Afprøvning fra VSP viser, at der opstår afblanding af aminosyrer eller mineraler, når mineralske foderblandinger opbevares i enten Bigbags eller stofsiloer.

VSP har gennemført en afprøvning, der havde til formål at undersøge, om der forekommer afblanding af mineralske foderblandinger i forbindelse med transport, håndtering og forbrug. Afblanding af mineralsk foderblanding blev undersøgt i relation til opbevaring i Bigbag, stofsilo eller glasfibersilo.

I afprøvningen fandt VSP statistisk sikker afblanding af aminosyrer eller mineraler i foderblanding, som er opbevaret i enten Bigbags eller stofsilo. Afprøvningen viser, at der ikke er afblanding ved brug af glasfibersilo.

På trods af statistisk sikre forskelle ved to af de tre opbevaringstyper forventer VSP ikke, at forskellene har betydning for grises produktivitet.

For nuværende er det ikke muligt at forklare årsagen til, at der forekommer afblanding ved nogle opbevaringstyper og ikke ved andre.

I afprøvningen indgik ni besætninger:

tre besætninger med Bigbags
tre besætninger med stofsilo
tre besætninger med glasfibersilo.

I en af de tre besætninger med Bigbags blev det undersøgt, om der sker afblanding af fytase i forbindelse med forbruget af mineralsk foderblanding transporteret og opbevaret i Bigbags. Ved alle tre leverancer var indholdet af fytase størst i den del af den mineralske foderblanding, der kom først ud af Bigbaggen. Som gennemsnit for alle tre leverancer var indholdet af fytase lavest i den sidste del af den mineralske foderblanding.

Afprøvningen omfattede besætninger, hvor mineralsk foderblanding blev opbevaret i glasfibersilo med eller uden en snegl, der kunne røre rundt i den mineralske foderblanding. Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, og derfor kan det ikke konkluderes, om den ene silotype er bedre end den anden. Afprøvningen var ikke dimensioneret/planlagt til at påvise en eventuel forskel mellem siloer med eller uden omrøring via snegl.

Prøver af mineralsk foderblanding blev taget i forbindelse med et normalt forbrug ved fremstilling af hjemmeblandet foder. Prøver blev taget fra tre leverancer - start, midt og slut i forbindelse med et normalt forbrug af den mineralske foderblanding fra den pågældende leverance.

Der blev i alt taget 81 prøver.

Baggrund

Cirka halvdelen af de danske grise fodres med hjemmeblandet foder – heraf er den største del fremstillet ved brug af mineralske foderblandinger. Årsagen til, at indholdet af mineraler og aminosyrer i en færdigfoderblanding afviger fra det forventede, kan være, at der ikke blev tilsat den mængde mineralsk forblanding i foderet, som det var planlagt [1], eller at den mængde mineralsk foderblanding, der blev tilsat, ikke havde det forventede indhold af næringsstoffer [2].

Foruden fejl ved den mineralske foderblanding kan et afvigende indhold af næringsstoffer skyldes afblanding af de tilsatte næringsstoffer i forbindelse med håndtering og transport fra leverandøren til svineproducenten. Afblanding kan opstå, hvis de tilsatte råvarer har forskellig størrelse og vægtfylde. Afblanding vil medføre en større eller mindre variation i de foderblandinger, der efterfølgende fremstilles.

Foruden afblanding af mineraler vil der være risiko for afblanding af vitaminer, aminosyrer mv.

Afblanding af den mineralske foderblanding vil kunne påvirke produktiviteten negativt, fordi grisene ved nogle fodringer får en mindre mængde næringsstoffer end forventet. Udnyttelsen af næringsstofferne kan alternativt forringes, hvis grisene ved andre fodringer får en større mængde næringsstoffer end de kan optage.

Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af, hvor stor variation der kan være i indholdet af næringsstoffer i mineralsk foderblanding, endsige om en eventuel variation påvirkes af, hvordan den mineralske foderblanding opbevares i forbindelse med at det forbruges i besætningen. Der er gennemført nogle få undersøgelser på de lokale rådgivningskontorer. Disse undersøgelser tyder på, at der kan være stor forskel på indholdet af næringsstoffer i forhold til det forventede indhold.

Afprøvningen havde til formål at vise, om der sker afblanding af mineralsk foderblanding i forbindelse med transport fra leverandør til besætning samt håndtering og forbrug i besætningen. Afblanding af mineralsk foderblanding blev undersøgt i relation til opbevaring i Bigbag, stofsilo eller glasfibersilo.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i ni besætninger; tre besætninger med henholdsvis Bigbags, stofsilo eller glasfibersilo. Disse opbevaringstyper er valgt, fordi de er de mest anvendte måder at opbevare mineralske foderblandinger på.

