Der blev blodprøvet 1.825 søer før faring. Af disse døde 2,4 pct. i farestalden. Årsagerne var primært prolaps, mavesår, kredsløbskollaps og faringsproblemer. Blodprøver udtaget før flytning til farestalden kunne ikke forudsige, hvilke søer der ville dø.

Sammendrag

Cirka 1/3 af alle døde søer dør i farestalden [1]. For at forebygge og dermed reducere omfanget af denne dødelighed er det nødvendigt med et indgående kendskab til, hvad søerne dør af, og hvornår de dør.

Af 1.825 søer fra 19 besætninger døde 43 søer i farestalden (2,4 pct.). Seks af søerne døde i farestalden umiddelbart før faring, og otte søer blev aflivet efter faring. De øvrige 27 søer var selvdøde efter faring. De søer, som døde i tidsrummet mellem blodprøvetagning og fravænning, blev obduceret på Veterinærlaborato-riet i Kjellerup. I alt 38 af de 43 døde søer blev obduceret. Obduktionerne viste følgende primære dødsårsa-ger: prolaps af endetarm eller bør (19 pct.), mavesår (16 pct.), faringsproblemer (11 pct.), svigt af hjerte og kredsløb (11 pct.), drejning af lever, milt, mave og/eller tarm (9 pct.), universel tarmblødning (5 pct.). Kun i tre tilfælde (8 pct.) blev dødsfaldene ikke afklaret ved obduktionen.

I tilfælde af dødsfald må det anbefales at obducere de døde søer. Mange søer blev indsendt uden kendt årsag til dødsfaldet. En del af obduktionsdiagnoserne svarede ikke til den diagnose, der blev stillet af personalet i farestalden. I begge tilfælde var der ofte tale om mavesår eller torsion eller ruptur af de indre organer.

Der blev udtaget en blodprøve af 1.825 søer en uge før forventet faring. Alle prøver blev straks undersøgt, så der kunne laves en hæmatologisk profil, der beskrev koncentration af hvide og røde blodlegemer og af blod-plader. Desuden blev mængden af akutfaseproteiner målt. Herefter blev resten af blodet frosset ned. For de 43 døde søer og 86 kontrolsøer blev serum efterfølgende tøet op, og der blev lavet en biokemisk profil, der viste serums indhold af en række mineraler og enzymer. Blodværdierne blev målt i forventning om, at man allerede inden faring kan identificere de søer, der er i særlig risiko for at dø under den efterfølgende fa-ring/diegivningsperiode. Ingen af målingerne var statistisk sikkert forskellige mellem søer der døde, og søer der ikke døde i farestalden (kontrol). To søer, der døde før faring, havde tegn på leverbetændelse. Blodprø-verne fra disse søer afveg fra normalværdierne for enkelte parametre.

Som et yderligere tiltag blev hovedparten af søerne testet for ketonstoffer i mælken samme døgn som de farede. Der blev påvist ketonstoffer i somælken i fem af besætningerne. Det tyder på, at søer kan udvikle en stofskiftesygdom i forbindelse med faring.

Ved obduktionen blev der udtaget vævstykker fra udvalgte organer til en mikroskopisk undersøgelse for tegn på sygdom. Ved den mikroskopiske undersøgelse blev der stillet diagnoser, som ikke blev observeret ved obduktionen. Kronisk nyrebetændelse blev fundet hos 32,4 pct. af de døde søer. Nyrebetændelsen påvirkede ikke blodværdierne, så betydningen for soen antages at være begrænset. Histologien påviste også et tilfælde af leverbetændelse, som ikke blev observeret ved obduktionen.

Projektet (Sunde løsgående søer) har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 09/10/69 samt DFFE j.nr.: 3663-D-09-00368.

Baggrund

30 pct. af alle selvdøde og aflivede søer [1] dør i farestalden.

Det er ikke klart, om dødeligheden skyldes selve faringsforløbet eller sygdomme, der opstår efter faring. Lige-ledes er det uklart, om det er soen, der er problemet (svagt kredsløb, stofskiftelidelser, mangelsygdomme), faringen (manglende fødselshjælp, fastsiddende grise, tilbageholdte grise) eller tilstødende infektioner efter faring (børbetændelse, yverbetændelse eller tarmbetændelse), der er årsag til dødeligheden.

Afprøvningen skulle omfatte en intensiv opgørelse af dødsårsager omkring faring og diegivning samt et kend-skab til de faktorer, der kan medføre en forhøjet risiko for, at soen dør i farestalden.

Materiale og metode

19 besætninger indgik i afprøvningen. Hver besætning deltog med cirka 100 søer. I alt indgik 1.825 søer i afprøvningen.

Besætningerne blev indstillet af besætningsdyrlægen på baggrund af et krav om mindst 600 årssøer, interesse for afprøvningen, samt at besætningen lå mindre end én times kørsel fra Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup.

En uge før forventet faring udtog besætningsdyrlægen blodprøver af samtlige søer i EDTA- og serumrør. Ved blodprøvningen blev soen tildelt et sokort, hvor driftslederen efterfølgende registrerede antal levende- og dødfødte grise, forekomst og behandling af farefeber samt tidspunkt for fravænning eller død. Sokortet fremgår af appendiks 1.

Hæmatologisk profil:
Senest 24 timer efter blodprøverne var udtaget, blev blodet i EDTA-rørene brugt til en hæmatologisk profil på alle 1.825 søer. Den hæmatologiske profil beskriver antallet af de enkelte blodceller og de røde blodlegemers indhold af hæmoglobin. De enkelte analyser fremgår af tabel 1. Analyserne blev gennemført ved Centrallaboratoriet, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, KU-LIFE. Analyserne blev gennemført ved brug af Advia 120 Hematology system28. Samtidig blev alle blodprøverne undersøgt for niveau af akutfaseproteiner ved Afd. for Veterinær Diagnostik og Forskning, Veterinærinstituttet, DTU.

Tabel 1. De 12 parametre, der indgik i den hæmatologiske profil.

