryptofan e. BCR, g/kg	2,95	3,01	2,92	3,01	2,94	3,00
Isoleucin, g/kg	8,05	8,17	7,91	8,16	7,99	8,15
Leusin, g/kg	14,41	14,39	14,29	14,38	14,40	14,36
Histidin, g/kg	4,71	4,79	4,61	4,79	4,69	4,78
Fenylalanin, g/kg	9,92	9,66	9,77	9,65	9,94	9,64
Tyrosin, g/kg	5,44	5,89	5,19	5,89	5,31	5,88
Valin, g/kg	9,10	9,30	9,42	9,75	10,65	10,83
-	-	-	-	-	-	-
Alanin, g/kg	7,08	-	6,95	-	7,00	-
Arginin, g/kg	10,84	-	10,71	-	10,69	-
Aspraginsyre, g/kg	15,89	-	15,76	-	15,66	-
Glutaminsyre, g/kg	36,40	-	36,53	-	36,49	-
Glycin, g/kg	7,23	-	7,12	-	7,15	-
Prolin, g/kg	11,72	-	11,55	-	11,69	-
Serin, g/kg	8,35	-	8,32	-	8,29	-
-	-	-	-	-	-	-
Beregnet pr. FEsv:	-	-	-	-	-	-
Calcium,	10,6	8,8	10,8	8,8	10,7	8,8
Fosfor	6,9	5,9	7,2	5,9	6,8	5,9
-	-	-	-	-	-	-
St. ford. råprotein	141	139	143	139	143	141
St. ford. lysin	9,7	9,8	9,7	9,8	11,1	11,0
St. ford. methionin	3,5	3,5	3,5	3,5	3,4	3,6
St. ford. met.+cyst.	5,8	5,8	5,7	5,8	5,7	5,8
St. ford. treonin	6,5	6,5	6,5	6,5	6,5	6,5
St. ford. tryptofan	2,4	2,4	2,4	2,4	2,4	2,4
St. ford. isoleucin	6,2	6,3	6,1	6,3	6,2	6,3
St. ford. leucin	11,1	11,0	11,1	11,0	11,1	10,9
St. ford. histidin	3,6	3,7	3,6	3,7	3,6	3,6
St. ford. fenylalanin	7,8	7,5	7,7	7,5	7,8	7,5
St. ford. fen.+tyr.	11,8	11,9	11,6	11,9	11,8	12,0
St. ford. valin	6,9	7,1	7,3	7,5	8,3	8,4
-	-	-	-	-	-	-
St. ford. valin:lysin,%	71,1	-	75,2	-	74,8	-

Antal prøver: Foderenheder (indgående egenskaber dertil) samt mineraler og aminosyrer blev analyseret med seks prøver pr. foderblanding hos både Eurofins Steins A/S og AgroLab. Samme antal prøver fra gruppe 1 til 5 blev analyseret for lysin og valin hos Plantedirektoratet og en prøve pr. gruppe blev analyseret hos Evonik Degussa.

Appendiks 4

Grafisk præsentation af daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse pr. gruppe - for hele perioden fra 10 til 29 kg og for perioden før mellemvejning fra 10 til 20 kg.

Appendiks 5

Indekserede produktionsresultater (i forhold til gruppe 5) fra tabel 3 og 4

Gruppe	1	2	3	4	5	6
St. ford. valin:lysin, procent (opnået)	61	64	67	71	75	75
St. ford. lysin, g pr. FEsv (opnået)	9,6	9,7	9,7	9,7	9,7	11,1
Antal hold	58	59	59	58	59	56
-	-	-	-	-	-	-
Før mellemvejning, 10 til 20 kg	-	-	-	-	-	-
Foderoptagelse, FEsv/dag, indeks	93	98	100	101	100	101
Daglig tilvækst, gram, indeks	89	96	99	99	100	104
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst, indeks	104	101	101	101	100	97
Produktionsværdi (PV) pr. gris, indeks	87	95	98	99	100	107
Hele perioden 10 til 29 kg	-	-	-	-	-	-
Foderoptagelse, FEsv/dag, indeks	95	99	100	100	100	100
Daglig tilvækst, gram, indeks	94	99	99	99	100	104
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst, indeks	101	100	101	101	100	97
Hele perioden 10 til 29 kg	-	-	-	-	-	-
PV og faktisk PV (forskellig foderpris pr. gruppe)	-	-	-	-	-	-
Produktionsværdi (PV) pr. gris, indeks	93	97	97	97	100	108
Faktisk (PV) pr. gris, indeks	98	103	101	99	100	-

Appendiks 6

Forskelle i vurderingen af standardiseret indhold af lysin og valin i det danske (DK) og det franske (F) fodervurderingssystem (EvaPig ®) ved samme tørstof- og råproteinindhold.

	Byg		Hvede		Majs		Sojaskrå
Fodervurderingssystem *)	DK	F	DK	F	DK	F	DK	F
Råprotein, g/kg	78,6	78,6	89,4	89,4	70,1	70,1	415,4	415,4
Lysin, g/kg	3,8	3,8	3,0	3,0	2,4	2,4	28,7	28,8
St. ford. lysin, g/kg	2,8	2,9	2,3	2,5	1,8	1,9	25,8	26,5
Valin, g/kg	5,1	5,2	4,5	4,7	3,9	4,1	22,1	22,8
St. ford. valin, g/kg	3,8	4,2	3,7	4,0	3,2	3,5	19,7	20,5
St. ford. val:lys, %	136	145	161	160	178	184	76	77

Appendiks 7

Graf over produktionsværdi fra metaanalysen.

Figur 11. Produktionsværdi fra metaanalysen, indekseret indenfor forsøg i forhold til niveauet nærmest ved 70 % standardiseret fordøjeligt Valin:Lysin

Valinbehov til smågrise