Prøver af mineralsk foderblanding blev taget i forbindelse med fremstilling af hjemmeblandet færdigfoder. For alle tre opbevaringstyper blev der taget en prøve, når en ny leverance af mineralsk foderblanding blev taget i brug, når halvdelen var blevet anvendt samt lige inden den pågældende leverance var brugt op. Dette blev i alle besætninger gennemført tre gange. Der blev i alt taget 81 prøver af mineralske foderblandinger.

Ved hver prøvetagning blev der udtaget cirka 10 kg mineralsk foderblanding.

Prøven blev taget på én af følgende måder:

Prøven blev opsamlet i en spand eller anden beholder ved indløbet til tørblander (foto 1) eller vådfodertank
Tilløbsrør til tørblander eller vådfodertank blev midlertidigt koblet fra og ført ned i en spand eller anden beholder til prøven.

Foto 1. Prøve af den mineralske foderblanding tages i forbindelse
med fremstilling af hjemmeblandet foder. Billede nr. 2188

Hver 10 kg’s prøve blev neddelt til delprøver á 500 gram ved hjælp af en spalteprøveneddeler (34 spalter) og principper for korrekt neddeling af prøver (TOS) [3].

Hver prøve blev analyseret for indhold af mineraler (calcium, fosfor, kobber og zink) og aminosyrer (lysin, treonin og methionin).

I én besætning med Bigbags blev der desuden analyseret for indhold af fytase.

Indholdet af mineraler og aminosyrer blev analyseret af Eurofins/Steins, mens indholdet af fytase blev analyseret på Plantedirektoratets laboratorium.

Statistik

Indholdet af mineraler eller aminosyrer i prøver udtaget på de tre forskellige tidspunkter blev sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle udtagne prøver taget fra samme leverance.

Resultater fra de tre typer af opbevaring (Bigbag, stofsilo, glasfibersilo) blev gjort op hver for sig. Det vil sige, at der i den statistiske analyse ikke blev gennemført sammenligninger mellem de tre opbevaringstyper, men udelukkende mellem/indenfor besætninger med samme type af opbevaring af mineralsk foderblanding.

Data vedrørende indholdet af mineraler eller aminosyrer blev analyseret via statistik programmet SAS med en generel lineær model, med systematisk effekt af type (slagtesvin/smågrise), hvornår prøven blev taget (først/midt/sidst) og med gentagne målinger fra samme leverance.

Resultater og diskussion

Undersøgelsen var ikke designet til at afklare, om den ene opbevaringstype var bedre end den anden – men alene påvise om der forekommer afblanding af mineraler og aminosyrer ved de forskellige opbevaringstyper.

Indholdet af mineraler eller aminosyrer i prøver udtaget på de tre forskellige tidspunkter blev sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle udtagne prøver taget fra samme leverance.

Bigbags

Foto 2. Bigbags hvori mineralsk foderblanding transporteres og
opbevares indtil det bruges til fremstilling af foder.
Billede nr. 0992

Resultater vedrørende indholdet af mineraler i prøver taget først (fyldt Bigbag), midt (½-fyldt Bigbag) eller sidst (næsten tom Bigbag) fremgår af tabel 1.

Eksempelvis var indholdet af calcium i prøver taget ’først’ 0,3 pct. højere end det gennemsnitlige indhold i alle prøver ((’først’ + ’midt’ + ’sidst’) / 3).

Et højere indhold i prøverne ’først’ og ’sidst’ opvejes af, at der blev fundet mindre i prøverne ’midt’.

De fundne forskelle var ikke statistisk sikre.

Det samme var tilfældet med de øvrige mineraler. Der blev således ikke fundet afblanding af mineraler i forbindelse med transport og forbrug af mineralsk foderblanding i Bigbags.

Tabel 1. Indhold af mineraler i prøver taget først (fyldt Bigbag), midt (½-fyldt Bigbag) eller sidst (næsten tom Bigbag). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	27	27	27
Calcium, pct.	0,3	- 0,6	0,3
Fosfor, pct.	- 2,1	1,5	0,6
Kobber, pct.	1,4	- 1,2	- 0,2
Zink, pct.	0,2	- 2,5	2,3

Resultater vedrørende indholdet af aminosyrer fremgår af tabel 2.