Parametre i den hæmatologiske profil. Endvidere blev blodet undersøgt for niveau af akutfaseprotein (CRP).
Antal røde blodlegemer (RBC) pr. liter blod
Hæmoglobinkoncentrationen (HGB) pr. liter blod
Det gennemsnitlige cellevolumen (MCV) 10^-15 liter
Den gennemsnitlige celles hæmoglobin (MCH) gram/celle
Den gennemsnitlige celles hæmoglobinkoncentration (MCHC) gram/liter
Antal blodplader pr. liter blod
Antal hvide blodlegemer (WBC) pr. liter blod
Antal lymfocytter pr. liter blod
Antal monocytter pr. liter blod
Antal neutrofile granulocytter pr. liter blod
Antal eosinofile granulocytter pr. liter blod
Antal basofile granulocytter pr. liter blod
Antal hvide blodlegemer (WBC) pr. liter blod

Resultaterne for den hæmatologiske profil for alle 1.825 søer er samlet i en erfaring [2]. I de efterfølgende opgørelser indgår kun data fra den hæmatologiske profil og for akutfaseprotein for døde søer og deres kontroller. Resultaterne fremgår af appendiks 3.

Den biokemiske profil: Serumrørene blev sendt til laboratoriet i Kjellerup, hvor de blev centrifugeret ved 3.500 omdrejninger i minuttet i 10 minutter. Herefter blev serum pipetteret fra og frosset ved -20° celsius. Den biokemiske analyse for hver af de 43 døde søer blev sammenlignet med resultatet for to kontrolsøer fra samme besætning. Kontrolsøerne havde samme kuldnummer som den døde so. Ved at nøjes med at undersøge disse blodprøver, var det muligt at analysere for flere forskellige stoffer, uden at budgettet blev urimeligt stort. I alt blev der lavet biokemiske profiler for 129 søer.

Tabel 2. De 18 parametre der indgik i den biokemiske profil.

Parametre i den biokemiske profil
Totalt protein	GGT enzym	Natrium
Albumin	Bilirubin	Kalium
Urea /urinstof	Galdesyre	Klorid
Creatinin	Cholesterol	Fosfat
ALAT Enzym	Calcium	Fruktosamin
ASAT Enzym	Magnesium	LDH Enzym

I appendiks 2 beskrives de enkelte stoffer i den biokemiske profil og deres betydning for soen.

Stofskiftelidelse - ketose. For at undersøge forekomsten af søer med tegn på ketose omkring faringstidspunktet [3] blev mælk fra 1.546 søer fra 16 af besætningerne undersøgt for ketonstoffer, samme døgn som soen farede. Dette foregik ved at malke et par dråber mælk ned på en papirstick, Ketolac (www.intervet.dk), som måler forekomsten af ketonstoffet β-hydroxysmørsyre (BHB) i mælken.

Obduktion og mikroskopi af døde søer. De søer, der døde i perioden fra blodprøverne var taget og frem til fravænning, blev afhentet og kørt til obduktion på Veterinærlaboratoriet i Kjellerup. Ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Patologi, KU-LIFE blev der foretaget en histologisk (mikroskopisk) undersøgelse af henholdsvis lever, nyrer, binyrer, milt, bugspytkirtel, hjerte, rygmuskel (M. Longissimus dorsi) bør, yvervæv og knoglemarv på de obducerede søer.

Besætningsbeskrivelse. Ved afslutning af besætningsafprøvningen fik hver besætning besøg af en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Teknikeren indsamlede og kontrollerede sokortene og udfyldte et skema over besætningens fodringsstrategier, vaccinationsprogrammer mm. (appendiks 4).

Tabel 3. Skematisk oversigt over afprøvningens aktiviteter.

Dag	Aktivitet
Dag 7 før faring	Blodprøverne blev udtaget. Soen får et sokort
Dag 0 (faring)	Test af mælk for ketonstoffer
Hvis død før fravænning	Obduktion + udtag af væv til histologisk undersøgelse
Dag 28 og frem	Fravænning
Efter fravænning - besøg af tekniker	Spørgeskema udfyldes
Efter at alle søer var fravænnet	Identifikation af kontrolsøer. Serum blev tøet op og biokemisk profil blev analyseret. Histopatologisk undersøgelse gennemført på KU-LIFE.

Resultater og diskussion

Af de 1.825 dyr, døde 43 i perioden fra blodprøven var taget og frem til fravænning. 38 (88 pct.) af søerne blev obduceret, mens fem søer (14 pct.) ikke blev obduceret. For overblik over dødstidspunkt og årsag (aflivet eller selvdød), henvises til appendiks 5.

Tabel 4 samler de primære dødsårsager fundet ved obduktion. Prolaps af endetarm eller bør udgør den pri-mære dødsårsag i otte tilfælde (19 pct. af de obducerede søer). Mavesår var dødsårsagen i syv tilfælde (16 pct.) ”Faringsproblemer” og ”Svigt af herte og kredsløb” forklarer hver 5. af tilfældene (11 pct.). Drejning af lever, milt, mave og/eller tarm var årsag til fire tilfælde. Kun to af dødsfaldene (8 pct.), blev ikke afklaret ved obduktionen.

Tabel 4. Oversigt over dødsårsager fundet på basis af obduktionen. Det totale antal af obduktionsdiagnoser for den aktuelle lidelse er ligeledes angivet.

Årsag til død, baseret på obduktion og mikroskopi	Antal søer	Pct. af søer
Prolaps	8	19
Mavesår	7	16
Faringsproblem	5	11
Cirkulationsforstyrrelse	5	11
Organdrejning	4	9
Ruptur	3	7
Universel tarmblødning	2	5
Leverskade	2	5
Intet specifikt fund	2	5
Ikke obduceret	5	12
I alt	43	100

De otte tilfælde af prolabs skyldes: Fire tilfælde af prolaps af tarm, tre tilfælde af prolaps af bør og en so hvor både tarm og bør var prolaberet ud. Da årsagerne til prolabs ikke kendes, er det ikke afklaret, om rektal- og børprolabs har samme årsag, eller rettelig burde grupperes hver for sig.

Intet specifikt fund: én so, hvor eneste fund var lidt blod i hjertesækken og én so, hvor en mindre cirkulati-onsforstyrrelse ikke kunne være dødsårsagen.

Ikke obduceret: En so var fordærvet ved indsendelse, fire blev ikke indsendt. Den fordærvede so var muligvis en ”Gaspuster”.

Ruptur: To søer med ruptur af lever, en so med ruptur af tyndtarm. Ruptur af bør hos to søer er registreret som ”faringsproblem”.

En del diagnoser stillet i besætningen stemmer ikke overens med diagnosen stillet ved obduktion. Desuden kunne obduktionen føre til en diagnose, hvis soen fik diagnosen ”symptomløs” i besætningen. Dette er også fundet i tidligere undersøgelser [1]. Derfor anbefales det at obducere en række døde søer, når man ønsker at udrede et besætningsproblem. Diagnosen ”gaspuster” blev angivet som dødsårsag hos seks søer, men blev kun stillet én gang ved obduktion [30].