Indholdet af lysin i prøver taget ’først’ var 1,2 pct. lavere end det gennemsnitlige indhold i alle prøver ((’først’ + ’midt’ + ’sidst’) / 3). Et højere indhold i prøverne ’først’ og ’sidst’ opvejes af, at der blev fundet mindre i prøverne ’midt’. De fundne forskelle i indholdet af lysin var ikke statistisk sikre.

Der blev fundet statistisk sikker afblanding af treonin og methionin (p=0,05). Størst forskel blev der fundet i indholdet af treonin, hvor der var næsten 13 procentpoints forskel mellem ’først’ og ’midt’. Den statistisk sikre afblanding af treonin og methionin vurderes dog ikke at have praktisk betydning.

Tabel 2. Indhold af aminosyrer i prøver taget først (fyldt Bigbag), midt (½-fyldt Bigbag) eller sidst (næsten tom Bigbag). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	27	27	27
Lysin, pct.	- 1,2	- 1,8	3,0
Treonin, pct.	5,9 *	- 6,8 *	0,9 *
Methionin, pct.	5,1 *	- 6,2 *	1,0 *

* = statistisk sikker forskel (p<0,05)

Indholdet af fytase i den mineralske foderblanding blev undersøgt i én af de tre besætninger – tre leverancer af Bigbags, hvor der blev taget prøver ’først’, ’midt’ og ’sidst’ i tømningsforløbet (tabel 3). Ved alle tre leverancer var indholdet af fytase størst i den del af den mineralske foderblanding, der kom først ud at Bigbaggen.

Som gennemsnit for alle tre leverancer (tabel 3) var indholdet af fytase lavest i den sidste del af den mineralske foderblanding. Dette var særligt markant i 1. og 3. leverance. Det deklarerede og analyserede indhold af fytase fremgår af appendiks 1.

Tabel 3. Indhold af fytase i prøver taget først (fyldt Bigbag), midt (½-fyldt Bigbag) eller sidst (næsten tom Bigbag). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance´.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	3	3	3
1. leverance	5,1 pct.	2,6 pct.	- 7,7 pct.
2. leverance	8,9 pct.	- 7,9 pct.	-0,9 pct.
3. leverance	5,9 pct.	1,3 pct.	- 7,3 pct.
Gennemsnit	6,6 pct.	- 1,3 pct.	- 5,3 pct.

[PageBreak]

Stofsiloer

Foto 3. Stofsilo hvori mineralsk foder-
blanding opbevares indtil det bruges
til fremstilling af foder. Billede nr. 0880

Indholdet af calcium og kobber var statistisk sikkert forskelligt i de prøver, der blev taget ’først’, ’midt’ og ’sidst’ og for begge mineralers vedkommende var indholdet væsentligt højere i de første prøver sammenholdt med de sidste prøver.

For calciums vedkommende var indholdet cirka 13 pct. højere i ’først’ sammenlignet med gennemsnit af alle prøver (p=0,0001), og næsten 18 pct. lavere end det gennemsnitlige indhold i prøver taget ’sidst’ (tabel 4).

Stort set samme statistik sikre niveau (p=0,0006) og forskelle blev fundet i indholdet af kobber.

Der blev ikke fundet statistisk sikker afblanding af fosfor eller zink.

Det er p.t. ikke muligt at forklare, hvorfor afblanding forekommer for nogle af de analyserede mineraler og ikke andre.

Tabel 4. Indhold af mineraler i prøver taget først (fyldt stofsilo), midt (½-fyldt stofsilo) eller sidst (næsten tom stofsilo). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	27	27	27
Calcium, pct.	12,9 *	4,8 *	- 17,7 *
Fosfor, pct.	- 6,3	5,2	1,1
Kobber, pct.	7,4 *	6,6 *	- 13,9 *
Zink, pct.	0,3	- 8,2	8,0

* = statistisk sikker forskel (p<0,05)

Indholdet af aminosyrer blev ligeledes undersøgt. Der blev fundet statistisk sikker afblanding af en af de tre undersøgte aminosyrer (tabel 5). Indholdet af lysin var statistisk sikkert forskelligt (p=0,015) imellem de prøver der blev taget. Der blev ikke fundet statistisk sikker afblanding af treonin eller methionin.

Tabel 5. Indhold af aminosyrer i prøver taget først (fyldt stofsilo), midt (½-fyldt stofsilo) eller sidst (næsten tom stofsilo). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	27	27	27
Lysin, pct.	- 12,4 *	- 8,6 *	21,1 *
Treonin, pct.	- 1,6	- 8,8	10,4
Methionin, pct.	7,7	- 0,2	- 7,6

* = statistisk sikker forskel (p<0,05)

Glasfibersiloer

Foto 4. Glasfibersilo hvori mineralsk foderblanding opbevares
indtil det bruges til fremstilling af foder. Bilede nr. 22293

I afprøvningen indgik besætninger, hvor mineralsk foderblanding blev opbevaret i glasfibersilo med eller uden en snegl, der kunne røre rundt i den mineralske foderblanding.

Begrundelsen for at anvende silo med en snegl er, at det kan mindske risikoen for afblanding af den mineralske foderblanding.

Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætningerne, derfor kan det ikke konkluderes, om den ene silotype er bedre end den anden.

Afprøvningen var ikke dimensioneret/planlagt til at påvise en eventuel forskel mellem siloer med eller uden omrøring via snegl.

Der blev ikke fundet statistisk sikker afblanding af mineraler i mineralske foderblandinger forbrugt via glasfibersilo (tabel 6).

Tabel 6. Indhold af mineraler i prøver taget først (fyldt silo), midt (½-fyldt silo) eller sidst (næsten tom silo). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	27	27	27
Calcium, pct.	1,7	- 1,5	- 0,2
Fosfor, pct.	- 1,0	1,4	- 0,4
Kobber, pct.	3,3	- 3,1	- 0,1
Zink, pct.	5,7	- 5,7	0,0

Der blev ikke fundet statistisk sikker afblanding af indholdet af aminosyrer i mineralsk foderblanding forbrugt via glasfibersilo (tabel 7).

Tabel 7. Indhold af aminosyrer i prøver taget først (fyldt silo), midt (½-fyldt silo) eller sidst (næsten tom silo). Indholdet i den enkelte prøve (fx først) er sammenholdt med det gennemsnitlige indhold i alle prøver indenfor samme leverance.

Tidspunkt for udtagning af prøve	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	27	27	27
Lysin, pct.	- 2,0	0,6	1,4
Treonin, pct.	2,1	- 2,6	0,5
Methionin, pct.	1,3	- 0,9	- 0,5

Konklusion

Afprøvningen viste, at der opstår afblanding af aminosyrer eller mineraler, når mineralske foderblandinger opbevares i enten Bigbags eller stofsiloer.

Der blev ikke fundet afblanding af aminosyrer eller mineraler i mineralske foderblandinger opbevaret og forbrugt via glasfibersilo.

Det er p.t. ikke muligt at forklare de fundne forskelle, der var statistisk sikre.

I én besætning blev det undersøgt, om der sker afblanding af fytase i forbindelse med forbruget af mineralsk foderblanding transporteret og opbevaret i Bigbags. Ved alle tre leverancer var indholdet af fytase størst i den del af den mineralske foderblanding, der kom først ud af Bigbaggen. Som gennemsnit for alle tre leverancer var indholdet af fytase lavest i den sidste del af den mineralske foderblanding.

På trods af statistisk sikre forskelle ved to af de tre opbevaringstyper forventes forskellene ikke at have betydning for grises produktivitet.

I afprøvningen indgik besætninger, hvor mineralsk foderblanding blev opbevaret i glasfibersilo med eller uden en snegl, der kunne røre rundt i den mineralske foderblanding. Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor kan det ikke konkluderes, om den ene silotype er bedre end den anden.

Referencer

[1]	Fisker, Brian N. og Troels Olesen (2003). Nøjagtighed ved dosering af tørre mineralske foderblandinger. Meddelelse nr. 597, Landsudvalget for Svin.
[2]	Maribo, Hanne og Per Tybirk (2007). Analyse af frie aminosyrer og fytase i mineralske foderblandinger. Notat nr. 0708, Dansk Svineproduktion.
[3]	Udtagning af prøver, www.infosvin.dk

Deltagere: Tekniker Tommy Nielsen og statistiker Mai Britt Nielsen, Videncenter for Svineproduktion

Afprøvning: 883

Appendiks

Deklareret og analyseret indhold af fytase (FTU pr. kg) i prøver taget fra Bigbags

Deklareret	Analyseret
Tidspunkt for udtagning af prøve	-	Først	Midt	Sidst
Prøver, stk.	-	3	3	3
1. leverance	11.905	11.404	11.125	10.016
2. leverance	11.905	11.568	9.785	10.526
3. leverance	11.905	14.078	13.470	12.327
Gennemsnit	11.905	12.350	11.460	10.956

Type af opbevaring har betydning for afblanding i mineralske foderblandinger