Der var ingen søer, hvor den primære dødsårsag var ”aflivning på grund af benlidelser”, ”urinvejslidelse”, ”fastligger” eller ”infektion”.

Tabel 5 sammenligner staldpersonalets diagnose med såvel den primære dødsårsag som de sekundære observationer fra obduktionen. Da ikke alle søer blev leveret med en dødsårsag på indsendelsesblanketten, indgår kun 30 af de 37 obducerede søer i skemaet.

Tabel 5. Alle observationer fundet ved obduktion af søerne, uanset den endelige dødsårsag. I alt blev der stillet 65 diagnoser på de 37 søer. Diagnoserne er opdelt efter om soen var aflivet, selvdød med en besæt-ningsdiagnose eller om soen var selvdød uden at der kunne stilles en diagnose.

Organsystem	Observation	Aflivet	Selvdød	Selvdød Symp- tomløs	Antal	Pct. af alle diagnoser
Bevægelsesapparat, (N=5, 7 %)	Ledforandringer Klovlidelse Bruskskade Ledbetændelse	- - - 1	2 1 1 -	- - - -	2 1 1 1	2,8 1,4 1,4 1,4
Reproduktionsorganer (N=11, 15,5 %)	Børfremfald Tilbageholdte fostre Revne i børen	- 1 -	5 2 3	- - -	5 3 3	7,0 4,2 4,2
Fordøjelsesorganer (N=31, 43,7 %)	Mavesår Endetarmsfremfald Afhelet mavesår Bughindebetændelse Universel tarmblødning Leverruptur Tarmslyng Mavedrejning Leverfibrose Gulsot Leverdrejning Sygdom i bugspytkirtlen	2 4 - 1 - 1 - 1 - - - 1	7 1 3 2 2 1 1 - 1 1 - -	- - 1 - - - - - - - 1-	9 5 4 3 2 2 1 1 1 1 1 1	12,7 7,0 5,6 4,2 2,8 2,8 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Cirkulatorisk (N=18, 25,4 %)	Miltdrejning Miltsvækkelse (atro-fi) Hjerteskade Cirkulationsforstyrrelser Hjertesæksbetændelse	4 1 - 1 -	2 3 3 2 -	- - 1 - 1 1	6 4 4 3 1	8,5 5,6 5,6 1,4 4,2
Respiratorisk (N=3, 4,2 %)	Brysthindebetændelse Lungebetændelse	- -	1 -	1 1	2 1	2,8 1,4
Andet (N=3, 4,2 %)	Yverbetændelse Cyster i nyrerne	- -	2 1	- -	2 1	2,8 1,4
Total antal diagnoser		18	47	6	71	100

Mavesår var det hyppigste fund med ni tilfælde (12,7 pct. af diagnoserne) fulgt af miltdrejning hos seks søer (8,5 pct.), rektalprolaps fem tilfælde (7 pct.) og børprolaps fem tilfælde (7 pct.). Selv om alle diagnoser ved obduktionen er angivet, skal frekvenserne tages med forsigtighed. Fx var der ni tilfælde af svære mavesår, men det var kun den primære dødsårsag hos syv af søerne. Fem søer blev aflivet på grund af rektalprolaps. Der var sandsynligvis flere tilfælde af rektalprolaps i besætningerne, men hvor prolapsen enten er afhelet eller hvor soen kunne sendes til slagtning.

Histologisk (mikroskopisk) undersøgelse

Hvis man ønsker et godt resultat af hiostologien, skal organerne konserveres i formaldehyd, så snart soen er død. Den mikroskopiske undersøgelse i denne undersøgelse blev påvirket af, at der kunne gå ét døgn fra soen døde til den blev obduceret. Resultaterne af den histologiske undersøgelse fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Diagnoser ved den histologiske undersøgelse af væv fra de 37 søer.

Observationer ved histologi	Aflivet	Selvdød Med årsag	Selvdød Ingen årsag angivet	Antal diagnoser	Frekvens (%) af observationerne	Frekvens (%) af søerne
Nyrebetændelse	3	6	3	12	29,3	32,4
Miltstase	2	2	-	4	9,8	10,8
Leverbetændelse	1	3	-	4	9,8	10,8
Yverbetændelse	-	2	1	3	7,3	8,1
Lungebetændelse	1	2	-	3	7,3	8,1
Lipomatose (hjerte)	1	1	1	3	7,3	8,1
Cellulitis (pankreas(2) og nyre (1))	3	-	-	3	7,3	8,1
Børbetændelse, endometritis	1	1	-	2	4,9	5,4
Bughindebetændelse	-	2	-	2	4,9	5,4
Fedtlever	-	1	-	1	2,4	2,7
Vævsdød i milten	1	-	-	1	2,4	2,7
Hjerteødem	-	1	-	1	2,4	2,7
Leverstase	-	-	1	1	2,4	2,7
Perivaskulitis	1	-	-	1	2,4	2,7
Total	14	21	6	41	100	-

På trods af at den histologiske undersøgelse påviste lidelser hos søerne, som ikke blev påvist ved obduktio-nen, så rykkede disse diagnoser ikke ved den diagnose, der blev stillet som primær dødsårsag ved obduktio-nen. En so, hvor der ikke blev fundet en primær dødsårsag ved obduktion, viste histologien dissemineret suppurativ hepatitis (leverbetændelse). Årsagen til leverbetændelsen er ikke kendt.

Corpora amylaceae i mælkekirtlen

Ved den histologiske undersøgelse blev der fundet corpora amylacea (kalkudfældninger) i yvervævet hos 10 søer (27 pct., Billede 1 a og b). Ifølge Niewold et al. [5] har man ikke tidligere fundet corpora amylacea hos svin. Af udseende er der dog god sammenlignelighed mellem det, der er observeret i yvervæv fra søer i dette studie og de corpora amylacea som Niewold et al. [9] og Sordillo et al. [6] fandt i yvervæv fra kvæg. Tilstan-den hænger ofte sammen med betændelsestilstande i yveret, men ses også hos raske individer[10]. Massiv forekomst formodes at have betydning for mælkeproduktionen.

Billede 1 a og b: Til venstre ses et corpora amylacea i yvervæv efter H&E-farvning. Til højre ses corpora amylacea farvet med von Kossa for at bekræfte tilstedeværelsen af calciumdescription

Adenomyose i børen

Ved den histologiske undersøgelse blev der påvist adenomyose i væv fra børen hos fire søer (10,8 pct., Bille-de 2 a og b). Det betyder, at børslimhinden er vokset ned i muskelvævet [13]. Adenomyose var ikke årsag til at soen døde, men kan medføre nedsat fostervækst hos svin [14]. Hos de fire søer med adenomyose var der to søer med normale børforhold, en med bør-prolaps og en so med tilbageholdte fostre. Dette tyder ikke på, at der er sammenhæng mellem fund af adenomyose og sodødelighed [15]. Adenomyose kan være et produk-tionsøkonomisk problem, men er ikke et problem relateret direkte til dødelighed hos søer.

Billede 2 a og b: Viser adenomyose, hvor kirtelvæv fra børslimhinden strækker sig ned i muskelvævet (H&E). I 2a er muskelvævet lyst rødt og kirtelvævet mørkere rødt. I 2b ses muskelvævet nederst i billedet og kirtelvævet ligger øverst. De lilla runde dannelser er blodkar. Kronisk interstitiel nephritis (nyrebetændelse)

Nyrebækkenbetændelse (pyelonephritis) var tidligere en hyppig dødsårsag hos danske søer [18]. Nyere un-dersøgelser har dog ikke påvist denne lidelse som årsag til dødsfald [1,17,18,19,20]. Lidelsen er ikke påvist i den aktuelle undersøgelse. Det er sandsynligt, at optimal vandforsyning og brug af KS har medført bedre immunitet og mindre smittespredning af den forårsagende bakterie Actinobacillus suis. Kronisk insterstitiel nephritis blev påvist ved histologi hos ni af 37 søer. Udenlandske studier har ikke påvist denne lidelse i sam-me omfang, som det er fundet i denne undersøgelse [20]. Da forandringerne var kroniske, blev det besluttet ikke at undersøge for tilstedeværelsen af bakterier eller virus, som kunne forklare forekomsten [24]. En an-den årsag til kronisk interstitiel nephritis kan være den tilbagevendende vaccination af søerne, som det ses i studiet af Lappin et al. (2006) [25]. Ud fra spørgeskemaerne (Appendiks 4) blev søerne ofte vaccineret. Det bør undersøges, om nogen af de gentagne vaccinationer har betydning for forekomsten af nyrebetændelse

Makroskopiske observationer i nyrerne omfatter primært nyrebækkenbetændelse. Nyrebækkenbetændelse var tidligere en hyppig dødsårsag hos søer. Ligesom i andre nyere undersøgelser [1], blev der ikke fundet søer med nyrebækkenbetændelse i denne undersøgelse. Kronisk nyrebetændelse var den hyppigste observa-tion ved den histopatologiske undersøgelse.

Tabel 7 viser relevante biokemiske blodværdier fra obducerede søer uden nyrebetændelse (kontrol) og søer med nyrebetændelse. Disse var ikke statistisk sikkert forskellige. Der sammenlignes med referenceværdier for normale dyr.

Tabel 7. Gennemsnitlige biokemiske blodværdier for søer, hvor den histologiske undersøgelse påviste kronisk interstitiel nephritis sammenlignet med søer, der ikke døde. [] angiver 95 pct. konfidensinterval.

Parameter	Kontrol	Kronisk interstitiel nephritis	Referenceværdier^b
Antal søer	18	9	-
Albumin (g/L)	37,5 [37,0;38,0]	35,9 [34,2;37,6]	18,0-33,0
Total protein (g/L)	67,5 [66,6;68,4]	66,8 [63,9;69,7]	79,0-89,0
Cholesterol (mmol/L)	1,8 [1,7;1,9]	1,7 [1,5;1,9]	0,9-1,4
Aspartat-aminotransferase ASAT (u/L)	33^a [27,8;38,3]	28,3 [24,3;32,3]	31,8-582,0
Urea (mmol/L)	4,2 [4,0;4,4]	4,2 [3,5;4,9]	7,0-10,0
Kalium (mmol/L)	6,6 [6,3;7,0]	7 [5,7;8,3]	3,7-5,8
C-reaktivt protein, ng/ml	8800 [7400;10200]^a	6200 [4200;83]^b	-

a) En kontrolso udviste høj ASAT-værdi på 301 U/L.
b) Centrallaboratoriet, KU/LIFE (2009)

En T-test viste, at niveauet af akutfase-proteinet ”C-reaktiv protein” var statistisk sikkert lavere hos de søer, der havde kronisk interstitiel nephritis, end hos kontrolsøerne. Det var forventet, at der ikke ville være forskel, eller at niveauet hos søer med kronisk interstitiel nephritis ville ligge højest, selv om lidelsen var kronisk [21,22]. Årsagen til de lavere værdier er ikke afklaret.

Mod forventning var der ikke statistisk sikker forskel på creatinin-værdien fra henholdsvis søer med og uden nyrebetændelse (data er ikke vist).

Blodprøveresultater hos søer, der døde l farestalden og hos kontrolsøer

Der kunne ikke påvises statistisk sikre sammenhænge mellem blodværdierne og søernes risiko for at dø i farestalden.

Der var to søer, hvor leverlidelse var den primære dødsårsag. Blodprøver fra disse to søer afveg fra de øvrige 43 døde søer på enkelte parametre. Der blev desværre kun lavet en biokemisk profil på den ene so.

Eosinofile granolocytter: De to søer lå henholdsvis højest og med den 4. højeste koncentration.
Thrombocytter: Søerne lå henholdsvis lavest og med den 3. laveste koncentration i materialet.
Alat: Soen lå højest i materialet.
Asat: Soen lå normalt for materialet.
Galdesalte: Soen lå normalt for materialet
Gamma-glutamin-transferase: Soen havde 6. højeste værdi.
Laktose-dehydrogenase: Soen havde 9. højeste værdi.

De ni søer med prolaps udviste ikke afvigende blodparametre, der kunne være med til at forudsige eller forklare årsagen til prolapsen.

Visse blodværdier i afprøvningen lå lavt i forhold til referenceværdierne fra KU-LIFE. Dette kan skyldes, at søerne var tæt på faring, at referenceværdierne kun gælder for slagtesvin eller at målemetoden ikke svarer til den målemetode, som referenceværdierne er bestemt ved.

Totalprotein blev målt til 59-76 g/L hos de undersøgte søer i forhold til referenceværdien på 79-89 g/L.
ASAT blev målt til 19-49 U/L hos de undersøgte søer i forhold til referenceværdien på 32-582 U/L.

Hvis det lave niveau for ASAT er gældende under andre forhold end blot en uge før faring, vil en revision af referenceområdet medføre, at man hyppigere registrerer afvigende høje blodprøveresultater hos svin. Det skal nævnes, at der ikke blev observeret afvigende høje værdier i det aktuelle datamateriale.

Visse blodværdier i afprøvningen lå højt i forhold til referenceværdierne fra KU-LIFE. Ligesom for de værdier, der lå under referenceværdierne kan dette skyldes, at søerne var tæt på faring, at referenceværdierne kun gælder for slagtesvin eller at målemetoden ikke svarer til den målemetode, som referenceværdierne er gæl-dende for.

Cholesterol blev målt til 1-2,4mM/L hos de undersøgte søer i forhold til referenceværdien på 0,93-1,4mM/L.
Albumin blev målt til 33-42g/L hos de undersøgte søer i forhold til referenceværdien på 18-33g/L.

Tilstande, der kan medføre forhøjede cholesterol-værdier, er sukkersyge (Diabetes mellitus), hyperlipæmi og ketose. Udenlandske studier har vist, at søer er let diabetiske i tiden op til faring [27]. Dette kan derfor for-klare de let forhøjede cholesterolværdier.

Det bør undersøges nærmere, hvordan albumin kunne være højere og totalprotein lavere end referencematerialet. Under normale forhold følger albuminfraktionen mængden af totalprotein. Albuminfraktionen vil (på grund af proteinets lille størrelse) være det protein, der først forlader blodbanen ved proteintab til vævet.

Lavt niveau af totalprotein kan ses ved lav proteinsyntese eller efter tab af protein. Lav syntese ses ved foderfejl, malabsorption og leverlidelser. Sidstnævnte vil dog være ledsaget af hyperglobulinæmi, hvorfor ændringer i totalprotein vil blive overset. Proteintab kan være tab via nyrerne, proteintab i tarmen som følge af indvoldsorm eller blødning (ledsaget af anæmi).

Ketose

Ketose er en stofskiftelidelse, der kan opstå, når søerne bruger mere energi end de optager – eksempelvis i forbindelse med en høj mælkeproduktion (Erfaring nr. 1007). 1.546 af de 1.825 søer blev testet for ketose samme døgn som soen farede. Testen blev udført, ved at der blev malket et par dråber mælk ned på en pa-pirstick, Ketolac. Forekomst af ketonstoffet BHB kunne ses ved en farveændring på sticken. I fem af de 16 undersøgte besætninger var der enkelte søer, der viste en positiv farveændring på test-sticken samme dag, som de farede. På baggrund af dette har Videncenter for Svineproduktion igangsat en undersøgelse af forekomsten af ketose under hele diegivningsperioden [3].

Tidspunkt for død

Figur 1 viser tidspunktet for død i forhold til faring. En tredjedel af søerne døde under eller lige efter faring. Der var meget få dødsfald dag 6 til 10. Herefter tog dødeligheden til igen.

Der kunne ikke påvises statistisk sikker sammenhæng mellem hvornår søerne døde, og årsagen til død. Det skal dog bemærkes, at blandt de fem søer, der døde før faring, var de to eneste søer med leverskader, og at to af de tre øvrige søer viste tegn på cirkulationsforstyrrelser ved obduktionen.

Figur 1. Tidspunkt for død eller aflivning for 42 af de 43 døde søer. Sammenhængen mellem dødsårsag og tidspunkt fremgår af appendiks 5

Konklusion

Af 1.825 søer blodprøvet én uge før faring døde 43 søer (2,4 pct.) før fravænning. Én tredjedel af de døde søer døde under eller lige efter faring. Obduktion af de døde søer gav en klar dødsårsag hos 92 pct. af søerne. De hyppigste årsager var prolaps, mavesår, faringsproblemer, kredsløbsforstyrrelser og organdrejning. En del dødsårsager kan kun afklares ved obduktion. Det gælder fx mavesår, rupturer og torsioner. Disse tre lidelser fører ofte til udskillelse til blodbanen af store mængder af bakterier, der kan være gasproducerende. Lidelserne vil derfor ofte blive diagnosticeret som ”Gaspustere”. Obduktion bør derfor gennemføres på en række døde søer, hvis man vil have et klart billede af dødsårsagerne i besætningen.

Bortset fra to søer med leverlidelse, kunne blodprøver udtaget en uge før faring ikke udpege søer med forhøjet risiko for at dø før fravænning.

Referencer

[1]	Vestergaard, K., Christensen G., Petersen, L. B. Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer - samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656. Landsudvalget for Svin.
[2]	Olesen, A.K. & Mathiasen, B. (2009): Blodværdier hos danske søer. Erfaring nr. 0911, Dansk Svineproduktion.
[3]	Olesen, A.K, Theil, P.K, Kristensen, N.B. (2010): Metoder til måling af ketose hos søer. Erfaring nr. 1007, Videncenter for Svineproduktion.
[4]	Svensmark, B. (2009): Udtalelse fra dyrlæge Birgitta Svensmark, Dansk Svineproduktion, Kjellerup.
[5]	Niewold, T.A., Murphy, C.L., Toussaint, M.J.M., Solomon, A., Gruys, E. (2005): Chemical typing of porcine sys-temic amyloid as AA-amyloid. Amyloid, volume 12(3), pp. 164-166.
[6]	Sordillo, L.M., Nickerson S.C. (1986): Growth patterns and histo-chemical characterization of bovine mammary corpora amylacea. The journal of histochemistry and cytochemistry, volume 34(5), pp. 593-597.
[7]	Taniyama, H., Kitamura, A., Kagawa, Y., Hirayama, K., Yoshino, T., Kamiya, S. (2000): Localized amyloidosis in canine mammary tumors. Veterinary Pathology, volume 37, pp. 104-107.
[8]	Yeh, I., Brooks, J.S.J., Pietra, G.G. (1997): Atlas of Microscopic Artifacts and Foreign Materials. 1. Udg. Williams & Wilkins.
[9]	Niewold, T.A., Murphy, C.L., Hulskamp-Koch, C.A.M., Tooten, P.C.J., Gruys, E. (1999): Casein related amyloid, characterization of a new and unique amyloid protein isolated from bovine corpora amylacea. Amyloid: International Journal of Eksperimental and Clinical investigation, volume 6(4), pp. 244-249.
[10]	Claudon, C., Francin, M., Marchal, E., Straczeck, J., Laurent, F., Nabet, P. (1998): Proteic composition of corpora amylacea in the bovine mammary gland. Tissue and Cell, volume 30, pp. 589- 595.
[11]	Aaes, O., Ancker, M.L., Bligaard, H.B., Enemark, P.S., Fisker, I., Fogh, A., Krogh, K., Martinussen, H., Munk, A., Møller, J., Spleth, J., Thøgersen, R., Hansen, O.K., Justesen, P., Rattenborg, E. (2008): Håndbog i kvæghold 2008. Landbrugsforlaget.
[12]	H15 – Mælkeydelse, Anders Hedegaard., Besøgt 1/7-10
[13]	McGavin, D.M., Zachary, J.F. (2007): Pathologic basis of veterinary disease. 4. udg. Mosby Elsevier.
[14]	Thorup, F., Hansen, T.S., Hansen, L., Farre, M., Tønder, S. (2006): Fosterdød hos højfrugtbare søer. Meddelelse nr. 773. Landsudvalget for Svin.
[15]	Perez-Marin, C.C., Molina, L., Dominguez, J.M., Millan, Y., Martin de las Mulas, J. (2008): Incidental finding of uterine adenomyosis in a bitch with reproductive disorders: a case report. Veterinarni Medicina, volume 53(11), pp. 636-640.
[16]	Vinther, J. (2009): Udtalelse af statistikkonsulent og agronom Jens Vinther. Afd. for Produktionsøkonomi, Data & Statistik, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.
[17]	D´Allaire, S., Drolet, R., Chagnon, M. (1991): The causes of sow mortality: A retrospective study. Canadian Veterinary Journal, volume 32, pp. 241-243.
[18]	Christensen, G. (1995): Årsager til afgang af søer til destruktion. Veterinærinformation, 2, 13-20.
[19]	Chagnon, M., D´Allaire, S., Drolet, R. (1991): A prospective study of sow mortality in breeding herds. Canadian Journal of Veterinary Research, volume 55, pp. 180-184.
[20]	Sanz, M., Roberts, J.D., Perfumo, C.J., Alvarez, R.M., Donovan, T., Almond, G.W. (2006): Assessment of sow mortality in a large herd. Journal of Swine Health and Production, volume 15(1), pp. 30-36.
[21]	Gruys, E., Toussaint, M.J.M., Niewold, T.A., Koopmans, S.J. (2005): Acute phase reaction and acute phase proteins. Journal of Zhejiang University. SCI-ENCE, volume 6B(11), pp. 1045-1056.
[22]	Petersen, H.H., Nielsen, J.P., Heegaard, P.M.H. (2004): Application of acute phase protein measurements in veterinary clinical chemistry. Veterinary Research, volume 35, pp. 163-187.
[23]	Thorup, F. (2009): Udtalelse af Seniorprojektleder Flemming Thorup, Ernæring og Reproduktion, Landbrug & Fødevarer, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.
[24]	Martínez, J., Segáles, J., Aduriz, G., Atxaerandio, R., Jaro, P., Ortega, J., Peris, B., Corpa, J.M. (2006): Patho-logical and aetiological studies of multifocal interstitial nephritis in wasted pigs at slaughter. Research in Veterinary Science, volume 81, pp. 92-98.
[25]	Lappin, M.R., Basaraba, R.J., Jensen, W.A. (2006): Interstitiel nephritis in cats inoculated with Crandell Rees feline kidney cell lysates. Journal of Feline Medicine and surgery, volume 8, pp. 353-356.
[26]	Rasmussen, F., Larsen, L.E., Lykkesfeldt, J., Dam, J., Jessen, N., Larsen, A.B., Tolstrup, M. (2009): Veterinærmedicinsk Produktkatalog 2009. Veterinærmedicinsk Industriforening.
[27]	Kemp, Bas (2010): Indlæg ved EAAP 2010, Nutrition and Management of lactating sows.
[28]	Advia 120 Hematology system.
[29]	Pedersen, H. (2010): Hvorfor dør danske søer i farestalden. En histopatologisk undersøgelse. Veterinært speciale. KU-LIFE.
[30]	Olesen, A. K. (2010): Diagnosen for gaspustere er svær. Svineproducentens Fagmagasin SVIN. Nr. 4, 26-27.

Deltagere
Laboratorieleder og dyrlæge, Birgitta Svensmark, Labora-toriet for Svinesygdomme, Videncenter for Svineproduktion.
Professor, Henrik M. Elvang, Inst. for veterinær syg-domsbiologi/patologi, KU-LIFE.
Professor Peter M. H. Heegaard, Afd. for Veterinær diagnostik og forskning, veteri-nærinstituttet, DTU.
Tekniker, Erik Bach, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Tekniker, Mogens Jakobsen, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Statistikkonsulent og agronom, Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion
Laboratorieleder, Claus Sivertsen Stjernegaard, Centrallaboratoriet, KU-LIFE.Dyrlæge, Jesper Eriksen, Danvet.Dyrlæge, AK Frandsen, Danvet
Dyrlæge, Charlotte Glenting, Danvet
Dyrlæge, Michael Albin, Danvet
Dyrlæge, Jens Bach, Hyovet.Dyrlæge, Jens Strathe, Hyovet.
Dyrlæge, Inge Larsen, LVK
Dyrlæge, Niels Hjørnholm, LVKAssistent, Niels Sommer, LVK
Dyrlæge, Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik
Dyrlæge, Morten Vibjerg, Odder Dyreklinik
Dyrlæge, Thorkild Østergaard, Odder Dyreklinik
Dyrlæge, Kirsten Pihl, SPF, Sund-hed og Diagnostik
Dyrlæge, Poul Olsen, SPF, Sundhed og Diagnostik

Afprøvning: 989

Appendiks 1

Sokort til Afprøvning nr. 989

Besætningsejer: Adr.: CHR.:

Sonr. Kuldnr.: Soens huld:

Spørgsmål	Spørgsmål	Svar
Løbedato	Fødselshjælp (ja/nej)	0 = negativ 1 = positiv
Dato for indsættelse i farestald	Oxytocinbehandling (ja/nej)	0 = negativ 1 = positiv
Dato for faring	Behandling for Farefeber (dato)?	Skriv antallet af behandlinger (ej dato)
Antal levendefødte?	Behandlet med præparat (skriv navn)
Antal dødfødte?	Ketose? (resultat fra ketonstick)	0 = negativ 1 = positiv
Fravænningsdato (den dag hvor soen er færdig som diegivende)	Anvendt som ammeso i forsøgsperioden? Skriv dato for start	0 = negativ 1 = positiv
Soens kuldnr.	Ædt under halvdelen af foderet? Sæt en streg pr. dag	Skriv antallet af streger
Soens race (LY, LL, YY, DD, DYY)	Selvdød (ja/nej, dato hvis ja)	0 = negativ 1 = positiv
	Aflivet (ja/nej, dato hvis ja)	0 = negativ 1 = positiv
Skuldersår ved fravænning? Ingen:1; rødmen:2; sår:3	Dødsårsag/årsag til aflivning (der må gerne bruges flere koder).	Ny linie for hver kode

Kommentarer fra dyrlægen (huld, traume (hvis skuldersår, grad 1, 2 eller 3?):

Kode for dødsårsag	Beskrivelse
10	Tilbageholdte fostre
11	Udskudt bør
12	Revnet bør
13	Udskridning
14	Benlidelse
15	Farefeber
16	Fastklemt i inventar
17	Børbetændelse
18	Farefeber
19	Ingen ædelyst
20	Afmagret
21	Skuldersår
22	Andet (skriv årsag)
23	Gaspuster

Appendiks 2

Beskrivelse af værdier i den biokemiske profil. For en beskrivelse af værdierne i den hæmatologiske profil, henvises til [2].

	Beskrivelse	Reference KU-LIFE	Afvigelser
alanin-aminotransferase ALAT	Enzymet findes i alle væv. I de enkelte celler findes enzymet overvejende i cytoplasma.	28,2 - 57,6 U/L	Hos store husdyr vil forøget ALAT give mistanke om muskelbeskadigelse - Ved bestemmelse af ALAT vil hæmolyse bevirke falsk forhøjede værdier.
Aspartat-aminotransferase ASAT	Enzymet findes i alle væv, men specielt i hjerte- og skeletmuskulatur, nyrer og lever. Enzymet erderfor en mar-kør for generel vævsbeskadigelse. I cellerne findes ASAT overvejende i mitochrondrier,og kun lidt i cytoplasma	31,8 - 582 U/l	Analyseresultater under referenceintervallet tillægges ikke betydning. Er analyseresultatet større end reference-intervallet mistænkes især lever-, nyre-, skelet- og hjertemuskellidelse.Hæmolyse vil bevirke falsk forhøjede ana-lyseresultater.
Albumin	Et protein hvis afgørende betydning er at holde en vis mængde vand i plasma.	18-33g/L	Høje albuminværdier (hyperalbuminæmi), ses ved dehydrering.Lave albuminværdier (hypoalbuminæmi) ses ved lever-, nyre- og tarmlidelser, og vil være ledsaget af ødemer/ascites.
Bilirubin	Dannes ved nedbrydningen af hæmoglobin. Herefter bindes det til albumin, således at det ikke kan udskilles via nyrerne, men i stedet optages af leveren, hvor det til sidst udskilles til galden.	0-46uMol/L	De hyppigste årsager til forøgelse af blodetsbilirubinindhold er:1)Hæmolytisk anæmi (forøget nedbrydning af de røde blodlegemer)2)Leverlidelser (hvor bilirubinet enten ikke optages fra blodet eller ikke udskilles i tilstrækkelig mængde til galden).
Calcium	Ved nyreinsufficiens nedsættes vitamin D-omsætningen. Dettemedfører, at calciumoptagelsen nedsættes, og at blodets calciumindhold falder. Derfor øges udskillelsen af parathormon, hvorved calcium frigives fra knoglerne.	2,32-3,1mM/L	Høje calciumværder (hypercalcæmi) er sjældent og ses kun ved stofskiftelidelser, samt ved fejldosering.Lave calciumværdier (hypocalcæmi) vil ses ved nyreinsufficiens, hvor de i første omgang vil falde, så stige, og i slutstadiet falde igen (som depoterne tømmes).
Cholesterol	-	0,93-1,4mM/L	Årsager til høje værdier (hypercholesterolæmi) inkluderer bl.a. Hypothyreoidisme, Cushings syndrom, Diabetes mellitus, hyperlipæmi og ketose. Lave analyseresultater tillægges i de fleste tilfælde ingen betydning.
Chlorid	-	94-106mM/L	-
Creatinin	Dannes i lever og muskulatur- udskilles via urinen. Da muskelmassen er relativ konstant er creatinin mere rela-tiv pålidelig ved diagnosticering af nyreinsufficiens.	141-239uM/L	Eftersom creatinin afhænger af muskelmassen, vil den også afhænge af kropsvægten. Høje værdier ses dog typisk i forbindelse med dehydrering.
Fructosamin	Et mål for en kemisk forbindelse mellem albumin og glucose. Fruktosamin dannes kontinuerligti blodet, og vil ved normal albuminomsætning, afspejle blodets glucoseindhold gennem de seneste 2-3 uger. Denne værdi er dermed ikke lige så let påvirkelig som gucoseindholdet.	Ingen Referenceværdier	Påvirkes af stofskifteforstyrrelser
gamma-glutamyltransferase (GGT	GGT findes i især i leveren (galdegange), nyrer, pancreas, og tyndtarm, men f.eks. også i prostata og testikler 1,	10,2-60U/L	Er analyseresultatet større end referenceintervallet mistænkes især kroniske leverlidelser
Kalium	-	3,37-5,8mM/L	-
Laktat-dehydrogenase (LDH)	Enzymet findes i cytoplasma i alle kroppens celler og er sammensat af 4 peptidkæder	379,8-636 U/L	Den intracellulære koncentration af LD er omkring 500 gange højere end i plasma, så lækager fra selv beskedne cellemasser kan give forhøjet P-LD2
Magnesium	-	0,9-1,4 mM/L	-
Natrium	-	135-150mM/L	-
Total protein	Proteiner har utallige funktioner, bl.a. transport af eks. hormoner, opretholdelse af det kolloid-osmotiske tryk, blodkoagulation, og deltagelse i kroppens immunforsvar.	79-89 g/L	Høje proteinværdier (hyperproteinæmi) ses især ved dehydrering og kroniskinflammatorisk reaktionLave proteinværdier (hypoproteinæmi) ses især ved proteintabende nyre-,tarm- og leverlidelser
Urea	Slutprodukt ved nedbrydning af protein i leveren – udskilles via nyrerne.	Ingen referenceværdier	Er letpåvirkelig af ikke-renale faktorer, som eks. Fodring med protein (svag stigning).Nyreinsufficiens vil medføre en markant stigning.
Galdesyre	Galdesyre-indholdet i serum afspejler leverens funktionelle kapacitet.	Ingen referenceværdier	Når leverens funktionellekapacitet nedsættes i forbindelse med leverlidelser, omsættes galdesyrerne i et betydeligt mindreomfang end normalt. Indholdet af galdesyre i serum vil derfor øges ved leverlidelser.
Phosphor	Phosphat udskilles via nyrerne.	1,6-3,8mM/L	Ved nyreinsufficiens stiger blodets phosphatindhold
CRP (ng/ml)	Akutfaseprotein.	Ingen normalværdier angivet	Øges i begyndelsen af infektion og ved vævsskade

Appendiks 3

	Antal dyr		Nedre værdier (p5)		Median		Øvre værdier (P95)
	Død	lev	Død	Lev	død	lev	død	Lev
alanin-aminotransferase ALAT	40	73	28	30	46	41	63	76
Aspartat-aminotransferase ASAT	40	73	20	19	29	28	46	49
Albumin	40	73	32	33	37	38	40	42
Bilirubin	40	73	0	0	0	0	4.5	1.4
Calcium	40	73	2	2	2.4	2.4	2.6	2.6
Cholesterol	40	73	1	1	1.7	1.8	2.5	2.4
Chlorid	40	73	92	95	101	101	106	107
Creatinin	40	73	136	136	182	185	304	255
Fructosamin	40	73	266	274	311	357	416	544
gamma-glutamyltransferase (GGT;	40	73	31	31	49.0	49.0	78	82
Kalium	40	73	4	4.7	6	6	11	11
Laktat-dehydrogenase (LDH)	40	73	329	334	547	577	789	880
Magnesium	40	73	0.8	0.9	1	1	1.3	1.5
Natrium	40	73	139	134	140	141	146	145
Total protein	40	73	59	59	67	68	72	76
Urea	40	73	2	2.8	4	4	6	6
Galdesyre	40	73	6	6	21	21	81	139
Iphosphor	40	73	2	2	2.6	2.6	4	5
CRP (C-reaktivt protein) akutfaseprotein	39	73	1910	1796	6400	4800	23500	32900
Hæmatokrit	42	72	0.3	0.3	0.32	0.34	0.4	0.4
Mchc	42	72	20	19	21	21	22	21
Mch	42	72	1.2	1.2	1.3	1.3	1.4	1.4
Mcv	42	72	55	57	63	63	66	69
Blodplader	42	72	119	109	228	229	365	394
Røde blodlegemer	42	72	4.6	4.4	5	5	6	7
Hvide blodceller	42	72	9.4	9	13.5	13.3	18	19
Eosinofile	42	72	0.1	0.16	0.7	0.7	1.9	1.6
Lymfocytter	42	72	1.9	3	5	5	7	8
Monocytter	42	72	0.1	0.3	0.6	0.6	1.3	1
Neutrofile	42	72	3.8	3.5	7	6	13	10
Basofile	42	72	0.01	0.02	0.03	0.04	0.1	0.1
Hæmoglobin	42	72	5.8	6	7	7	7	8.9

Appendiks 4

Årsager til at søer dør i farestalden

Afprøvning 989 - Besætningsbeskrivelse: Udfyldt af:

Besætningens CHR.-nr: Telefon:
Ejer: Mobil:
Adresse:
Bankoplysninger (reg.nr. og kontonr.)

Dyrlæge:
Rådgiver:

Antal årssøer
Seneste udvidelse
Produktion, opformering, avl
Polterekrutering
Produktionstype. Salg af producerede grise:
Fodertype til drægtige søer	Våd/tør
Fodertype til diegivende søer	Våd/tør
Indkøbt færdigblanding
Indkøbt tilskudsfoder, eget korn
Indkøbt mineralblanding, soja og korn blandes
Specielle stivelseskilder: Majs, brød, slik, andet?	Skriv arten:

Hvad er besætningens sundhedsstatus? (0 = fri, 1 = smittet, 2 = ikke testet)	MYK SALMONELLA AP2 LEPTOSPIROSE AP6 PRRS (EU/US) AP12 PMWS (PCV2)
Hvad er besætningens vaccinationsprogram? (- hvilke vacciner anvendes til søer og polte, og hvornår?)
Hvornår sættes søerne i farestalden?
Hvornår sættes søerne ned i foder i forbindelse med faring?
Hvor mange FEso tildeles dagligt før faring?
Hvor mange FEso tildeles dagligt efter faring (dag 0-5)?
Antal daglige fodringer før faring?
Antal daglige fodringer efter faring?
Adgang til halm i drægtighedsstalden?
Tilbydes der halm i farestalden?
Er der observeret orm blandt søerne?
Er der behandlet for orm? Hvis ja, hvornår?
Hvad er temperaturen i farestalden? (-temperaturen måles over en so, der har faret for en uge siden).
Anslået sodødelighed i farestalden (i %)
Under afprøvningen: Er ketonsticksene generelt aflæst efter 30 sek. (ja/nej)?

Appendiks 5

Data for de 43 døde søer i afprøvningen

Data for de 43 døde søer i afprøvningen	Obduktionsdiagnose	Dage fra faring til obduktion
Én død so er der ingen oplysninger om	Ingen dødsårsag angivet Ikke obduceret	Ikke oplyst (Nr. 38)
42 søer med angivelse af dødsårsag/tidspunkt fra besætningen	-	-
8 søer aflivet efter faring blev alle obduceret
Aflivet 1	Miltdrejning	1
Aflivet 2	Mave-miltdrejning	26
Aflivet 3	Prolabs (tarm)	42
Aflivet 4	Prolabs (tarm)	42
Aflivet 5	Prolabs (tarm)	45
Aflivet 6	Prolabs (tarm)	8
Aflivet 7	Leverruptur	0
Aflivet 8	Peritonitis	19
5 søer selvdøde før faring blev alle obduceret
Før faring 1	Leverfibrose	-
Før faring 2	Ingen forklaring efter obduktion. Histologi viste dissemineret suppurativ hepatitis	-
Før faring 3	Ingen forklaring	-
Før faring 4	Cirkulationsforstyrrelse?	-
Før faring 5	Let myokardiedegeneration	-
29 søer selvdøde efter faring
4 af de 30 søer, der var selv-døde efter faring blev ikke obduceret	Diagnose fra stalden	-
Ikke obduceret 1	Ingen. Blev ikke sendt til obduktion	Nr. 40
Ikke obduceret 2	Ingen. Blev ikke sendt til obduktion	Nr. 41
Ikke obduceret 3	Gaspuster. Udgik på grund af forrådnelse	Nr. 42
Ikke obduceret 4	Ingen. Blev ikke sendt til obduktion	Nr. 43
26 søer selvdøde efter faring blev obduceret	-	-

Sodødelighed i farestalden